Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del Bilag 173
Offentligt
-----Oprindelig meddelelse-----Fra: Ole Stage [mailto:[email protected]]Sendt: 15. april 2010 13:40Til: HUCEmne: Høring om udviklingspolitik* Denne email er sendt via Udenrigsministeriets hjemmeside *Afrikas småbønder kan skabe vækstDet er udmærket at strategiudkastet prioriterer økonomisk vækst. Men der mangler noget,hvis man vil tage fattigdomsorienteringen alvorlig. Væksten skal være ’pro-poor’.Strategien vil fornuftigt nok fokusere Danmarks indsats på Afrika. Men man mangler atforholde sig til den aller største gruppe af fattige producenter i Afrika: småbønderne. Samtidiger Danida ved at udfase landbrugsprogrammerne. Og det er der måske god grund til, forlandbrugsprogrammerne har kun leveret beskedne resultater. U-landsnyt kører en interessantdebat om dette, men ministeriet har forholdt sig helt passivt til denne meget væsentlige debat.Lad mig tage udgangspunkt i Mozambique, som er det land jeg kender bedst. Her har Danidasammen med andre donorer bidraget til landbrugsministeriets program, PROAGRI. Menprogrammet har leveret pauvre resultater. Landbrugsministeriet har stort set ikke udvikletteknikker og leveret rådgivning som er relevant for småbønderne og bl.a. derfor erlandbrugsproduktionen stagneret. Alle Ministeriets indtægter fra koncessioner og services (ca.en sjettedel af landbrugsministeriets rådighedsbeløb) er uden for budget og regnskab, hvilkethar åbnet en ladeport for korruptionen. Endvidere har landbrugsministeriets folk i samarbejdemed udenlandske, især kinesiske, forretningsfolk plyndret skovene for ædelt træ. Det sidste erdokumenteret i en rapport med den sigende titel: Chinese take-away!På den baggrund er det ikke mærkeligt at Danida nu trækker sig fra PROAGRI. Man skullenærmere spørge, hvorfor de ikke har trukket sig noget før og hvorfor de ikke har gjort nogetmere ved at bekæmpe den åbenlyse korruption.Det er imidlertid en afgørende pointe, at det at trække sig fra at støtte Landbrugsministerietikke er det samme som at trække sig fra at hjælpe småbønderne. En stor del af småbøndernelever langt farbare veje og mangler derfor adgang til markeder, hvor de kan sælge deresprodukter. Det er gang på gang blevet dokumenteret at udbedring af vejnettet har en kraftigeffekt på landbrugsproduktion og på handel med landbrugsvarer. Der er i virkeligheden masseraf dynamik i de afrikanske småbønder og den kommer til udtryk når de får mulighed for atudfolde deres talenter. Det er på denne baggrund glædeligt at se, at Danida forsætter med atstøtte den Mozambikanske vejsektor.Men vi kunne gøre meget mere for at forbedre betingelserne for småbønderne. De har brug forinformationer om markedsmuligheder, for adgang til finansielle ydelser etc. Med den svageinfrastruktur i landdistrikterne (som vil forblive svag i generationer selv om vi bidrager til atforbedre vejnettet) er det vigtigt at satse på innovative løsninger der udnytter det trådløsenetværk, der efterhånden dækker de fleste småbønder – løsninger á la M-PESA i Kenya, hvormobiltelefonen også er blevet bankbog. Mulighederne er mange.Det ville være fornuftigt at gøre en indsats for at give Afrikas småbønder adgang til markedetved at lave en massiv indsats for at støtte udbygning/vedligeholdelse af vejnettet ilandområdderne – vi ved at det giver gode resultater. Der ville også være fornuft i at gøre en
pionerindsats for at give småbønderne bedre adgang til informationer, til finansielle tjenesterog til at skabe deres egne løsninger i form af sparekasser mm.Strategiudkastet betoner, at man vil oprette en milliard-fond, der skal yde lån til afrikanskevirksomheder. Det bliver ikke let at administrere en sådan fond. I Mozambique stjalmagthaverne pengene fra den tidligere udviklingsbank og slog både en kritisk journalist og enbankdirektør ihjel for at dække over det. De kontrollerer store dele af den formelle sektor ogvil tilegne sig store dele af en sådan fonds midler. Selv hvis det lykkes at få dem til atinvestere produktivt, vil der kun komme ganske få job ud af det og om det vil bedreforholdene for småbønderne er tvivlsomt.Hvis vi vil bekæmpe fattigdommen, skal vi derfor ikke yde milliardlån til de små ogmellemstore virksomheder. Lånefonde og direkte støtteordninger, som den herskende klasserager til sig, er ikke vejen frem. Vi skal derimod bidrage til at forbedre de mange småbøndersadgang til markederne. De kan selv, hvis de bare får mulighed!