Viden som basis for fattigdomsbekæmpelse, jobskabelse og bæredygtig vækst

Af Lene Lange, professor og prodekan ved AAU

Resume:

Strategien for dansk udviklingspolitik vil blive implementeret i et globaliseret videns samfund medmange udfordringer. Vækst og beskæftigelse bygger således for en stadig større dels vedkommende påny viden af relevans for bæredygtig udvikling - nye vidensbaserede løsninger på vigtige problemer. Forudviklingslandene er det af afgørende vigtighed, at have adgang til relevant viden: at skabe bæredygtigvækst ved at stimulere til jobskabelse, der bygger på ny viden af relevans for at løse væsentligeproblemer. Sådanne tiltag kræver viden af relevans for udvikling. Danske universiteter er gået sammenom at identificere de områder, hvor danske forskere både hævder sig flot internationalt, og hvor deresforskningsfokus, uddannelses-tilgang og kompetenceudvikling er af direkte relevans for udvikling ogbæredygtighed. Det er blevet til en beskrivelse af de 7 platforme.Take home message: Fokus i den danske udviklingsstrategi på vidensopbygning, kompetenceudvikling,innovation og entrepreneurship som centrale strategiske elementer, kan skabe genvej til både vækst ogbeskæftigelse i udviklingslandene. Tilsvarende kan en sådan tilgang skabe bro mellemUdviklingsstrategiens fokus på Miljø og Klima (kapitel 7) og på Vækst og Beskæftigelse (kapitel 4): Miljøog Klima kan åbne for signifikant jobskabelse inden for især Clean tech og Agrobusiness området, hvisder satses på både uddannelser, der har inddraget entrepreneurship og innovation som en integreretdel.Danske universiteter og virksomheder har udviklingsrelevant viden. At få DU´s 7 platforme i spil ifmudformning af handlingsplaner og implementering af dansk udviklingspolitik giver en genvej til atDanmark og dansk udviklingsbistand kan gøre en forskel for både frihed, jobskabelse, vækst ogbæredygtighed.

Baggrund:

I et globaliseret videnssamfund er integration i det globale vidensnetværk en nødvendig forudsætningfor både fattigdomsbekæmpelse, udvikling og vækst. Marginalisering og udelukkelse ift udnyttelse af nyviden og nye teknologier er i dag en alvorlig trussel for specielt de fattigste Ulande. Klima- ogmiljøproblemer har dokumenteret alvoren i dette, både for ulandene og for verden som helhed.Danmark bør arbejde aktivt og proaktivt for at ulandene inddrages i internationale forskningsnetværk,der giver adgang til viden og basis for kapacitetsopbygning i områder landene finder af relevans forderes udvikling. Og ligeledes arbejde for at forbedre rammebetingelserne for via entrepreneurship atbruge ny viden (forståelse og teknologi) til at skabe lokale bæredygtige løsninger, nye jobs og lokal ogregional vækst.Danmark kan kun bidrage med dette såfremt forskningssamarbejder, teknologiudvikling ogkapacitetsopbygning indgår som en integreret del af den danske udviklingspolitik og udenrigspolitik. Og

at et sådant fokus på viden som basis for bæredygtighed og fattigdomsbekæmpelse gør atvidenskomponenter bruges aktivt til at skabe værdi for de øvrige komponenter i samarbejdet medpartnerlandene i syd. Udviklingsforskning som ikke bidrager målrettet via relevans og potentiel impact,men stiler mod ny grundvidenskabelig erkendelse kan ligeledes være overordentlig værdifuldt forUlandene på længere sigt. Men bør blive finansieret via de generelle statslige forskningsråd på linje medandre forskningsområder af relevans for de danske fagministerier. Udviklingsministeriet ogUdenrigsministeriet bør på linje med andre fagministerier kunne være legitime ”kunder” hosVidenskabsministeriet.Når Danmark indgår i videnssamarbejder og kapacitetsopbygning i udviklingsrelevante emner giver detoptimerede muligheder for at blive brugt som partner i den følgende fase: Når det lykkes forpartnerlandet at kæmpe sig ud af fattigdommen og ind i en fase med større bæredygtighed ogøkonomisk vækst er der brug for partnere der kan skabe værdi også i denne fase. Historisk har de storeindustrialiserede lande (som feks US) og de store industrialiserede lande der har bibeholdt aktiverelationer til deres tidligere kolonier (som feks UK, Frankrig og Tyskland) opnået en signifikantkonkurrencemæssig fordel af sådanne relationer. Indgåelse i værdigivende videnssamarbejder kan giveDanmark mulighed for tilsvarende at blive en del af sådanne samarbejdsloops og vækstforløb. For et lilleland som Danmark i udkanten af EU -med stagnerende vækst og risiko for tab af andel i den globaleøkonomi- er muligheden for en sådan vind/vind integrering i vækstforløb i både Afrika, Asien ogSydamerika en interessant faktor for sikring af velfærdssamfundet også i årtierne der følger. Samtidigmed at man først og fremmest har bidraget konkret med relevant viden i den fase hvorfattigdomsproblemer var overskyggende for udvikling.Et sådant mål for Dansk udviklingspolitik vil kunne fremmes ved at-basale, grundvidenskabelige og samtidig udviklingsrelevante problemstillinger vinder en større andel afde kompetitivt udbudte statslige forskningsrådsmidler-de danske universiteter bidrager samlet og koordineret til, at der opbygges langsigtede samarbejdermed udvalgte universitets- og forskningsinstitutioner i partnerlande inden for områder, hvor danskforskning har høj international standard og ditto forskningskapaciteter i områder valgt afpartnerlandene og drevet af prioriteringer i partnerlandene. Muligheden forelægger for kombineretfunding mellem VTU (mht danske institutioners andel) og via Danida mht support til aktiviteterne iUlandene. Danske Universiteters samlede bud på 7 Vidensplatforme, fokuserende påudviklingsrelevante områder, hvor danske forskere har kompetencer på internationalt niveau.-der stræbes determineret hen imod at skabe værdiskabende trekants-forskningssamarbejder mellemulande, vækstlande og Danmark. Vækstlande som Kina, Indien og Brasilien har stort potentiale mht atbidrage til kapacitetsudbygning og vidensbaseret problemløsning også i Ulandene, fordi de også selv foren stor del (stadig) kæmper med tilsvarende problemstillinger i store dele af deres egne lande. Danmarkhar mulighed for at indgå som honest og kompetent broker i sådanne samarbejder. Hvor sharing bestpractice kan speede udviklingen signifikant op baseret på vidensbaserede syd/syd samarbejder.