URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 173: Høringssvar oversendt fra Udenrigsministeriet i forbindelse med den offentlige høring om den nye strategi for dansk udviklingspolitik

-----Oprindelig meddelelse-----Fra: Jytte Nhanenge [mailto:[email protected]]Sendt: 15. april 2010 10:56Til: HUCEmne: Høring om ny udviklingspolitik* Denne email er sendt via Udenrigsministeriets hjemmeside *Chimoio, Mozambique onsdag den 14 April 2010Til den danske UdviklingsministerVedr. ”Frihed fra fattigdom - frihed til forandring”Kommentar til strategi for dansk udviklingspolitikKære Søren Pind,Mange tak for din invitation til folk om at deltage i den danske politiske udviklingsdebat. Jeg ertaknemmelig for at du giver os den mulighed. Mit navn er Jytte Nhanenge. Jeg er en danskkvinde bosiddende i Mozambique. Jeg er dybt bekymret over de tiltagende globale kriser affattigdom og ulighed, krig og vold, miljødegradering og menneskerettighedskrænkelser, somfortsat giver forfærdelige konsekvenser for kvinder, børn, traditionelle folk, farvede folk, andrefattige folk, og naturen i Syd. På trods af konstant at være ofre for disse kriser, så kan kvinder,fattige folk og naturen normalt ikke tale for sig selv. De to første på grund af manglendetalefrihed, manglende uddannelse, ulighed og manglende stemme i den moderne verdenspolitiske forum. Den sidstnævnte, naturen, som inkluderer alt hvad der ikke er lavet afmennesker, har ingen stemme. Derfor, vil jeg i dette brev forsøge at tale for dem, hvorbegrænset og vanskeligt det end måtte være. Jeg baserer mine kommentarer på enomfattende undersøgelse jeg lavede i forbindelse med min cand.mag. i internationaleudviklingsstudier ved University of South Africa. Titlen er ”Ecofeminism: Towards integratingthe concerns of women, poor people, and nature into development”. Det er en samtidigøkologisk-feministisk søgen efter en udviklingsetik samt en undersøgelse af de dybereliggendegrunde til fattigdom og dets mulige løsninger. American University Press i USA, vil udgivedissertationen i bogform i år.I din første tale som udviklingsminister lavede du en parallel imellem et hus der blev ved medat brænde ned og udviklingbistand. Jeg forstod på dig, at du er villig til at undersøge ogforandre dansk udviklingsbistand, hvis det kan påvises at den ikke kan bekæmpe fattigdom.Jeg er glad for at du nævnte det fordi jeg må desværre fortælle dig, at huset er brændt ned tigange. Fattigdommen stiger og udviklingsbistand gør de rige rigere. På trods af det vil jegbede dig om ikke at bygge et nyt slags hus fordi i min opfattelse er det ikke huset menfundamentet der er defekt. Det er utilstrækkeligt til at bære et hus. For at bekæmpe fattigdom,må vi bygge et nyt fundament for udviklingsbistanden. Det er hvad mit nedenstående bidraghandler om.I dit udkast ”frihed fra fattigdom” fokuserer du på fem mål nemlig frihed, vækst, ligestilling,stabilitet og miljø. For at nå disse mål ønsker du at den danske bistand fokuserer påøkonomisk vækst, støtte til privatsektoren, specielt at forbedre landbruget og dets værdikæde.Jeg kan forstå på dit program at du, ligesom de fleste politikere i den Vestlige verden, ertilhænger af den neo-liberale politik og dens fokus på økonomisk vækst, frit marked og frihandel for at fremme global velfærd. Jeg har modsat måtte konkludere på grundlag af mine

studier at den neo-liberale politik er baseret på ideologi, der anvendes til at dominere kvinder,fattige folk og naturen. Jeg vil derfor i mit bidrag til dig tage rollen som djævlens advokat.Moderne, traditionel udviklingsbistand er bygget på begrænsede værdier, hvilket mangemennesker ikke er klar over. Fra udviklingsbistandens fødsel, der startede med US PræsidentHarry Trumans invielsestale den 20 januar 1949, blev den sammenkædet med traditionel,mekanisk, dualistik videnskab (Newtonian). Udviklingsbistand har derfor i 60 år anvendt enreduktionist, kvantitativ, rationel, teoretisk og maskulin fremgangsmåde til at bekæmpefattigdom samt brugt tekniske metoder til at skabe økonomisk profit. Det er dette fundamentder er skyld i at udviklings-huset konstant brænder ned. Det prioriteringen af en delvisvirkelighed og udelukkelse af holistiske, kvalitative, emotionelle, praktiske og feminineelementer der gør fundamentet svagt og ubæredygtigt. Det er snart 100 år siden at AlbertEinstein, Niels Bohr og deres kolleger lærte os at et reduktionistisk perspektiv erutilstrækkeligt. Hvis vi ønsker at komme tættere på sandheden må vi se verden som etsammenhængende, holistisk og levende system. Vi kan derfor ikke kun inkludere den del aftilværelsen som vi kan tælle, røre og se, vi må også medtage de kvalitative dele, det ikke-fysiske og alle forbindelserne. Når vi gør det går det op for os at delene ikke er mekaniske ogdøde, men sammenhængende, som gør helheden levende og som derfor bliver meget mereend summen af de individuelle dele. Denne fokusering på helheden har lighed med etsamtidigt feministisk syn der finder at harmoni kommer fra en optimal kombination afmaskuline og feminine elementer. Desværre er dette holistiske syn ikke inkorporeret i globaludviklingsbistand, ej heller i Danidas politik, hvor et begrænset reduktionistisk perspektiv erforetrukket. Danida prioriterer derfor kvantitet over kvalitet, rationalitet over følelser, teoriover praktik, og maskuline elementer opleves som værende overlegne i forhold til feministiske.Resultatet af denne prioritet betyder at maskuline energier ses som værende bedre endfeminine, og maskuline elementer for derfor lov til at dominere hvad opfattes som værendefeminint. Denne maskuline domination resulterer i et usundt samfund som skaber fattigdom,miljøødelæggelse, vold og menneskerettighedskrænkelser . Ofrene fra disse kriser er deunderordnede feminine elementer der fysisk manifesteres som kvinder, børn, fattige folk,traditionelle folk, farvede folk og naturen.Istedet for at bruge de komplicerede udtryk fra Einsteins videnskab, foretrækker jeg atanvende den kinesiske filosofi Taoism og I Ching med de to forandrings-energier kaldet yin ogyang. Det er en parallel teori som er enkelt at forstå men som stadigvæk er forenelig. Yin erden feministiske, den kvalitative eller den systemiske helhed. Yang er den maskuline, denkvantitative eller den reduktionistiske del. Yin og yang manifesterer sig i på mangfoldigemåder i vores realitet, både fysisk og meta-fysisk, og som alternative måder at tænke på, atvide på og at handle på, etc. Det er måske bedst at se dem som energier. Nogle eksemplerrelevant for udvikling er de følgende, i hvert sæt er yang energien nævnt først: Yang-yin;maskulin-feminin; dele-helhed; analyse-syntese; hankøn-hunkøn; reduktionist-holistisk;mekanisk-økologisk; kvantitet-kvalitet; teori-praktik; rationalitet-følelser; universal-specifik;kultur-natur; menneske-natur; offentlig-privat; produktion-reproduktion; subjekt-objekt; selv-anden; selvsikker-integreret; individuel-social; sind-krop; mental-manuel; styrke-svaghed;hvid-sort; mester-slave; civiliseret-primitiv; kolonialist-koloniseret; moderne-traditionel; nord-syd; aktiv-passiv; hård-blød; stor-lille; konkurrence-samarbejde; udnytte-bevare; aggresiv-sympatisk; dominerede-underordnet.I kinesisk filosofi ses yin og yang som polariserede, modsatte energier der hænger sammensom to dele af samme helhed. Begge er lige vigtige som elementer i forandring, og ingen afdem kan kaldes god eller dårlig. Hvad opfattes som dårligt er når een af de to energier får lovtil at gro i størrelse og derved ender med at dominere den anden. Sådan en situation giverubalance og udmynter sig i krise. Modsat kommer en god forandring fra en situation når de toenergier er i et dynamisk spændingsforhold, og supplerer hinanden optimalt. At vedholde de toenergier i en konstant dynamisk balance, det er udfordringen i forandring. Yin og yang er enform for konflikt resolution, hvor begge parter får optimal plads til at udfolde sig uden at tage

plads væk fra modparten. Det er denne dynamiske balance som komplet er overset iudviklingspolitik, hvor yang energier prioriteres som værktøjer for forandring. Politikere ogembedsfolk opfatter yang energier som værende bedre end yin energier til at formidleforandring og udvikle. Denne opfattelse betyder at de tilsidesætter og underminere alt hvadder er yin.Udvikling er generelt, set som et videnskabeligt projekt der bruger moderne teknologi ogøkonomi som drivkræfter for forandring. Alle tre institutioner er udelukkende baseret på yangenergier. Modern videnskab bygger på kvantitativ, reduktionistisk, rationel, universal,mekanistisk og teoretisk viden, som har ekskluderet alt kvalitativt, holistisk, emotionelt,partikulært, økologisk og praktisk. Den videnskabelige disciplin økonomi inkluderer derudoverandre yang energier som produktion, konkurrence, individualisme, selvsikkerhed (egoisme) ogudnyttelse, hvorimod den har udelukket yin reproduktion, samarbejde og integration afsamfundet og bevarelse af naturen. Det samme finder sted i teknologi som prioriterer alt hvadder er hårdt og stort imod hvad der er blødt og småt. Den videnskabelige institution har derforen overdosis af yang og uden en yin stopklods, kan den ikke undgå andet end at ende i enekstrem yang opførsel der resulterer i udnyttelse, agression og domination af ”den anden”,hvilket ender med kriser af fattigdom og ulighed, krig og vold, ødelæggelse af naturen ogkrænkelse af menneskerettigheder. Ofrene er yin energierne, der fysisk er manifesteret ikvinder, fattige folk og naturen. Derfor betyder prioritet af konkurrence, maksimering afkvantitativ økonomisk profit for den individuelle, baseret på udnyttelse af naturresourcerautomatisk at livskvaliteten for samfundet og naturen er tilsidesat hvilket resulterer i atkvinder, fattige folk og naturen bliver ofre i udviklingsaktiviteter. Derfor, hvis danskudviklingsbistand ønsker at nå målene i de fem aktiviteter frihed, vækst, ligestilling, stabilitet,miljø, så må administratorerne lære at håndtere en dynamisk spændingsforhold imellem de toenergier og ikke tillade som nu en yang domination.For at vise yang dominationen i udvikling vil jeg præsentere tre relaterede økonomiskemodeller der klart viser hvordan udvikling praktisk dominerer kvinder, fattige folk og naturen.Jeg vil først præsentere det generelle mønster i den velkendte økonomiske vækst og ”trickle-down” model, derefter diskutere indholdet i United Nations System of National Accounting, ogendelig vise hvad Structural Adjustment Program gør ved kvinder, fattige folk og naturen.Økonomisk vækst og trickle-down modellen skaber fattigdom Økonomisk vækst opfattesteoretisk som en nødvendig betingelse for fattigdomsbekæmpelse. Men realiteterne viser nogetandet. Når udvikling anvender naturlige resourcer, der giver et stort antal mennesker etanstændigt eksistens-levebrød, som industrielle råvarer til fordel for relativt få, så skaberudvikling fattigdom. Når udviklingsprojekter bruger traditionelle folks land, jord og vand for atproducere kommercielle afgrøder og industrielle fødevarer til det frie marked, så kantraditionelle folk ikke længere leve fra deres naturresourcer. Når udviklingsprojekter flytter folkfra deres traditionelle samfund ind til en anden social konstellation med andre normer, hvor deikke kan deltage, så mister de alt hvad der gav mening i deres liv. Før udvikling fordrev folk,var de ikke fattige. De levede et beskedent men bæredygtigt liv fra deres naturlige miljø.Deres samfund anså dem for at være nyttige og produktive medlemmer. Men da udviklingdirigerede deres naturlige resourcer imod økonomisk vækst, kunne folk ikke længere væreselvforsørgende. For at retfærdiggøre centralisering af traditionelle folks naturlige resourcerargumenterede politikerne at industrialisering ikke kun ville anvende folks resourcer men ogsågive job og dermed indkomst så folk kan overleve. Men det var atter en teoretisk model.Industrier kan ofte ikke bruge lokale folks arbejdskraft fordi de normalt er utrænede og ikkekan læse eller skrive. Derfor ønsker industrierne kun at anvende markerne, skovene, fiskene,og floderne som de indfødte levede af. På denne måde, i fremskidtets navn, overtog regeringerresourcerne, gav dem videre til industriejerne, som lavede dem om til markedsvarer, som detfordrevne folk aldrig kan håbe på at købe. Grunden til at udvikling gør det modsatte af hvadforventes er den fejlagtive tro på “growth and trickle-down approach”. Den konventionelle troer at økonomisk vækst vil give rigdom i samfundet, der til sidst vil dryppe ned på den fattige

gruppe and bekæmpe deres fattigdom. Den blinde tro på denne strategi kommer fra densmulighed for at forbedre en gennemsnitlige alder, børnedødelighed, alfabetisme ognationalproduktet i de Vestlige lande.Baseret på denne erfaring blev udviklingsbistand fra Nord anvendt til at forøge økonomiskvækst i Syd. Imidlertid overså de nordlige eksperter modellens iboende ulighedsbivirkning.Distribution af fordelene er uhyre ujævn. I sådan en grad at folk med de mest desperate behoverfarer praktisk talt ingen forbedring i deres levevilkår. Vækststrategiens mål er at maksimerevækst-raten i forretningsomsætningen inklusiv at forøge investering, salg, eksport ognationalproduktet, så hurtigt som muligt. De økonomiske eksperter formoder derefter atkapitalisterne vil geninvestere deres forøgede rigdom, som dette har produceret, i samfundethvilket yderligere vil forøge produktiviteten og gøre samfundet rigt, en rigdom der endelig vilnå de fattigste ved hjælp af ”the trickle-down effect”. I realiteten drypper der meget lidtrigdom ned. Strategien resulterer i hurtig national økonomisk vækst, men de der allerede errige overtager næsten alt. Grunden er at den skabte rigdom bliver anvendt til produktion afvarer der er attraktive for folk med høj inkomst og til eksport til rige lande. Derfor bliver deforkerte industrier etableret i Syd. Istedet for at producere simple værktøjer, billige huse ogrent vand der kan hjælpe fattige folk, så investerer kapitalisterne deres resourcer i plantagerfor eksport afgrøder eller bilfabrikker. Desuden ønsker rige folk i Syd ofte at bruge derespenge på modern vestlig livsstil. De importerer derfor forbrugsvarer fra Europa istedet for atinvestere deres rigdom i social produktion. Det giver ikke levebrød til fattige folk. Modsat giverdet indkomst til Europa. Derfor, paradoksalt, ender udviklingsbistand med at gavne densydlige elite og de rige nordlige lande som gav udviklingsbistanden fra starten, og ikke fattigefolk i det land der modtog bistanden. Hvis udvikling skal gøres passende skal den istedetmaksimere lokale folks økonomiske uafhængighed og selv-tilstrækkelighed. Men da det villegive lidt eller intet til nationalproduktet er det ikke akceptabelt for regeringsmedlemmerne derhar brug for indkomsten til at betale deres egen luksuriøse livsstil. Produktion af eksportafgrøder og biler der gavner eliten i Syd og i Nord foretrækkes fordi sådanne aktiviteterforøger nationalproduktet og dermed regeringsindtægterne. På denne måde bliver økonomiskvækst og fattigdomsbekæmpelse en modsætning. Man må derfor konkludere at sålængeudviklingsstrategien er baseret på økonomisk vækst og trickle-down teorien så vil den støtteforandringer der udelukkende gavner rige mennesker. Så længe en regering har økonomiskvækst som prioritet, så skaber udvikling fattigdom. Økonomisk polik vil stimulere vækst ved atkanalisere resourcer væk fra lav-inkomst grupper, tage lokalbefolkningens naturlige resourcer,gøre dem fattige og med tiden ødelægge miljøet med kemisk landbrug. Så længe regeringerikke retter udviklingsbistand til passende aktiviteter der gavner fattige folk, så vil de relativerige nyde landets naturlige resourcer og den økonomiske profit disse giver. Derfor vil enudviklingsstrategi, der orienteres imod økonomisk vækst, gøre de rige mere rige og de fattigefattigere.Economic Structural Adjustment Programs forringer samfundet og naturen Den traditionellemultilaterale økonomiske udviklingsmodel som ofte påtvinges Tredie Verdens lande der hargæld, er den såkaldte economic structural adjustment program (SAP). Den er baseret på denneo-klassiske kapitalistiske økonomiske model og den neo-liberale politiske ideologi som beggeblev udviklet i USA og Vesteuropa. Det er derfor en specifik model der imidlertid anvendesuniversalt. Programmet fremmer udvikling ved hjælp af økonomisk vækst, frie markedet, frihandel og begrænset regeringsindblanding. De internationale financielle institutioner ogmajoriteten af de vestlige regeringer mener at programmet er det mest effektive ogformålstjenelige middel til at optimere et lands økonomiske præstation. De menneskeligkarakteristikker og handlinger, som systemet finder attraktive og overlegne til at fremmedenne politik er individualisme, egennytte/egoisme, rationalitet, nyttemaksimering,konkurrence og materialisme - alle rene yang energier. Med en overvægt af yang, vil modellenautomatisk dominere yin der manifesterer sig som samfundet og naturen. Dette kanobserveres ved at analysere nogle af programmets forudindtagede elementer:

SAP støtter mænd over kvinder: Programmet formoder inkorrekt at love der eksisterer i Norder implementeret globalt. I virkeligheden er love, traditioner og sædvaner i Syd forskellige frade der eksisterer i Nord. Der er ikke ligestilling imellem mænd og kvinder i Syd. Kvinder har etlavere politisk, økonomisk, socialt og legalt status end mænd har. Kvinder har få rettighederog mange pligter. Disse uligeheder begrænser kvinders adgang til resourcer og begrænserdem derfor også i det frie market. Selvom kvinder i Afrika producerer 80 procent afmadafgrøderne, så er deres adgang til land ulige. De har normalt kun brugerret til land. Daland arves patriarkalsk så får kvinder rettigheder til land via deres ægteskab. Det gør kvindersadgang til land usikkert. Sådanne kendsgerninger bør inkluderes i den økonomiske analyse forat undgå forvrængning og for at maksimere økonomisk udbytte. Men det sker ikke. En værrekonsekvens af denne ulighed betyder at SAP vil opfatte kvinder som uproduktive og derforlede endnu flere resourcer til den produktive mand. Det forstærker diskriminationen imodkvinder.SAP støtter formelle over uformelle markeder: Teorien antager at alle nationer harmonetaristiske og markedsorienterede samfund. Det er en alvorlig misforståelse. I Nord er allresourcer og aktiviteter omfattet af det økonomiske marked priser kan derfor teoretisk setblive sat retfærdigt. Det er ikke tilfældet i Syd hvor størstedelen af kvinderne er engageret iproduktive overlevelses strategier, som eksisterer udenfor det formelle marked. Derfor kankvinders produktivitet ikke blive kalkuleret og prissat og derfor opfatter økonomer det somværdiløst. Det samme er tilfældet med kvinders reproductive, huslige og samfundsmæssigepligter. Når markedet ikke kan registrere aktiviteter, så eksisterer de ikke for det økonomiskesystem. Derfor er kvinders produktivitet ikke inkluderet i SAPs økonomiske planlægning. Fordiøkonomiske politikker kun retter resourcer til formelle produktive aktiviteter, så overseskvinders behov for resourcer hvilket truer deres overlevelsesstrategier. Da kvinder ikke ejerproduktionsmidlerne så kan mænd borttage og bruge resourcerne som kvinderne normaltanvender for at maksimere deres egne markedsaktiviteter. Det har alvorlige negativekonsekvenser for kvinders madproduktion, for kvinders og børns generelle sundhed og forlandets madsikkerhed. Da kvinders madproduktion ikke eksisterer for systemet så kanaktiviteten ikke modtage relevant opmuntring. Kun landbrugsproduktion der re retet imodforbrugermarkedet kan få støtte. Resultatet er at kvinder ikke kan øge deres produktivitet.Uden passende resourcer vil de højst sandsyneligt med tiden producere mindre. Det betyder,at fordi SAP ikke kan opfatte uformelle markeder, så behandles mænd og kvinder ulige hvilketunderminere kvinders status.SAP opfatter husstanden som en enhed der vil forsøge at maksimere fælles nytte: Husstande iSyd er ikke demokratiske enheder og resourcer fordeles ikke ligeligt imellem dets medlemmer.Mænd og kvinder har separat økonomiske enheder. Studier har vist at kvinder investerer 90procent af deres inkomst i familien og i lokalsamfundet, horimod mænd kun investerer 40procent og bruger resten på dem selv. Forhøjelse af husstands indkomst er derforkønsrelateret og har negative konsekvenser for familiens velfærd. Derfor forbedrer det ikkefamiliens trivsel at støtte mænds produktivitet.SAP støtter individuelle behov over sociale behov: Dette punkt er en selv-tilintetgørendefremgangsmåde idet det er samfundet der lærer personen om individuel frihed og valg.Tilfredsstillese af sociale behov er derfor en forhåndsbetingelse for at udvikle individuel frihed.Derfor, hvis vi overser forhåndsbetingelsen, så overser vi frihed i det hele taget. Dersom densocial enhed ikke får samme prioritet som den individuelle enhed så kan det ende med atsamfundet bryder sammen.SAP støtter frihed over sikkerhed, marked over staten: Ideologien antager at det frie marked,istedet for staten, vil fremme effektiv resourcefordeling der vil give individuel frihed og socialsikkerhed. Dette er en højst tvivlsom antagelse. Da økonomisk vækst ikke skaber trickle-downeffekten, så er det frie marked ikke istand til at bekæmpe fattigdom og give social sikkerhed tilfattige folk. Folk med behov men uden penge registreres slet ikke af markedet. Modsat, hvis

regeringer anvender landets indkomst på faciliteter som uddannelse, sundhed, tansport ogveje så støtter de social sikkerhed der giver den individuelle valgmuligheder til at stræbe efterfrihed.Derfor, at kunne skabe velfungerende samfund hvor frihed trives så er der brug for politiskeledere der kan administrere økonomiske indkomst og fordele den retfærdig. Dette betyder atstatens rolle er vigtig. Økonomer kan derfor ikke undvære dem. Den overordnede fokus påyang forhindrer derfor en retfærdig fordeling af økonomiske midler i samfundet og skaberbarrierer for kvinders og fattige personers frihed.SAP støtter kvantitet over kvalitet og individuel konkurrence over social samarbejde: Denneprioritet ignorerer muligheden at socialt samarbejde, omsorg for helheden, og en deltlivskvalitet kunne give et bedre samlet resultat sammenlignet med den individuelle valgte.Nobel Prisvinderen for 2009 i økonomi, Elinor Ostrom, har overbevisende vist at samarbejde ervigtig for at nå et optimalt resultat. Derfor, hvad der virkelig gavner en individuel person bådefysisk, mentalt og spirituelt er et støttende og omsorgsfuldt samfund. Sådan en muligforandring vil skabe en overordnet følelse af harmoni og sikkerhed, der udvikler individuellebalancerede personer der er nytte for sig selv, for samfundet og for dets økonomi. Konklusivtfor at maksimere den samlede sociale og økonomiske velfærd så må kvalitative og forbindelserinkluderes i økonomiske elementer. Samarbejde og livskvalitet er derfor vigtige for at gøreudvikling en succes. Alt i alt, SAPs overdrevne fokus på yang energier giver ikke det mesteffektive og formålstjenelige økonomiske resultat. Istedet dominerer det kvinder, fattige folkog nature i Syd. For at skabe en dynamisk balance er kønsdiskrimination, uformel ogsubsistens produktion, reproduktion, husarbejde og socialt samarbejde alle relevante emner atmedtage i ethvert økonomisk program.SAP har givet dybe negative konsekvenser i kvinders liv. Det har besluttet Afrikanske kvindersafgang til land, mad, sociale ydelser, uddannelse, sundhed, deres fødselsrate, status, rolle isamfundet og deres muligheder i livet. Adskellige studier har vist de negative resultater SAPhar givet kvinder i Syd. Konsekvenserne er komplekse, sammensatte og de forstærkerhinanden og skaber en ond cirkel med et uhyggeligt resultat. Det følgende sammendragbeskriver resultaterne fra nogle af disse studier: Først, da SAP retter resourcer til mændseksportafgrøder og samtidigt tilbagetrækker produktionsmidler fra kvinders madproduktionskaber det forskellige negative konsekvenser: Eksportafgrøder er kemisk landbrug somudnytter den sensitive jord i Syd hvilket resulterer i lavere jordfrugtbarhed. Det betyder ateksportafgrøder ødelægger naturen. Desuden har kvinder og deres børn ikke gavn afindkomsten fra disse afgrøder idet som sagt mænd bruger de fleste penge på sig selv. Pågrund af traditionel arbejdsfordeling får kvinder modsat mere arbejde fra eksportafgrøder.Mænd forventer nemlig at kvinder foretager deres traditionelle landbrugsarbejde med at lugeukrudt og vedligeholde afgrøderne på mænds marker udover at tage sig af ders egenmadafgrøder. Det tager energi og tid væk fra kvinders madproduktion, deres andreinkomstgivende aktiviteter, huslige pligter og omsorg for børn. Derudover, siden afgrøder foreksport bliver produceret i den bedste jord, er kvinder tvunget til at plante deres madafgrøderpå marginalt land. Det betyder mindre mad og mere ødelæggelse af miljøet. Derfor erfødevare usikkerhed en bivirkning fra prioritering af eksportafgrøder. Et land kan endda følesig tvunget til at importere mad og derved bruge den hårdttjente udenlandske valuta eller tagenye dyre udenlandske lån. På den måde kommer der ikke meget ud af hele eksportafgrødeoperationen, som skulle tjene landet dets udenlandsk valuta. Istedet giver eksportafgrøderkvinder mere arbejde, mindre madproduktion og mindre indkomst, som sammenlagt resultereri større ulighed mellem kønene og flere familie problemer. Begrænset rådighed af mad ogtrætte kvinder mindsker familiens helbred og nedsætter kvinders sociale produktivitet derforøger kvinders fattigdom. Derudover, fordi produktion af eksportafgrøder underminerejordens frugtbarhed vil det resultere i lav jordproduktivitet og dermed formindsketafgrødeudbytte med tiden. Det betyder at hele projektet ikke har givet nogen positiveresultater. Dernæst,kvinder i sub-Saharan Afrika har en tung arbejdsbyrde. Uden anerkendelseeller betaling foretager de sig både produktivt, reproduktivt og kommunalt arbejde. Det skaber

fattigdom af tid, som gratis sociale ydelser bør kompensere for. Imidlertid må kvinder selvbetale for essentielle ydelser fordi SAP har reduceret de frie sociale ydelser. Da SAP heller ikkehar forøget kvinders indkomst, så kan de ikke betale for disse ydelser. Uden frisundhedstjeneste må kvinderne drage omsorg for et tiltagende antal af sygefamiliemedlemmer. Det vil øge kvinders arbejdsbyrde yderligere. SAP har også tvunget folk tilat betale for deres børns skoleuddannelse. Mangel på indkomst betyder at mødre ikke har rådtil at betale skoleafgifter for all børn. Resultatet er at piger trækkes ud af skolen for at hjælpemoderen med de mange hjemlige pligter. Det vil sige at piger ikke lærer at læse og skrivehvilket reducerer deres produktivitet, giver dem en lav indkomst og dermed manglendeuafhængighed og frihed. Når man lægger alt sammen så bliver fattigdom overført til næstegeneration via kønnet. Det betyder at 70 procent af alle absolut fattige mennesker er kvinder.Kvinder er derfor underpriviligerede sammenlignet med mænd. Denne ulighed kan letresulterer i spændinger i hjemmet over mangel på lige fordeling af indkomst hvilket forøgervold i hjemmet. På grund af stress, forringes mental sundhed og adfærdsproblemer ogkriminalitet forøges. Slutteligt, forværring af kvinders økonomiske status forøger deresusikkerhed. Usikkerhed gør at kvinder vil vedblive med at holde fast på den enestetraditionelle overlevelses strategi og sikkerhed de har, nemlig biologisk reproduktion. På grundaf fattigdom har kvinder brug for børns arbejdskraft. For også at sikre alderdom har kvinderbrug for sønners støtte, som vil arve faderens land. Fattige, uuddannede kvinder er ikketilbøjelig til at reducere antallet af børn. Sådan et valg vil underminere alle forsøg påøkonomisk effektivitet. Det vil forøge verdensbefolkningen hvilket giver negative konsekvenserfor miljøet.Konklusionen må logisk blive at SAPs reduktionistisk fokus på yang elementer ikke kanbekæmpe fattigdom. Ignorering af holistiske yin energier og kvinders behov vil istedetresultere i forringelse af samfundet og naturen. Det vil give en svag økonomi, skabefødevareusikkerhed, underminere miljøet, give ukontrolleret befolkningsvækst, med højbørnedødelighed, det vil forøge fattigdom, sult og usikkerhed, hvilket vil resultere i yderligeremishandling af kvinder og børn, det vil give et splittet og mere voldeligt samfund, national uroog en generel dårligere livskvalitet for alle parter. Derfor når regeringer basererudviklingsprogrammer udelukkende på yang energier så kan de ikke bekæmpe fattigdom ogløse sociale problemer. Marginalisering af yin energier udelukker fundamentale eksistens-elementer relateret til social samarbejde, menneskelige følelser og etik. Så længe politikereforsøger at undgå at opfatte realiteterne holistisk, det vil sige at udelukke den sociale ognaturlige dimension i deres udviklingspolitik, så vil de fortsætte med at skabe en verden medoverdreven egoisme, grådighed, konkurrence og individuel maksimering. Dissekarakteregenskaber resulterer i usunde, dominerende og voldelige samfund hvor kvindersfattigdom, børns lidelser, social forringelse og ødelæggelse af miljøet vil fortsætte.Ikke alle lande har introduceret SAP, men de allerfleste lande er styret af yang energier. Detkan ses fra en analyse af FNs nationale regnskabssystem kaldet United Nations System ofNational Accounting (UNSNA) og dets underliggende værdier.UNSNA forstærker kvinders fattigdom og nedbrydning af miljøet En femtedel af verdens folklever i absolut fattigdom. Halvfjerds procent of disse 1.2 milliard absolut fattige er kvinder. Deter en 50 procents forøgelse i fattigdom for kvinder i perioden 1970-1995, sammenlignet med30 procents forøgelse for mænd. Det betyder at flere kvinder end mænd lever i fattigdom ogfattige kvinder har det normalt værre end fattige mænd i samme kategori. Grundene tilkvinders fattigdom varierer, men det kommer hovedsageligt fra deres fortsatte undermineringi samfundet. Kvinders forringede position kan i det store hele bebrejdes de yang-dominerendeudviklingsteorier og praksis. Da udviklingspolitikker ikke er kønsneutrale så medvirker de tilden såkaldte “feminization of poverty”. Prioriteringen af yang energier betyder at expertersamler data der er maskulint forudindtaget. Når disse statistikker bliver brugt til at formulerepolitikker og love resulterer det i udviklingsaktiviteter der gavner mænd og dominerer kvinder.Hovedproblemer er som allerede beskrevet udviklings prioritering af økonomisk vækst. Denne

fokusering betyder at data der er udelukkende kvantitative samles og inkluderes iudviklingsplanlægning. Det vil sige at studier ikke måler kvalitets elementer og derforudelukker i udvikling alt hvad der relaterer sig til mennesker i deres kulturelle, sociale,samfundsmæssige og politiske forhold. Konsekvensen er at kvinders subsistens, husholdnings,samfundsmæssige og reproduktive arbejde bliver usynliggjort, hvorimod mænds arbejde i detformelle marked bliver prioriteret. Det giver en forskellig udviklingseffekt på mænd og kvinder.Fokusering på yang energier i udvikling undervurderer ikke kun kvinder, det underminereandre yin elementer tillige. Det betyder at udvikling også udnytter miljøet, hvis naturresourceranvendes som input til økonomisk vækst. Nedbrydningen af miljøet som dette har betydetgiver alvorlige, negative resultater for traditionelle samfund, specielt som nævnt kvinderssubsistens grundlag. Kvinders problemer og naturens problemer er derfor beslægtet: deeksisterende udviklingspolitikker marginliserer begge. Dette kan ses i UNSNA, somundervurderer både kvinders arbejde og naturens resourcer.UNSNA bliver anvendt globalt til vurdering af økonomisk præstation. Dets information giverderfor fremtidig politisk vejledning. Det økonomiske værktøj måler også udviklingslandenesudviklingspræstation. Siden det er en ren kvantitativ, pengeorienteret yang metode såudelukker UNSNA traditionelt bæredygtigt og organisk landbrug som en faktor i økonomiskvelvære. Subsistens levebrød ses derfor som værende uproduktiv og tilbagestående i udvikling.Udelukket er også hele området hvor kvinder er aktive. Det betyder at de hjemmebaseredeopgaver, som i overvejende grad gøres af kvinder ikke kun er ubetalte men også ignoreret aføkonomiske analyser. Systemet kategoriserer de der foretager disse opgaver som værendeøkonomisk passive. Det betyder at kvinders traditionelle jobs som at hente vand og brænde,holde hus, give omsorg til børn og andre afhængige familiemedlemmer, systematisk udelukkes.Da kvinders arbejde er ubetalt, opfatter økonomer det som om det ikke har nogenpengemæssig værdi, hvilket betyder at kvinders pligter er værdiløse. Det er dybtdiskriminerende og giver en generel opfattelse at kvinder er underordnet til mænd. Det giverogså konsekvenser for kvinders adgang til resourcer og ydelser, der igen definere kvindersrelative sociale, økonomiske og politiske magt og relationen imellem mænd og kvinder.Medlemmer af FN og diverse regeringer betragter simpelthen kvinder som værendeuproduktive medlemmer af samfundet. Det er en overraskelse specielt når statistikker viser atkvinder i Afrika gror 80 procent af familiens mad og derved bidrager til landets madsikkerhed.Derudover spiller kvinder hovedrollen i den uformelle økonomi; en sektor som ikke eranerkendt i det økonomiske system, men som sørger for at fattige folk overlever. Udoverdiskriminationen som det indebærer, det ikke at tælle kvinders arbejde betyder yderligere atdet økonomiske system ikke giver resourer til kvinders madproduktion og deres uformellehandelsaktiviteter men istedet retter investeringer imod mænds eksportafgrøder og deformelle markeds aktiviteter. Dette skaber en fordom for kapitalintensiv, industrielle projekter istor målestok, der andenver det bedste land og tvinger kvinder til at producere mad imarginale områder. Dette giver en alvorlig kædereaktion som allerede er beskrevet underdiscussionen om SAP: Da industriel landbrug anvender kemikalier for at øge produktionen afexportafgrøder bliver den prekære sydlige jord ødelagt. Vedblivende at gro madafgrøder påmarginal land nedbryder økologien yderligere. Mangel på madvare sikkerhed kan tvingeregeringer til at importere mad, imod betaling af udenlands valuta tjent på eksport afgrødereller udenlandske lån. Da maden nu er købt på det internationale markdet så har værdikædensørget for at maden er blevet dyr. Det betyder at kvinder og fattige mennesker ikke har råd tildet. Det bringer med sig fejlernæring, underernæring og sult, som i overvejende grad rammerde yngste og svageste. Ignorering af kvinders madproduktion skaber derved en ond cirkle forkvinder, børn, fattige personer, samfundet, naturen og staten. Det nedbryder kvindersøkonomiske sitaution, deres status i samfundet og forstærker domination af kvinder der gørderes daglige liv endnu vanskeligere at håndtere. På denne måde har UNSNA medvirket tilkvinders fattigdom. Der er ingen logisk eller praktisk grund der fyldestgørende kan forklareudelukkelsen af kvinders arbejde fra hvad der måles. Mænds arbejde er lige så vanskelig atmåle, men det er inkludret. Den virkelige grund må være den historiske domination af kvinderog den store profit eliten skaber ved systemts prioritering af yang aktiviteter. Man kan måske

bedre forstå dette når det bliver gjort klart hvad UNSNA tæller og hvad systemet undlader atinkludere: Generelt tæller UNSNA alle varer og serviceydelser produceret i den formelle,pengemæssige yang økonomi, uanset effekten på samfundet og naturen. Derfor inkludererUNSNA destruktive aktiviteter som produktion af militært materiel så som våben, raketter,atomvåben og torturapparater. Man må derfor konstatere at UNSNA opfatter krig, vold, ogkrænkelser af menneskerettighederne som medvirkende til udvikling. Rengøring efter oilespildi sejlbarevandområder samt rehabilitering af forurenet jord fra kemisk landbrug bidrager ogsåtil økonomisk vækst. Desuden måler UNSNA forøget udgifter til bekæmpelse af kriminalitet ogmenneskelige kvæstelser. Vækst i UNSNAs tal betyder derfor ikke at social velfærd er forøget.Det viser istedet hvad samfundet må rette fordi noget gik galt. Modsat måler UNSNA ikkenogen yin værdier. Det vil sige at systemet ignorerer den nyttefulde produktion ogreproduktion foretaget af kvinder, naturen og traditionelle folk. Livskvalitets-elementer så somfred og harmoni tæller heller ikke som værende værdifulde. Der er heller ingen pris tilføjet påen ren flod, frugtbart jord og naturlige skove. Generelt naturens sundhed tæller ikke som enværdi i udvikling. Ligesom der heller ikke tillægges nogen værdi for individuelle personerssundhed og social trivsel. Set holistisk er systemet en paradoks: når en kvinde for at lave madtil familien må anvende 8 timer på at hente brænde fordi træerne i området er fældet, såanser UNSNA det for at være en uproduktiv aktivitet. Modsat, når hendes mand fælder fleretræer så hun skal gå endnu længere for at finde brænde, så regnes det for værende produktivt!UNSNA måler derfor hvordan virkelig værdi – samfundets og naturens sundhed – i rivendehast formindskes. UNSNA er derfor ikke en uskyldig, neutral statistisk metode i udvikling.UNSNA er et dominerende yang instrument, der medvirker til ødelæggelse af naturen og denkonstante underminering af kvinder. Som et instrument der viser konkret fremgang, erregnskabssystemet uanvendeligt.Konklusivt, den overdrevne fokus på økonomisk yang kvantiteter forhindrer folk i at arbejde iharmoni med hinanden. Det skaber konkurrence, ulighed, uretfærdighed og vold. Detnedbryder samarbejde, adskiller mænd fra kvinder og naturen, og placerer ham over begge to.Økonomisk udvikling er derfor et system, hvor mænd kontrollerer og dominerer natur ogkvinder. Begge ses som uproduktive og passive resourcer til rådighed for udnyttelse. Aktivitet,produktivitet og selvhævdelse er modsat de rene eksklusive kvaliteter hos yang mænd. Derforer udvikling blevet en ny kilde til historiske uligheder imellem mænd og kvinder.Halvtredstusinde mennesker dør hver dag fra konsekvenser af fattigdom; størstedelen erkvinder og børn. Grunden til denne fattigdom er en yang domination i udvikling. En måde hvorpå Danida kan behandle dette problem er ved at starte en holistisk kønstræning på alleniveauer i Danida og på alle regeringsniveauer i lande med hvem Danida samarbejder.Desuden har Danida brug for at inbefatte som en naturlig, altid eksisterende del i sineprogrammer holistisk køns planlægning, holistisk køns budgettering og holistisk kønspolitikdefinering i all aktiviteter. Det kan sikre en dynamisk balance imellem yang og yinenergier. Jeg bliver ved med at understrege at kønsprogrammet bør være holistisk fordi der erikke kun ulighed imellem kvinder og mænd; uligheder eksistere også imellem mange andre yinog yang energier som vist foroven. Hvis det lykkes Danida at omforme sine programmer fra atvære reduktionistiske til at blive holistiske, ville det ændre privatsektor programmet, og givedet mulighed for at omfavne både formelle som uformelle markeder. Derved kan programmetinkludere kvinders og fattige folks anliggender. Desuden ville Danidas støtte til landbrug derintegrerer naturen og dets anliggender betyde en forandring fra et kemisk projekt til organiskog økologisk landbrug. Det sidste og essentielle spørgsmål er om Danmark ville være pionerender opfordrer det internationale samfund til en afskaffelse af yang dominerende, økonomiskesystemer og foreslår et holistisk økonomisk perspektiv der kan inkludere behovene hos kvinder,fattige personer og naturen. Sikke en stolt dag det ville være for det danske folk hvis voresregering ville være den første der forlangte en ende på alle former for kønsdiskriminering påalle niveauer i verden. Det ville i min opfattelse betyder en forbedring ikke kun af fattigdommen også af mange andre kriser, som vi lever med i denne verden, fordi de alle kommer fra ensystemisk base: domination. Jeg mener derfor at en forandring fra reduktionistiske yang