Projektrådgivningens høringssvar tilregeringens udkast til udviklingspolitiske strategiProjektrådgivningen repræsenterer flere end 250 folkelige foreninger i Danmark, der alle er engagerede iu-landsarbejde – enten som deres hovedformål eller som en del af deres aktiviteter. Vores medlemmerrepræsenterer således det folkelige Danmarks frivillige engagement i den globale udvikling gennemsamarbejde med civilsamfundsorganisationer i. De fleste af vores medlemmer arbejder medudgangspunkt i civilsamfundsstrategien. og vi vil derfor i vores høringssvar primært forholde os tilaspekter i udkastet til ny udviklingspolitisk strategi, som er knyttet til civilsamfundet.

Men …Vi finder dog, at rationale og ramme for, at Danmark lægger stor vægt på civilsamfundsudvikling som endel af en udviklingsstrategi bør fremgå tydeligere mht. nedenstående emner:

Civilsamfundets råderum er under pres:

Civilsamfundet (herunder ytrings- og forsamlingsfriheden)er i mange udviklingslande under et betydeligt pres. Dansk støtte - både politisk og konkret - til at sikrecivilsamfundetrettigheder og råderumskal være tydelig. Fokus på Civilsamfundets rettigheder børsamtidig kobles med dets ansvar og kan styrkes ved at inkludere krav til, at civilsamfundet selv skal leveop til legitimitets- og accountability standarder.

Civilsamfundets rolle er bredere end politisk fortalervirksomhed:

Synet påcivilsamfundetsrollefremstår for unuanceret, idet der et for smalt fokus på civilsamfundets, om end meget vigtige, rolle iat være fortaler for befolkningers politiske rettigheder. Civilsamfundets rolle i.f.t. sikring af rettighederskal ses i en bredere forstand i udvikling og sikring afsociale, kulturelle og ikke mindst økonomiskerettigheder.Det gælder ikke mindst i en tid med enorme uligheder og betydelig offentlig og privatkorruption i en række udviklingslande. Fortalervirksomhed i.f.t. markedet, er eksempelvis heltfraværende.

Civilsamfundet som ramme for folks egen organisering og mangfoldighed:

Civilsamfundetsmeget bredere rolle som ramme for, at mennesker organiserer sig om egen udvikling på alle niveauer,sikrer almen deltagelse i samfundslivet, udvikling af nye idéer og marginaliserede gruppers egenorganisering, bør beskrives tydeligere. Den stabiliserende faktor, der ligger i at et organiseret,mangfoldigt og bredt civilsamfund, er uhyre væsentlig for varig udvikling til gavn for de fattigste.

Civilsamfundets rolle i skrøbelige situationer:

Endelig må civilsamfundet ses som havende en vigtigrolle i f.t. skrøbelige stater og situationer, hvor mellemstatslig intervention er svær eller umulig, mengrundlaget for sådant arbejde samt civilsamfundets rolle er ikke tilstrækkelig tydelig.

Civilsamfund og fattigdom:

Samspillet mellem civilsamfundsudvikling og fattigdomsreduktion er kunvagt beskrevet og der bør indarbejdes et tydeligere fattigdomsfokus i strategien.

Civilsamfundet og oplysningsvirksomhed:

Udenrigsministeriets evaluering af u-landsrelateretoplysning (2008) fremhæver kvaliteten og effektiviteten af den folkelige oplysning og understregersamtidig de folkelige organisationers helt centrale bidrag til et øget kendskab og forståelse i den danskebefolkning. Strategien bør derfor skabe grundlag for en finansiel styrkelse af den folkelige oplysning meddet formål at udvide målgruppen samt iværksætte større og koordinerede indsatser samt midler tilkapacitetsopbygning og erfaringsopsamling omkring kommunikations-faglighed, læring og innovation.På vegne af ProjektrådgivningenVibeke TuxenFormand for Styregruppen