13. april 2010

Generelle kommentarer

”Vi er den første generation, som har chancen for at udrydde global fattigdom og nå de ambitiøse2015 mål. For 30 år siden var den globale velstand langt mindre, og opgaven kunne synes umulig. Idag har vi mulighederne. De seneste års indsats har vist, at global fattigdom og ulighed rent faktiskkan bekæmpes. På få år er der mange steder sket vigtige fremskridt, og resultaterne inden forsundhed og uddannelse er eksempelvis i mange lande imponerende.”Med disse ord indleder NGO-forum syv notater om Danmarks fremtidige udviklingsbistand, som viudsendte i november 2009. Vi ønsker med denne indledning at sætte fokus på, at det faktisk lykkesmange steder og på, at vi kan gøre en forskel. Udkastet til ny dansk udviklingspolitik er på mangemåder både ambitiøst og progressivt og lægger sig dermed på samme fremadskuende linie. På hvereneste af de 30 sider tales der flere gange om, at Danmark: ”Vil styrke indsatsen”, ”Øgefokuseringen på”, ”Fremme udviklingen af”, ”gå i spidsen for…” etc. Det kan vi godt lide, for vimener faktisk, at Danmark har vist, at vi har noget at bidrage med!Mange af intentionerne i udkastet til den nye danske udviklingsstrategi er gode – men udfordringernefra klimaforandringer, sult og fattigdom stiger i de kommende år, så skal udkastets mål nås, vil detkræve flere midler. Helt afgørende bliver det, at omkostningerne til u-landenes klimatilpasningdækkes uden for den almindelige ramme for udviklingsbistand. Holdbarheden af udkastets smukkeord vil blive testet og bedømt ud fra den faktiske udmøntning. Det glæder os, at udkastet fastholderet klart fattigdomsorienteret sigte. Det ligger i overskriften: ”Frihed fra fattigdom….” og detunderstreges både i indledningen og i kapitel 1. Udkastet lægger op til en bred fattigdomsforståelse.Og bekæmpelsen går lige fra afhjælpningen af helt basale menneskelige behov for mad, vand oghusly til sikring af skolegang, ordentlige sundhedsforhold og sikring af politiske og økonomiskerettigheder. En sådan bred fattigdomsforståelse er vi helt enige i, og fattigdomsbekæmpelse i dennebrede forstand har netop været dansk bistands styrke.NGO-forums notater indledes med en omverdensanalyse og efterfølges af seks kerneområder, somnødvendigvis må adresseres i en ny overordnet politik. I relation til de seks kerneområder glæder detos, at udkastet til en ny strategi for dansk udviklingspolitik ”Frihed fra fattigdom – frihed tilforandring. Udvikling 2.0” på mange områder præsenterer tanker og vinkler, som vi fracivilsamfundsorganisationerne kan være enige i. Det er dog kendetegnende for strategien, at denundlader at forholde sig konkret til mange af de prioriteringsspørgsmål, som er helt afgørende forudformningen af den konkrete udviklingspolitik. Spørgsmålet om den geografiske spredning læggesikke fast. Skal Danmark fortsat være udviklingspolitisk aktiv på tre kontinenter? Hvilke principperligger til grundlag for landevalg? Spørgsmålet om den bilaterale kontra den multilaterale tilgang - oghvad der bestemmer den - behandles ikke på en retningsgivende måde. Spørgsmålet om omfanget afstøtten gennem staten og støtten gennem civilsamfundet afklares ikke. På den måde er der en tendens

til, at strategidokumentet bliver et ’hensigtspapir,’ der udskyder væsentlige strategiske diskussionerog beslutninger.På et område er strategien til gengæld skarp i sin prioritering. Den opstiller fem hovedprioriteter fordansk udviklingspolitik, og man må derfor forvente, at den fremtidige indsats vil fokusere på dissefem områder. NGO-forum mener, at det er helt afgørende for en balanceret dansk udviklingspolitik,at de sociale sektorer repræsenteres markant i disse prioriteter. Som vi skriver nedenfor, anbefaler viderfor en sjette prioritet på de sociale sektorer (sundhed og uddannelse). Disse sektorer spiller en heltafgørende rolle i fattigdomsbekæmpelsen og i 2015 målene, som Danmark har tilsluttet sig, ogDanmark har nogen af sine bedste erfaringer med den hidtidige udviklingspolitik på netop disseområder.

Fattigdomsorienteret vækst:

Det nye i udkastet er vægtningen på privatsektordrevet vækst. Vi er enige i, at der skal skabes vækstfor at sikre bæredygtig udvikling. Men for os er det altafgørende, at væksten kommer de fattigste tilgode. Det er vigtigt, at værdikæden når helt ned til bønderne på landet. Al erfaring viser, atbæredygtig vækst begynder, hvor folk er – nemlig i landdistrikterne. Ca. 70 % af verdens fattigstebor på landet. Den vigtigste erhvervsmand er en kvinde, der dyrker sine marker og holder husdyr.Det er vigtigt, at vores vækstprogrammer adresserer denne kvinde. Løftes hun ud af fattigdom, førerdet til vækst i hele samfundet, og det smitter af på hele familien. Samtidig er det utroligt vigtigt medet fokus på fødevaresikkerhed i en verden, hvor 1 milliard mennesker sulter. Der er i strategienbehov for et klarere fokus på fattigdomsorienteret vækst, så strategien ikke åbner op for en generelog ukritisk støtte til erhvervsvirksomheder i udviklingslandene. Spørgsmål om økologisk ogøkonomisk bæredygtighed samt ’anstændigt arbejde dagsordenen’ og social dialog må integreres isåvel landenes politikker som i forbindelse med tilrettelæggelsen af den danske støtte.Endvidere er vi meget optaget af, hvor det er, at bistanden kan gøre mest gavn. Gentagneevalueringer af dansk bistand har vist, at bistandens styrke er at sikre gode rammebetingelser for denprivate sektor, at højne uddannelsesniveauet, støtte sundhedsvæsnet, styrke demokratiet, retsvæsenetetc. Alt sammen afgørende betingelser for at skabe vækst. Vi forventer, at indsatsen påvækstfremmende tiltag tager sit afsæt i veldokumenterede empiriske analyser.I afsnittet om vækst henviser man flere gange til konklusionerne fra Afrika Kommissionen, og i densammenhæng kan det undre, at Afrika Kommissionens fokus på unge er så svagt reflekteret. Vi vilkonkret foreslå, at de unge skrives ind som målgruppe i denne sammenhæng.

De sociale sektorer

Vi anerkender, at de sociale sektorer er nævnt flere steder i strategien, ikke desto mindre læser vistrategien som en markant nedprioritering af de sociale sektorer som uddannelse og sundhed. Ensådan nedprioritering vil være et kraftigt brud med den hidtidige udviklingspolitik og med arbejdetindenfor sundhed og uddannelse, hvor dansk bistand har opnået fornemme resultater. Et sådant brudfinder vi ikke belæg for i strategiens generelle analyse og i de signaler ministeren er kommet med iøvrigt. Vi mener derfor, at der skal indskrives en sjette prioritet, som nævner de sociale sektorer.

Samtænkning

Udkastet understreger klart, at udviklingsbistand ikke kan ses løsrevet fra øvrige politikområder, ogdet er for os at se en styrke. Vi er enige i, at der må skabes større kohærens, så handelspolitik,skattepolitik, klimapolitik, sikkerhedspolitik etc. ikke i praksis modarbejder de udviklingspolitiskemål.

Det er et vigtigt mål at sikre, at alle relevante aktører, og ikke mindst de centrale internationaleinstitutioner, stater, civile organisationer og private aktører baserer deres arbejde på en forståelse af,at et sundt miljø, et stabilt klima, en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og en mere ligeligfordeling af ressourcegoderne mellem nord og syd er en forudsætning for opnåelsen af bæredygtigøkonomisk vækst og vedvarende eliminering af sult og fattigdom i verden. Det stiller store krav tilsamtænkning (koheræns) mellem miljø- og udviklingsbistand og de nationale/ regionaleudviklingsstrategier i den vestlige verden.Hvad angår samtænkning mener vi, at det er vigtigt at holde den humanitære bistand ude afkohærens-tænkningen og i stedet nævne nødvendig koordinering mellem denne og diplomatiske,udviklings- og sikkerhedsindsatser. Den nye danske humanitære strategi slår fast, at den danskehumanitære indsats vil respektere og fremme de grundlæggende humanitære principper:Medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed. Derfor kan denne type indsatser ikkeunderlægges eller ”samtænkes” med udenrigs- og sikkerhedspolitiske målsætninger. Derimod børman selvfølgelig give mulighed for den koordination, der er nødvendig for at undgåuhensigtsmæssige overlap og duplikeringer af de forskellige indsatser.

Civilsamfundets rolle

Vi noterer os med tilfredshed, at der henvises til den foreliggende civilsamfundsstrategi og ikkemindst, at civilsamfundet er nævnt under en række øvrige områder. Vi finder dog, at der i enoverordnet strategi skal bruges lidt flere ord på at beskrive rationale og ramme for, at Danmarklægger stor vægt på civilsamfundsudvikling som en del af en udviklingsstrategi. Der er i Danmark enlang tradition for, at civilsamfundet har et stort råderum og mulighed for at disponere indenfor noglemeget brede politiske rammer. Støtten til antiapartheid-arbejdet er et markant eksempel på, hvordancivilsamfundet, med offentlig støtte, havde mulighed for at spille en rolle, som efterfølgende blev tilstor gavn for Danmark. Den tradition skal fortsætte, og Danmark skal med det som eksempel ogsåstøtte udviklingen af civilsamfund i udviklingslandene, som kan arbejde frit og ansvarligt.Civilsamfundet er i mange udviklingslande under et betydeligt pres. Dansk støtte - både politisk ogkonkret - til at sikre civilsamfundet rettigheder og råderum skal være tydelig. Fokus påcivilsamfundets rettigheder bør samtidig kobles med dets ansvar og kan styrkes ved at inkludere kravtil, at civilsamfundet lever op til legitimitets- og ansvarsmæssige standarder.Synet på civilsamfundets rolle fremstår for unuanceret, idet der er for smalt fokus på civilsamfundetsmeget vigtige rolle i at være fortaler for befolkningers politiske rettigheder. Civilsamfundets rollei.f.t. sikring af rettigheder skal ses i en bredere forstand i udvikling og sikring af sociale, kulturelleog ikke mindst økonomiske rettigheder. Det gælder ikke mindst i en tid med enorme uligheder ogbetydelig korruption i en række udviklingslande. Fortalervirksomhed i.f.t. markedet er eksempelvisogså helt fraværende.Strategien bør beskrive civilsamfundets meget bredere rolle som ramme for, at menneskerorganiserer sig om egen udvikling på alle niveauer, sikrer almen deltagelse i samfundslivet,udvikling af nye idéer og marginaliserede gruppers egen organisering. Den stabiliserende faktor, derligger i et organiseret, mangfoldigt og bredt civilsamfund, er uhyre væsentlig for varig udvikling tilgavn for de fattigste.Endelig må civilsamfundet ses som havende en vigtig rolle i f.t. skrøbelige stater og situationer, hvormellemstatslig intervention er svær eller umulig.

Den folkelige oplysning

NGO-forum så gerne, at den udviklingspolitiske strategi understreger behovet for en stærk,uafhængig og mangfoldig oplysningsindsats om dansk udviklingsbistand. Udenrigsministerietsevaluering af Danidas og organisationernes u-landsrelaterede oplysning (2008) fremhæver kvalitetenog effektiviteten af den folkelige oplysning og understreger samtidig de folkelige organisationers heltcentrale bidrag til et øget kendskab og forståelse i den danske befolkning. Strategien bør derfor skabegrundlag for en finansiel styrkelse af den folkelige oplysning med det formål at udvide målgruppen,iværksætte større og koordinerede indsatser samt afsætte midler til kapacitetsopbygning ogerfaringsopsamling.NGO-forum vil gerne fremhæve de mange perspektivrige forslag, som blev fremsat af den fællesarbejdsgruppe, som bl.a. anbefalede, at ’aktørforbuddet’ ophæves (dvs. at projektbærendeorganisationer ikke kan ansøge om støtte fra andre ministerielle oplysningspuljer), således at bådesmå og store projektbærende organisationer kan søge tilskud fra oplysningsbevillingen på lige fodmed alle andre. Samtidig er vi meget enige i evalueringens anbefalinger om behovet forkapacitetsopbygning omkring kommunikations-faglighed, læring og innovation. Der bør derforetableres et kommunikationsfagligt forum, som sikrer kapacitetsopbygning og rådgivning omkringfaglighed, læring og innovation for de folkelige organisationer og andre relevante aktører.Endelig vil vi gerne understrege behovet for et øget samarbejde mellem de folkelige organisationer,Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet med det formål at sikre en bedre koordinering ogsammentænkning mellem de forskellige indsatser. NGO-forum har i år taget initiativ til en fælleskampagne- og oplysningsindsats om 2015 målene, og den udviklingspolitiske strategi bør skaberammerne for en fortsættelse af dette samarbejde for at sikre en fortsættelse af kampagnen frem mod2015.

Klima

Finansiering af den nødvendige indsats for at afbøde og forebygge konsekvenserne af klimaforan-dringerne for verdens fattigste lande skal være ekstra penge og gives i anerkendelse af, atklimaforandringerne skyldes overforbrug og manglende bæredygtighed i den rige del af verden.Derfor er det et stort problem, at afsnittet mangler tydelige forpligtelser og henvisninger til behovetfor yderligere klima-finansiering. Her vil det være afgørende, at strategien bekræfter princippet om,at klimapengene skal være ekstra finansiering og have det nødvendige omfang i forhold tilsituationens alvor. Vores klare anbefaling er, at der sikres yderligere klimafinansiering ud overudviklingsbistanden, og at Danmark aktivt arbejder for, at denne klimafinansiering ogsåtilvejebringes gennem innovative finansieringsmekanismer.

Global udviklingspolitisk tilstedeværelse

Endelig glæder vi os over, at strategien tilkendegiver en fortsat global dansk udviklingspolitisktilstedeværelse. Vi er enige i, at der bør være særligt fokus på Afrika, men den globaletilstedeværelse må betyde, at der stadig skal gå dansk udviklingsbistand til Latinamerika og Asien.Lande og befolkninger på disse kontinenter står over for store udfordringer netop inden forDanmarks prioritetsområder og kernekompetencer såsom menneskerettigheder, demokratiopbygning,fattigdomsbekæmpelse, miljø og klima. At vi fra dansk side giver bistand til Afrika, Asien såvel somLatinamerika understøtter Danmark som en global aktør og sikrer dansk tilstedeværelse – som detogså påpeges i regeringens globaliseringsanalyse fra 2006. Global tilstedeværelse bør være etkriterium ved en eventuel reduktion af partnerlande.

Implementering af strategien

Udviklingsstrategien er meget overordnet. Den konkrete udmøntning og de politikker og strategier,som må forudsættes at skulle styre udmøntningen, bliver afgørende for, hvad der konkret kommer tilat ske som resultat af den nye strategi.Vi finder det besynderligt, at det ved lanceringen af strategien blev annonceret, atudviklingsbistanden til Latinamerika skal udfases. En række organisationer har kommenteret dettespecifikt, og vi henviser til deres svar for så vidt angår selve beslutningen.Man kan ikke læse grundlaget for beslutningen om Latinamerika ud af strategiens tekst, snareretværtimod. Det stiller spørgsmålstegn ved høringsprocessens lødighed, når en så markant omlægningannonceres som en beslutning, før høringsprocessen overhovedet er startet. Og det stillerspørgsmålstegn ved, om strategien overhovedet kan anvendes som styringsinstrument, eller om devirkelige beslutninger reelt er truffet eller bliver truffet uden offentlig debat.NGO-forum finder det helt centralt, at vi, som udviklingsorganisationer sammen med andre relevanteaktører, inddrages aktivt og reelt i arbejdet med implementeringen af den overordnede strategi, nården er vedtaget.