URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 173: Høringssvar oversendt fra Udenrigsministeriet i forbindelse med den offentlige høring om den nye strategi for dansk udviklingspolitik

Mellemfolkeligt Samvirke mener at der er mange fornuftige analyser og flotte målsætninger i regeringensudkast til ny dansk udviklingspolitik. Vi er enige i at der fokuseres på menneskerettigheder og demokrati ogopbyggelse af bæredygtige samfund. Det er netop det fokus som Mellemfolkeligt Samvirke selv har i voresarbejde. Folkestyret udvikling er en forudsætning for en langsigtet bæredygtig udvikling. Fattigdommenafskaffes kun hvis fattige befolkningsgrupper får indflydelse og de strukturelle årsager til fattigdommenadresseres.Mellemfolkeligt Samvirke er begejstrede for at udkastet lægger op til en større risikovillighed. Vi har længement at Danmark skal satse mere på vanskelige områder og svage og sårbare stater, i stedet for at gå efterdet sikre og mere forudsigelige. Det er modigt og godt at gøre op med ’bogholder-bistanden’ og satse merepå de strategiske vigtige, men vanskelige områder. Herved kan Danmark også få en særlig rolle i deninternational arbejdsdeling som en fleksibel og risikovillig donor, der samtidig er parat til at holde ved ogarbejde langsigtet – trods tilbagefald og modgang.Den største mangel i strategiudkastet er at det er ganske luftigt når det kommer til konkrete principper ogovervejelser om en lang række vigtige problemstillinger. Hele spørgsmålet om økonomi og fordeling afressourcer er udeladt, og spørgsmålet om vægtning af de forskellige indsatsområder er ligeledes udeladt.Det gælder blandt andet den geografiske fordeling, fordelingen imellem multilateral og bilateral indsatser ogmellem bistand der kanaliseres igennem staten, civilsamfundet eller den private sektor.Vi finder det i den anledning særdeles mærkværdigt og uheldigt, at udviklingsministeren under høringsfasener fremkommet med markante politiske udmeldinger i medierne omkring udmøntningen, f.eks. enudfasning af den statslige bistand til Nicaragua og Bolivia, uden at dette er forankret i den fremlagtestrategi.Debatten omkring dansk udviklingsbistand er ofte præget af ideologiske forskelligheder og organisationerssærinteresser. Den fremlagte strategi er fremlagt uden nogen tilgængelige analysedokumenter, somstrategien kan tage afsæt i. Når der skal foretages en fremtidig prioritering af indsatserne ville det f.eks værerelevant at have en analyse af hvorledes de hidtidige erfaringer har været med den danske bistand. Uden etsådant baggrundspapir kommer de foretagne prioriteringer og debatten herom alt for let til at dreje omideologi og særinteresser.Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer derfor Folketingets partier til at fåudarbejdet et notat omkring Danmarks nuværende indsatsområder og særlige kompetencerindenfor specifikke prioriteter, som f.eks. uddannelse, sundhed, privatsektorbistand,menneskerettigheder og god regeringsførelse.Notatet må samtidig give en vurdering af fordele ogulemper ved en bilateral eller multilateral fokuseret indsats. Vi anser et sådant grundlag helt afgørende for,at kunne træffe kvalificerede beslutninger omkring en tematisk fokusering og prioritering, som er enuundgåelig konsekvens ifm. implementeringen af strategien.Den mest markante og håndfaste prioritering i strategien kommer til udtryk i de 5 hovedprioriteter. Det erslående at de sociale sektorer ikke indgår i hovedprioriteterne og herved åbnes der op for et markant og

stærkt kritisabel paradigmeskift i dansk udviklingspolitik. Mellemfolkeligt Samvirkemener at det er heltafgørende for en balanceret dansk udviklingspolitik, der bygger på hidtidige erfaringer, at de socialesektorer repræsenteres markant i disse prioriteter.Vi foreslår derfor en sjette prioritet på de socialesektorer (sundhed og uddannelse). Disse sektorer spiller en helt afgørende rolle i fattigdoms-bekæmpelsen og i 2015 målene som Danmark har tilsluttet sig, og Danmark har nogen af sinebedste erfaringer med den hidtidige udviklingspolitik på netop disse områder.MellemfolkeligtSamvirke er åben overfor at disse områder i vid udstrækning støttes igennem multilateraleorganisationer, koordinerede programmer eller internationale NGOer, men de bør vægtes økonomisktungt i den samlede bistandsramme.Mellemfolkeligt Samvirke har følgende anbefalinger;a)Danmark må fastholde målsætningen om en stigning i dansk udviklingsbistand – både i kroner og iprocent af BNI, som et centralt element i en ny dansk udviklingspolitik.b)Danmark må samtidig afsætte nye og additionelle ressourcer, som giver verdens fattigste mulighed for atbegrænse og tilpasse sig klimaforandringerne.c)Danmarks mangeårige indsats for at øge fattige menneskers adgang til og kvaliteten i de sociale sektorermå være fundamentet for retten til udvikling og må derfor løftes op til en selvstændig sjette prioritet iudkastet til dansk udviklingspolitik.d)Danmark må forsat have en stærk global tilstedeværelse, hvilket indebærer at der forsat gives bilateraludviklingsbistand til bådeAfrika, Asien og Latinamerika.e)Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler at Danmark fokuserer sin privatsektorindsats omkringlandbrugsektoren og småbønderne, for at skabe økonomisk vækst nedefra og dermed sikre den danskemålsætning om en klar fattigdomsorientering i udviklingsbistanden.f)Konsekvenserne af de globale fødevarekrisen skal fremhæves tydligere og afspejles i de danskeprioriteter. Danmark må derfor have et større fokus på de mest sårbare og marginaliserede grupper, somtypisk bor i udkantsområder, geografisk og økonomisk, og som ofte ikke nås igennem de offentligeprogrammer.g)En markant styrkelse af NGO-bistanden må være et centralt element i en fremtidig danskudviklingsbistand. Vi foreslår derfor at folketingets partier støtter Venstres forslag om at øge støtten til defolkelige organisationer med 25 procent over de kommende 5 årDanmarks globale ansvarFor Mellemfolkeligt Samvirke er det afgørende, at Folketingets partier fastholder ambitionen om et stærktdansk engagement i verdens fattigste lande – både politik og økonomisk. Derfor skal en ny danskudviklingspolitik fastholde målsætningen om en stigning i dansk udviklingsbistand – både i kroner såvelsom procent af BNI og samtidig forpligte sig på, at den fattigdomsorienterede udviklingsbistand hverkendirekte eller indirekte beskæres ved at finansiere andre formål, som f.eks. sikkerhed, klima, erhvervsstøtteog flygtningemodtagelse. Det er derfor helt utilstrækkeligt når regeringen i arbejdsprogrammet ”Danmark2020” kun ønsker en nominel fastholdelse af bistandsniveauet i perioden 2011-13 og endnu mereproblematisk at regeringen efter klimatopmødet i København i december, ikke afsætter nye og additionelleressourcer, som giver verdens fattigste mulighed for at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne. Detteer uambitiøst og et udtryk for at regeringen ikke ønsker at leve op til sit globale ansvar.Mellemfolkeligt

Samvirke anbefaler derfor Folketingets partier at fastholde målsætningen om en stigning i danskudviklingsbistand – både i kroner og i procent af BNI, som et centralt element i en ny danskudviklingspolitik.FattigdomsorienteringenDet er afgørende, at dansk udviklingsbistand forsat har fokus på fattige, udsatte og marginaliseredebefolkningsgrupper. Danmark må samtidig styrke indsatsen i forhold til sårbarhed, ulighed og den såkaldtekroniske fattigdom, som ifølge britiske ODI er i kraftig stigning og udgør den største andel i statistikkerneinden for f.eks. børnedødelighed og underernæring. Dette forudsætter en markant styrkelse afUdenrigsministeriets og særligt ambassadernes kapacitet for at kunne fastholde en stærk dansk tradition foren ambitiøs fattigdomsorientering i udviklingsbistanden. Samtidig må der stilles større krav til atambassadernes gennemfører fattigdomsanalyser og anvender disse ifm. med tilrettelæggelsen af den danskebistand og at ambassaderne styrker den politiske dialog med de folkelige organisationer, der repræsentererde fattiges interesser.En rettighedsbaseret udviklingDet er både modigt og rigtigt valg at sætte frihed og kampen mod fattigdom højt på den politiskedagsorden.Hovedparten af de omkring 2,6 milliarder mennesker som lever for mindre end to dollar omdagen, er i praksis frataget muligheden for forbedre deres egne livsvilkår, og dermed sikre sig retten tilf.eks. jord, vand, mad, sundhed, uddannelse og et anstændigt arbejde. Opfyldelsen af disse grundlæggenderettigheder er en forudsætning for udvikling. Hvis ikke man kan læse og skrive eller er rask og sund, er detsvært at bruge sin ytringsfrihed og sin stemmeret fornuftigt. Adgangen til de sociale sektorer anses derforofte for vigtigere for de fattige selv end ytringsfrihed og økonomisk vækst. Strategiens målsætninger omfrihed må derfor omsættes til konkrete redskaber og viden som gør fattige mennesker i stand til at ændrederes livsbetingelser. Derfor må en øget adgang til og en styrkelse af kvaliteten i de sociale sektorer stålangt stærkere i strategiudkastet.Mellemfolkeligt Samvirke finder det derfor helt afgørende atudkastet til dansk udviklingspolitik løfter de sociale sektorer op til en selvstændig sjette prioritet,som fundamentet for en rettighedsbaseret udvikling til gavn for de fattigste.Økonomisk vækstOmkring 70 procent af verdens fattigste lever på landet og er direkte eller indirekte afhængige af landbrugetsom deres eneste levevej. Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler klart, at Danmark fokusererprivatsektorindsatsen omkring småbønder som kan skabe en bred økonomisk vækst nedefra og dermedsikrer den danske målsætning om en klar fattigdomsorientering i udviklingsbistanden. Verdensbankenfremhæver helt entydigt landbrugssektoren som fundamentet for økonomisk vækst, fattigdoms-bekæmpelse, øget fødevaresikkerhed samt stimulering af vækst i andre dele af økonomien (WorldDevelopment Report 2008). Men det forudsætter markant øgede investeringer i produktiviteten hossmåbønderne kombineret med sociale sikkerhedsnet til de mange millioner substitentslandmænd, somtypisk lever i udkantsområder, geografisk og økonomisk, og som kun sjældent nås igennem markedet.Mange studier viser, at små landbrug har et større hektarudbytte end de større landbrug, idet de er merearbejdskraftsintensive og samtidig har et bedre kendskab til jordens ydeevne og derfor lettere kan øgeudbyttet igennem inputs.Det er vores klare opfattelse at Danmark har en stærk dansk ressourcebase

og en særlig kompetence indenfor støtte til landbrugsområdet, og vi mener derfor også, atDanmark bør styrke denne indsats markant.Mellemfolkeligt Samvirke mener at en ideologisk omlægning af privatsektorbistanden til eksportvirk-somheder og kommercielle storlandbrug kan blive en alvorlig historisk fejltagelse. Evalueringer af danskudviklingsbistand viser med al tydelighed, at vi ikke bekæmper fattigdom ved at støtte den private sektormed udviklingsbistand. Landeevalueringerne fra Benin, Ghana og Mozambique i perioden 2000-2006 viserf.eks., at dansk privatsektorbistand har haft en "begrænset effekt". Samme erfaring har Verdensbanken somi en uafhængig evaluering af bistandseffektivitet fra 2005 erkender, at privatsektor projekter har en af delaveste succesrater sammenlignet med andre sektorer (Global Monitoring Report 2009).En markantforøgelse af støtten til den private sektor i udviklingslandene er derfor ikke udtryk for nytænkning– men derimod en usikker satsning af dansk bistandskroner. Den private sektor iudviklingslandene har i stedet brug for risikovillig kapital fra dansk erhvervsliv, som kan udvisesocialt og globalt ansvar ved at engagere sig stærkere i verdens fattigste.Erhvervslivet i Afrika er i mange tilfælde tæt forbundet med den statsbærende elite og sammen står denneelite og erhvervslivet reelt i vejen for en reel demokratisering og en fattigdomsorienteret udvikling.Gennem korruption og ugennemsigtige incitamentstrukturer (herunder skattelettelsesunddragelser) knytterstatsbærende eliter i mange tilfælde lokale og udenlandske virksomheder og investorer til sig. Såkaldte neo-patrimonial og patronage-baserede samfund i Afrika har ringe udsigt til at udvikle sig til egentligedemokratier, hvor de grundlovssikrede rettigheder udgør det egentlige fundament for den måde somsamfundene fungerer. En ukritisk støtte til erhvervslivet i disse lande vil derfor reelt kunne være en støttetil fastholdelse af en udemokratisk og ulighedsskabende udvikling.Mellemfolkeligt Samvirke anbefalerderfor at fastholde målsætningen i Partnerskab 2000 om at stå på de fattiges side og fokusere dendanske støtte til de grupper i samfundet, som arbejder for en udvikling orienteret modfattigdomsbekæmpelse.Sammenhængen mellem klima og sultSelvom udkastet til ny dansk udviklingspolitik tager udgangspunkt i en ny kompleks virkelighed med storeglobale kriser, nye donorer og nye magtbalancer, savner Mellemfolkeligt Samvirke en stærkere indsatsoverfor konsekvenserne af den globale fødevarekrise, som forsat har store regionale konsekvenser særligtfor de fødevareimporterende udviklingslande. Samtidig må en ny dansk udviklingspolitik i højere grad øgesammentænkningen mellem klima og sult, idet FNs klimapanel forudser at flere afrikanske lande vil opleveen reduktion i høstudbyttet med op til 50 procent allerede i 2020, som en konsekvens af de globaleklimaforandringer. Det er tydeligt, at udfordringerne er helt ekstraordinære og at den internationaleudviklingsbistand til landbrug og fødevaresikkerhed er helt utilstrækkelig.Derfor er det ogsåMellemfolkeligt Samvirkes klare anbefaling, at Danmark afsætter nye og additionelle ressourcer,som giver verdens fattigste mulighed for at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne ogdermed bidrager til opnåelsen af MDG mål nummer et om en halvering af sult i 2015.Civilsamfundet må styrkesSamspillet mellem stat og civilsamfund bliver endnu vigtigere i de kommende år. Med den øgede brug afsektor- og budgetstøtte og staten den centrale aktør i de nationale udviklingsprocesser, kræver det et stærktog uafhængigt civilsamfund, at kunne fastholde en folkelig kontrol af bistandsmidlerne og enfattigdomsorienteret udvikling til gavn for fattige og marginaliserede grupper. Derfor er en styrkelse af

civilsamfundsbistanden også et helt centralt element i fremtidens udviklingsbistand. Venstresudviklingspolitiske oplæg fra 2009 fremhæver de folkelige organisationers helt centrale rolle iudmøntningen af de danske udviklingspolitiske prioriteter. Det er derfor Venstres forslag, at man øgerstøtten til de folkelige organisationer med 25 procent over de kommende 5 år. Mellemfolkeligt Samvirke erhelt enige i behovet for en politisk og økonomisk styrkelse af de folkelige organisationer. En sådan indsatsvil hænge tæt sammen med den øgede danske satsning på god regeringsførelse, rettigheder og demokrati ogvil være et væsentligt element i at fremtidssikre dansk udviklingsbistand og skabe varige politiske,økonomiske og sociale forbedringer for de fattige.Mellemfolkeligt Samvirke foreslår derfor, atfolketingets partier støtter Venstres forslag om, at øge støtten til de folkelige organisationer med25 procent over de kommende 5 år.Køn og ligestillingDet er godt at ligestilling mellem kønnene fortsat ses som et vigtigt element og har en central placering istrategien - med et selvstændigt kapitel. Vi mangler dog at se denne prioritering udfoldet i på tværs afstrategien som en gennemgående prioritet. MS’ erfaringer med ligestilling og kvinders rettigheder viser atmålrettede tiltag er afgørende nødvendige for at gøre op med dybtliggende, strukturelle uligheder. Det ersamtidig afgørende, at de målrettede aktiviteter til fremme af ligestilling ikke bliver isolerede øer afgodgørenhed, men at ligestilling er en central prioritet som sikrer at man bruger den samlede talentmasse iet samfund. Derfor springer det især i øjnene, at ligestilling slet ikke er en del af kapitel 4 om vækst ogbeskæftigelse. Det bør også i kapitel 3 konkretiseres hvordan man sikrer ligestilling i regeringsførelse ogpolitisk deltagelse.Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer således til, at mainstreame køn ogligestilling i samtlige kapitler i udkastet til dansk udviklingspolitik.Resultater og evalueringerI regeringens arbejdsprogram 2020 lægges der vægt på dokumentation af resultater med det formål at skabemest mulig udvikling for pengene. Mellemfolkeligt Samvirke er naturligvis tilhænger af dokumentation,men advarer samtidig imod for kortsigtede krav om resultater. Bæredygtige og lokalt forankerede resultateraf udviklingsbistanden sker ikke over én nat. Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler derfor at ambitionen omat skabe kortsigtede resultater ikke underminerer målsætningen om at ”opbygge langsigtede oggensidigt forpligtende partnerskaber med udviklingslandene baseret på realistiske aftaler omfælles visioner og mål og en bred dialog med alle dele af samfundet”(Partnerskab 2000).Udvikling

egne levevilkår. For dem ligesom for det øvrige samfund er økonomisk vækst og beskæftigelse enforudsætning for fattigdomsbekæmpelse. Udviklingslandene fremhæver selv indsatser for at skabeøkonomisk vækst som det afgørende for at løfte mennesker ud af fattigdom. Fattigdom bekæmpes bedstved at vækst- og beskæftigelsesinitiativer tager specifikt udgangspunkt i de mennesker der lever i fattigdom.Kun derved opnås en langsigtet og bredt funderet vækst, som fører til mere beskæftigelse. Beskæftigelse,der skaber indkomster til de fattigste, så væksten ikke kun tilgodeser en lille og eksklusiv elite. Når vækstenofte ikke kommet de fattigste til gode i udviklingslandene, skyldes det markedsfejl hvor markedet blandtandet har været underlagt politiske hensyn. Økonomisk vækst, der er holdbar også på langt sigt, skabesbedst af det private initiativ i samfund hvor politiske hensyn ikke forvrænger markedet og hvor virkelyst,kreativitet og iværksætteri for alle understøttes af gode rammebetingelser. Fattige mennesker skal havemulighed for og frihed til selv at udnytte deres ressourcer og tage hånd om deres egen skæbne. Danmarkvil derfor sætte særligt fokus på at fremme markedsbaseret økonomisk vækst og beskæftigelse for defattigste befolkningsgrupper igennem en markant forøgelse af støtten til små landbrug og småforarbejdningsvirksomheder i fødevareindustrien”.2. Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler at afsnittet ”Produktion og forarbejdning skaberarbejdspladser” flyttes op under indledningen og omskrives til følgende:”I mange udviklingslande er potentialet for fattigdomsorienteret økonomisk vækst størst blandt smålandbrug. Danmark vil understøtte, at produktionen hos små landbrug øges i udviklingslandene ved at giveinput til små bæredygtige landbrug samt ved at udbygge tilbud til landmænd og særligt kvinderne områdgivning og kreditmuligheder. Det vil skabe arbejdspladser og øgede indkomster, samt mindreafhængighed af import. Alsidighed og forarbejdning af varer skal støttes, så flere typer varer i højere gradforarbejdes før de kommer ud på det lokale marked eller de eksporteres. En økonomisk vækst, der erbredere funderet, er mindre sårbar over for globale prisudsving på enkelte varer.”Danmark vil arbejde med alle led i produktionen – ”fra jord til bord”. Vi vil arbejde for, at der skabesværditilvækst i alle led af kæden mellem producent og forbruger og fokusere vores indsats på de brancher,herunder landbrugssektoren, der har det største udviklingspotentiale. Fattige jordbrugere skal kædessammen med forarbejdningsvirksomheder og have adgang til ny viden og teknologi, kredit ogservicevirksomheder for at kunne kommercialisere deres produktion og øge deres indkomster. Afhængig aflokale forhold vil andre brancher også kunne bidrage med vigtig beskæftigelse. Produktions- ogservicevirksomheder skal have adgang til finansielle ydelser og markedsinformation for at kunne investereog udvikle sig og derved skabe flere arbejdspladser. Højere produktivitet og bedre udnyttelse afressourcerne i landbruget vil også bidrage til øget fødevaresikkerhed og dermed mindske risikoen forfødevaremangel og sult. Danmark vil derfor internationalt og i partnerlandene arbejde for at skabe gunstigevilkår for udbygning af fødevareproduktion og distribution. Danmark vil også arbejde for, at der udviklesforsikringsordninger, der for eksempel mindsker risikoen ved at specialisere sin produktion, hvis høstenslår fejl”.”Stadigt flere fattige bor i byerne. Både højere produktivitet i landbruget og en forøgelse af beskæftigelsen ibyerne er derfor nødvendig for at reducere fattigdom. Et særligt dansk fokus vil være at fremmebeskæftigelse for de store ungdomsårgange, især i Afrika, og deriblandt også skabe alternativer til migration,herunder illegal migration”.

3. Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler at afsnittet ”ny teknologi og innovative partnerskaber”omskrives til følgende;”Dansk udviklingsbistand skal ikke bindes til danske virksomheder. Danske virksomheder skal tilskyndes tilat se mulighederne i at investere i udviklingslandene og give udviklingslandene adgang tilny viden og teknologi, for eksempel inden for landbrug og grøn vækst. Gennem investeringer kan danskeerhvervsaktører pleje egne interesser samt påtage sig et samfundsansvar og fremmeprincipperne om ansvarlig virksomhedsdrift. Det kræver risikovillighed og et langsigtet engagement. Ved atindarbejde arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, miljø og antikorruption i deres forretningpåtager danske virksomheder sig et globalt samfundsansvar og bidrager til en bæredygtig udvikling,samtidig med at de forbedrer konkurrenceevnen. Danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner kanbidrage på områder, hvor dansk forskning har høj international standard, f.eks. til at bringeforskningsresultater i anvendelse i udviklingslandene”.