KØNSNETS INPUT TIL”FRIHED FRA FATTIGDOM – FRIHED TIL FORANDRING”UDKAST TIL STRATEGI FOR DANSK UDVIKLINGSSPOLITIKFølgende medlemsorganisationer i Kønsnet står bag de fremførte synspunkter og forslag:CARE, Dansk Flygtningehjælp, Danske Handicaporganisationer, Dansk MissionsrådsUdviklingsafdeling, Dansk Ungdoms Fællesråd, Folkekirkens Nødhjælp, GAM3 Urban SportsOrganisation, Ghana Venskabsgrupperne, IBIS, Kvinderådet, UNDP Nordic, Verdensnaturfonden.Kønsnet ønsker med dette bidrag at kommentere på køns- og ligestillingsaspektet i udkastet til den nyeudviklingspolitik.Vi finder det meget positivt at ligestilling er ét af de centrale fokusområder i udkastet til den nyeudviklingspolitik, og at Danmark således vil være i front med fremme af ligestilling og kvinders frihed,rettigheder og muligheder. Udkastet indeholder mange gode og centrale forslag og prioriteringsområder,men vi savner flere overvejelser og konkrete bud på hvordan de pæne hensigtserklæringer skalimplementeres i praksis.Vi vil gerne opfordre til, at køn og ligestilling indtænkes på tværs af alle kapitler og tiltag i Danidas nyeudviklingspolitik - ikke mindst i forhold til sektorbistanden. Det vil styrke sammenhængen i strategienog virke mere overbevisende, hvis køn og ligestilling udover at have et særligt fokus også indtænkeskonsekvent i alle andre afsnit. At styrke ligestilling i alle sektorer og på alle niveauer er nødvendigt, bådelokalt, nationalt og internationalt. Ikke kun fordi ligestilling er en basal menneskerettighed, men ogsåfordi det er en forudsætning for at nå øvrige udviklingsmål.Udkastet til den nye udviklingspolitik har et meget stærkt fokus på kvinder, men køn og ligestillinghandler i lige så høj grad om mænd. Der er ingen tvivl om at kvinder i mange lande er dårligere stilletend mænd – både politisk, økonomisk og socialt og derfor er tiltag rettet specielt mod kvindernødvendige. Dette gøres mest effektivt ved at adressere magtrelationer mellem kvinder og mænd og detkræver, at man systematisk arbejder med de forhold der skaber ulighed og diskrimination i et givetsamfund, hvad enten disse er lovmæssige, kulturelle, sociale, politiske eller økonomiske. Dermed skabesdet bedste grundlag for at forstå hvorfor både mænd og kvinder oplever at blive diskrimineret.Desuden etableres fundamentet for at engagere begge køn i de ændringer der skal til, for at opnåligestilling.Endelig finder vi det slående, at spørgsmålet om kønsmainstreaming overhovedet ikke nævnes i dennestrategi, selvom det er det ene af to ben i den eksisterende ligestillingsstrategi og vi opfordrer til fortsatat have mainstreaming på den udviklingspolitiske dagsorden.I det følgende vil vi først kommentere på ligestillingskapitlet for dernæst at komme med konkreteanbefalinger til hvor køn med fordel kan indtænkes i de andre kapitler af udkastet.

Kommentarer til kapitlet om ligestilling•Det er positivt at strategien fokuserer på den politiske ligestilling og på de samfundsmæssigeinstitutioner og normer, der hindrer ligestilling. Dette fokus bør styrkes, idet det er enforudsætning for den øvrige ligestilling.Et af de centrale elementer i strategien er sikring af økonomisk ligestilling, herunder lige adgangtil og kontrol over ressourcer. Andre vigtige elementer, som strategien bør indtænke, er sikringaf at nationale budgetter er kønssensitive og allokerer tilstrækkelige ressourcer til socialesektorer som sundhed og uddannelse. I forlængelse heraf bør kvinders rolle iomsorgsøkonomien anerkendes og understøttes. Dette ikke mindst i de samfund der er hårdtramt af HIV og AIDS, hvor kvinders omsorgsrolle ofte er stærkt intensiveret, uden at derfinder nogen form for økonomisk kompensation eller arbejdsmæssig aflastning sted.Det vil klæde strategien hvis mænd og kvinder med handicap også nævnes i forbindelse medadgangen til uddannelse, samt i relation til konfliktsituationer. Personer med handicap ses ofteuden for målgruppen for skole og anden form for uddannelse og er endvidere en udsat gruppeunder og efter konflikter. Ofte efterlades de i flygtninge- eller transitlejre, når repatrieringentilbage til landsbyerne påbegyndes, og lejrene lukkes ned. Samtidig viser undersøgelser fraWHO og Verdensbanken, at kønsbaseret vold og voldtægt ofte rammer piger og kvinder medhandicap, også i konfliktsituationer.Fokus på seksuelle og reproduktive rettigheder bør fremmes som et mål i sig selv, ikke kunprimært som et middel til lavere fødselsrate. I samme forbindelse er det vigtigt at se på seksuelleog reproduktive rettigheder for seksuelle minoriteter (især homoseksuelle og transkønnede) deri dag forfølges og kriminaliseres i mange samfund.Der er et stærkt fokus på ønsket om dialog med partnerlandene og i udviklingssamarbejdet,hvilket er godt, men vi savner en konkretisering af, hvordan denne dialog skal foregå – ogfølges op. I forlængelse heraf ser vi gerne at øget fokus på kapacitetsopbygning afligestillingsenheder og støtte til sådanne. Et eksempel kunne være kapacitetsopbygning isamarbejdslandenes ministerier, således at ligestilling integreres i landes finanslov, indlejres istrategier og handlingsplaner for uddannelse og sundhedsområdet, eller indtænkes i forbindelsemed ansøgninger om adgang til ressourcer, som skal bruges til at tilpasse lande og befolkningertil klimaforandringerne.Det er positivt at Danmark vil arbejde for at ligestilling indgår i den internationale klimaindsats.Dette nævnes eller uddybes ikke yderligere, hverken i ligestillingskapitlet eller i kapitlet om miljøog klima. Det ville være relevant at indtænke kønsaspektet i f.eks. klimafinansieringsmekanismerog i politikker om klimaforandringer, der udvikles globalt, regionalt og nationalt etc.Det er glædeligt at strategien anerkender at kvinder marginaliseres i fredsforhandlinger oggenopbygningsprocesser, da meget tyder på at inddragelse af kvinder i disse processer øgerchancerne for bæredygtige og vedholdende fredsaftaler betydeligt. For at opnå den optimaleeffekt af indsatser i skrøbelige stater og konfliktområder er det derfor nødvendigt at integrerekøns- og ligestillingsperspektivet i disse processer. Samfund under forandring tilbyder mulighedfor at adressere ligestillingsproblematikker og for at fokusere på inddragelse af marginaliseredegrupper – hvor begge køn er repræsenteret.Det er vigtigt at linke prioriteterne til de relevante konventioner for eksempel CEDAW, UNresolution 1325 og 1820 om Kvinder, Fred og Sikkerhed netop for at understrege at derhenvises til universelle rettigheder og interesser, og ikke kun danske prioriter.

Kapitel 3. Frihed, demokrati og menneskerettigheder

•Strategien bør anerkende at kvinders politiske deltagelse - hverken som vælgere eller somkandidater i valghandlinger – er på niveau med mænds. Kønsbestemte faktorer må derforimplementeres i de processer, der knytter sig til valgadministration og vedtagelsen af valglove.De sociale, kulturelle og religiøse barrierer for kvinders aktive politiske deltagelse ændres ikkekun ved lovgivning og andre formelle tiltag som kønskvotering og lignende, selvom det ervigtige redskaber. Der er behov for holdningsændringer og værdsættelse af kvinders potentialer,rettigheder og muligheder.Strategien må ikke være blind for at politikker, systemer og servicer ofte er defineret, designetog administreret af mænd og de reflekterer derfor mænds antagelser og perspektiver påkvinders behov og situation og ikke kvindernes egne refleksioner. Resultatet er ofte kvindersapati i forhold til valgprocesser. Her er det vigtigt at strategien fremhæver betydningen af depolitiske partiers rolle som ’gatekeepers’ i forhold til kvinders politiske deltagelse som vælgereog bidragsydere til udformningen af et lands politikker, der er en konsekvens af de politiskepartiers arbejde.Ansvarlig og fornuftig regeringsførelse er afhængig af lige deltagelse og repræsentation afmænd og kvinder, samt institutionelle reformer, der sikrer ligestilling og gør ligestilling mellemkønnene til en af de standarder, som man vurderer beslutningstagerne ud fra. Det er derforessentielt at man på lokalt plan opbygger ansvarsbevidste institutioner og forbedrerserviceydelser. Således kan man forbedre kvaliteten af forvaltningen ud fra det perspektiv, athvis kvinder kan få adgang til offentlige ydelser på lige fod med mændene, så kan de også stilleforvaltningen til ansvar.Strategien bør indeholde en konkretisering af, hvilke ligestillingsaktører Danmark forestiller sigat samarbejde med. Vi anbefaler, at det præciseres, at Danmark bør yde støtte tilligestillingsinstitutioner og organisationer på nationalt, regionalt og lokalt niveau, herunder ogsåkvindebevægelserne i de berørte lande.

Kapitel 6. Stabilitet og skrøbelighed

•Kapitlet har et meget ensidigt fokus på kvinder. Det bør anerkendes at mænd, kvinder og børnpåvirkes forskelligt af konflikter og skrøbelige situationer og spiller forskellige roller i disse.Kvinder og børn er ofte mere sårbare og særligt udsatte for seksuelle overgreb, kidnapninger,tvangsforflytninger og tvangsægteskaber, men kvinder er også aktører, der på forskelligeniveauer og afhængig af deres sociale status, påvirker udviklingen. Mænd er heller ikke baresoldater og gerningsmænd, men også ofre for seksuelle overgreb, kidnapninger,voldshandlinger, og de oplever ofte at deres rettigheder krænkes og at deres rolle som primæreforsørgere i høj grad udfordres og sættes på spil. Mænd og drengebørn, der udsættes forseksuelle krænkelser, er ofte mere sårbare, da disse krænkelser er endnu mere tabubelagte endkrænkelsen af kvinder.

Kapitel 7. Miljø og klima

•Køns- og ligestillingsaspekter skal implementeres i strategiens miljø og klima indsats. Fattigekvinder og mænd i udviklingslandene mangler ressourcer og muligheder for at beskytte sigmod ødelæggende konsekvenser af klimaforandringer – både katastrofale vejrfænomener ogmindre presserende, men stadig signifikante skift i f.eks. regionale nedbørsniveauer. Oftest erkvinderne de mest sårbare i disse situationer, hvilket bl.a. skyldes at kvinder er beskæftigede iog afhængige af de sektorer, der rammes hårdest.Mekanismer, der støtter tilpasning til klimaforandringer og reduktion af CO2 udslip ogdrivhusgasser i atmosfæren, tager i nogen grad højde for sårbare grupper såsom kvinder ogfattige oprindelige folk. Tendensen er desværre, at disse grupper ofte optræder udelukkendesom modtagere af de forskellige klimaindsatser i stedet for at blive inddraget i arbejdet somressourcepersoner og aktører, der har potentialer, erfaringer og viden om hvad der kan gøres ikampen mod klimaforandringerne. Vi anbefaler derfor at kønsaspektet skal integreres idesignet og implementeringen af de forskellige finansieringsmekanismer for bekæmpelse afklimaforandringer, således at man sikrer at finansieringen når fattige mænd og kvinder ligeligt.Hvis ikke man indtænker ligestillingsaspektet så bliver resultatet desværre at fattige kvinder ogmænd, som i forvejen er dårligt stillet i forhold til at takle konsekvenserne afklimaforandringerne, får endnu ringere adgang til den ellers meget tiltrængte støtte de kan få tilat tilpasse sig.Desuden er det vigtigt at integrere køn i de politikker om klimaforandringer, der udviklesglobalt, regionalt og nationalt. Og opbygning af kapacitet på ligestillingsområdet blandt deembedsmænd og politikere, som udvikler klimapolitikker, er også af afgørende betydning forvellykkede klimaindsatser.

Kapitel 2. Partnerskaber for forandring

Kapitel 3. Frihed, demokrati og menneskerettigheder

Kapitel 4. Vækst og beskæftigelse

Kapitel 6. Stabilitet og skrøbelighed

Kapitel 7. Miljø og klima