Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del Bilag 173
Offentligt
835104_0001.png
835104_0002.png

KULU's INPUT TIL

”FRIHED FRA FATTIGDOM – FRIHED TIL FORANDRING”

Kvindernes U-landsudvalg (KULU) byder Søren Pind velkommen som udviklingsminister.
Vi har med den tørste interesse læst strategioplægget, der med adskillelige gode pointer giver anledning tiloptimisme og et godt fremadrettet samarbejde.
KULU finder det positivt, at ligestilling er ét af de centrale fokusområder, og vi glæder os over, at den kvalifi-cerede viden på området bliver en integreret del af den samlede udviklingsindsats.
KULU er en tværpolitisk ulandsorganisation og paraplyorganisation for 22 kvindegrupper og organisatio-ner/ligestillingsudvalg i Danmark, samt en kreds af individuelle medlemmer. Kvindernes U-landsudvalg harsiden sin start i 1976 som opfølgning på FNs 1. verdenskvindekonference arbejdet for en retfærdig og bære-dygtig verdensorden, hvor kvinder har adgang til ressourcer og indflydelse i deres samfund og ret til kontrolover deres egen krop og eget liv. Kvindernes U-landsudvalgs arbejde er baseret på et stort frivilligt enga-gement, og siden 2007 er organisationens arbejde egenfinansieret.
KULU ønsker med dette bidrag at kommentere på udkastet til den nye udviklingspolitik, ”Frihed fra fattigdom- frihed til forandring Udvikling 2.0” og at bidrage til refleksion forud for det endelige udspil.
UDKAST TIL STRATEGI FOR DANSK UDVIKLINGSSPOLITIKKULU har sammen med internationale kvindenetværk og organisationer gennem adskillige år haft fokus på

finansiering af ligestilling.

Det er os derfor magtpåliggende at opfordre til, at køn og ligestilling ikke aleneindarbejdes tværgående og konsekvent i Danidas udviklingsstrategi og politik, men at der også afsættesmidler til at implementere ligestillingsstrategien i alle dele af strategien og i alle initiativer.
Vi er bekymret for, at der ved klimaforhandlingerne samt MDG topmødet i september 2010 vil være fare for,at finansiering såvel som finansieringsmekanismer til udvikling vil gennemgå en markant omgruppering. Iden forbindelse ønsker vi at påpege vigtigheden i at værne om kvinders rettigheder og ligestillingstiltag i deoverordnede retningslinjer samt indenfor budgettering, måling og evaluering.
KULU har som den eneste danske ulandsorganisation arbejdet som fortaler for en synliggørelse af

kvin-

ders rolle i køns- og klimaproblematikkerne

og lobbyet for større opmærksomhed på perspektiverne i atkoble entreprenørskab, grøn vækst og ligestilling. Vi vil gerne gøre den nye Udviklingsminister opmærksompå det potentiale, der ligger i denne kobling. KULU opfordrer til et øget samarbejde mellem Udviklingsmini-steriet og Klima- og Energiministeriet, der jo også nu er hjemsted for Ligestillingsafdelingen. Vi vil opfordreUdviklingsministeren og Klima- og Ligestillingsministeren til at udforske mulighederne for at lade Danmarkvære frontløber for jobskabelse og økonomisk udvikling igennem finansiering af kvindelige grønne iværksæt-
tere. KULU opfordrer til, at der skabes klimatilpasningsinitiativer, der sætter fokus på kvinders behov såvelsom deres mulighed for at deltage i og påvirke processer og løsninger. Det er væsentligt ud fra et kvinde- ogudviklingssynsvinkel, at der findes additionelle midler til finansiering af en eventuel forlængelse af Kyotopro-tokollen og andre klimatiltag i udviklingslandene.
Vi oplever i disse år et voksende antal lande, der besværliggør, saboterer eller kriminaliserer internationaleog nationale rettighedsorganisationer og deres arbejde igennem lovgivning og andre tiltag.

Retten til delta-

gelse er en vigtig rettighed for civilsamfundsorganisationer.

Vi opfordrer Udviklingsministeren til at sik-re, at organisationer, der arbejder med en rettighedsbaseret tilgang til udvikling ikke skal frygte for deres ellerderes samarbejdspartneres liv og levned. Vi ser det som et særligt problem for kvindeorganisationer, i sær-deleshed de organisationer, der arbejder med reproduktive rettigheder, men også organisationer, der arbej-der med anden familielovgivning og retten til jord.
Slutteligt vil vi fremhæve

Migration og Sikkerhed.

Nationalt såvel som internationalt er der kommet øgetfokus på migration. I udkastet er migration flere steder inkluderet i overvejelser og strategier, hvilket er yderstpositivt. KULU vil i den forbindelse fremhæve, at kvinder er en gruppe, der er yderst udsat i forbindelse medmigration og hvis juridiske rettigheder kan blive truet af migrationen.I konfliktområder og i katastrofesituationer er kvinders personlige sikkerhed truet, og forbrydelser mod demforbliver ofte ustraffet. Vi opfordrer til, at Danmark i forbindelse med indsatser i internationale aktioner i kon-flikt- og katastrofeområder har fokus på kvinders rettigheder og personlige sikkerhed.
Vi ser frem til fortsat dialog.
Med venlig hilsenKvindernes U-landsudvalgJanice G. Førde (forkvinde) ogMaria Glinvad (næstforkvinde)
Ny adresse pr. 1. april:Aldersrogade 6E st.2100 København Ø