URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 173: Høringssvar oversendt fra Udenrigsministeriet i forbindelse med den offentlige høring om den nye strategi for dansk udviklingspolitik

HøringssvarInstitut for Menneskerettigheders bemærkninger til udkast til Strategi for DanskUdviklingspolitik (SUP)IMR byder udkastet til den udviklingspolitiske strategi velkomment. Særligt støtter vi ønsket om at styrkebistanden til frihedsrettigheder, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling som grundlæggende byggesteni fattigdomsbekæmpelse og vejen til en bæredygtig samfundsudvikling, og at dette sker med afsæt i defundamentale frihedsrettigheder og universelle menneskerettigheder, som de er nedfældet i FN-pagten ogVerdenserklæringen om Menneskerettigheder. I FNs charter fremstår de tre søjler: sikkerhed, udvikling ogmenneskerettigheder som grundlæggende målsætninger for FN, og deres indbyrdes afhængighed eranerkendt. I sin 2005 rapport “In Larger Freedom”, der fremstiller vision og behov for reform af FN systemet,siger Kofi Annan:“Ihave named the present report ‘In larger freedom’ to stress the enduring relevance of theCharter of the United Nations and to emphasize that its purposes must be advanced in the lives of individualmen and women. The notion of larger freedom also encapsulates the idea that development, security andhuman rights go hand in hand”.Med Friheds- og Menneskerettighedernes prominente plads i Udkast tilStrategien for Dansk Udviklingspolitik, mener IMR derfor, at SUP er i direkte harmoni med denne forståelse.Med udgangspunkt i denne overordnede betragtning om udkast til Strategi for Dansk Udviklingspolitik vil IMR idet følgende præsentere sine overvejelser i forbindelse med læsning af SUP med håb om, at de fremstårrelevante for det endelige arbejde med strategien.IMR læser primært SUP som et visionsdokument for den danske udviklingspolitik mere end som en egentligstrategi. IMR forstår, at det er intentionen, at de enkelte hoveddele skal følges op af handleplaner ogudmøntningspapirer. IMR ser frem til at kunne bidrage til dette arbejde, herunder ved at udrede hvorledesdette nye papir kobles til eksisterende politikker og strategier, f.eks. de nyligt udviklede strategier for Afrika,Asien og Latinamerika, strategien for “Democratisation and Human Rights for the Benefit of the People” ogregeringens strategi for “Det Internationale Menneskerettighedsarbejde” samt bidrage med koncepter ogviden til den konkrete implementering. Sidst, men ikke mindst, kortlægning af arbejdet med hvordanudviklingspolitikken tænkes sammentænkt med andre politikområder af udenrigspolitisk relevans, herunder

handels-, innovations-/globaliserings- og sikkerhedspolitikken. IMR har i mere end 15 år specifikt arbejdetmed at udvikle viden, koncepter, metoder og redskaber for fremme, implementering og måling afmenneskerettigheder, demokrati og frihedsrettigheder i udviklings- og overgangslande og mener derfor athave meget at byde på.(SUP Side 4)“Udgangspunktet for det danske engagement vil altid være de lokale behov og prioriteter ogviljen til i fællesskab at skabe forandringer. Ud fra det vil vi tage alle relevante instrumenter i brug.”Strategi for Udviklingspolitikken (SUP) har en klar principbaseret forandringsdagsorden, som IMR finder vigtig.IMR har gennem mere end 15 års arbejde med at fremme menneskerettigheder i overgangs- og udviklings-lande erfaret, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man arbejder med værdibaserede forandringer. Derfor er viglade for, at Partnerskab har fået et særligt afsnit i Udviklingspolitikken som instrument for afsæt i nationalebehov. Partnerskaber i modtagerlandene er en nødvendig forudsætning for at skabe en troværdig platformfor en målsætning om at opnå en så klart værdibaseret forandringsdagsorden som beskrevet iudviklingspolitikken. Der skal skaffes opbakning nationalt til de beskrevne målsætninger, og de skalformuleres og ejes af nationale aktører som deres egne målsætninger, forankres og oversættes til den lokalekontekst i nationale parlamenter, lovgivning, politikker, institutioner, kulturbærere og befolkning, hvisforandringerne skal lykkes. IMR har gode erfaringer med partnerskaber og involverende reformstrategier medministre og ministerier, retssektorreformenheder, lovreformkommissioner, parlamenter mm. Samtidig sikrer vios, at nøgleaktører i civilsamfundet bakker op om vores samarbejde med staten og dermed kobles tilreformdagsordenen.Der lægges klart op til en fokusering af indsatsen på en mindre gruppe af lande. IMR støtter tanken om, atDanmark skal være til stede der, hvor man kan gøre en forskel, og at det er vigtigt at støtte deforandringsagenter, som kan findes, både når det går fremad, og når det går tilbage. I forhold til den styrkedefokusering på Afrika mener IMR imidlertid, at det er værd at bemærke, at der er mere end dobbelt så mangeunder $1-fattigdomsgrænsen i Asien, end der er i Afrika,1og at ulighederne i ressourcefordelingen i Latin-amerika er mere udtalt end i andre regioner. Dette peger på, at der er behov for ikke at udelukke disseregioner i den danske udviklingspolitik. At have et bredere udsyn end blot Afrika vil ligeledes bidrage til denudvikling mod at styrke syd-syd samarbejde, som man har set over de senere år. Derfor støttesudmeldingerne fra danske organisationer om at være varsom med at udelukke indsatser i områder, hvor

Danmark kan være med til at gøre en forskel til gavn for demokrati og menneskerettigheder, som f.eks. vedforebyggelse af statsskrøbelighed og konflikt.(SUP s. 13) “Menneskerettighederne er et ideelt udgangspunkt for globalt samarbejde og dialog.”Det bemærkes i SUP, at menneskerettighedernes universalitet er blevet sat under pres i de seneste år. IMRmener, at det er på sin plads at gøre opmærksom på, at dette pres ikke kun kommer fra stater, som vi normaltikke identificerer os med, men også fra vores tætte alliancepartnere. Derfor er det vigtigt, at dialogen ommenneskerettighederne føres på tværs af traditionelle polariseringer, mellem venner og i dialog, og at alle erparat til at kigge kritisk på sig selv. Her ser IMR Universal Periodic Review mekanismen i FNs Menneske-rettighedsråd som et vigtigt redskab for dialog, hvor man på den ene side har en fast reference i deinternationale standarder og universelle værdier og fastholder disse som udgangspunkt for evalueringer ogdiskussion, og hvor stater/regeringer på den anden side får lejlighed til at diskutere og afprøve deressynspunkter i internationalt regi i de rammer, der er skabt i form af UPR systemet og Menneskerettig-hedsrådet. For første gang i verdenshistorien er alle lande jævnligt til eksamen i menneskerettigheder ogforpligter sig overfor hinanden på at følge op nationalt. Denne mekanisme skal styrkes, så man kan sikrerelevant opfølgning.For at styrke FN’s Menneskerettighedsråd er det vigtigt, at Rådet og FN sætter få klare realistiske bench-marks for succes, så man sikrer sig, at vurderingen af Rådets aktiviteter ikke sker på baggrund af politiskmotiverede dagsordener og flygtige stemninger, men på baggrund af milepæle som etableret af FN og afRådet. At gøre UPR-processen til en afgørende nyskabelse for gennemførelsen af menneskerettighedernekræver hårdt arbejde og en konsekvent indsats, bl.a. ved at gennemføre en eksempelsættende UPR-proces iDanmark. På det globale niveau har menneskerettighedernes universalitet været sat under pres, mennationalt oplever IMR, at de er ved at blive en naturlig referenceramme for lovgivningsprocesser og rets-reform, domstole og civilsamfund, især i de områder, hvor der eksisterer regionale menneskerettigheds-mekanismer/regimer.Danmark har gennem årene haft menneskerettighederne og overholdelse af menneskerettighederne som etkerneelement i skiftende regeringers grundlæggende målsætninger. I marts 2009 blev dette samlet i enoverordnet menneskerettighedsstrategi, der i juni 2009 blev fulgt op med en strategi, der skal understøttedemokrati og menneskerettigheder i udviklingsarbejdet. Demokrati og menneskerettigheder er dermedfastlagt som et tværgående tema i udviklingssamarbejdet og i udenrigspolitikken og som et selvstændigt

indsatsområde. Indsatserne på udviklingssiden er koncentreret omkring fremme af demokratiske processer,opbygning af retssektorer og nationale menneskerettighedsinstitutioner samt støtte til civilsamfund ogretsadgang for fattige og marginaliserede grupper. Alle disse indsatser er væsentlige og vigtige indsatser forat fremme menneskerettighederne og områder, som vi i IMR har specialiseret os i.Men vi mener, ligeledes, at de danske indsatser indenfor erhvervssektorudvikling og -støtte, landbrug,uddannelse, sundhed, sikkerhed og humanitær støtte vil kunne fremme bæredygtige løsninger, hvis enmenneskerettighedsbaseret tilgang eller et rettighedsperspektiv konsekvent blev integreret i indsatsen. Det vilindebære, at den overordnede dialog med samarbejdslande, tilrettelæggelsen af indsatser, lande- ogsektorprogrammer samt projekter baseres på en analyse af menneskerettighedssituationen hos potentiellemodtagere ud fra en betragtning, der også tager de økonomiske og sociale rettigheder med, hvem der eransvarlige “dutybearers” og en analyse af de grundlæggende årsager. Endvidere vil en sådan tilgangmedføre, at alle de afgørende komponenter behandles i sammenhæng, således at menneskerettigheds-situationen og de valgte indsatser kan monitoreres, tilpasses og effektmåles ud fra deres virkninger påmenneskerettighederne og fattigdomsbekæmpelsen. Processuelle rettigheder/hensyn: retten til at blive hørtog adgang til information og dermed fremme af individets eller sociale fællesskabers deltagelse i at findebæredygtige løsninger, placering af ansvar, ligebehandling etc. vil også være en integreret del af arbejdetmed at skabe bæredygtige programmer og indsatser.I SUP redegøres der for, at MDG-2015 også er mål for den danske udviklingspolitik – men det fremgår ikketydeligt, hvordan de kobles til resten af strategien. IMR vil opfordre til at koble MDG målene med enmenneskerettighedstilgang. Styrken ved denne tilgang kan man allerede aflæse i Danidas arbejde med MDG3 på området for ligestilling og fremme af kvinders rettigheder. Ved en menneskerettighedstilgang operatio-naliseres målene ved at kunne håndhæves og relateres til en international normativ ramme, f.eks MDG 3 ogCEDAW konventionen. Eller MDG 2 og retten til uddannelse som fortolket i op til flere forskellige konven-tioner. FNs Generalsekretær har i sin rapport til Generalforsamlingen i februar i år klart koblet 2015-målenemed menneskerettighederne, hvilket andre dele af FN-systemet har arbejdet for længe, og som muliggør ogunderstøtter sammenkædningen SUP strategien foretager mellem menneskerettigheder, demokrati, vækst ogudvikling. Samtidig styrker sammenkædningen muligheden for måling og dokumentation af såvel effektenindenfor menneskerettigheder som indenfor udvikling mod opfyldelsen af målene.

Støtte til erhvervssektorenIMR støtter ligeledes strategiens mål om at udvikle erhvervssektoren i modtagerlandene, og herunder særligtmålet om at samfundsansvarlig virksomhedsdrift skal være det bærende element i partnerskaberne mellemdanske virksomheder og virksomheder i udviklingslandene. Det er imidlertid af afgørende betydning, atgrundlaget er en systematisk, operationel definition af erhvervssektorens relevante rolle. For det første børdefinitionen omfatte de tilfælde, hvor erhvervssektor-aktører direkte bestilles og betales af DANIDA til at laveudviklingsarbejde. I forlængelse af den såkaldteStamford Common Understanding,der står som milepælfor en tiltagende forståelse i FN systemet for betydningen af rettighedsperspektiv i internationalt udviklings-samarbejde, ligger der således et principielt krav om, at der implementeres en systematisk procedure forHRBA screening af disse aktørers udviklingsarbejde.Definitionen bør for det andet indbefatte en systematisk, operationel beskrivelse af korrelationen i generelforstand mellem erhvervssektorvækst og den samlede udvikling af et land, herunder udviklingen af destatslige institutioner, civilsamfundet og de faglige organisationer. Mange udviklingslande har gennemgået enårrække med ganske høje vækstrater, og det er uklart, om det har haft en gavnlig effekt på menneske-rettighedssituationen eller på de fattige befolkningsgrupper. Tal fra UNCTAD viser, at der ikke er nogensammenhæng mellem det, der kaldes “sundt erhvervsklima” og investeringsniveauet. Det er vigtigt at under-søge og dokumentere, at der er en sammenhæng mellem udviklingen af såkaldt “frie markeder” og kvalitetenaf regeringsførelsen og respekten for menneskerettighederne. Ligeledes ville det være ønskeligt at få bedredokumentation for beskæftigelseseffekten af erhvervssektorbistanden. Der skal være fokus på tiltag til atundgå situationer, hvorunder erhvervssektor-vækst direkte skader menneskerettighedssituationen i et giventland. Som eksempel kan nævnes de negative effekter, der er fulgt med den privatsektor-bårne råstof-udvinding i en række afrikanske lande. Som modvægt til disse negative effekter skal der være et tilsvarendefokus på udviklingen af indikatorer og manualer til, hvordan erhvervssektorreformer kan designes, monito-reres og evalueres i henhold til et rettighedsperspektiv som forudsætningen for en bæredygtig samletudvikling i et land.Endvidere er det af afgørende betydning for en bæredygtig markedsbaseret vækst til gavn for udviklings-landene, at denne understøttes af en systematisk og konsistent tilgang til fremme af ’policy alignment’. Inærværende sammenhæng er formålet med policy alignment at sikre, at nationale og internationale politikker,love og aftaler – og herunder i særlig grad handelsaftaler – er koordineret på en sådan måde, at markeds-baseret vækst gøres bæredygtig i kraft af en forankring i respekten for menneskerettigheder. I FN regi

påpeges vigtigheden heraf af John Ruggie, UN Special Representative of the Secretary-General on the issueof human rights and transnational corporations and other business enterprises. Danmarks udviklingsstrategivil styrkes afgørende gennem etablering af sådanne policy alignments, både i partnerlande og hvor Danmarkindgår i handelsaftaler med udviklingslande.Ligestilling:IMR bifalder stærkt, at SUP har et kraftigt fokus på ligestilling. Man skal imidlertid være særligt opmærksompå kvinders ligestilling, hvis man samtidig har et stærkt fokus på kommercielt landbrug og privatsektorbistand.Med fare for at generalisere og simplificere overdrevent er der mange steder i Afrika en tendens til atpengeafgrøder er mændenes domæne, mens kvinder i videre omfang dyrker fødevareafgrøder. Et eksempel,der ofte fremholdes fra det sydlige Afrika, hvor man har haft en vis succes med at indgå kontrakter mellemtobaksfirmaer og småbønder om aftagelse af varer samt forsyning af inputs, har overvejende været rettet modmandlige bønder. Det er således vigtigt, at man indtænker ligestillingsaspektet i de aktiviteter, man ønsker atigangsætte og ikke bare ser ligestillingsaspektet som et kulturelt fænomen, der skal takles gennem træning ogmodernisering.Konkrete demokratitiltag.IMR har en del erfaringer med konkret støtte til demokratiudvikling, samt med at samarbejde med partner-regeringer om udbredelse af og respekt for menneskerettigheder. Det er i denne forbindelse værd atbemærke, at IMR har erfaringer i samarbejde med statslige myndigheder. Dette giver et godt praktiskudgangspunkt, hvorfra vi har udviklet en række værktøjer. Således mener IMR, at der kunne være et stærkerefokus på støtte til parlamentsadministrationer. Hvis ægte repræsentativt demokrati skal sikres, kræver det enprofessionel og effektiv parlamentsadministration. Dette er et område, hvor man virkelig kan gøre en forskel.Ligeledes byder IMR velkommen, at der her er et stærkt fokus på retten til oplysning og støtte til åbenforvaltning. IMR har arbejdet med dette område i en række lande gennem en del år. Indsatsen på områdetkan efter IMRs mening styrkes ved at tænke det sammen med indsatsen nævnt på s. 27 under “Stabiliseringog statsopbygning går hånd i hånd” – med brug af en involverende proces til at udvikle såkaldte ’publicservice charters’, hvor staten forpligter sig til fastsættelse af politiske ambitioner på offentlige serviceydelsersamt kommunikation af planerne for opnåelse af disse og monitorering af opfyldelsen. Sådanne processerkan bidrage til forbedring af offentlige serviceydelser og til bekæmpelsen af korruption, fordi der er klare ogkendte målepunkter og adgang til oplysning om disse, og de kan være med til at udvikle en social kontrakt

mellem stat og borgere. Sådanne basale ydelser omfatter både de traditionelle ’fattigdomssektorer’ somsundhed og uddannelse, men også sikkerhed og retfærd, hvilket er i tråd med fokusset på velfungerenderetssystemer som forudsætning for udvikling og vækst (bl.a. s. 14).Miljø og klima.Kontrakter mellem stat og borgere kan også være udgangspunkt i politikker ift. naturressourceforvaltning.Klimaspørgsmålet har aktualiseret behovet for at beskytte visse meget sårbare og marginaliserede grupper,der ofte er dem, der bliver hårdest ramt af klimaændringer. Nomadefolk og skovfolk bliver hårdt ramt af miljø-kriser, og det er nødvendigt at sikre disses rettigheder til adgang til naturressourcer samt brugsret til jord ogressourcer, som de ikke nødvendigvis politisk er i stand til at hævde. Det er her nødvendigt at gøre sig klart,at anerkendelse og stadfæstelse af privat ejendomsret ikke nødvendigvis er det mest effektive instrument til atsikre sådanne marginaliserede grupper retten over de ressourcer, de historisk har levet af.Styrkelsen af processuelle rettigheder til f.eks. information, klage og deltagelse er en af de strategier, der harvist sig betydningsfulde i at forbedre marginaliserede gruppers inddragelse i løsningen af klima- og miljø-relaterede kriser. Århus-konventionen, der italesætter borgernes miljørettigheder, er i den forbindelse megetbetydningsfuld.HIV/AIDSIMR noterer sig også, at HIV/AIDS stort set ikke er omtalt i udkastet. Dette er et område, hvor Danmark hidtilhar ydet et væsentligt bidrag internationalt. Der er samtidig en meget bred vifte af menneskerettigheds-områder involveret i arbejdet med HIV/AIDS-forebyggelse og -behandling samt beskyttelse af udsattegrupper. Det er vigtigt, at en strategi, der lægger så stor vægt på menneskerettigheder, ikke undlader atfremhæve HIV som et område, hvor et dansk bidrag til forbedring af menneskerettighedssituationen errelevant, innovativ og mulig.