URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 173: Høringssvar oversendt fra Udenrigsministeriet i forbindelse med den offentlige høring om den nye strategi for dansk udviklingspolitik

IBIS høringssvar til udkast til ny strategi for dansk udviklingspolitikGenerelle kommentarer.IBIS vurderer, at der er mange positive elementer i forslaget. Det er vigtigt at strategien er enudviklingspolitik og ikke alene en bistandspolitik, og det er centralt og positivt, atfattigdomsorienteringen fastholdes som det centrale mål for dansk udviklingspolitik. Det er vigtigt,at FN’s 2015 mål fortsat udgør den overordnede ramme for den danske indsats. IBIS er enige i atskrøbelige stater får en højere prioritet og at der i den forbindelse signaleres vilje til en øgetrisikovillighed.En udviklingsstrategi stiller store krav tilsamarbejdet mellem forskellige ministerier,hvilkethistorisk ikke har været nemt. F.eks. har det været svært at se linjen i den danske politik i forhold tilBretton Woods institutionerne, hvor Økonomi- og Erhvervsministeriet har varetaget relationen tilValutafonden hvorimod Udenrigsministeriet har varetaget relationen til Verdensbanken. Ogstrategiens nye (og velkomne!) fokus på skattesystemer, illegal kapital flugt og skattely forudsætteret tæt samarbejde mellem Udenrigs-, Finans- og Skatteministeriet. Regeringen bør sikremekanismer, hvorved de overordnede målsætninger i strategien også reelt bliver retningsgivende forde ministerier, som ikke har bistand og udvikling som ressort.Udviklingsstrategien er meget overordnet.Den konkrete udmøntningog de politikker og strategier,som må forudsættes at skulle styre udmøntningen, bliver afgørende for, hvad der konkret kommertil at ske som resultat af den nye strategi. IBIS finder det helt centralt, at vi omudviklingsorganisation sammen med andre relevante aktører inddrages aktivt i dette arbejde.Strategien lægger op til mange niveauer af kommentarer og videre diskussion, og vi ser frem tildenne. For nærværende vil vi koncentrere os om to aspekter, som vi er meget kritiske overfor i dennye strategi.Uddannelse og den sociale sektor nedprioriteret.Vi læser strategien som en markant nedprioritering af uddannelse og de sociale sektorer. IBISarbejder især med uddannelse og vi er en del af Uddannelsesnetværket, som har indsendt etudførligt og dækkende høringssvar. IBIS deler synspunkterne i dette svar og vi vil derfor ikkegentage de mange og stærke argumenter der er for en højt prioriteret indsats indenfor uddannelse.Men vi vil gerne understrege den politiske kontekst, som dette skal ses i:1. Danmark er i år vært for statuskonferencen for FN’s 2015 mål. Konferencen vil gøre statusover de opnåede resultater, herunder hvor der især er mangler. Med den nuværendehastighed vil der i år 2015 fortsat være 50 millioner børn, som ikke går i skole, og der er etenormt behov for yderligere finansiering. Det samlede finansieringsbehov for ’Uddannelsefor Alle’ – målene er 16 milliarder US dollars, og de seneste analyser fra Global MonitoringReport indikerer, at Afrika syd for Sahara står til at miste 4,6 milliarder dollars i 2009 og2010 til finansiering af uddannelse.2. Uddannelse er så stærkt repræsenteret i 2015 målene fordi der er meget bred enighed om, atnetop uddannelse er den helt centrale forudsætning for at opnå de øvrige 2015 mål og er enforudsætning for demokrati, for sundhed, for landbrugsudvikling og for økonomisk vækst.3. Afrika Kommissionens anbefaling om forbedrede erhvervsuddannelser og andreuddannelsestiltag kan ikke gennemføres uden en dansk, bilateral indsats. Vi opfatterministerens udtalelser om at give ansvaret til Verdensbanken som at den danske indsatsfremover skal ligge i regi af det såkaldte Fast Track Initiativ (FTI). FTI har indtil videre etsmalt mandat, det dækker ret få lande og der har været en række dokumenterede problemerNørrebrogade 68 B2200 København NDenmarktlffaxmail+45 35 35 87 88+45 35 35 06 96[email protected]

med initiativets rolle i forhold andre donorer og de (for rigide) krav, der er stillet tiludviklingslandene. Og først og fremmest er FTI skabt for at sikre yderligere finansiering tilprimær uddannelse!4. Den danske regering har sat som mål at Danmark skal tilhøre ’top 5’ påuddannelsesområdet. Det virker i det perspektiv besynderligt hvis Danmark ikke aktivtbruger de kompetencer vi har indenfor uddannelse, specielt fordi det globalt er en afgørendeudfordring at sikre en undervisning som har kvalitet og som er relevant. For mange dropperganske enkelt ud af skolesystemet uden brugbare færdigheder.Det er vores stærke synspunkt oganbefaling,at uddannelse (gerne sammen med sundhed) bliver en6. dansk prioritet og at det følges op med stigende bevillinger til denne del af arbejdet. En sådanprioritering er en forudsætning for at virkeliggøre strategiens øvrige mål for bl.a. økonomisk vækstog ligestilling, ligesom uddannelse bør være en central del af en indsats i skrøbelige stater. Dennuværende allokering på 135 millioner kroner til FTI og ca. 450 millioner kroner til bilateraleindsatser er i forvejen tæt på at være pinligt lavt.LatinamerikaDanmark har formaliseret englobaliseringsstrategiog har en udenrigspolitisk interesse i at være tilstede bredt i udviklingslandene. De bilaterale programmer i Nicaragua og Bolivia har væretforposter for dansk involvering og kendskab til kontinentet. Danmark har bidraget relevant til atbekæmpe fattigdom og ulighed, og det har også skabt goodwill for Danmark i Latinamerika.Latinamerika er ikke det fattigste kontinent, men det er det kontinent, hvor uligheden er størst.Kontinentet har for ikke så mange år siden været domineret af militær diktaturer, og militærkuppet iHonduras har vist, at det demokratiske fundament fortsat er spinkelt. Hvad der i dag virkerselvfølgeligt kan langt fra tages som givet.Kontinentets oprindelige befolkning er de mest marginaliserede og fattige. Danmark har bl.a. i kraftaf rigsfællesskabet med Grønland haft en mulighed for at spille en særlig rolle. Den danske indsatshar været betydningsfuld og Danmark har ikke blot været ’endnu en donor’ men har i fleresammenhænge spillet en central og positiv rolle.Vi er alle bekendt med problemerne i Nicaragua, men vi opfatter Bolivia som en helt anden sag.Den nuværende præsident er kontinentets første indianske præsident, hvilket politisk er ligeså stortsom Obamas valg er i USA. På trods af de enorme udfordringer, som Bolivia står overfor, harpræsidenten ved flere lejligheder fået en meget stærk og klar opbakning fra et flertal afbefolkningen.I den givne situation er det voresanbefaling,at en fortsat dansk indsats udformes med i et regionaltperspektiv og med fokus på ’demokrati og menneskerettigheder’ og på ’klima og miljø’. Denfremlagte strategi lægger op til at styrke det regionale perspektiv og samarbejde, og de toindsatsområder flugter godt med de udfordringer, som Latinamerika står overfor, og de generelleprioriteringer, som strategien lægger op.IBIS, 26.3.10