Vedr. Høringssvar om ”Frihed fra Fattigdom”

Tak for udkastet til den ny strategi for dansk udviklingspolitik og for en god debat påUdviklingscaféen i dag. Vi har været glade for at se en ny minister med energi og nyeideer, og for den store debat, det har ført til, og vi ser frem til de kommende månederssamarbejde om konkretiseringen af de overordnede linjer. Indtil da har vi kun nogle fåkommentarer til udkastet, da vi ellers er enige i sigtet med og tankerne bag.Vi er enige i, at det er naturligt at fortsætte koncentrationen af bistanden baseret på in-ternational arbejdsdeling, så Danmark koncentrerer sig om områder, hvor den danskeressourcebase besidder særlige kompetencer og vi så vidt muligt undgår de overlap ogkoordinationsproblemer, som mange u-lande kæmper med og som resulterer i et unø-digt ressourcespild.Vi er også enige i at fokusere på øget støtte til de afrikanske programsamarbejdslande.Vi mener dog ikke, at dette behøver at betyde, at Danida helt forlader Latinamerika,som, med Brasilien og Mexico som økonomisk motor, vil øge sin betydning i verdens-økonomien og dermed betydning for danske virksomheder. Danidas aktiviteter i Boliviaog Nicaragua øger danske virksomheders interesse for Latinamerika, og vi ser en klarforbindelse mellem de bistandspolitiske aktiviteter i de to programlande og de kommer-cielle aktiviteter i Brasilien, Mexico og andre latinamerikanske lande.Håndværksrådet har i snart 10 år været involveret i talrige aktiviteter i Bolivia og Nica-ragua med fokus på støtte til den private sektor og de små og mellemstore virksomhe-der. Der har været væsentlige investeringer i form af penge og ressourcer fra såvelDanidas side som fra den private sektor, herunder virksomhederne. De mange investe-ringer har båret frugt og alene indenfor B2B programmet er vi i Håndværksrådet lykke-des med at engagere op mod 50 danske virksomheder i partnerskaber med virksom-heder i de 2 lande.

En væsentlig grund til at dette har kunnet lade sig gøre er naturligvis, at Danida harværet til stede og har været dygtige til at hjælpe de danske virksomheder. En andengrund er, at de 2 lande på mange måder tilbyder noget interessant for danske virksom-heder. Med Danidas mellemkomst og støtte er det lykkedes at udvikle partnerskaber,der baserer sig på sund forretning, samtidig med at der tages hensyn til udvikling, fat-tigdomsbekæmpelse, miljø, CSR m.v..I begge lande har vi kunnet opbygge gode relationer til de private erhvervsorganisatio-ner, hvilket har styrket disse i deres daglige arbejde og deres betydning i samfundet. Vihar set, hvilken positiv betydning stærke erhvervsorganisationer kan have i til tiderskrøbelige demokratier, og samtidig spille en vigtig rolle som katalysator for vækst,eksport og beskæftigelse. I begge lande kæmper demokratiske kræfter mod tendenseri modsat retning. Danidas tilstedeværelse i form af støtte til uafhængige organisationer,den private sektor, civilsamfundet mm. har stor betydning for de demokratiske kræfter,herunder de private erhvervsorganisationer og de små og mellemstore virksomheder.I begge lande har vi i mange år samarbejdet med private organisationer, der hjælperde mindre producenter med at nå ud til eksportmarkederne, og i begge lande har eks-porten været inde i en positiv udvikling. Begge lande har meget at tilbyde blandt andetdanske virksomheder og de danske virksomheder kan sikre, at ressourcerne udnyttespå en ordentlig måde. Vi mener, at potentialet her fortsat er meget stort, men det vilforudsætte en fortsat tilstedeværelse i form af en ambassade og tilhørende program-mer.Siden udmeldingen om at trække Danida ud af Bolivia og Nicaragua har vi, ikke uven-tet, haft et stort antal henvendelser fra de danske firmaer, som har valgt netop de tolande af strategiske årsager og fordi de har kunnet trække på en dansk ambassade ogB2B og andre programmer. De synes, at de har meget på spil i denne sag og mangekan ikke forstå, hvorfor denne beslutning tages midt i en høringsproces.Vi vil derfor opfordre til at beslutningen overvejes nøje på baggrund af de indlæg til hø-ringen, der måtte komme og sikrer en udfasning, som tager størst muligt hensyn til demange store investeringer, der er foretaget af danske virksomheder i de to lande, ogsom ofte har baseret sig på, at der er en dansk tilstedeværelse at læne sig op ad.Vi mener, at støtten til den private sektor og de private virksomheder i Bolivia og Nica-ragua bør fortsættes med længst mulig horisont og at der snarest muligt gives beskedherom til virksomhederne så vi undgår, at de får et negativt indtryk af mulighederne forat engagere sig i dansk udviklings samarbejde. Vi har brug for en positiv branding aferhvervsfremmeprogrammerne.

Vi er glade for, at der er i udkastet lægges så meget vægt på erhvervsudvikling. Vi vedfra mange års praksis, at erhvervsudvikling kan være et uhyre effektivt middel til at be-kæmpe fattigdom og til at ændre på eksisterende magtstrukturer, som hæmmer fattig-domsbekæmpelse. Demokrati- og erhvervsudvikling kan komme til at hænge rigtig godtsammen, hvis der satses på udvikling og organisering af de mange mikro-, små ogmellemstore virksomheder i den uformelle, såvel som den formelle sektor.Med en stærk privatsektor, baseret på et stort antal dynamiske, selvstændige er-hvervsdrivende følger en stærk middelklasse, der automatisk vil komme til at udgøreen stærk demokratisk kraft i samarbejdslandenes udvikling. Sådan var det i de vestligedemokratier, sådan har det været i de nyindustrialiserede lande og det samme vil gøresig gældende i de fattigste lande. Strategiens påpegning af behovet for at støtte er-hvervsorganisationer og fagbevægelse mener vi derfor bør stå centralt i det kommendearbejde med de konkrete handlingsplaner.På mødet i Udviklingscafeen blev det nævnt, at bevillingerne til B2B programmet vil bli-ve øget. Der har været og er store problemer med at få de nuværende midler til at slåtil, for at dække efterspørgslen, hvilket har resulteret i stadigt skrappere vilkår for virk-somhederne samt længere ventetider. Begge dele virker negativt ind på de danskevirksomheders interesse for at deltage i det danske udviklings samarbejde, som er alt-afgørende for at ambitionen om at nå målet om en øget indsats på erhvervsudviklings-området. Vi anbefaler derfor, at bevillingerne til B2B programmet bliver øget i takt medefterspørgselen til seriøse projekter, der lever op til målsætningen.Vi mener desuden, at presset på det administrative system er meget hårdt og at denadministrative kapacitet må styrkes så meget, at den ikke bliver en flaskehals for pro-grammets implementering. Vi er enige i, at administrationsprocenten skal holdes nede,men samtidig bør man gøre sig klart at en hel del af det arbejde, der udføres af admini-strationen, burde defineres som projektforberedende/-faciliterende og kvalitetssikrende.I afsnittet om ligestilling savner vi fokus på kvinders potentiale som iværksættere ogvirksomheds ejere. Ikke mindst i de fattigste u-lande, hvor adgangen til lønarbejde be-grænser sig til at dække mindre end 10 % af arbejdsstyrken, mener vi det er afgøren-de, at der gøres noget for at hjælpe kvindelige iværksættere, især i den uformelle sek-tor. Vi vil gerne opfordre til, at dette aspekt får en fremtrædende plads i det endeligestrategipapir.Også i afsnittet om stabilitet og skrøbelighed, mener vi det kunne være relevant atnævne erhvervsudvikling klarere end tilfældet er i udkastet. I områder med mange

flygtninge er adgangen til meningsfuld beskæftigelse et vigtigt element såvel i forhold tilat sikre flygtningene indkomstmuligheder som til at forebygge konflikter. Der står lidtom landbrugsproduktion, men det mener vi er for snævert i de tilfælde, hvor flygtninge-ne ikke har adgang til jord.Det er til gengæld positivt, at behovet for erhvervslivets aktive involvering i udviklingenaf bæredygtige energiformer nævnes specifikt i kapitel 7. Erfaringen viser, at der pånetop dette område er langt fra ord til handling hvilket ikke mindst skyldes, at fattige isagens natur har en meget kort tids- og investeringshorisont. Dette aspekt må derfortænkes ind ved implementeringen af strategien.På mødet i Udviklingscafeen blev der slået til lyd for større fokus på ”unge og beskæf-tigelse i strategien”, ligesom tilfældet var i Afrikakommissionens rapport. Det synspunktvil vi gerne støtte.