URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 173: Høringssvar oversendt fra Udenrigsministeriet i forbindelse med den offentlige høring om den nye strategi for dansk udviklingspolitik

-----Oprindelig meddelelse-----Fra: Kristine Binzer [mailto:[email protected]]Sendt: 14. april 2010 19:40Til: HUCCc: [email protected]Emne: Høring om ny udviklingspolitik ( også vedhæftet som pdf)Sundhed er en forudsætning for frihed og fattigdomsbekæmpelseUdkastet til den nye strategi for dansk udviklingspolitik definerer fem prioritetsområder fordansk bistand i fremtiden – ambitiøse prioriteter der kun kan realiseres via konkretehandlingsplaner, hvori sundhed indgår som både et mål og et middel.Det er derfor positivt at strategien eksplicit definerer sundhed som en af forudsætningerne for,at en person eller befolkning kan udnytte sin frihed, og at muligheden for at investere isundhed anses for afgørende i forhold til at sikre fattigdomsbekæmpelse. Desværre slårstrategien ikke fast, at tiltag på sundhedsområdet fortsat er en prioritet i danskudviklingsbistand, baseret på den store erfaring og kapacitet vi har på området.Globale Læger mener, at sundhed er en forudsætning for, at de andre mål i strategien bliveropfyldt, og at en klar prioritering af sundhed er essentiel for, at Danmark kan bevare sinanerkendelse som yder af effektiv udviklingsbistand i fremtiden. Udviklingsministeren ogøvrige politikere opfordres derfor til mere udførligt at inkludere sundhed som en prioriteretsektor i strategien på følgende måde.1) At indskrive sundhed som en prioritet i dansk udviklingsbistand idet sundhed er enforudsætning for udvikling. Og med udgangspunkt i nedenstående argumenter at nævnesundhed specifikt i alle fem prioritetsområder i strategien.Adgang til basale sundhedsydelser er ligesom uddannelse en basal menneskeret. Og ifølge dennobelprisvindende velfærdsøkonom Amartya Sen er sundhed og uddannelse en forudsætningfor, at vi kan udnytte vores potentiale som frie mennesker. Økonomisk vækst kan anskuessom et værktøj til at opnå frihed med, men det kan og må ikke stå alene.Kort sagt kan økonomisk vækst ikke sikres uden en grundlæggende indsats for at forbedrefolkesundheden. Dette blev for alvor understreget med WHOs ”Commission onMacroeconomics and Health” fra 2001, som påpegede, at en høj sygdomsbyrde (defineret vedmåleværktøjet ”burden of disease”) er en direkte barriere for et lands økonomiske vækst. Eteksempel herpå er Malaria – en sygdom som i høj grad bidrager til sygdomsbyrden i mangeafrikanske lande, og som kan forebygges og helbredes med relativt få ressourcer. Malariaanslås af Verdensbanken til samlet set at koste Afrika ca. 12 milliarder dollars om året, ellerdet der svarer til en hæmmet vækst i GDP på 1,3% per år på grund af blandt andetsygefravær, nedsat effektivitet og nedsat lyst til at investere i landene. En række andresygdomme har lignende konsekvenser.Kvinder og børn i udviklingslande bærer en stor del af sygdomsbyrden, hvilket hæmmerdeltagelse i uddannelse og for kvindernes vedkommende på arbejdsmarkedet (herunder aktivdeltagelse i mikrofinansieringsprojekter). Uden en indsats for at sikre disse gruppers adgang tilsundhedsydelser vil varige resultater indenfor ligestilling, og herigennem opbygning af stærkedemokratier, ikke blive opnået.Som traditionelt er der i strategien fokus på seksuel og reproduktiv sundhed, hvilket er vigtigt iforhold til at hindre størstedelen af de årlige cirka 400.000 unødvendige dødsfald blandt

gravide og fødende kvinder og for at bremse befolkningstilvæksten. Børnedødelighed er dog enanden medvirkende faktor til høj fødselsrate, hvorfor børnesundhed også bør indgå som en delaf indsatsen. Dødeligheden blandt børn er direkte forbundet med effektiviteten af såvelforebyggende som behandlende sundhedstiltag. Ifølge WHO er bare seks sygdomme årsag tilmere end halvdelen af alle dødsfald blandt børn under fem år. Alle sygdommene,lungebetændelse, diare, mæslinger, malaria og HIV/AIDS, kan forebygges eller behandles medfå midler. Ligeledes kan fejlernæring. Men det kræver adgang til et basalt sundhedssystem afen vis kvalitet.Hvis ligestilling og kvinders sundhed er en prioritet, som vi rent faktisk ønsker at gøre nogetved, bør den danske indsats videretænkes end bare at omhandle snævre programmer omseksuel- og reproduktiv sundhed. Som det fremgår af WHO's seneste rapport om Kvinder ogSundhed fra 2009, er der behov for at tilbyde sammenhængende sundhedsydelser, deradresserer kvinders behov gennem hele livet og ikke blot i forbindelse med reproduktion.Levering af sammenhængende ydelser kræver et sundhedssystem, hvor der investeres merelangsigtet i personale, uddannelse, samt udvikling af medicin og behandlinger. Kvinder skal istørre grad deltage i beslutningsprocesser relateret til sundhedssystemer. De er brugere menogså i høj grad ydere af sundhedsydelser, det vil sige, hvis de uddannes til at varetagelederposter indenfor sundhedssektoren, kan de fungere som forandringsagenter ibestræbelserne på at reformere og styrke sundhedssystemer. Dette vil medvirke til, atstyrkelse af sundhedsvæsenet også bliver en metode til demokratiudvikling.Lande med fungerende sociale sektorer, herunder en sundhedssektor der tilbyder lige adgangtil ydelser uanset indkomst (som også er kernen i det danske system), har formodentligmindre risiko for ustabilitet og konflikt. Det er således essentielt at tidligt indtænke opbygningaf kapacitet i sundhedssystemer i form af såvel fysiske faciliteter, adgang for brugerne, samtmenneskelige ressourcer, der kan varetage den langsigtede indsats når nødhjælpsfasen og deninitiale genopbygningsfase er overstået.Sidst men ikke mindst kan de humanitære konsekvenser af miljøkatastrofer ogklimaforandringer i høj grad afbødes hvis befolkningen – både kvinder, børn og mænd - haradgang til relevante sundhedsydelser, samt at overvågningsprogrammer påfolkesundhedsområdet eksisterer lokalt.2) At bevare sundhed som et af dansk bistands kerneområder i forbindelse medudmøntningen af den internationale arbejdsdeling.Dansk udviklingsbistand på sundhedsområdet har opnået stærke resultater og nyderanerkendelse internationalt – ikke mindst blandt modtagerlandene. Vores langsigtedeprogrammer indenfor sundhedssektoren opnår resultater via styrkelse af modtagerlandeneseksisterende systemer frem for opbygning af nye parallelle systemer. Dette adskiller sig fra deofte meget ressourcemæssigt stærke sygdomsspecifikke programmer adopteret af såvelmultilaterale som bilaterale donorer. Med den nylige opfølgning på ”Task Force on Child Healthand Maternal Health” rapporten fra 2005 er det internationalt konkluderet at sådannesygdomsspecifikke programmer f.eks. indenfor HIV og malaria kun kan lykkes, hvis dereksisterer et sammenhængende sundhedssystem at bygge på – noget som Danmark harsærlig erfaring med, har kompetencer indenfor, og som vi er gode til at levere.3) At lade nytænkning tage udgangspunkt i høstede erfaringer og dermed involvere denstore danske ressourcebase på sundhedsområdet i udviklingen af de konkrete handlingsplanerfor de enkelte prioriteringsområder i strategien.Nytænkning som udgangspunkt for at forbedre udviklingsbistanden er velkommen, og isærhvis den bygger på høstede erfaringer og konkrete evalueringer. Det er positivt med storeambitioner om at forbedre og effektivisere dansk bistand, men kun så længe vi er bevidste om,

at der er langt fra den politiske dagsorden i Danmark til den virkelighed som barnet udenadgang til malariabehandling eller den fødende kvinde i f.eks. Tanzania oplever. De konkretehandlingsplaner for hvert af de fem prioritetsområder er således afgørende for, om strategiensambitiøse målsætninger får reel indvirkning på udviklingen.Den danske ressourcebase indenfor sundhedssektoren og de andre sociale sektorer er stærk,og bør derfor involveres i udformningen af disse handlingsplaner så snart strategien ervedtaget. På den måde sikrer vi, at udmøntningen af strategien baseres på, hvad der virker iden lokale kontekst og ikke bare i teorien. I forbindelse med en åben proces omkringhandlingsplanerne, bør også den fremtidige fordeling af ressourcer diskuteres. En diskussionder bør baseres på eksisterende viden om hvad der bringer resultater.Globale Læger tror, at en fortsat klar prioritering af sundhed, samt en stærk involvering afressourcebasen i formulering af handlingsplanerne, er det der endeligt flytter danskudviklingsbistand ind i generation 2.0.Med Venlig HilsenGlobale LægerCæcilie BuhmannFormand