URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 173: Høringssvar oversendt fra Udenrigsministeriet i forbindelse med den offentlige høring om den nye strategi for dansk udviklingspolitik

Kære Søren Pind,København d. 13. april, 2010Dansk Forskningsnetværk for International Sundhed hilser udspillet til ny strategi for danskudviklingspolitik velkommen og tager med glæde mod tilbuddet om at deltage i høringsrunden. Vihar også med tilfredshed noteret de signaler, der kom fra både de regeringsbærende partier samtoppositionen på det offentlige møde d. 7. april i København ’Hvilken vej går dansk udviklingspolitik?’om at fastholde en markant støtte til de sociale sektorer uddannelse og sundhed.Vi stiller os gerne til rådighed i forbindelse med udarbejdelsen af de arbejdspapirer, der skaludmønte strategiens prioriteringer i praksis i tråd med de bidrag vores netværk har leveret tilDanidas nyligt publicerede ’GuidanceNote on Health and Development’(Danida, 2009). Danidas nystrategi sætter fokus på at styrke rammerne for menneskelig udvikling – politisk, økonomisk ogsamfundsmæssigt – og alle disse forudsætter, at man fastholder fokus på sundhedsydelser ogsundhedsforskning.Danmark er internationalt anerkendt og sammen med de skandinaviske lande respekteret somrollemodel for internationalt sundhedsarbejde i udviklingslande. Derfor er Danmark en central ogagendasættende aktør med en indflydelse, der overstiger både vor samlede udviklingsbistand ogsundhedsbistandens andel heri.Vi vil i det følgende give tre bud på hvorfor og hvordan, Danmark bør fastholde indsatsen forsundhed i sin udviklingspolitik til gavn særligt for fattige og marginaliserede befolkningsgrupper ogmed blik på Danmarks markante komparative fordele.1. Sundhedssystemerne skal styrkes:Det stærke fokus på enkeltstående sygdomme såsomhiv/aids risikerer at skygge for det forhold, at det i vid udstrækning er basalesundhedssystemer der er fundamentet for at forbedre sundheden. Manglen på kvalificeret,veluddannet personale, utilstrækkelige systemer til at sikre fortløbende levering af medicinog udstyr samt manglende adgang til sanitet og hygiejne-foranstaltninger begrænser effektivudnyttelse af de bevillinger som allerede gives til fx hiv/aids. Hiv/aids er ikke etenkeltstående sundhedsproblem og bekæmpelsen omfatter forebyggelse såvel sombehandling, samt integrering med bekæmpelse af andre seksuelt overførte sygdomme, TB-bekæmpelse, reproduktive rettigheder etc. Integreret forebyggelse og behandling gælderogså andre store folkesundhedsproblemer, smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme.Sundhedstjenesten leveres i de fleste fattige udviklingslande af generalister, ikke specialister,og på distriktsniveau; Danida’s med rette berømmede satsning på at styrke systemer fremfor at opnå kortsigtede sygdomsbehandlings resultater må ikke svækkes.

2. Kapacitetsudvikling skal sikres:Den lokale kapacitet til at prioritere, gennemføre og evaluerenationale sundhedsydelser, og indsatsen bør hvile på et evidensbaseret grundlag. Derfor skalsundhedsforskning styrkes kraftigt. Dette kan ske gennem yderligere at styrke samarbejdetmellem danske og lokale uddannelses- og forskningsinstitutioner samt med de ministerier(herunder sundhedsministerier) og institutioner på nationalt og lokalt niveau, som harindflydelse på sundhedssystemet. Det er afgørende, at sådanne former for samarbejde harlangsigtede rammebetingelser, som sikrer, at man kan planlægge, forberede, gennemføre ogløbende undersøge indsatsen for at fremme sundhed. Det kan fx være at styrkeprioriteringen af nationale forskningsbehov i syd, hvilket sammen med udvikling afuddannelsesinstitutionernes kapacitet til at producere kvalificerede forskningsansøgninger;herved sikres relevansen af forskningsprojekter i forhold til lokale behov.3. Tertiær uddannelse skal styrkes:Frem for kun at tilbyde sundhedspersonaleefteruddannelse bør Danmark gå forrest i at styrke de videregående uddannelser iudviklingslande på universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner. Det er enlangt bedre udnyttelse af knappe ressourcer end at frikøbe arbejdskraft til kortvarig såkaldt’in-service’ træning, og det sikrer en stabil og kvalificeret tilgang til arbejdsmarkedet.Samtidig vil en styrkelse af nationale universiteter og andre sundhedsuddannelses-institutioner sætte dem i stand til bedre at påtage sig opgaven som demokratiske aktører isamfundet. Det foreliggende udkast til strategi vægter økonomisk vækst højt. Uddannelse,herunder tertiær uddannelse, og sundhed er forudsætninger for økonomisk vækst, hvilketbl.a. kan ses i den kraftige vækst i Sydøstasien. Uddannelse og sundhed bør fremhæves somtværgående forudsætninger for de anførte fem politiske parametre. Sundhed i bred forstandbør fremhæves som et formål for den danske udviklingsindsats.