Høringssvar, ny strategi for dansk udviklingspolitik

Danske Handicaporganisationer (DH) har med interesse læst udkastet til ny strategi fordansk udviklingspolitik og har med tilfredshed noteret os, at fattigdom og marginaliseredemennesker stadig er i fokus i den danske udviklingsbistand. Vi har herudover noteret os enrække andre positive tiltag, såsomstyrkelse af det internationale samarbejde gennem multi-laterale organisationer, EU samt på regionalt plan. Samtidig finder DH det positivt, at støttetil civilsamfundsorganisationer, der arbejder med at fremme demokrati og rettigheder, fort-sat har en central plads i strategien, ligesom ligestillingsdebatten også har fået en fremtræ-dende plads. Vi finder det endvidere positivt, at de tidsbestemte mål fremover er rettesnorfor dansk udviklingspolitik, og at det anerkendes, at der er behov for i fællesskab at styrkeindsatsen, hvis vi skal lykkes med FNs 2015-måls indsats. DH kan godt se os selv og voresydpartnere spille en aktiv rolle i en række af de initiativer, der lægges op til i udkastet til enny dansk udviklingspolitik.Danmarks ratificering af FNs handicapkonvention et relevant afsæt for den danske regeringtil at arbejde aktivt for, at personer med handicap inkluderes i de indsatsområder, som bliveren del af den nye danske udviklingspolitik. EUs ratificering af FNs handicapkonvention inovember 2009 betyder også, at artikel 11 (beskyttelse af personer med handicap i humani-tære nødsituationer) og artikel 32 (internationalt samarbejde) i konventionen får en merecentral placering i den europæiske udviklingspolitik. Derfor er det ikke blevet mindre rele-vant at fremme handicapaspektet i den danske udviklings- og humanitære indsats.DH har blandt andet med udgangspunkt i ovenstående vedrørende konventionen følgendebemærkninger, som vi mener, vil forbedre og styrke strategien, så den bliver endnu mererelevant og konkret for personer med handicap.Det er positivt, at Danmark fortsat ønsker at fremme demokrati og menneskerettigheder -også gennem globale organisationer som FN. For at fremme rettigheder og demokrati finder

DH det vigtigt, at der arbejdes fokuseret og målrettet med at omsætte de gode intentioner,som findes i de mange resolutioner og konventioner, som FN har stået fadder til. Gennemen sådan indsats kan der skabes lige muligheder for de mennesker, som er omfattet af dendanske udviklingsbistand.I den nye udviklingspolitik fremgår det, at Danmark fortsat vil bidrage til at opbygge vel-fungerende retssystemer i partnerlandene. I relation til dette er det vigtigt, at der også er fo-kus på, at handicappede har adgang til retssystemet på lige fod med andre - artikel 13 i FN’shandicapkonvention. Derfor foreslår DH, at den danske indsats også omfatter tilgængelig-hed i forhold til retssystemet – både den fysiske og den kommunikative tilgængelighed. Kunherigennem vil mennesker med et fysisk handicap eller et kommunikationshandicap havelige adgang til retssystemet. Virkeligheden er ofte en ganske anden, da retsbygninger sjæl-dent er tilgængelige for mennesker med et fysisk handicap eller for personer med et kom-munikationshandicap, som f.eks. døve, hvis ikke der stilles tegnsprogstolkning til rådighed.Dermed sikres personer med handicap ikke lige rettigheder i forhold til retssystemet. Men éter tilgængelighed, som imidlertid kun er en del af problemstillingen set ud fra et handicap-politisk perspektiv. Det er også vigtigt, at domstolene i udviklingslandene har fuld forståelsefor, hvad det betyder at have et handicap, og på hvilken måde domstolene kan/bør håndteredette. Det er vores klare erfaring, at der er mange domstole i udviklingslandene, der ikke harden fornødne viden om handicap til at kunne afgøre sager med udgangspunkt i, at en personmed handicap også har den samme ret som andre til at være en person med rets- og handle-evne, jf. konventionens artikel 12. Der er derfor behov for at udbygge viden om handicap ogdets betydning/muligheder i relation til domstolene. Det er en opgave, der forudsætter enspecifik viden om handicap, som kun ganske få aktører inden for dette felt behersker.Spørgsmålet om tilgængelighed er endvidere meget relevant i forhold til afsnittet om seksu-el og reproduktiv sundhed og rettigheder. I dag afvises piger og kvinder med handicap oftepå sundhedsklinikker grundet den manglende tilgængelighed. Konkret betyder det, at pigerog kvinder med handicap ikke får den nødvendige behandling i forbindelse med graviditetog fødsel, og mange dør som følge af komplikationer. Samtidig afskæres handicappede pi-ger og kvinder fra information om hiv/aids samt brugen af prævention - og er dermed ensærlig udsat gruppe i forhold til hiv/aids og mange graviditeter. Her er også manglende vi-den om handicap en del af problematikken. Der er mange inden for sundhedsområdet, derf.eks. tror, at personer med handicap ikke har seksuel aktivitet. Der er et stort behov for atsætte fokus på kvalificeret viden om handicap inden for sundhedsområdet - både i forhold tildet enkelte individ og i forhold til familiemedlemmer.DH foreslår endvidere, at personer med handicap skal nævnes eksplicit i strategien og ikkealene rummes i betegnelsen ”marginaliserede grupper”, nu hvor vi har vores egen konventi-on. DHs mangeårige erfaring med handicapaspektet viser, at nævnes personer med handicapikke i strategier, politikker og handlingsplaner, glemmes vi, når internationale organisatio-ner, bistandsorganisationer og lokale organisationer planlægger lokale, nationale og globaleindsatser. Det samme gør sig jo også gældende, hvis kvinder i almindelighed ikke skrivesind eller nævnes eksplicit i politikker, strategier mv.DH foreslår bland andet, at handicap eksplicit nævnes følgende steder:

Side 18 – under afsnittet: En offensiv indsats for menneskers frihed og rettigheder – ’Derskal sikres lige rettigheder for fattige og marginaliserede grupper, herunderpersoner medhandicapog oprindelige folk’Side 21 – under afsnittet: Kvinders frihed, rettigheder og økonomiske muligheder skal styr-kes – her vil det klæde strategien, at kvinder med handicap også nævnes i forbindelse medadgangen til uddannelse, da de i dag ofte ikke har adgang til uddannelse. Personer med han-dicap ses ofte uden for målgruppen for skole og anden form for uddannelse.Side 21 – under afsnittet: Kvinder er en ressource til at skabe stabile og fredelige samfundog side 23 under afsnittet: Særligt sårbare grupper må beskyttes og humanitære behov af-hjælpes. I begge afsnit har man glemt at nævne personer med handicap, som tilhørendesærligt udsatte under og efter konflikter samt i forbindelse med katastrofer – jf. handicap-konventionens artikel 11.Virkeligheden fra f.eks. det nordlige Uganda viser, at personer med handicap ofte efterladesi flygtninge- eller transitlejre, når repatrieringen tilbage til landsbyerne påbegyndes, og lej-rene lukkes ned. Samtidig viser undersøgelser fra WHO og Verdensbanken, at kønsbaseretvold og voldtægt ofte rammer piger og kvinder med handicap, også i konfliktsituationer. Dehar sjældent adgang til beskyttelse og afvises ofte på sundhedsklinikkerne, som ikke hartilstrækkelig indsigt i livs forhold for piger og kvinder med handicap.