URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 173: Høringssvar oversendt fra Udenrigsministeriet i forbindelse med den offentlige høring om den nye strategi for dansk udviklingspolitik

Dansk udviklingspolitik og mikrofinans14. april 2010Brugen af finansielle ydelser som lån, opsparing og forsikring er nævnt flere steder i den nye strategi for danskudviklingspolitik og bliver nævnt som det første, når det kommer til, hvilke rammebetingelser der skal være til stedefor at understøtte fattigdomsorienteret økonomisk vækst. Lige adgang til finansielle ydelser for mænd og kvinderbliver også fremhævet. Det er positivt, for finansielle ydelser rummer et stort potentiale, som værktøj til udvikling. Deter imidlertid ikke nok at nævne ydelserne i sig selv. De bør ses inden for en bredere ramme af mikrofinans. Hvis dendanske brug at mikrofinans skal bidrage til strategiens overordnede målsætning om at ” styrke menneskersmuligheder for at komme ud af fattigdom,” mener Dansk Forum for Mikrofinans, at strategien bør lægge op tilfølgende1)En mikrofinansstrategi.Igangsæt et langsigtet arbejde med at systematisere Danmarks mikrofinansarbejde.Særligt er der behov for, at Danmark har en samlet mikrofinansstrategi, der forholder sig til, hvordan vi vilbruge instrumentet. Strategien bør som minimum indeholde følgende: en klar målsætning omfattigdomsorientering, en afdækning af Danmarks særlige kompetencer indenfor området, strategi forhvordan vi undgår at konkurrere med private investeringer på ulige vilkår samt et mål om, at muligheden forpartnerskaber med mikrofinansinstitutioner undersøges i alle Danmarks partnerlande. Svenske SIDA har1udarbejdet et sæt Microfinance Guidelines, der kan tjene som inspiration.2)Fokus på inklusive finansielle markeder.Fasthold og udbyg den støtte, der målrettet arbejder med at gørede finansielle markeder inklusive på alle niveauer. Eksempler på dette er de såkaldteFinancial sectordeepening trustssom Danmark allerede har støttet flere steder eller CRDB bank i Tanzania. For rigerebefolkningsgrupper findes der allerede finansielle markeder, udbud af lån og forsikring i Danmarkspartnerlande. Problemet er, at der ikke er adgang til markederne for alle. Så Danmark bør fokusere på atskabe finansielle institutioner til fattigere grupper, fx landsbybanker, samt at hjælpe eksisterende finansielleinstitutioner til at målrette sig fattigere grupper. Det sidste bør ske ved brug af garantier ogkapacitetesopbygning og kun undtagelsesvist skal danske bistandsmidler bruges til direkte udlån.3)Inddrag civilsamfundet.Anerkend civilsamfundets rolle i udbygningen af inklusive finansielle markeder. Langtde fleste af verdens mikrofinansinstitutioner er startet som en del af civilsamfundet, så NGO’erne er enmeget væsentlig del af fødekæden, når det handler om at opbygge finansielle markeder, og der er i dagudviklet gode værktøjer til at sikre kvaliteten. Danske civilsamfundsorganisationer kan styrke specialiseredeog separate mikrofinansinstitutioner i syd både gennem kapacitetsopbygning og bidrag til lånekapital.Civilsamfundet kan desuden nå dele af befolkningerne, som selv de bedste mikrofinansinstitutioner har sværtved og her bidrage til udbredelsen af landsbybanker og opsparings- og lånegrupper, der ikke krævertilstedeværelsen af en mikrofinansinstitutioner. Civilsamfundet spiller en vigtig rolle i oplysning ogbevidstgørelse om mikrofinans både i syd, hvor der kan være brug for forbrugerbeskyttelse til at undgåoverbelåning og uetiske opkrævningsmetoder, og i Danmark hvor civilbefolkningen i langt højere grad kanengageres og bevidstgøres ift. mikrofinans.

4)Fokuser på kompetence og kvalitet.De ambassader, der håndterer mikrofinanskomponenter, bør havesærlig opbakning og undervisning og kapaciteten på asiatisk plads bør udvides til en fuldtidsmedarbejder,som foreslået af det peer review, Danmark deltog i i 2003. Det danske udenrigsministerium bør opretholdestøtten til Consultative Group to Assist the Poor (CGAP), et konsortium af donorer indenfor mikrofinans, forat bidrage til arbejdet med at højne kvaliteten i mikrofinans og bør igangsætte en opfølgende peer review.Når den danske regering i strategien taler om at ” fokusere den multilaterale bistand på færreorganisationer” er det derfor afgørende, at CGAP ikke bliver berørt.