URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 173: Høringssvar oversendt fra Udenrigsministeriet i forbindelse med den offentlige høring om den nye strategi for dansk udviklingspolitik

Høringsbidrag til den ny strategi for dansk udviklingspolitik:”Frihed fra fattigdom - Frihed til forandring. Udvikling 2.0”København 13. april 2010Concord Danmark påskønner, at udkastet til en ny dansk udviklingsstrategi indeholder et klart EU-perspektiv. Dette er en vigtig nyskabelse, der ligger på linje med hovedbudskabet i det notat omstrategien, Concord Danmark fremsendte til Udenrigsministeriet i december 20091.Vi er således enige i de overordnede målsætningen om, at:”Danmark vil styrke EU’s rolle somglobal aktør i det internationale samarbejde. EU skal påtage sig et større ansvar forfattigdomsbekæmpelse og global bæredygtig udvikling.”(s. 8), samt at EU’s deltagelse imultilaterale fora som G20 og WTO”skal understøtte af opnåelsen 2015-målene”(s. 7).Strategiudkastet berører desuden tre centrale indsatsområder i Concordfortalervirksomhed:bistandsovervågning, kohærensogLissabon-traktaten2.Danmarks

BistandsovervågningHvis 2015-målene skal nås et det helt afgørende, at EU-landene indfrier deres løfter med hensyn tilstørrelsen af udviklingsbistanden. Samtidig skal den bistand, der gives, hele tiden blive mereeffektiv. Det er derfor positivt, at strategiudkastet understreger, at”EU skal gå forrest for at nå deinternationale mål om mere og bedre udviklingsbistand. Alle medlemslande skal leve op til EU’smålsætninger herom.”(s. 8).Danmark har de seneste år presset på for at få de medlemslande, som ikke giver den bistand, de harlovet til leve op deres løfter. Dette vigtige arbejde på ser altså ud til at forsætte med det nyestrategiudkast. Med hensyn til effektiviseringen af den internationale bistand er det ligeledesbetydningsfuldt, at Danmark aktivt fremmer hensigtsmæssig arbejdsdeling og koordination gennemEU (jf. s. 10).KohærensAllerede i 2005 erkendte EU-landene, at verdenssamfundet ikke kan nå de ambitiøse 2015-målgennem bistand alene. Det har ført til indførelsen af det såkaldte PCD-begreb (Policy Coherence forDevelopment), der er omdrejningspunktet i en strategisk planlægning af, hvordan EU’s politikkerinden for andre områder end udviklingssamarbejdet kan bidrage til at nå 2015-målene.På daværende tidspunkt under navnet EU-NGO Platformen. Notatet findes på Concord Danmarkshjemmeside:http://www.concorddanmark.dk/medlemsservises/advocacy1

Herudover er et generelt positivt træk, at aktiv deltagelse i EU-samarbejdet løbende fremhæves somvæsentligt i forhold til at skabe resultater inden for lang række forskellige områder: Demokrati ogmenneskerettigheder (s. 7-8 og 13); Paris- og Accra-processen (s. 10); civilsamfundsdialog (s. 13); bekæmpelseaf korruption (s. 15); opbyggelse af et udviklingsvenligt internationalt handelsregime (s. 16f); fødevaresikkerhed(s. 18); seksuel og reproduktiv sundhed (s. 21); opbygning af det internationale samfunds kapacitet tilkonfliktforebyggelse, fredsbevarelse og fredsopbygning (s. 23) og klimaforandringer (s. 27)2

Strategiudkastet understøtter denne tilgang idet det erkendes, at ”udviklingspolitikog bistand aleneer ikke tilstrækkeligt for at bekæmpe fattigdom og fremme social, økonomisk og miljømæssigbæredygtig udvikling.”Danmark vil derfor ”bidragetil bestræbelserne på at styrke sammenhængenmellem EU’s politikområder og instrumenter til fordel for udviklingen i verdens fattigste lande” (s.12).Det er godt, at Danmark gør en særlig indsats for kohærens på EU-niveau. Concord Danmarksavner dog et mere konkret udspil i forhold til, hvordan man vil skabe bedre sammenhæng pånationalt niveau. Erfaringerne fra EU viser, at der på trods af gode hensigter stadig er langt mellemintentioner og virkelighed3. Den nye danske udviklingsstrategi bør derfor omfatte iværksættelse etarbejdsprogram, der sigter mod at opbygge Danmarks kapacitet på kohærensområdet. Her vil manmed fordel kunne vidensdele med ligesindede lande som Holland og Sverige, der allerede hariværksat konkrete initiativer4.Lissabon-traktatenLissabon-traktaten øger EU’s udenrigspolitiske handlekraft, og giver dermed EU en mulighed for,at påtage sig globalt lederskab på udviklingsområdet samt skabe synergi mellem EU’s eksternepolitikker. Det er positivt, at strategiudkastet påpeger denne mulighed (jf. s. 8).Lissabon-traktaten fastslår, at målet med udviklingssamarbejdet er fattigdomsbekæmpelse.Danmark bør arbejde for at traktatens målsætning omsættes til handling. Et vigtigt led heri er atsikre, at EU’s bistandsbudget er målrettet fattigdomsbekæmpelse og ikke bliver underlagt EU'sandre udenrigspolitiske interesser.