Høringssvar vedrørende regeringens udkast til ny strategi for dansk udviklingspolitik.

Caritas hilser initiativet til at udforme en ny dansk udviklingspolitik velkommen. Meget i udkasteter Caritas enig i - og meget kan der kommenteres på.I dette høringssvar har Caritas dog valgt at fokusere på strategiudkastets kapitel 4, ”Vækst ogbeskæftigelse”, og afsnittet om ”Produktion og forarbejdning skaber arbejdspladser”.Caritas opfordrer regeringen til at genoverveje og ændre nævnte kapitel og afsnit for at styrkefattigdomsorienteringen i strategien gennem fokus på landbrug og fødevaresikkerhed. Og for atsikre vækst og beskæftigelse!Til støtte for dette synspunkt vil Caritas gerne fremkomme med følgende erfaringer fra Uganda:Målgruppen for Caritas’ aktiviteter i Uganda er overvejende småbønder (subsistens-bønder), somprojekter og program har til opgave at hjælpe ud af fattigdom. Det søges opnået gennem 1)styrkelse af bøndernes organisering og lokalpolitiske indflydelse, 2) styrkelse af deres fagligekapacitet som landmænd, samt 3) hjælp til adgang til markedet på fair trade vilkår.Resultaterne af de første 10 års arbejde i Uganda er absolut positive. De deltagende bønder, herafmange kvinder, har gennem deltagelse i aktiviteterne forbedret deres familiers fødevaresikkerhedog indtjening betragteligt. De har erfaret, at organisering betaler sig og at fælles handling givermulighed for indflydelse i det politiske system. De har således gode muligheder for på permanentbasis at bryde ud af fattigdommen.Siden 2009 har Caritas arbejdet ud fra et sammenhængende landeprogram i Uganda. Dette giveren langt bedre mulighed for at skabe synergi i indsatsen og skaber forventning om endnu bedreresultater.På baggrund af erfaringerne fra bl.a. Uganda tvivler Caritas på strategiudkastets implicitteforventning om, at støtte til udvikling af den private sektor alene kan sætte en udvikling i gang, derudrydder fattigdommen. Der er stadig er brug for en målrettet indsats indenfor sundhed oguddannelse og transport i f.eks. Ugandas landområder, simpelthen fordi den vigtigste privateerhvervssektor er landbruget, og størstedelen af Ugandas landbrugsproduktion kommer fra små

familiebrug. Mulighederne for ved egen hjælp at bryde ud af fattigdommen bliver væsentligtforringet som følge af bøndernes manglende eller mangelfulde uddannelse, uhensigtsmæssige ogineffektive dyrkningsmetoder, og elendige veje. Hertil kommer sygdomme, såsom malaria,HIV/AIDS, og TB, der svækker arbejdskraften, og hvis behandling koster ressourcer (tid og penge),der ellers kunne være investeret i produktionen.Det er Caritas’ erfaring, at man ikke kommer udenom at forbedre de mange små familielandbrugsproduktions- og livsbetingelser, samtidig med at man forsøger at stimulere det private erhvervsliv.De små familielandbrug udgør nemlig p.t. det vigtigste segment i det private erhvervsliv i Uganda.Uden en forbedring i deres grundlæggende livsbetingelser er de ikke i stand til at øge effektivitetenog produktiviteten. Og uden effektivisering og øget produktion vil det ikke være muligt for dem atbryde fattigdomscirklen. Meget taler for at fremme mere integrerede regionale udviklingsplaner,med et målrettet samarbejde mellem offentlige myndigheder, privat erhvervsliv ogcivilsamfundsorganisationer.Stimulering af den eksisterende ugandiske agro-eksportsektor vil muligvis skabe umiddelbarepositive resultater på handelsbalancen, men det står ikke klart, hvordan det på længere sigt vil sikreen positiv effekt for de mange millioner fattige småbønder i Uganda.

Afslutningsvis vil Caritas pege på spørgsmålet om sammenhæng mellem mål og midler i forhold tilat realisere strategien. Regeringen har siden sin tiltræden igangsat nye initiativer og prioriteretmidler til forskellige formål. Til Det arabiske initiativ og nærområdeindsatser. Til indsatserforanlediget af Irak-krigen og ønsket om terrorbekæmpelse (Afghanistan, Pakistan) m.v.. Samtidiger niveauet på udviklingsbistanden blevet reduceret.Opfølgningen på Afrikakommissionens arbejde og COP 15 i København har ikke tilførtulandsrammen nye midler. I særdeleshed for klimaindsatsens vedkommende er det dybt beklageligt.Efter Caritas’ opfattelse bør de nye mål for dansk udviklingspolitik følges op med et nyt mål forudviklingsbistandens størrelse. Den bør hæves til 1 % af BNI.