URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Revideret udkast til ny strategi for dansk udviklingspolitik

Ny strategi for dansk udviklingspolitikIndholdDansk udviklingspolitik – Frihed og udvikling .................................................................... 1Kapitel 1. Fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling ................................................ 3Kapitel 2. Partnerskaber for forandring............................................................................. 62.1. Det internationale samarbejde skal styrkes ............................................................. 72.2. EU’s rolle som udviklingspolitisk aktør skal styrkes ................................................... 82.3. Stærkere engagement i færre lande ....................................................................... 82.4. Effektivt og fokuseret udviklingssamarbejde, der skaber resultater........................... 102.5. Sammenhængende dansk politik for udvikling ....................................................... 11Kapitel 3. Frihed, demokrati og menneskerettigheder ...................................................... 13Kapitel 4. Vækst og beskæftigelse ................................................................................. 16Kapitel 5. Ligestilling.................................................................................................... 20Kapitel 6. Stabilitet og skrøbelighed ............................................................................... 23Kapitel 7. Miljø og klima ............................................................................................... 27Kapitel 8. Fra strategi til handling .................................................................................. 30

Dansk udviklingspolitik – Frihed og udviklingUdvikling handler om globalt at fremme frihed – om at sætte det enkelte menneske og detspotentiale fri. Danmarks udviklingspolitik hviler på en grundlæggende opfattelse af, at allemennesker er født frie og lige med umistelige rettigheder. Frihed er et absolut gode ogsamtidig en forudsætning for udvikling. Uden frihed, ingen udvikling.Fattigdomsbekæmpelse handler om at give det enkelte individ mulighed for og evne til atpræge sin egen livssituation – politisk, økonomisk og socialt. Danmarks udviklingspolitik tagerderfor udgangspunkt i universelle menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder,som de er nedfældet i FN-pagten og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Det errettigheder og værdier, der er grundlæggende for alle menneskers liv, integritet og værdighed.Udviklingspolitik skal sikre frihedfraog fremme frihedtil.Frihed fra fattigdom, frygt ogfornedrelse, fra afmagt og overgreb. Frihed til at tage hånd om sin egen skæbne og ansvar forsit eget liv. Frihed til at udnytte sine ressourcer til fulde – til eget og fællesskabets bedste.Frihed til at leve et liv i værdighed i retfærdige og åbne samfund, hvor hver enkelt har ret til attænke og ytre sig frit.Bæredygtig udvikling og varig fattigdomsbekæmpelse kræver demokrati og frie ogvelfungerende markeder. Fattigdom og sult trives ikke i åbne, retfærdige samfund, hvormagthavere skal stå til ansvar for borgerne, og hvor mennesker har mulighed for at tageansvar og for at udfolde initiativ og virkelyst. Og ustabilitet og konflikt har dårligevækstbetingelser i pluralistiske samfund med fri dialog, fungerende retssystemer og respektfor det enkelte individ og fællesskabet.Frihed er en forudsætning, men ikke en garanti for udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Forfrihed alene kan ikke sikre værdige liv uden fattigdom. For at udnytte frihed skal man kunnegribe politiske, økonomiske og sociale muligheder. Det kan man ikke, hvis man dør af malaria,inden man fylder fem år. Hvis skolegang og lærdom af økonomiske eller kulturelle årsager eren umulighed. Hvis konflikt, despotiske diktatorer eller klimaforandringer driver en på flugt,eller hvis det nærmeste marked eller rene vand befinder sig en dagsrejse væk. Danmarksudviklingspolitik skal derfor både bidrage til at skabe rammer for fri menneskelig udfoldelse ogmuligheder for at udnytte disse rammer. Frihed og udvikling er hinandens forudsætninger oggensidigt forstærkende.Som borgere i et af verdens mest velstillede samfund påtager vi danskere os gerne vores delaf et globalt ansvar. Vi vil gennem udviklingspolitikken fremme den frihed, vi selv nyder. Vitror på menneskers grundlæggende ret til et liv i frihed og værdighed og er rede til at givevores bidrag hertil.Udviklingspolitik er også realpolitik. Danmark har en klar egeninteresse i at fremme udviklingog fundamentale værdier gennem aktiv og målrettet deltagelse i det internationaleudviklingssamarbejde. Tyve år efter Murens fald ved vi, at demokrati og markedsøkonomi ikkekan tages for givet. Der er stadig behov for at kæmpe for, at mennesker i andre lande kanleve frit og uden fattigdom.Begyndelsen af det 21. århundrede er en brydningstid med mange udfordringer og muligheder.Verden er under kraftig forandring, og globaliseringen har gjort os mere indbyrdes afhængige.Fattigdom, klimaforandringer, væbnede konflikter, epidemier, radikalisering, sult ogbefolkningsstrømme går på tværs af grænser. En række udfordringer – bl.a. den økonomiskekrise, fødevarekrisen og klimaforandringerne - har berørt alle dele af verden, men har haftsærligt store negative konsekvenser for udviklingslandene.1

Globaliseringen skaber muligheder for at få adgang til ny teknologi og for at skabe udviklinggennem udenlandske investeringer og eksport. Et bidrag til stabilitet og fremskridt i samfund,der geografisk ligger langt fra Danmark, kan have en direkte betydning for os. Som en ekstraog ikke ubetydelig gevinst kan økonomisk udvikling og stabilitet i verdens fattigste lande påsigt også skabe markeder for Danmark. Vi lever i et globalt skæbnefællesskab, hvor Danmark isamarbejde med andre har en interesse i at bidrage til en bæredygtig, fri og fredelig verden tilgavn for nuværende og kommende generationer. En verden med frihed og muligheder for alleer til fælles fordel.Global ansvarlighed og fremme af universelle frihedsværdier går således hånd i hånd medvaretagelse af vore egne interesser. Det er grundlaget for vores engagement.Udviklingspolitikken er en central del af den aktive danske udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dener et ligeværdigt og selvstændigt element i vores samlede globale engagement.Udvikling og forandring i dansk udviklingspolitikDanmarks udviklingspolitik skal hele tiden gentænkes, videreudvikles og tilpasses de aktuelleudfordringer og muligheder. Vi bliver stadig klogere på, hvad der virker og ikke virker iudviklingsbistanden, og vi skal lytte til vores udviklingspartneres ønsker og prioriteter forudvikling. Vi skylder f.eks. at lytte til afrikanske lederes anbefalinger om privatsektordrevetøkonomisk vækst og beskæftigelse som en vej ud af fattigdom. Det er klart reflekteret iAfrikakommissionens anbefalinger.Vi skal være til stede, hvor behovene er størst, og vi skal sikre, at udviklingssamarbejdet ertilrettelagt, så det bedst muligt understøtter forandring. Udviklingsbistand skal være velfærds-og velstandsskabende, og vores udviklingspolitik - eller politikker på andre områder afbetydning for verdens fattigste - må aldrig utilsigtet bidrage til at fastholde mennesker ogsamfund i ufrihed og fattigdom. Vi skal hele tiden sikre, at indsatser for at opfylde menneskersumiddelbare behov også samtidig understøtter den langsigtede udvikling i et samfund. Vi skaldrage nytte af både positive og negative erfaringer. F.eks. er der behov for at tænke nyt, hvisvi kan konstatere, at udviklingen i et land trods en massiv bistandsindsats over en årrækkefortsat står i stampe, mens andre lande på relativt kort tid har formået at løfte en stor del afbefolkningen ud af fattigdom. Spænder modtagerlandets politiske vilje ben forudviklingsindsatsen, kan det få betydning for den danske bistand.Vi skal hele tiden holde os for øje, at formålet med vores udviklingssamarbejde er at sættemennesker fri for derved yderligere at styrke menneskers muligheder for at komme ud affattigdom. Det er fundamentet for den nye strategi for dansk udviklingspolitik.Vi kan ikke stille krav om forandring, hvis vi ikke selv er forandringsberedte og rede til attænke nyt. Denne strategis fem politiske prioriteter for Danmarks fremtidige udviklingspolitiskeengagement er et udtryk for en målsætning om konstant forbedring og fornyelse i voresudviklingssamarbejde.

Kapitel 1. Fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udviklingDansk udviklingspolitik skal bidrage til at bekæmpe fattigdom ved at fremme frihed og skabebæredygtig udvikling.Ansvar for egen udviklingMålet med udvikling er at skabe forandring til det bedre. Forandring må først og fremmestkomme indefra, og hvert enkelt samfund bærer ansvar for egen udvikling. Men i verdens mestfattige og skrøbelige samfund er udfordringerne så store, at de enkelte lande ikke kan klaredem alene – selv når de har viljen til at løfte ansvaret. Samfundets og borgernes kapacitet erofte svag, og rammebetingelser – handelsbarrierer, klimaforandringer, international økonomiskkrise og finansielle udsving - sætter begrænsninger for mulighederne for forandring. Her vil ogkan Danmark støtte landene i at løfte udfordringerne. Vi vil samarbejde med partnere, der vilog kan skabe forandring.Forandring til det bedre skal give det enkelte menneske politiske, økonomiske og socialemuligheder for at skabe varige forbedringer i egne levevilkår og sikkerhed. Forandring skalogså mindske det enkelte menneskes, families eller samfunds sårbarhed og styrke evnen til atstå imod, hvis livsgrundlaget forværres.En udvikling, der er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig, fordrer vedvarendeøkonomisk vækst, som kommer fattige til gode. En vækst, der er baseret på frie markeder ogprivat ejendomsret. Bæredygtig udvikling fordrer også fredelige demokratiske samfund,respekt for menneskerettighederne og ligestilling samt hensyntagen til miljø og klima.Forandringer kræver vedholdenhed og vilje til at tage risiciDer er ingen nemme løsninger. At skabe forandring kræver et engagement, der ervedholdende, fleksibelt og risikovilligt.Udvikling og forandring skabes ikke fra den ene dag til den anden. Forandringer er ofte sværeog tidskrævende processer. Der kan være modstridende interesser, værdier og vilje til både atfremme og modvirke forandring. Men forandring til det bedre er afgørende for at skabe varigeforbedringer i levevilkårene for de fattigste mennesker i verden.Udgangspunktet for det danske engagement vil altid være de lokale behov og prioriteter samtviljen til i fællesskab at skabe forandringer. Danmark vil i hver enkelt situation tage derelevante instrumenter i brug for at bidrage hertil.Vi når ikke vores ambitiøse målsætninger uden at tænke nyt og være rede til at tage chancer.Store gevinster kræver satsninger. En målrettet og vedholdende udviklingsindsats kræverderfor risikovillighed. Vi skal være rede til at acceptere fejl og tilbageslag på vejen modlangsigtede fremskridt. Risici vil forekomme i nye såvel som etablerede partnerskaber og iskrøbelige såvel som stabile og demokratiske lande. Vi er villige til at acceptere disse risici,fordi det er nødvendigt for at nå vores målsætninger.

2015 Målene er rettesnor for dansk udviklingspolitikFN’s 2015 Mål er verdenssamfundets håndslag på i samarbejde at nå konkrete mål forfattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling i 2015. Målene er rettesnor for danskudviklingspolitik, og der er behov for i fællesskabat styrke indsatsen, hvis vi skal nå i mål. Frihed,FN’s 2015 Måldemokrati og menneskerettigheder er sammen1. Halvere fattigdom og sult i verdenmed bæredygtig økonomisk vækst forudsætninger2. Opnå grundskoleuddannelse til allefor at nå FN’s 2015 Mål.Globalt er der sket fremskridt mod opnåelse af2015 Målene. Men resultaterne varierer meget fraland til land og fra mål til mål. Nogleudviklingslande er rigtigt godt på vej. Det gælderf.eks. lande som Ghana, Mozambique og Vietnam.Der er samtidig en række lande, som er langt fraat nå 2015 Målene, og som må kæmpe for blot atfastholde opnåede resultater. Lande som ofte erskrøbelige, præget af ustabilitet og konflikt, oghvor der fortsat er stor fattigdom og sårbarhed.Det ses bl.a. i lande som Somalia og Sudan.3. Øge ligestillingen mellem kvinder og mænd4. Mindske børnedødeligheden med totredjedele5. Mindske mødredødeligheden med trefjerdedele6. Bekæmpe HIV/Aids, malaria og andresygdomme7. Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø8. Øge samarbejdet om bistand, handel oggældseftergivelse

Befolkningstallet vokser hurtigt i mange udviklingslande. Det giver flere munde at mætte ogflere hænder at beskæftige. Det lægger pres på en allerede svag infrastruktur på f.eks.sundheds- og uddannelsesområdet. Det øger presset på naturressourcerne, ligesom denøkonomiske vækst i mange lande ikke kan følge med befolkningstilvæksten. Det kan føre tilflygtningestrømme, ustabilitet og konflikt. Stigende urbanisering giver både muligheder ogudfordringer. Kort afstand til arbejdskraft og markeder skaber grobund for økonomiskudvikling og bedre grundlag for sundheds- og uddannelsesydelser. Men det skaber også nyeformer for fattigdom.Fem danske udviklingspolitiske prioriteterUdviklingslandenes behov er mange og spænder vidt. Fra bekæmpelse af korruption og enmere åben og effektiv offentlig forvaltning over bedre infrastruktur og gunstigerammebetingelser for virksomheder til uddannelse, sundhed og rent vand til befolkningen.Indsatserne for at imødekomme disse behov hænger uløseligt sammen. Resultater på étområde forudsætter resultater på andre. Udvikling af sociale sektorer hænger sammen medmulighederne for øget produktion og økonomisk vækst. Samtidig er vækst og forbedretregeringsførelse afgørende for at styrke landenes muligheder for selv at finansiere socialudvikling i fremtiden.Med knappe ressourcer er de mange behov en udfordring, som udviklingslandene og Danmarksom partner i udvikling må forholde sig til. Danmark kan og skal ikke søge at tage hånd omalle udfordringer i alle lande. Vi skal koncentrere og fokusere vores indsats på særligtprioriterede områder, hvor vi bedst kan gøre en forskel. Det vigtigste er, at det internationalesamfund samlet set og i fællesskab bidrager til, at udviklingslandene kan gennemføre denødvendige indsatser på den mest effektive og bæredygtige måde.Danmark vil i sit udviklingspolitiske engagement særligt fokusere på fem politiske prioriteter:Frihed, demokrati og menneskerettighederVækst og beskæftigelseLigestillingStabilitet og skrøbelighed4

Partnerskaber giver større muligheder for forandringDanmark vil basere sit udviklingspolitiske engagement på partnerskaber. Vores muligheder forat sætte præg på verden og støtte lokale og globale forandringsprocesser bliver større, når viindgår i partnerskaber med andre.Danmark vil indgå i partnerskaber med de aktører, der kan og vil skabe forandringer.Partnerskaber såvel som partnerne vil være mangfoldige. Vi vil have partnerskaber med bl.a.regeringer, civilsamfund, medier, aktører i kulturlivet, uddannelses- og forskningsinstitutionerog det private erhvervsliv i partnerlande. Vi vil have partnerskaber med aktører på lokalt,regionalt og internationalt plan.Langsigtede partnerskaber er udgangspunktet for Danmarks engagement. Det skaber størsttroværdighed og giver de bedste muligheder for at skabe resultater. Det danske engagement ipartnerskaber vil være robust, fleksibelt og handlekraftigt. Robust nok til at tåle pres ogtilbageslag; fleksibelt nok til at tilpasse sig lokale forhold og ændringer; og handlekraftigt noktil at agere under vanskelige vilkår og gribe muligheder. Det kræver risikovillighed ogvedholdenhed. Og det kræver grundlæggende politisk og folkelig opbakning til danskudviklingspolitik.Partnerskaber skal bygge på åbenhed og gensidige forpligtelser. Danmark vil stille klare kravtil sine partnere, og vi vil selv være parate til at leve op til de forpligtelser, vi indgår. Der skalskabes resultater. Fælles kontrol og fælles ansvar for resultater og for forvaltning afudviklingsbistanden er den bedste garant for et effektivt og resultatorienteret samarbejde.Ineffektivitet og korruption vil have konsekvenser. Danmark vil gøre det klart for alle partnere,at korruption ikke accepteres, at enhver mistanke bliver forfulgt, og de involverede bliverstillet til ansvar. Danmark vil stille krav om indsatser, der kommer korruptionen til livs.6

2.1. Det internationale samarbejde skal styrkesGlobale og grænseoverskridende udfordringer løses bedst i et stærkt internationaltsamarbejde. De globale magtstrukturer er under forandring, og Danmark må tænke nyt iforhold til de brydninger, det skaber i det internationale samarbejde.Det multilaterale system er normsættende og har global legitimitet og tilstedeværelse.Samtidig udgør det multilaterale samarbejde en platform for dialog – også med partnere, somvi er uenige med. Et forpligtende multilateralt system er i dansk interesse, selvom der til tiderer modgang, og arbejdet er møjsommeligt. Det multilaterale samarbejde skal levere resultater,der når længere end blot at være hensigtserklæringer.Danmark vil fortsat være en aktiv og målrettet partner i det multilaterale samarbejde. Vi viløge vores og EU’s indflydelse i både traditionelle samarbejdsfora som FN, Verdensbanken, IMFog WTO og i andre globale fora som G20. Det multilaterale samarbejde skal understøtteopnåelse af 2015 Målene. Det skal fremme frihed, fred og sikkerhed. Det skal bidrage til envelfungerende global økonomi, markedsadgang for udviklingslandene og løsning på andreglobale udfordringer som f.eks. globale miljø- og klimaproblemer.Danmark vil arbejde for, at det multilaterale system til stadighed er legitimt, relevant ogeffektivt. Danmark vil være med til at reformere, hvor det er nødvendigt. Det gælder pålandeniveau, hvor især FN-organisationerne bør styrke det interne samarbejde, så der opnåsbedre resultater. Og det gælder på globalt plan, hvor det multilaterale samarbejde ikke harværet i stand til at levere tilfredsstillende løsninger på en række globale udfordringer. Detgælder f.eks. menneskerettighederne og deres universalitet, der er under pres, og hvor fålande i for høj grad har fået lov til at præge dagsordenen i en negativ retning. Danmark skalsammen med de øvrige EU-lande i langt højere grad forsøge at sætte dagsordenen og yde enaktiv indsats for at danne alliancer med moderate og progressive kræfter i andre verdensdele,samtidig med at vi står fast på vores værdier.Hvilken rolle, FN vil spille i fremtiden, er derfor meget afhængig af, hvordan FN og detsmedlemslande formår at omstille organisationen til at møde de globale udfordringer på eneffektiv og resultatorienteret måde. Danmark vil aktivt præge de multilaterale institutionerspolitikudvikling og indsatser. De danske midler skal bruges på de organisationer, hvorindsatserne er i overensstemmelse med de danske udviklingspolitiske prioriteter, hvor dersikres resultater og hvor Danmark også får indflydelse på den politiske linje. Danmark villøbende gennemføre kritiske eftersyn af den multilaterale bistand for at sikre, at danskebistandskroner bruges bedst muligt.Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika og arabiske lande spiller en stadig større international rolle –både i det multilaterale samarbejde og i udviklingslandene. Disse lande har et stærkt stigendebistandsmæssigt, politisk og økonomisk engagement i såvel Afrika som i deres egne regioner,og bringer nye perspektiver og ressourcer til udviklingssamarbejdet. Det er positivt – jo størreglobalt engagement i fattigdomsbekæmpelse, jo større sandsynlighed for, at vi når de globalemål. Disse lande er også med til at ændre dynamikken i det multilaterale samarbejde og iudviklingslandene. De har ikke altid samme interesser og værdier som de traditionelle donorerog arbejder ikke altid efter samme principper. De viser alternative udviklingsmodeller og stillerandre krav til deres samarbejdspartnere. Det udfordrer de traditionelle donorers rolle og degældende principper og værdier i udviklingssamarbejdet.Danmark vil aktivt forholde sig til de nye aktørers betydning. Vi vil være åbne overforsamarbejde med lande, som vi ikke umiddelbart er enige med. Men vi vil gå i kritisk dialog,hvis deres indsatser strider mod internationale principper og værdier. Vi vil fremmesamarbejde mellem Danmark, de nye aktører og udviklingslandene på landeniveau for at7

2.2. EU’s rolle som udviklingspolitisk aktør skal styrkesEU er grundlæggende et friheds- og fredsprojekt, der voksede ud af totalitarisme og ufred. EUer som sådan en rollemodel for demokrati og fredelig sameksistens. Danmark ønsker derfor, atEU skal stå i spidsen for at fremme frihed, fred og udvikling. Det kræver, at EU aktivt brugersin politiske og økonomiske vægt og alle relevante instrumenter.De ændrede globale magtstrukturer betyder, at vi i stigende grad skal bruge voresmedlemskab af EU til at påvirke globale dagsordner. Et aktivt engagement i EU giver Danmarkmere indflydelse end vores størrelse tilsiger. Kommissionen og de øvrige EU medlemslande erDanmarksnærmesteinternationalesamarbejdspartnere.EUerverdensstørsteudviklingspolitiske aktør og har global tilstedeværelse. Men EU har ikke den tilsvarendeindflydelse. Det skal der gøres noget ved.Danmark vil styrke EU’s rolle som global aktør i det internationale samarbejde. EU skal påtagesig et større ansvar for fattigdomsbekæmpelse og global bæredygtig udvikling. EU skal gåforrest for at nå de internationale mål om mere og bedre udviklingsbistand. Alle medlemslandeskal leve op til EU’s målsætninger herom.Danmark vil præge EU’s udviklingspolitiske dagsorden. Vi vil arbejde sammen med andremedlemslande om at fremme danske synspunkter og tilgange til udviklingssamarbejde i EU.Danmark vil arbejde for at styrke samarbejdet mellem udviklingskommissæren og de øvrigekommissærer. Og vi vil arbejde for, at EU kan agere som en effektiv og relevantudviklingsaktør på landeniveau.Danmark vil fremme en mere effektiv administration af EU’s udviklingssamarbejde og sættefokus på kvalitet og resultater – både i Kommissionen og medlemslandene. EU skal være denmest effektive udviklingsaktør. Der er et markant potentiale for at gøre indsatsen merekoordineret og sikre en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling. Det gælder både arbejdsdeling påtværs af partnerlande og i de enkelte partnerlande. Danmark er parat til at fokusere sintilstedeværelse og tilpasse indsatser i lyset af en mere fælles tilgang i EU.Både Danmark og EU står stærkest, når EU agerer samlet udadtil. Kommissionens ogmedlemslandenes politikker, instrumenter og udviklingsindsatser skal trække i sammeudviklingsvenlige retning. Lissabon-traktaten og EU’s fælles udenrigstjeneste samler EU’sforskellige instrumenter og giver et godt grundlag særligt med hensyn til udenrigspolitik,sikkerhedspolitik og udviklingspolitik.

Danmark skal ikke sprede sit engagement på for mange lande. Resultater og gennemslagskraftkræver fokusering i form af et større engagement i et mindre antal lande. Vi vil derfor fokuserepå et begrænset antal partnerlande.Valg og fravalg af partnerlande er altid enpolitisk beslutning. Udviklingsbehov, relevans,effekt og resultater vil blive vurderet.Vurdering af mulighederne for at etablerepartnerskaber med aktører, der kan og vilskabe forandring og sikre bæredygtighed iresultaterne vil også indgå.Vi vil sammen med partnerlandene nøje følgeudviklingen over tid, og vi vil sætte mål forpartnerskaberne.Detvilskemedudgangspunkt i forskellige indikatorer for atmåle fremdrift og for at se, hvordan vibidrager til at skabe forandring. Det vil væreet vigtigt redskab i dialogen med vorespartnerlande.Principper for engagement i partnerlandeUdviklingsbehov– vurderes ud fra en bredforståelse af fattigdom, frihed, sårbarhed ogbæredygtig udvikling. Behov kan værekortsigtede eller langsigtede.Relevans– vurderes i forhold til de behov ogudfordringer, som landet står overfor, herunder iform af ufrihed, ustabilitet og skrøbelighed overfor konflikt og de effekter, det kan have pånabolande og den øvrige verden. Danskeinteresser i engagementet vil indgå i vurderingen.Effekt og resultater –vurderes ud framulighederne for, at Danmark kan gøre en forskelog være med til at skabe resultater. Centraleaktørers vilje til at forandre sig, efterspørgselefter danske kompetencer og andre donorersengagement og mulighederne for internationalarbejdsdeling vil indgå i vurderingen. Risici vedengagement vil indgå som faktor i tilrettelæggelseaf engagement og ikke i udgangspunktet afskæreet potentielt engagement.

Danmark vil styrke regionalt samarbejdemellem udviklingslandene og arbejde medudvikling i partnerlandene i et regionaltperspektiv. Danmark vil støtte partnerlandenes regionale engagement og de relevanteregionale organisationer. Det giver bedre betingelser for økonomisk vækst og samhandel ogfor politisk samarbejde om løsning af grænseoverskridende udfordringer.Et engagement tilpasset det enkelte landDet samlede danske engagement skal målrettes, så det bedst muligt understøtter udviklingen idet enkelte land. Derfor skal det være tilpasset nationale og regionale forhold. Danmark vilikke være engageret på samme vis og med samme instrumenter i alle lande. Engagementet ilande med svage eller undertrykkende statsstrukturer, konflikter eller sult vil være forskelligtfra engagementet i lande med fremskridt i bekæmpelse af fattigdom, hvor regeringerne erlegitime og ansvarlige over for landets borgere og tager ejerskab for egne udviklingsprocesser.Danmark vil løbende vurdere forudsætningerne for det enkelte samarbejde og tilpasseindsatserne herefter. Et partnerskab med landets regering vil være udgangspunktet. I enkeltetilfælde vil det i kortere eller længere perioder ikke være muligt eller ønskeligt at arbejdesammen med landets regering. Det kan være, hvis ikke-demokratiske kræfter pludselig kommer til magten ellerden siddende regering udvikler sig i markant ikke-CASE: ZIMBABWE videmokratisk retning. Her vil partnerskaber med ikke-trak os ud og er nustatslige eller internationale aktører være udgangspunktettilbage.NEPALvifor Danmarks engagement. Et samarbejde, der tilpassestilpassedeudenatomstændighederne, giver fortsat mulighed for indflydelsetrække os ud.til fordel for de mennesker, hvis frihed og levevilkår viønsker at forbedre. Hvis udviklingen i et land over længeretid går i en markant negativ retning, hvis vores krav om ændringer konsekvent overhøres og9

2.4. Effektivt og fokuseret udviklingssamarbejde, der skaber resultaterDanmark og udviklingslandene har krav på mest mulig udvikling for hver bistandskrone. Detkræver et effektivt udviklingssamarbejde, der skaber resultater. Danmark vil derfor bygge påinternationale principper om effektiv udviklingsbistand, såsom Paris-erklæringen, Accra-handlingsplanen og principperne for god humanitær donoradfærd. Dette vil ske i tæt dialogmed partnere.Bedre resultater kræver et mere fokuseret samarbejde og større international arbejdsdeling.Danmark vil derfor fokusere sit udviklingspolitiske engagement på landeniveau på få udvalgteudfordringer defineret i samarbejde med lokale partnere og andre udviklingsaktører. Danmarkvil gå forrest på udvalgte områder, mens vi vil overlade det til andre at bidrage på andreområder. For at sikre større effekt af den danske bistand, vil vi støtte færre, men størreprogrammer i hvert partnerland, og vi vil fokusere den multilaterale bistand på færreorganisationer. Valg af indsatsområder vil tage udgangspunkt i lokale behov og danskepolitiske prioriteter samt bygge på danske kompetencer.Danmark vil sammen med andre progressive kræfter gå i spidsen for øget arbejdsdelingmellem alle udviklingsaktører. EU har her en særlig rolle at spille. Øget arbejdsdeling giverikke alene en mere effektiv udnyttelse af den samlede udviklingsbistand. Det bidrager også til,at udviklingslandene undgår for mange aktører med forskellige interesser og krav.Danmark vil arbejde med de demokratiske kræfter i partnerlandene. Vi vil styrke etdemokratisk ejerskab i partnerlandene, der sikrer aktiv involvering af befolkning, parlamenter,civilsamfundsorganisationer og andre ikke-statslige aktører i den politiske dialog om landetsudvikling. Landenes regeringer skal stå til ansvar over for landets egne borgere og ikke kunover for internationale donorer.Ejerskab i det lokale samfund og regering er afgørende for effektivt udviklingssamarbejde ogbæredygtige resultater. Løsninger skal skabes lokalt og være en integreret del af landenesegen udviklingsdagsorden. Danmark skal sammen med andre udviklingsaktører tilpasse sigudviklingslandenes prioriteter, strategier og systemer for at understøtte det lokale ejerskab.Der skal være forudsigelighed i vores prioriteter og bistandsmidler, og der skal væregennemsigtighed i beslutninger, krav og konsekvenser. Danmark vil være åben overforpartnerlandenes regeringer, parlamenter og befolkning om forvaltningen af den danskeudviklingsbistand og tage medansvar for resultaterne af den.Resultater skal dokumenteres og kommunikeresUdviklingsresultater skal dokumenteres, evalueres og kommunikeres. Viden om, hvad dervirker og ikke virker, giver mulighed for løbende at forbedre vores engagement. Og det giveren basis for åben kommunikation om udviklingssamarbejdet – i Danmark såvel som imodtagerlandene.10

Danmark vil videreudvikle måling af resultater. Udviklingssamarbejdet handler ikke bare ombygning af brønde og retssale, men også om mindre håndfaste og målelige forandringer,såsom opbygning af myndighedernes kapacitet til at levere serviceydelser, større anerkendelseaf kvinders rettigheder og fremme af forsoning i konfliktområder. Resultaterne skal afspejleden samlede indsats, som skabes i samarbejde med partnerlandet og andre udviklingsaktører,snarere end den afgrænsede danske indsats. Den interne læring skal styrkes gennemforskning og evaluering, og denne viden skal bruges i planlægning af nye indsatser samt ioplysning om udviklingssamarbejdet. Danmark vil øge samarbejdet med andre nationale oginternationale aktører og institutioner om dokumentation af resultater og udveksling af viden.Fra dansk side vil vi fortsat sikre en solid kommunikation om udviklingslandenes udfordringerog resultaterne af det internationale udviklingssamarbejde for at fastholde og udbygge denfolkelige forankring. Den brede folkelige og politiske opbakning skaber et robust grundlag forvores udviklingspolitiske engagement og gør det muligt at tage de risici, der skal til for atskabe bæredygtige resultater. Derfor vil vi kommunikere åbent og troværdigt om resultaterneog om udviklingsproblematikker generelt.Danmark skal gennem bl.a. public diplomacy fortsat udbrede kendskabet til voresudviklingsengagement internationalt såvel som lokalt i udviklingslandene. Danmarks aktiveudviklingspolitik er en vigtig del af vores internationale engagement. Det giver os en styrketprofil og position i international sammenhæng, som vi aktivt skal anvende til at søgeindflydelse.

2.5. Sammenhængende dansk politik for udviklingUdviklingspolitik og bistand alene er ikke tilstrækkeligt for at bekæmpe fattigdom og fremmesocial, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling. Udviklingsbistanden er kun en del afde samlede kapitalstrømme til udviklingslandene. Borgernes egne indtægter suppleres afoverførsler fra familiemedlemmer, der arbejder i udlandet. Handel, udenlandske investeringerog andre kapitaloverførsler understøtter udviklingen af erhvervslivet. Udviklingslandene bliversamtidig i stadig større grad en del af en globaliseret verden, hvor andre landes politikker ihøjere grad påvirker deres muligheder for udvikling. En styrket dansk indsats handler derforikke alene om bedre udviklingsbistand, men i høj grad om at styrke det samlede danskeengagement, der berører udviklingslandene.Danmarks udgangspunkt for at skabe øget sammenhæng mellem alle de dele af dansk politik,der relaterer sig til udviklingslandene er godt. Vi vil bygge på de eksisterende strukturer forkoordination og f.eks. samtænkning mellem civile og militære indsatser, ligesom vi vil byggevidere på de positive erfaringer med at skabe sammenhæng mellem udviklingspolitikken ogandre politikområder, der allerede er indhøstet.Styrket sammenhæng mellem relevante politikkerEn lang række danske politikområder kan have konsekvenser - positive som negative - forudvikling. Det er alt fra forsvars- og sikkerhedspolitik, handelspolitik, erhvervspolitik ogarbejdsmarkedspolitik til landbrugspolitik, skattepolitik, miljø-, klima- og energipolitik.Manglende sammenhæng mellem politikker og instrumenter kan underminere indsatsen for atbekæmpe fattigdom og skabe bæredygtig udvikling. Danmark vil derfor styrkesammenhængen mellem relevante danske politikker og instrumenter, så vi opnår en størresynergi til fordel for udvikling.

Danmark vil også bidrage til bestræbelserne på at styrke sammenhængen mellem EU’spolitikområder og instrumenter til fordel for udviklingen i verdens fattigste lande. Danmark vilstøtte EU’s ambitiøse indsats på området ogarbejde tæt sammen med Kommissionen og deøvrige medlemslande med udgangspunkt i alleredeCASE: eksempel på vigtigheden afaftalte prioriteter for indsatsen. Her vil bl.a. væreandre politikker for udvikling, f.eks.handelspolitik,fokus på konsekvenserne for udviklingslandene pålandbrugspolitik/subsidier, fødevarer,områdersomhandelogfinansiering,og miljø/klima politik samtfødevareforsyningssikkerhed,klimaforandringer,remitter/migrationsikkerhed og migration.Styrket sammenhæng mellem udviklingspolitiske instrumenterDanmark vil i sit engagement anvende alle relevante instrumenter i udviklingspolitikken for atskabe resultater. Det gælder politisk dialog, multilaterale og bilaterale udviklingsindsatsersåsom sektorprogrambistand og budgetstøtte, handels- og kommercielt samarbejde,humanitær bistand, og civilsamfundsstøtte.Sammenhængen mellem de forskellige udviklingspolitiske instrumenter skal styrkes – underrespekt for de enkelte instrumenters mål, principper og virkemidler. Danmark vil bl.a. afhjælpede underliggende årsager til sårbarhed ved at kæde nødhjælp og udvikling tættere sammen. Vivil styrke vores indsats i partnerlande ved at kombinere denne mere systematisk med enmultilateral politisk indsats og omvendt.Danske kompetencer skal arbejde for udviklingDanmark vil bygge sit udviklingspolitiske engagement på sine kompetencer inden for udvikling.Danmark er en anerkendt og respekteret aktør i det internationale udviklingssamarbejde, ogdansk udviklingsbistand bliver ofte fremhævet blandt verdens bedste. Danmark ses som enpartner, der er troværdig og åben i samarbejdet med udviklingslandene.Danske kompetencer udspringer af både den måde, vi har organiseret vores samfund på ogmere specifikke erfaringer inden for forskellige sektorer. Demokrati, individuel frihed, åbenhedog ligestilling er danske kerneværdier og vores eget arbejde på disse områder giver oserfaringer, vi kan dele med andre. Danmarks aktive foreningsliv viser nytten af at fremme etstærkt civilsamfund. Og dansk erhvervsliv har stærke kompetencer inden for eksempelvismiljø, energi og landbrug. Som et lille land med stor international handel, kender vivigtigheden af løbende at tilpasse sig skiftende markeder, sikre ordentlige arbejdsforhold ogsocial ansvarlighed, samt af at satse på innovation og teknologiudvikling. Dansk forskning erinternationalt anerkendt og bidrager til nye, vidensbaserede løsninger.Danske kompetencer skal arbejde for udvikling. Det tætte ogstrategiske samarbejde med repræsentanter fra offentligemyndigheder, civilsamfundet, erhvervslivet, arbejdsmarkedetsparter og uddannelses- og forskningsinstitutioner vil bliveudbygget i de kommende år.

Fremme af frihed, menneskerettigheder og demokrati er fundamentale værdier ogmålsætninger i sig selv. Anerkendelse af individets rettigheder er samtidig grundlaget forfrihed, retfærdighed og fred i verden. Demokratiske samfund, baseret på retsstatsprincipperog respekt for menneskerettighederne, giver det enkelte menneske frihed fra diskrimination ogovergreb og lige muligheder for frit at ytre sig, bestemme over sit eget liv og deltage isamfundet.Internationalt samarbejde skal fremme fælles normerMenneskerettighederne er universelle værdier, der giver det enkelte menneske grundlæggenderettigheder og friheder. Menneskerettighederne er et ideelt udgangspunkt for globaltsamarbejde og dialog. Danmark vil styrke internationale og regionale institutioner og fora, derhar mandat til at beskytte og fremme menneskerettighederne. Danmark vil i FN og andrenormsættende fora fremme menneskerettigheder og demokrati og sikre fælles høje standarderfor god regeringsførelse og korruptionsbekæmpelse. Det skal bl.a. ske i tættere samarbejdemed lande, der deler vores demokratiske værdisæt. Vi vil gå i kritisk dialog med regeringer,civilsamfund og andre ikke-statslige aktører for at imødegå forsøg på at udvande eksisterendeforpligtelser. Et tæt EU-samarbejde vil her være væsentligt.En offensiv indsats for menneskers frihed og rettighederDanmark vil gå i spidsen, når det gælder respekt for menneskers frihed og rettigheder ogfremme af demokratisk udvikling. Disse rettigheder skal respekteres, og regeringersmanglendeefterlevelseskalhavekonsekvenser.Itilfældeafsystematiskemenneskerettighedskrænkelser i et partnerland, vil vi foretage en konkret vurdering af,hvordan situationen bedst og mest effektivt forbedres med dialog og samarbejde som deprimære redskaber. I tilfælde, hvor dialog ikke fører til en forbedring afmenneskerettighedssituationen, kan det være nødvendigt med andre midler, f.eks. atomlægge den danske bistand, så støtten primært går til ikke-statslige kræfter, der arbejder for13

en forbedring af menneskerettighedssituationen i landet. I yderste konsekvens kan det blivenødvendigt at afbryde samarbejdet.Gennem udviklingssamarbejdet vil vi fremme samarbejdspartneres vilje og evne til at efterlevede menneskeretlige forpligtelser og støtte lande, der har vilje, men ikke kapacitet til at sikreborgerne grundlæggende rettigheder og friheder. Danmark vil styrke de grundlæggendeprincipper for retsstaten og bidrage til at opbygge velfungerende retssystemer ipartnerlandene. Nem og sikker adgang til retssystemet er fundamental for økonomisk velstandi et samfund og skal derfor garanteres for alle i samfundet. Der skal særligt sikres moddiskrimination, så også fattige og marginaliserede grupper som oprindelige folk opnår ligerettigheder og lige adgang. Men det er ikke nok. De skal også kende deres rettigheder og havemulighed for at gøre krav på dem. Det vil Danmark bidrage til. Vi vil også yde støtte til lokale,nationale og regionale menneskerettighedsinstitutioner og civilsamfundsorganisationer, derarbejder for åbne samfund, respekt for menneskerettighederne og demokrati.Børn har særlige rettigheder og behovBørn er som alle andre mennesker beskyttet af menneskerettighederne. De har dog en rækkesærlige behov, som det er vigtigt at tage hensyn til. Danmark vil bidrage til at sikre respekt forbørn og unges rettigheder. Børn og unge udgør over halvdelen af jordens befolkning og er denmest udsatte gruppe under fattigdom, katastrofer og konflikter. Børn og unge udgør samtidigfremtiden for ethvert samfund. For at kunne opnå 2015 Målene er det derfor afgørende, atudviklingssamarbejdet også retter sig mod de fattige børn og unge. De skal sikres en opvækst,der sætter dem i stand til selv at leve i og bidrage til deres samfund. Det kræver bl.a. atfattige børn og unge får adgang til sundhed og uddannelse, at børn ydes særlig beskyttelseunder konflikter og katastrofer og at der tages hensyn til særligt udsatte grupper af børn ogunge. Danmark vil bidrage hertil ved til at sikre børn mod overgreb, svigt og udnyttelse,herunder mod økonomisk udnyttelse og mod at skulle udføre arbejde, som er farligt, griber indi barnets uddannelse, eller skader barnets sundhed, fysiske, psykiske eller sociale udvikling.Det indebærer eksempelvis, at Danmark vil bidrage til at sikre, at børn, der udfører arbejde,gør dette under anstændige forhold, kun udfører arbejde, der tager hensyn til deres alder, ogsamtidig får mulighed for at uddanne sig.Åbne, frie og demokratiske samfundDer er flere erklærede demokratier end nogensinde før, men demokratiske institutioner sikrerikke i sig selv et velfungerende demokrati. Demokrati er også et spørgsmål ommindretalsbeskyttelse og inddragelse i de politiske processer. Danmark vil bidrage til at styrkedemokratiske samfund, hvor de politiske processer er åbne og giver plads til, at allemennesker frit kan deltage og ytre sig på lige vilkår; hvor retsstatsprincipper og godregeringsførelse hersker; og hvor korruption ikke accepteres. Alle borgere skal have frihed tilog mulighed for at deltage i de politiske processer, vælge deres ledere og holde disse tilansvar. Politiske partier skal styrkes, så de kan varetage deres demokratiske funktioner ogrepræsentere befolkningen. Politiske partier er vigtige for at kanalisere borgernes ønsker ogkrav til regeringen. Civilsamfund, frie medier og folkelig deltagelse er afgørende for at styrkefattige og marginaliserede menneskers stemme i samfundet.En stemme til fattige og marginaliserede menneskerCivilsamfundet kan understøtte det enkelte menneskes frihed og mulighed for at organisere ogytre sig frit og formulere krav og forventninger til regeringer, myndigheder og andre. Danmarkvil støtte opbygningen af stærke, uafhængige og mangfoldige civilsamfund. Civilsamfundetskal sikres en stærk stemme såvel i udviklingslandene som regionalt og internationalt gennemforbedring af arbejdsbetingelserne og ved konkret støtte til civilsamfundsorganisationer.Arbejdet for bedre rammebetingelser gennem bl.a. dialog med partnerlandene om lovgivningog spilleregler for foreningsfrihed vil blive fulgt op af krav til civilsamfundsorganisationerne om14

ansvarlighed og legitimitet. Civilsamfundet kan påvirke de politiske beslutningsprocesser tilfordel for fattige, afmægtige og marginaliserede mennesker, og i forhold til vigtige emner forsamfundet som demokratisering, individers frihed og rettigheder, ligestilling og fredeligkonfliktløsning. Dermed sikres en bred folkelig deltagelse og den folkelige kontrol medsamfundsudviklingen, der er helt central i demokratiske samfund.Effektiv og ansvarlig regeringsførelse er afgørende for udviklingGod regeringsførelse er afgørende for at skabe gunstige rammevilkår for den private sektor ogeffektiv levering af serviceydelser. Kvaliteten af den offentlige sektor, forvaltningen afsamfundets ressourcer og mulighederne for at investere i uddannelse, sundhed oginfrastruktur er afgørende for at bekæmpe fattigdom og fremme bæredygtig udvikling.Danmark vil bidrage til at forbedre regeringsførelsen i partnerlandene. Den offentlige sektorskal kunne dække befolkningens basale behov og skabe de nødvendige rammer for vækst ogudvikling og et friere samfund. Vi vil styrke decentralisering, forvaltning af samfundetsressourcer samt skattesystemerne, så den offentlige sektor mere effektivt kan levereserviceydelser til befolkningen. Myndigheder er til for borgerne og skal stå til ansvar over forparlamentet og ultimativt befolkningen. Danmark vil derfor sætte fokus på gennemsigtighed,ansvarlighed og uafhængig kontrol. Vi vil arbejde for, at parlamenter, borgere, civilsamfund,den private sektor og medier får bedre adgang til pålidelig information og dermed bedremuligheder for demokratisk kontrol. Større offentlighed om lovgivning, offentlige udgifter ogadministrative procedurer giver den enkelte borger bedre muligheder for at kræve sinerettigheder og holde politikere og embedsmænd ansvarlige, hvis der sker misbrug af magteller offentlige midler.Korruption skal bekæmpesDanmark kan og vil ikke acceptere korruption – alle mennesker har ret til at leve i frihed frakorruption. Vi vil derfor bekæmpe korruption i alle former og på alle niveauer. Korruption ergift for udvikling, rammer de fattigste hårdest og reducerer statens legitimitet. Korruptionunderminerer den offentlige sektors virke, afskrækker investorer og hæmmer økonomiskvækst. Danmark vil holde myndighederne i partnerlandene ansvarlige, og vi vil støtteinternationale og nationale institutioner i at bekæmpe korruption. Vi vil kræve indsatser, derkommer korruptionen til livs. Og vi vil være med til at sikre, at korruption får de nødvendigekonsekvenser. Vi vil også have øje for korruptionens politiske, økonomiske og sociale årsagerfor fremadrettet at reducere korruption i partnerlandene. Et kollektivt pres fra EU forforandringer vil i mange sammenhænge være afgørende for varige resultater.I samarbejde med partnerlandene vil vi følge udviklingen inden for menneskerettigheder,demokrati, god regeringsførelse og korruption tæt. Vi vil nøje følge landenes fremskridt indenfor eksempelvis politiske rettigheder, retsstatsprincipper og korruptionsbekæmpelse, og vi vilsætte mål for udviklingen på områderne.

Økonomisk vækst og beskæftigelse er en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse. Det eraldrig lykkedes noget land at bekæmpe fattigdom uden vedvarende økonomisk vækst.Udviklingslandene fremhæver selv indsatser for at skabe økonomisk vækst som det afgørendefor at løfte mennesker ud af fattigdom. Fattigdom bekæmpes kun gennem en bredt funderetvækst, som fører til mere beskæftigelse. Beskæftigelse, der skaber indkomster til de fattigste,så væksten ikke kun kommer en lille elite tilgode. Økonomisk vækst, der er holdbar ogsåAfrikakommissionens fem initiativer:på lang sigt, skabes bedst af det privateinitiativ i samfund, der understøtter virkelyst,Oprette en garantifond, der sikre lån til små-kreativitet og iværksætteri. Fattige skal haveog mellemstore virksomheder i Afrika.Søge at sikre adgang til energi på lokaltmulighed for og frihed til selv at udnytte deresniveau.ressourcer og tage hånd om egen skæbne.Skabe et indeks, der måler AfrikasDanmark vil derfor sætte særligt fokus på atkonkurrenceevne på det globale marked.fremme markedsbaseret økonomisk vækst ogStøtte unge afrikanske entreprenørerGøre universitetsuddannelser merebeskæftigelse, bl.a. gennem en markanterhvervsrettede indenfor landbrug, ogstyrkelse af indsatsen for udvikling af denforbedre erhvervsfaglige uddannelser for atprivate sektor i udviklingslandene. Indsatsernefå flere i arbejde.vil især bygge på Afrikakommissionensanbefalinger.Udviklingslandenes markedsadgang og integration i den globale økonomi skal øgesSamfund og individer har altid baseret deres velfærd og velstand på handel og økonomisksamkvem. Det er grundlaget for økonomisk udvikling. Danmark er derfor modstander aftoldbarrierer, handelsforvridende subsidier og andre former for protektionisme, der forhindrer,at udviklingslandenes produkter får effektiv adgang til globale markeder. International handelog specialisering er en afgørende forudsætning for økonomisk vækst. Handelspolitik ogudviklingspolitik skal derfor spille sammen. Danmark vil gennem EU arbejde for regelbaserede,16

gennemskuelige og liberale handelsregimer, som imødekommer de fattigste landes behov ogsærlige udfordringer. Danmark vil samtidig støtte partnerlande i at opfylde eksempelvisstandarder og kvalitetskrav, så de kan konkurrere på internationale markedsvilkår.Velfungerende lokale og regionale markeder er vigtige skridt på vejen mod større integration iden globale økonomi, og der er et stort potentiale i at liberalisere handlen regionalt. Øgetregional integration vil skabe større hjemmemarkeder og øge regioners konkurrenceevne påde globale markeder. I dag er den lokale samhandel mellem f.eks. afrikanske lande megetbegrænset. Danmark vil derfor, særligt i Afrika, opprioritere arbejdet med at fremme regionalefrihandelsinitiativer såsom det østafrikanske fællesskabs bestræbelser for at skabe et fællesregionalt marked gennem bl.a. forenkling af regler og foranstaltninger for fremme af import ogeksport.EU’s økonomiske partnerskabsaftaler med en række udviklingslande bidrager til at fremmelandenes bæredygtige udvikling og fattigdomsbekæmpelse gennem øget handelssamarbejde.Danmark vil medvirke til, at aftalerne er i overensstemmelse med landenes udviklingsbehov oginteresser. Vi vil arbejde for, at udviklingslandenes produkter får øget adgang til markeder iOECD-landene og til de nye store vækstmarkeder.Lokale rammer skal understøtte økonomisk vækstØkonomisk vækst drevet af den private sektor kræver, at det er attraktivt at investere ogdrive virksomhed i et land – også for udenlandske investorer. Det forudsætter, at der erøkonomisk stabilitet og frihed, retssikkerhed, en ansvarlig og effektiv offentlig sektor,tilstrækkelig infrastruktur og en sund, veluddannet arbejdskraft. Danmark vil i dialogen meddet enkelte partnerland fokusere på, hvor udfordringerne for den private sektor er størst. Detkan være manglende adgang til finansielle ydelser for såvel den enkelte husholdning som forvirksomheder og entreprenører, utilstrækkelig infrastruktur, ustabil energi- og vandforsyning,lav kapacitet til at udnytte ny forskning og teknologi eller manglende håndhævelse aflovgivning og privat ejendomsret.Fremme og håndhævelse af privat ejendomsret eller brugsret er afgørende for den enkeltesincitament til at investere i jord og anden ejendom. Det er samtidig en forudsætning foradgang til kredit. Når jord og andre aktiver kan stilles som sikkerhed for et lån, frigøresressourcer til at investere fremadrettet og derved øges produktiviteten. Samtidig skal også defattigste og marginaliserede grupper sikres adgang til de finansielle markeder og produktersom f.eks. mikrolån og -kreditter. Adgang til et velfungerende, ukorrupt og upartiskretssystem gør det ligeledes mere attraktivt at operere i den formelle økonomi, hvor det atkunne gå rettens vej og løse konflikter, er med til at frigøre et ellers uudnyttet potentiale. Nåren større del af befolkningen aktivt søger ud af den uformelle og ind i den formelle økonomiøges beskatningsgrundlaget. Dermed er flere med til at bidrage til landets udvikling.En væsentlig udfordring for mange udviklingslande de kommende år vil være at udstyre destore og voksende ungdomsårgange med tekniske og faglige færdigheder, som opfyldererhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft og øger de unges beskæftigelsesmuligheder.Det er af afgørende betydning for virksomheders produktivitet og konkurrenceevne. Børn ogunge er de ressourcer, som udviklingslandene skal bygge deres fremtidige økonomiskeudvikling på. Mange udviklingslande har oplevet store forbedringer i forhold til primæruddannelse, men ungdomsuddannelser, lærlingeordninger og videregående uddannelser halterbagefter. Disse skal derfor styrkes med større fokus på erhvervsmæssig anvendelse og bedrekobling til efterspørgslen fra den private sektor.Den private sektor omfatter mange aktører, herunder landbruget og private produktions- ogservicevirksomheder. Kommercielle offentlige virksomheder og offentlig-private partnerskaberkan også spille en produktiv rolle. Fælles er, at de fungerer på markedsvilkår og trives bedst i17

et sundt erhvervsklima og hvor der er et velfungerende arbejdsmarked. Der skal være åbendialog mellem den private sektors organisationer og det offentlige i udviklingslandene, og derskal være frihed til at danne foreninger, der kan indgå i dialogen. Danmark lægger vægt på, atarbejdstagerrettigheder respekteres. ILO har en vigtig rolle at spille i relation til atfremme arbejdet for velfungerende arbejdsmarkeder.Vi vil følge og måle fremskridt i forhold til at skabe gunstige rammer for økonomisk vækst.F.eks. vil vi sammen med partnerlandene i Afrika måle konkurrencedygtigheden med fokus påunødvendigt bureaukrati og korruption.Ny teknologi og innovative partnerskaberDanmark vil fremme innovation og innovative partnerskaber mellem forskellige danskeoffentlige og private aktører, der kan bidrage tilkapacitetsopbygning, vidensbaserede løsninger samtGrundfos Lifelink har bl.a. introduceretproduktion i udviklingslandene. Danmark vil styrkeen innovativ vandforsyningsløsning,udviklingslandenes muligheder for at anvende nyhvorfattigeilandområderiudviklingslande får adgang til rent vandteknologi og innovative løsninger. Adgang til teknologi ogog inddrages som partnere i salg oginnovation kan hjælpe udviklingslandene til at springedistributionafvandet.Lifelink-udviklingstrin over.løsningen består af en pumpe drevet afDansk udviklingsbistand skal ikke bindes til danskevirksomheder, men partnerskaber med dansk erhvervslivtilskynder investeringer i udviklingslandene og giverudviklingslandene adgang til ny viden og teknologi, f.eks.inden for landbrug og grøn vækst. Gennem samarbejdemellem danske virksomheder og virksomheder i udviklingslandene kan vi aktivt fremme, atdanske virksomheder etablerer sig i udviklingslandene og her påtager sig et samfundsansvar.Det kræver risikovillighed og et langsigtet engagement. I partnerskab kan danskevirksomheder og virksomheder i udviklingslandene fremme principperne om ansvarligvirksomhedsdrift. Ved at indarbejde arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, miljø ogantikorruption i deres forretning påtager de sig et samfundsansvar og bidrager til enbæredygtig udvikling, samtidig med at de forbedrer konkurrenceevnen. Danske forsknings- oguddannelsesinstitutioner kan bidrage på områder, hvor dansk forskning har høj internationalstandard. Det skal sikres, at forskningsresultater bringes i anvendelse i udviklingslandene.Produktion og forarbejdning skaber arbejdspladserDanmark vil understøtte, at produktionen i udviklingslandene gøres mere alsidig og at varer ihøjere grad forarbejdes før de eksporteres. Det vil give arbejdspladser og øgede indkomster,samt mindre afhængighed af import. En økonomisk vækst, der er bredere funderet, er mindresårbar over for globale prisudsving på enkelte varer.Stadigt flere fattige bor i byerne. Både højere produktivitet i landbruget og en forøgelse afbeskæftigelsen i byerne er derfor nødvendig for at reducere fattigdom. Et særligt dansk fokusvil være at fremme beskæftigelse for de store ungdomsårgange, især i Afrika, og deriblandtogså skabe alternativer til migration, herunder illegal migration.Danmark vil arbejde med alle led i produktionen – ”fra jord til bord”. Vi vil arbejde for, at derskabes værditilvækst i alle led af kæden mellem producent og forbrugerog fokusere vores indsats på de brancher, der har det størsteCASE, der illustrerermedudviklingspotentiale. I mange udviklingslande er potentialet forindsatsenværdikæderifattigdomsorienteret økonomisk vækst størst inden for landbrugs- oglandbrugssektorenagroindustrien. Fattige jordbrugere skal kædes sammen medforarbejdningsvirksomheder og have adgang til ny viden og teknologi,18solpanelerkombineretmedlagertanktilvandetsamtbetalingssystem, der fungererhjælpafmobiltelefonerdataoverførsel.enetvedog

kredit og servicevirksomheder for at kunne kommercialisere deres produktion og øge deresindkomster. Afhængig af lokale forhold vil andre brancher også kunne bidrage med vigtigbeskæftigelse. Små og mellemstore produktions- og servicevirksomheder skal have adgang tilfinansielle ydelser og markedsinformation for at kunne investere og udvikle sig og dervedskabe flere arbejdspladser. Mikrofinans vil være et vigtigt instrument til at nå fattigesmåbønder og mindre erhvervsdrivende, herunder unge og kvinder.Højereproduktivitetogbedreudnyttelseafressourcerne i landbruget vil også bidrage til øgetfødevareforsyningssikkerhed og dermed mindskerisikoen for fødevaremangel og sult. Danmark vilderfor internationalt og i partnerlandene arbejde for atskabegunstigevilkårforudbygningaffødevareproduktion og distribution. Danmark vil ogsåarbejde for, at der udvikles forsikringsordninger, derf.eks. mindsker risikoen ved at specialisere sinproduktion, hvis høsten slår fejl.Økonomisk vækst skal finansiere udviklingØkonomisk vækst øger skattegrundlaget i det enkelte land. Det skal udnyttes til at finansierebedre udvikling for landets borgere. Danmark vil støtte opbygningen af mere effektiveskattesystemer, så partnerlandene bliver i stand til på sigt selv at finansiere offentlige udgiftertil bl.a. sundhed, uddannelse, infrastruktur, vand og sanitet. Et større skattegrundlag skaberogså mulighed for tiltag, der kommer de fattigste til gode. Midler, der illegalt unddragesbeskatning, skal opfanges og indgå i landenes egen finansiering af udvikling. Indtægter fraudvinding af naturressourcer skal komme hele samfundet til gode. Danmark vil støtteinternationale tiltag til at modvirke skattely og illegale finansielle overførsler.Der skal tages hånd om de mest sårbareEn stor del af de fattigste på kloden har ikke de nødvendige ressourcer til at tage del i denøkonomiske vækst eller ikke den nødvendige frihed til at gribe en mulighed for at forbedreegne levevilkår. Mange fattige husholdninger må ty til drastiske overlevelsesstrategier somsalg af aktiver og ejendele eller at trække deres børn ud af skolen for at modstå selv mindreog måske midlertidig økonomisk tilbagegang. Det fastholder dem i en sårbar og magtesløssituation. Disse mennesker skal ikke lades i stikken. Danmark vil bidrage til sikkerhedsnet, dertager udgangspunkt i at give de fattigste redskaber til at forbedre deres egen situation.Sikkerhedsnet kan tage form af målrettede overførsler af mad eller penge til de mest sårbare,men det giver ofte bedre mening at give såsæd og gødning til udsatte bønder frem for alene atgive fødevarehjælp.CASE: EU sætter fokus på fødevare-forsyningssikkerhed i internationale fora og idetkonkretesamarbejde.Sidstnævnteinkluderer bl.a. EU’s samarbejde med DenAfrikanske Union om fremme af afrikansklandbrug etableringen af den europæiskefødevarefacilitet og det vigtige igangværendearbejde i EU med kohærens og ensammenhængende EU politik for støtte tiludviklingslandes udfordringer på landbrugs- ogfødevareområdet.

Ligestilling mellem kønnene er en fundamental rettighed, der ikke kan gradbøjes. Ligestilling ersamtidig afgørende for udvikling. Manglende ligestilling betyder et enormt uudnyttetøkonomisk potentiale. Kvinder har, skal derfor sikres bedre muligheder for at udfolde deresressourcer. Det kræver, at kvinder får samme rettigheder, muligheder og indflydelse sommænd. Kvinder skal have samme adgang til f.eks. demokratiske og finansielle institutioner,sundhedsydelser, uddannelse og arbejdsmarked som mænd. På den måde får kvinder størrefrihed til selv at bestemme over egen situation.Danmark vil øge den globale opmærksomhed på ligestilling og stå i spidsen for at fremmeligestilling og kvinders frihed, rettigheder og muligheder. De globalt forankrede forpligtelser ognormer vedrørende ligestilling bør være udgangspunkt for dialog på globalt såvel som nationaltplan.Der er sket mange fremskridt på ligestillingsområdet i de senere år. Særligt i forhold til pigersadgang til uddannelse. Men der er stadig lang vej igen, når det gælder retslig, økonomisk ogpolitisk ligestilling såvel formelt som i praksis. For mange kvinder i udviklingslandene erulighed og diskrimination stadig en begrænsning for deres muligheder for at komme ud affattigdom og deltage aktivt i samfundslivet. Ligestilling er i mange sammenhænge stadig, og inogle lande i stigende grad, konfliktbetonet og forbundet med tabu. Danmark vil væreopmærksom på kulturelle og religiøse forskelle, men vi vil ikke gå på kompromis med deuniverselle menneskerettigheder. Kultur, traditioner eller national lovgivning kan ikkeundskylde eller legitimere overgreb på liv og frihed såsom kvindelig omskæring,børneægteskaber eller forskel på mænd og kvinders ret til at eje. Her vil vi insistere på rettentil at sætte krænkelserne på dagsordenen og indgå i en kritisk dialog om positive forandringer.Kvinders frihed og rettigheder skal styrkesDanmark vil sætte ligestilling i centrum i dialogen med partnerlandene og iudviklingssamarbejdet. På den måde kan vi være med til at sikre bedre lovgivningsmæssige,administrative og kulturelle rammer for, at kvinder kan opnå politisk og økonomisk indflydelsepå lige fod med mænd. Danmark vil arbejde for forandringer af institutioner, politikker og20

lovgivning for at fremme ligestilling. Dels gennem dialog med partnerlandene og dels gennemsærlige indsatser, eksempelvis i forhold til diskriminerende lovgivning eller administration.Danmark vil sætte særligt fokus på at fremme kvinders frihed, rettigheder, økonomiskemuligheder og politiske deltagelse. Kvinder skal på lige fod med mænd sikres adgang til ogkontrol over ressourcer såsom jord samt adgang til finansielle ydelser. Respekt for privatejendomsret for både mænd og kvinder er afgørende for, at kvinder også har frihed til ogmulighed for at bidrage til velfærd og velstand.Adgang til uddannelse styrker kvinders økonomiske mulighederAlt for mange piger nægtes ordentlig skolegang af økonomiske eller kulturelle årsager, og altfor mange kvinder nægtes adgang til videregående uddannelser, efteruddannelse og træning.At få en uddannelse er afgørende for kvinders adgang til arbejdsmarkedet. Det bidrager tilkvinders økonomiske uafhængighed og gør dem i stand til at forsørge sig selv og deresfamilier.Danmark vil arbejde for at sikre pigers og kvinders adgang til uddannelse. Uddannelse erafgørende for den enkelte kvinde og hendes familie, men kvinders uddannelse og deltagelse påarbejdsmarkedet frigiver samtidig et enormt potentiale for at skabe øget vækst og velstand iet samfund.Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder – en selvfølge under presDanmark vil øge indsatsen for at fremme seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Bådesom et mål i sig selv og som et redskab til at begrænse den stigende befolkningstilvækst.Kvinder skal have ret til at bestemme over egen krop og adgang til de nødvendigesundhedsydelser i forbindelse med graviditet og fødsel. Over en halv million kvinder iudviklingslandene dør hvert år som følge af komplikationer i forbindelse med graviditeter.Langt de fleste kunne reddes, hvis der var adgang til kvalificerede sundhedsklinikker.Sundhedssystemerne skal derfor styrkes, så de kan håndtere kvinders og børns særligesundhedsbehov.Selvom antallet af børn per familie de seneste årtier er faldet i mange udviklingslande, stigerdet samlede befolkningstal fortsat markant. Det lægger pres på de i forvejen knapperessourcer og det fastholder familier i fattigdom. Danmark vil øge fokus på befolkningstilvækstog arbejde for en ambitiøs dagsorden på området inden for særligt EU og FN. Adgang tilfamilieplanlægning, sundhedsinformation og moderne prævention for kvinder og mænd samttil sundhedsydelser for kvinder og børn skal styrkes. Danmark vil arbejde for, at de millioner afkvinder i udviklingslandene, der ønsker at bruge prævention, også får adgang hertil. Bedreadgang til uddannelse er vigtigt. Piger, der uddanner sig, vælger at få færre børn og er bedre istand til at sørge for deres børns uddannelse, sundhed og ernæring. Kvinders ret til atbestemme, hvor mange børn, de ønsker at føde, med hvem og hvornår, er samtidig vigtigeforudsætninger for at styrke kvinders adgang til uddannelse og beskæftigelse.Etstærktstigendebefolkningstalvanskeliggørudviklingslandenestilpasningtilklimaforandringerne og sætter de allerede hårdt belastede naturressourcer under yderligerepres. Danmark vil derfor sætte seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder,befolkningstilvækst og klimaforandringer på den internationale dagsorden. Danmark vilendvidere arbejde for, at ligestilling indgår i den internationale klimaindsats.Danmark vil fortsat bidrage til at bekæmpe hiv/aids, der i høj grad også rammer kvinderne.Der er sket fremskridt, særligt i forhold til adgang til behandling og forebyggelse af mor-til-barn smitte. Men der er fortsat lang vej igen, særligt når det gælder forebyggelse. For hvergang to hiv-smittede kommer i behandling, bliver fem nye smittet. For kvinder i den21

fødedygtige alder er AIDS nu den førende dødsårsag. Danmark vil bl.a. fokusere påforebyggelse af smitte og gøre en indsats i forhold til særligt sårbare grupper. Der er ogsåbehov for at styrke sundhedssystemerne, så de bedre kan håndtere hiv/aids-epidemien.Kvinder en ressource til at skabe stabile og fredelige samfundKvinder og børn er særligt udsatte under og efter konflikter samt i forbindelse med katastrofer.Danmark vil yde særlig beskyttelse til kvinder under disse forhold og være med til at sikrefrihed fra overgreb. Kvinder marginaliseres ofte i fredsforhandlinger og efterfølgendegenopbygningsprocesser, og dermed går værdifulde ressourcer tabt. Danmark vil fremmekvinders aktive medvirken på lige fod med mænd på alle niveauer i fredsprocesser,demokratisering og genopbygning, herunder retsopgør mod de ofte massive seksuelleovergreb på kvinder i konfliktsituationer.

Danmark vil øge indsatsen i skrøbelige, konfliktramte og sammenbrudte lande. Menneskersfrihed, sikkerhed og levevilkår vil være i centrum.Sikkerhed er en forudsætning for udvikling. Og udvikling er en forudsætning for varig fred ogstabilitet. En tredjedel af verdens allerfattigste bor i lande, hvor staten har begrænset elleringen legitimitet. Lande, hvor hverdagen er vanskeliggjort af manglende frihed fra fattigdom,sult og vold, samt af fravær af de strukturer, der skal varetage sikkerheden, sikremenneskerettighederne og muliggøre udvikling. En verden med voksende ustabilitet og ufriheder en trussel mod de værdier, Danmark kæmper for, og det er en trussel mod vores egensikkerhed og frihed.Skrøbelige lande er meget forskellige, og årsagerne til konflikt og skrøbelighed er mange.Fællestræk er svage eller manglende systemer for politisk forhandling, begrænset frihed, uligefordeling af ressourcer og stor sårbarhed hos befolkningen. Skrøbelighed handler om, at statenikke har vilje eller evne til at varetage sine grundlæggende funktioner.Det internationale samfund må løfte i fællesskabDet internationale samfund må tage et fælles ansvar. Danmark vil i tæt samarbejde med bl.a.EU-partnere styrke det internationale samfunds kapacitet til konfliktforebyggelse,fredsbevarelse og fredsopbygning og arbejde for en effektiv og transparent koordinering.. Deinternationale, regionale og nationale sikkerhedsstrukturer og institutioner skal styrkes.Humanitær bistand og tidlige genopbygningsindsatser skal koordineres. Erfaringer viser, atsamtænkte og koordinerede tilgange bidrager til mere effektive indsatser i skrøbelige stater.Danmark vil arbejde for styrket samtænkning af de danske diplomatiske, bistandsmæssige ogsikkerhedsmæssige indsatser og samtidig sikre sammenhæng og koordination mellem disse og23

de humanitære indsatser inden for rammerne af de grundlæggende humanitære principper ommedmenneskelighed, neutralitet upartiskhed og uafhængighed.Danmark vil ofte arbejde genneminternationaleellerregionaleCASE: Som led i udmøntningen på forsvarsforliget etableredes ipartnere. Det vil også mange stedermarts 2010 en ny tværministeriel samtænkningsstruktur medvære relevant at anlægge en regionaldeltagelseafStatsministeriet,Udenrigsministeriet,tilgang til arbejdet. FN-systemet stårForsvarsministeriet og Justitsministeriet med formål at styrkecentralt i kraft af de samledeDanmarksevnetilatforetagestabiliserings-oggenopbygningsopgaver. Ministerierne skal i en fælles styregruppepolitiske, humanitære, udviklings-,udarbejde fælles indstillinger til udenrigs-, udviklings- og forsvars-og sikkerhedsmæssige indsatser. FNministeren. Én af hovedopgaverne vil være forvaltning af den nyehar global legitimitet, en central rolleglobalramme på 150 mio. kroner årligt (både udviklingsbistand ogi fredsopbygning og er til stede iikke-udviklingsbistand).Globalrammenmuliggørbrederestabiliseringsindsatser som f.eks. opbygning af østafrikanskverdens brændpunkter. Også EU harkapacitet til civile og militære internationale operationer, der ifølgede nødvendige instrumenter til atOECD’s retningslinjer ikke alene kan dækkes med udviklingsbistand.gøre en forskel på dette område. DenEttværministerieltsekretariatmeddeltagelsefrafælles udenrigs- og sikkerhedspolitikUdenrigsministeriet og Forsvarsministeriet er tillige etableret, sombl.a. skal facilitere aspekter af samtænkning så som styrket civilog EU’s omfattende udviklingsbistandkapacitet, fælles erfaringsopsamling fra internationale missioner ogskaber grundlag for en koordinerettidlig fælles planlægning af nye indsatsområder.indsatsmedsamtligemedlemsstaters vægt og indflydelsebag. Regionale fora såsom den Afrikanske Union er også vigtige for at skabe lokalt forankredeløsninger. Danmark vil støtte den Afrikanske Union, så den bliver bedre i stand til at varetageen overordnet rolle i regionale fredsbevarende operationer.Danmark vil bekæmpe menneskerettighedskrænkelser og straffrihed for krigsforbrydelser.Stærkere internationale, regionale og nationale institutioner vil her være afgørende. Detenkelte menneskes følelse af retfærdighed, frihed og lighed for loven er afgørende for varigfred og stabilitet. Ofte formår post-konflikt samfund ikke selv at gennemføre de nødvendigeretsopgør efter voldelige konflikter, hvilket betyder, at uforløste spændinger og krænketretfærdighedsfølelse kan lede til ustabilitet og nye konflikter.Særligt sårbare grupper må beskyttes og humanitære behov afhjælpesDanmark vil sammen med internationale og lokale partnere afhjælpe humanitære behov vedkriser, væbnede konflikter, katastrofer og i post-konflikt situationer. Kriser skabt af væbnedekonflikter og katastrofer fastholder mennesker i fattigdom og gør sårbare grupper endnu mereudsatte over for fremtidige kriser. Kvinder, mænd og børn påvirkes forskelligt af konflikter ogskrøbelige situationer og de spiller forskellige roller i disse situationer. Kvinder, børn,handicappede, flygtninge og internt fordrevne samt marginaliserede grupper er ofte de mestsårbare i krisesituationer. Kvinder udsættes eksempelvis for kønsbaseret vold og har ofte ikkeadgang til beskyttelse, prævention og fødselshjælp. Og børn fanget i konflikter og kriser ersærligt udsatte for overgreb, samtidig med at deres udviklingsmuligheder begrænses medstore konsekvenser for fremtiden.Målet for Danmarks humanitære indsatser er både at redde og beskytte liv, lindre lidelser ogværne om civiles værdighed og rettigheder under kriser, at bidrage til hurtig genopbygning,styrke modstandskraften og forhindre nye kriser i at opstå ved at bryde den onde cirkelmellem kriser og sårbarhed. Danmarks humanitære indsatser vil dermed bidrage til både atforbedre menneskers sikkerhed og bekæmpe fattigdom og sårbarhed. Humanitære indsatserskal bygge på helhedsorienterede løsninger med vægt på både forebyggelse, beredskab ognødhjælp samtidig med, at der skabes en klar kobling til bæredygtig udvikling. Danmark vilarbejde aktivt for en bedre beskyttelse af civile, herunder at sikre den nødvendige humanitæreadgang til udsatte grupper i konflikt- og katastrofesituationer. Det vil bl.a. ske gennemarbejdet med civil beskyttelse lokalt, nationalt og internationalt.24

I skrøbelige og konfliktramte lande erderumiddelbarebehovpåalleniveauer.Fragrundlæggendestabilisering,overopbygningafstatsinstitutioner og reetablering af uddannelses- og sundhedssystemer samt infrastruktur tilbeskæftigelse og økonomisk vækst. Så mange samtidige udfordringer skaber en særligrisikabel situation. Men et engagement i disse lande er nødvendigt for at bistå nogle af de mestsårbare befolkninger i verden.Danmark vil bidrage til stats- og samfundsopbygning samt demokratisering både oppefra ognedefra. Det kræver involvering af bl.a. centrale statslige institutioner, lokale myndigheder,civilsamfundsorganisationer og det private erhvervsliv. Menneskers frihed og rettigheder skalfremmes og respekteres, retssikkerheden i samfundene skal styrkes, sikkerhedssektoren skalofte reformeres, de politiske processer skal være mere inklusive, staten skal være mereansvarlig og på sigt effektiv, og civilsamfundet skal styrkes som led i opbygningen af åbne,demokratiske samfund. Støtte til lokale og regionale konflikthåndteringsmekanismer vil tilligebidrage til mere fredelig konflikthåndtering og dermed forebygge voldelige konflikter.Når individers frihed øges, og fællesskabet, f.eks. det nationale, i samfundet styrkes, er dermindre grobund for radikalisering. Danmark vil forebygge radikalisering og terrorisme ogbekæmpe disse, hvor de allerede har fået fodfæste. Terrorisme og radikalisering underminereret samfunds struktur og har en destabiliserende effekt internationalt. Manglende kontrol meddele af et land skaber gode betingelser for kriminalitet, radikalisering, pirateri og terrorisme.Erfaringerne viser, at det er vigtigt også at få utraditionelle grupper i tale og eksempelvisskabe bedre forståelse mellem trosbaserede eller etniske grupper.Bedre levevilkår er afgørende for statens legitimitetDanmark vil bidrage til at sikre serviceydelser for hele befolkningen. Det er afgørende forstatens legitimitet, at alle har lige ret til de serviceydelser, som staten stiller til rådighed, og atbrede dele af befolkningen oplever, at deres basale behov bliver dækket. Det gælder sikkerhedsåvel som eksempelvis uddannelse, sundhed, rent drikkevand og fødevarer. Når eksempelvisfødevareforsyningssikkerheden trues af manglende tilgængelighed af fødevarer ellerbefolkningens manglende midler til at købe mad, kommer situationen hurtigt ud af kontrol. Detkan medføre politisk ustabilitet. Danmark vil også bidrage til at give befolkningen mulighederfor at skabe et mere varigt livsgrundlag gennem landbrugsproduktion eller beskæftigelse. Detmedvirker til at give et alternativ til konflikt. Og det styrker sammenhængskraften isamfundet.Forebyggelse betaler sigDanmark vil bidrage til at forebygge konflikter og kriser. Fokus vil være på at styrke landenesegen kapacitet til forebyggelse og på integration af konfliktforebyggelse i landenes egnestrategier, også i lande, som ikke umiddelbart står overfor konflikt. Der skal bl.a. arbejdes for25

CASE: Nærområdeindsats i Kenya og Afrikas Horn. Gennemen indsats i flygtningenes nærområde i Kenya bistår Danmarkflygtninge fra Somalia og Sudan med at vende hjem, nårforholdene tillader det, og samtidig bidrager Danmark til atsikre, at myndighederne og den lokale værtsbefolkning iKenya i mellemtiden kan håndtere de mange udfordringer,der følger af tilstedeværelsen af hundredetusinder afflygtninge. Sammenhæng mellem national flygtninge- ogasylpolitik og tiltag i nærområderne vægtes højt. Indsatserneinkluderer bl.a. støtte til udarbejdelse af en nyflygtningelovgivning, kapacitetsopbygning af udlændinge-myndigheder samt en konkret indsats i og omkring de treflygtningelejre ved Dadaab i det nordøstlige Kenya, der medca. 300.000 flygtninge fra Somalia udgør verdens størstekoncentration af flygtninge. Indsatserne retter sig i lighedmed nærområdeindsatsen i øvrigt både mod flygtninge,berørte lokalsamfund og i relevant omfang tilbagevendte.

at styrke dialog og mægling for at mindske de spændinger mellem f.eks. mindretal ogmarginaliserede grupper, der kan give anledning til konflikt. Det viser sig gentagne gange, atellers stabile lande bliver skrøbelige eller ramt af væbnet konflikt. Og er væbnet konflikt førstbrudt ud eller rammer katastrofen uforudset, er det langt sværere og mere omkostningsfyldtat rette op på skaderne.Risiko er et grundvilkår i engagementetEngagementet i skrøbelige stater må være fleksibelt, fokuseret og realistisk. Der vil i noglesituationer være behov for at kunne yde hurtige indsatser. Udfordringerne er så store ogsituationen ofte så usikker, at resultater kan være svære at opnå. Der kan ske tilbagefald ogopnåede resultater kan blive ødelagt. Valget af partnere kan være svært. Indsatser vil kræverisikovillighed og et langsigtet perspektiv, der bygger på internationale analyser af den lokaleog regionale situation uanset den danske indsats varighed. Danmark vil i sine indsatser byggepå OECD/DAC principperne for godt internationalt engagement i skrøbelige stater.

Der kan ikke skabes en global bæredygtig udvikling, uden at der findes løsninger på miljø- ogklimaproblemerne. Miljønedslidning, klimaforandringer eller manglende adgang til energifratager allerede i dag mange fattige mennesker deres levegrundlag og muligheder for atforbedre deres situation. En stabil økonomisk vækst skal forenes med en miljø- og klimavenligudvikling for at være bæredygtig. Det kræver bedre globale rammebetingelser, der sikrerfattiges adgang til naturressourcer og bæredygtig energi. Det kræver indsatser for miljø,energi og klima i udviklingslandene. Globale miljø-, energi- og klimapolitikker skal bidrage tilat modgå stadig flere naturkatastrofer, øget ressourceknaphed, sult, migration og globalekonflikter i verdens fattigste områder. Samtidig skal udviklingslandene støttes i tilpasningen tilkonsekvenserne af klimaforandringerne.Ambitiøse globale mål for bæredygtig udviklingVerden har et fælles ansvar for at løse globale miljøproblemer og begrænse klimaforandringer.Udviklingslandene har ikke selv skabt klimaforandringerne, men rammes ofte hårdest afkonsekvenserne heraf. Danmark vil tage sin del af ansvaret og arbejde for, at EU gør detsamme. Vi vil være en drivkraft bag bindende og ambitiøse internationale forpligtelser, og vi vilvære med til at sikre, at de føres ud i livet. Hvis den globale opvarmning ikke begrænses, vilklimaforandringer føre til stadig flere naturkatastrofer, øget ressourceknaphed, massivmigration og konflikter i verdens fattigste områder. Det samme gælder, hvisnaturressourcegrundlaget forringes, eller hvis vækst ikke går hånd i hånd medmiljøbeskyttelse. Det kan hverken vi eller befolkningerne i udviklingslandene leve med.Det internationale samarbejde på miljø- og klimaområdet skal styrkes. Danmark vil arbejde forat styrke de globale institutioner og samarbejdsfora samt for større internationalklimafinansiering og en effektiv forvaltning af disse midler. Vi vil arbejde for, at midlernekommer de fattigste og mest sårbare til gode.Øget adgang til bæredygtig energiAdgang til bæredygtig energi er en kritisk forudsætning for langsigtet bæredygtig udvikling.Danmark vil derfor fremme udviklingslandenes adgang til pålidelig og bæredygtig energi og enmere effektiv brug af energiressourcerne. Den private sektor skal tilskyndes til at engagere sig27

i at skabe innovative løsninger. Danmark vil forbedre betingelserne for den private sektorsaktive involvering i udviklingen af bæredygtige energiformer og i overførsel af nyenergiteknologi til udviklingslandene. Vi vil støtte vækststrategier, der baserer sig pålavenergiløsninger, og som fremmer landenes muligheder for at deltage i det internationaleCO2-marked. Danmark vil også støtte udviklingslandene i at udnytte potentialet i nyklimavenlig teknologi til at skabe øget beskæftigelse.Danmark vil støtte fjernelsen af politiske, økonomiske og lovmæssige barrierer for etableringaf mere effektiv energiforsyning og fremme af bæredygtig energi. Bæredygtige energiformerskal udgøre en større del af energiforsyningen i de enkelte udviklingslande. Det vil mindskeforbruget af fossile brændstoffer og øge forsyningssikkerheden.Styrket miljø- og klimaindsats i udviklingslandeneDanmark vil styrke miljø- og klimaindsatsen i partnerlandene. Store befolkningsgrupper iudviklingslandene er direkte afhængige af naturens ressourcer for at sikre deres familierslevegrundlag. Det gør dem særligt sårbare over for forringelser i naturgrundlaget ogforandringer i klimaet. Samtidig er det i udviklingslandene, at mange af de store miljø- ogklimaproblemer findes. Kapaciteten til at modvirke miljømæssige problemer og tilpasse sigklimaforandringer er imidlertid ofte begrænset.Økonomisk vækst og handelsliberalisering må ikke medføre, at hensynet til miljøettilsidesættes. Hurtig vækst uden miljøbeskyttelse vil ramme de fattigste hårdest og kan sættevæksten over styr på længere sigt. Danmark vil bidrage til udarbejdelse og gennemførelse afgrønne vækststrategier i partnerlande. Strategier, der reducerer CO2-udledninger og beskytterøkosystemer og den biologiske mangfoldighed, samtidig med at der skabes vækst ogbeskæftigelse. Selvom politik og lovgivning mange steder er på plads, halter den praktiskegennemførelse ofte bagefter. Danmark vil bidrage til kapacitetsopbygning af nationale ogregionale institutioner, som har ansvaret for miljø- og klimaindsatserne, herunder styrke detuddannelsesmæssige samarbejde.En tættere overvågning af klimaforandringerne og bedre viden om de fremtidigeklimaforandringer er en forudsætning for at planlægge og gennemføre en effektivklimatilpasningsindsats. Danmark vil bidrage til at styrke varslings- og rådgivningskapaciteten ilandeneogtilatskabeforudsætningernefor,atlandbrugsproduktionognaturressourceanvendelse i partnerlandene tilpasses temperaturudsving og ændredenedbørsmønstre for at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne for de fattigste.Integreringen af klimahensynet vil være et væsentligt element i dansk udviklingspolitik.Klimaindsatsen skal balancere en række forskellige hensyn – herunder hensynet til, at defattigste udviklingslande kan tilpasse sig de allerede uundgåelige klimaforandringer oghensynet til at begrænse omfanget af klimaforandringerne gennem drivhusgasreduktions-indsatser.Bæredygtig forvaltning af naturressourcerVerdens naturressourcer skal forvaltes bæredygtigt. Danmark vil lægge særlig vægt påbæredygtig udnyttelse af jord-, vand- og skovressourcer, som både øger optaget af CO2,fremmer muligheden for klimatilpasning, sikrer vandforsyning og øger produktivitet ogfødevareforsyningssikkerhed.En af fremtidens centrale udfordringer vil være at skulle producere flere fødevarer til voksendebefolkninger og at producere mere biomasse til vedvarende energi. Det stiller krav til størrelandbrugsproduktion og en øget udnyttelse af denne samtidig med, at klimaforandringerneforstærker knapheden på vand og vanskeliggør vilkårene for landbruget i mange28

udviklingslande. Danmark vil bidrage til, at land- og vandressourcer forvaltes og udvikles, såvand udnyttes maksimalt, og drikkevandsforsyningen sikres, og så produktiviteten i land- ogskovbruget øges på en bæredygtig måde. Dette kan også begrænse drivhusgasudledningen fralandbrugsproduktion. Danmark vil arbejde for at styrke samarbejdet mellem udviklingslandeomkring forvaltning af delte vandressourcer, som kan give anledning til konflikt.En stor del af drivhusgasudledningerne stammer fra rydning af skov og fralandbrugsproduktion. Danmark vil bidrage til at vende den udvikling ved bl.a. at bidrage til atreducere afskovning og til at øge produktiviteten i landbruget. Danmark vil være med til atopbygge mekanismer og styrke national kapacitet, der modvirker rydning af skov og fremmernyplantning af skov. Vi vil bidrage til at bevare biodiversiteten i skove og være med til at sikre,at skovenes brugere inddrages i beslutninger om anvendelse af de indtægter, der opnåsgennem kompensationsordninger for bevarelse og udbygning af skov. Rettighederne for demillioner mennesker, der ernærer sig ved skov- og jordbrug, i mange tilfælde oprindelige folk,skal sikres. Det gælder særligt jord- og ejendomsrettighederne og retten til at blive hørt omændringer, der vedrører deres levevilkår.Fattige og marginaliserede menneskers rettigheder og stemme i forvaltning af miljø- ognaturressourcer skal styrkes. Det gælder på globalt, regionalt og lokalt niveau.Humanitære konsekvenser af naturkatastrofer skal afbødesDanmark vil begrænse de humanitære konsekvenser af naturkatastrofer. Udviklingslandenesmodstandskraft over for kortere og længerevarende naturkatastrofer skal opbygges.Katastrofeforebyggelse skal integreres i landenes nationale politiker og planer. Samtidig vilDanmark afhjælpe humanitære behov hos de berørte. Naturkatastrofer som tørke,oversvømmelse og storm kan blive hyppigere som følge af klimaforandringer og sætter mangesårbare samfund, især i kystområder, under pres. Høj befolkningstilvækst betyder samtidig, atflere mennesker bor på udsatte steder. Dermed rammer sådanne katastrofer hårdere.Katastroferne kan på få øjeblikke udradere resultaterne af mange års udvikling, eller de kanlangsomt nedbryde menneskers levevilkår.

Kapitel 8. Fra strategi til handlingDenne strategi præsenterer de centrale politiske prioriteter, værdier og principper for danskudviklingspolitik. Strategien udgør således den overordnede ramme for danskudviklingssamarbejde.Finansloven fastsætter årligt de økonomiske rammer for udviklingssamarbejdet. Det niveau forudviklingsbistanden, der fastlægges på finansloven, samt de involverede ministerierseksisterende økonomiske rammer vil finansiere udmøntningen af den nye strategi for danskudviklingspolitik, idet den enstrengede administration af udviklingsbistanden fastholdes iUdenrigsministeriet.Strategien vil blive udmøntet af Udenrigsministeriet i samarbejde med relevante ministerier ogandre partnere. Udmøntningen vil tage udgangspunkt i gældende tematiske strategier somf.eks. Civilsamfundsstrategien og eksisterende retningslinjer. Udmøntningen vil bliveunderstøttet af handlingsplaner for de enkelte prioritetsområder. Endvidere vil der værekonkret udmøntning af strategien i de enkelte partnerlande, i forhold til organisationer ogandre samarbejdspartnere og i forhold til valg af de konkrete udviklingspolitiske instrumenter.Vi vil følge udviklingen i partnerlande og organisationer tæt. Resultaterne af vores fællesindsatser skal måles. Der må ikke være tvivl om, hvad vi vil opnå og hvornår. I et gensidigtforpligtende samarbejde med partnerlande, organisationer og andre udviklingspartnere vil viopstille konkrete mål og følge fremgang, så vi kan se, hvilkeresultater, vi skaber, og tilpasse vores indsatser herefter. Vi vilCASE: MCC’sanvende eksisterende anerkendte indikatorer og om nødvendigtarbejde medindikatorervære med til at udvikle nye. Et første skridt vil være at etablere etnyt internationalt orienteret forskningsprogram, der bl.a. skal forskei måling og dokumentation af resultater af udviklingssamarbejdet.Kommunikationen om resultaterne af det internationaleudviklingsrelaterede problematikker vil blive styrket.udviklingssamarbejdeogom