Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del Bilag 133
Offentligt
Europaudvalget, Udenrigsudvalget, Skatteudvalget og UdenrigspolitiskNævnEU-konsulenten
Til:Dato:
Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere3. marts 2010
EU-Domstolen fastslår, at produkter fra de israelske besatte områder påVestbredden ikke kan undtages EU-told på linje med israelske og palæ-stinensiske produkter
Sammenfatning1EU-Domstolen har den 25. februar 2010 afsagt en dom , som slår fast,at produkter, som er produceret på de israelske besatte områder påVestbredden, ikke er omfattet af EU’s associeringsaftale med Israel.Dermed kanprodukter fra besatte områder ikke nyde toldfritagelseved import til EU.Domstolen anfører, at det er de israelske myndigheders forpligtelse atfremstille den tilstrækkelige dokumentation for at afgøre varernes reel-le oprindelsessted.Modtager den EU-landets toldmyndighed ikketilstrækkelige informationer fra de israelske myndigheder er denikke forpligtede til at give toldfordele ved import af varerne.
1
Sag C-386/08 “Brita GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Hafen”
1/3
Sagernes faktiske omstændighederSagen vedrører den tyske virksomhed,Brita GmbH,som importerer soda-vandsmaskiner og tilbehør hertil. Produkterne er fremstillet af det israelskeselskab SodaClub Ltd, der erbeliggende i Mishor Adumin på Vestbred-den.I 2002 ansøgte Brita GmbH om toldpræferencer i henhold til associeringsafta-len EF-Israel. De tyske toldmyndigheder gav en midlertidig bevilling, menindledte efterfølgende en kontrol og adspurgte de israelske myndigheder omdokumentation for varernes oprindelsessted og eksplicit om de kom fra besat-te områder. Svarer var, at produkterne var israelske. Men de tyske myndighe-der modtog aldrig svar på om produkterne stammede fra besatte områder.De tyske myndighederafslog herefter bevillingen om toldfrihed.Efter enafvist klage indbragte Brita GmbH sagen for Finanzgericht Hamburg, som harforelagt den for EU-Domstolen.
Hvilke regler drejede sagerne sig om?Sagen drejer sig omassocieringsaftalen EF-Israel,som trådte i kraft den 1.juni 2000. Aftalen giver bl.a. toldfritagelse til israelske produkter, der eksporte-res til EU (som dokumentation for oprindelsen udstedes varecertifikat EUR.1).Indførelseslandets (i denne sag Tyskland) myndigheder kan dog kræve certi-fikatet kontrolleret ved stikprøver eller begrundet tvivl. Kontrollen gennemfø-res af udførelseslandet (i dette tilfælde Israel). Er svaret ikke modtaget indenti måneder, kan indførelseslandets myndigheder afslå at give toldfordelene.EU har også indgåetassocieringsaftalen EF-PLO,som giver toldfordele tilpalæstinensiske varer fra Vestbredden eller Gazastriben.
Dommenes præmisser
Ingen toldfordele til produkter fra besatte områderDomstolen fastslår først, at produkter fra besatte områder ikke er omfattet afassocieringsaftalen EF-Israel. Domstolens argument er, at hvis man tildelteIsraelske toldmyndigheder kompetence for varer fra besatte områder,”villedet svare til at pålægge de palæstinensiske toldmyndigheder en forpligtelse tilikke at udøve de beføjelser, som de ikke desto mindre er tillagt”i associe-
2/3
ringsaftalen EF-PLO(præmis 52).Dermed ville fortolkningen være imod detfolkeretlige princip om, at traktater ikke kan skabe forpligtelser eller rettighe-der for tredjelande (Wienerkonventionens artikel 34).Domstolen konkluderer således, at EU-landets toldmyndigheder er berettigettil at afslå toldfordele til varer fra besatte områder, fordi de”ikke kan foretageen kvalifikation, idet de lader spørgsmålet stå åbent, […] om oprindelsesbevi-set skal hidrøre fra de israelske eller palæstinensiske myndigheder.”(præmis58)EU-toldmyndigheder er ikke bundet af utilstrækkelige israelske svarDomstolen afslutter med at slå fast, at de tyske myndigheder ikke er bundet afsvaret fra de israelske myndigheder om varernes israelske oprindelse. Detskyldes, atde israelske myndigheder aldrig svarede på den tyske hen-vendelse,som eksplicit spurgte til om varerne var produceret i de israelskebosættelser i Vestbredden, Gazastriben, Østjerusalem og Golanhøjderne.
Med venlig hilsen
Anders Nymark (3638)
3/3
