URU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 100: Henvendelse af 19. januar 2010 fra Dansk Røde Kors om medmenneskelighed i udviklingspolitikken

En udviklingspolitik baseret påmedmenneskelighedDanmarks nye udviklingsstrategi bør bygge på medmenne-skelighed. Udviklingsbistand og nødhjælp skal være uegen-nyttig. I en globaliseret verden har konflikter og problemeri syd konsekvenser for landene i nord. Men vi skal modståfristelsen til at lade egne problemer være udgangspunktetfor udviklingsindsatsen. Danmark skal i stedet i kraft af vo-res rigdom og historie gå foran i den internationale kamp forat bekæmpe fattigdom. Det gøres ved at basere udviklings-strategien på medmenneskelighed og rette hjælpen modverdens mest sårbare.Dansk Røde Kors mener:•Fasthold fokus på sundhed og socialesikkehedsnet•Afhjælp humanitære konsekvenser afklimaforandringer•Få hjælpen frem til de mest sårbare•Mere støtte til skrøbelige stater og situationer

De sårbare er de grupper, som er særligt udsatte, og som har mest brug for hjælp. Det kan være hele befolkninger,lokalsamfund, minoriteter eller individer, som har færre ressourcer end andre til at stå imod fattigdom, epidemier,katastrofer, diskrimination, sygdom med videre. Sårbare kan både være mænd, kvinder og børn, og det er dem, dendanske udviklings- og nødhjælp bør rettes mod.

Sygdom og dårlig helbredstilstand afholderbefolkninger i store dele af verden fra at yde enindsats og bidrage til øget produktivitet i detsamfund, de er en del af. Det skaber en ond cir-kel, hvor sygdom medfører fattigdom, der igenforanlediger dårligere helbredstilstand.Allerede nu ved vi, at verden ikke når 2015-målene. Treud af de otte mål handler om at forbedre sundhedsvil-kår. Specielt er situationen bekymrende i Afrikas landesyd for Sahara. Danmark kan kun bidrage til opfyldelseaf 2015-målene gennem et vedvarende engagement isundhedssektoren.Udviklingslandene står over for nye sundhedsproblemersom fx stigende urbanisering, klimaændringer, livs-stilssygdomme og trafikulykker. Samtidig dør børn og

Vækst i den private sektor i udviklingslandene er enforudsætning for udryddelse af fattigdom. Men privat-økonomisk vækst alene vil ikke garantere nødvendigesundhedstilbud til de fattigste. Sundhedssystemer måogså i udviklingslandene sikres af den offentlige sektor.De nuværende sundhedssystemer er i dag så dårligeeller ikke-fungerende, at de er en direkte hindring forøkonomisk vækst.Nøgletal om sundhed• En landbrugsfamilies produktivitet falder med 60pct., når et enkelt familiemedlem er HIV-smittet.• I 2007 levede 33 millioner mennesker med HIV, og2 millioner døde af HIV-relaterede årsager.• I 2008 døde 8,8 millioner børn under 5 år af un-derernæring og sygdomme, der kan forebygges,f.eks. diarré. Det svarer til ét barn hver 3,5 sekund.

Danmark bør…i sin fremtidige udviklingsstrategi sikre, at privatsektor-drevet økonomisk vækst følges op med offentlige sund-hedstilbud. Det betyder, at:• En fattigdomsorienteret vækst bør omfatte direktestøtte til sundhedsfremme som en del af et socialtsikkerhedsnet for de mest sårbare i de fattige lande.• Danmark skal bruge sin erfaring med at opbyggesundhedssystemer i udviklingslandene. Vi skal ihøjere grad bringe vores kompetencer og evner tilat skabe et velfærdssamfund i spil og opbygge denødvendige strukturer til at tilbyde sundhedsfremmetil de fattigste.• Danmark bør fokusere på ligestilling og kvinders re-produktive rettigheder, hvilket indebærer støtte til ettilgængeligt sundhedssystem for alle kvinder; bådegravide, mødre og dem, der ikke ønsker (flere) børn.

Samtidig forventes udbredelsen af malaria og andretropiske sygdomme at sprede sig til nye områder, ogdet bliver vanskeligere at bekæmpe diarré på grund afdårligere adgang til rent vand.Udviklingslande kan sjældent håndtere de mangeproblemer, som følger efter større katastrofer. Uansetom katastrofen er menneskeskabt eller naturbetinget,vil hverken den offentlige eller private sektor i fattige ogskrøbelige stater kunne sikre befolkningen den nødven-dige hjælp. Årtiers udviklingsindsats risikerer at bliveundermineret.

Nøgletal om klima• Antallet af vejrbetingede katastrofer er stegetmarkant; fra 200-250 om året i årene 1987-1997til omtrent det dobbelte siden år 2000.• Over 260 millioner mennesker var berørt af klima-katastrofer i 2000-2004; af disse lever 98 pct. iudviklingslande.• I gennemsnit vil 1 ud af hver 19 personer i udvik-lingslandene blive ramt af en klimakatastrofe. ForOECD-landene er dette tal 1 ud af hver 50.• Siden 2001 har UNFCCC’s klimafond på 615mio. kr., som skulle hjælpe de 49 mindst udvikle-de lande med tilpasning til akutte problemer somfølge af klimaforandringer, iværksat ét projekt.

Danmark skal hjælpe de fattige og sårbaremed at tilpasse sig klimaforandringerne. Det ernemlig verdens fattigste, der rammes først oghårdest af de ændringer, som klimaforandring-erne fører med sig. De eksisterende tilpas-ningsaktiviteter fra staters og FN’s side er ikketilfredsstillende.Klimaforandringer er en væsentlig årsag til dramatiskestigninger i antallet af naturkatastrofer, i katastrofernesomfang og i forhold til, hvor katastrofer rammer. Derforekommer flere og mere langstrakte tørker, voldsom-mere cykloner og flere oversvømmelser end tidligere.Og katastroferne rammer nye steder, hvor de ikketidligere forekom.I forhandlingerne om klimaforandringerne skelnesmellem forebyggelse (mitigation) og tilpasning (adapta-tion). Forebyggelse sigter mod nedbringelse af CO2-udledning på sigt, mens tilpasning afhjælper alle deskader, som allerede sker for verdens sårbare. Der hari over 8 år eksisteret en tilpasningsfond, men indtil nuhar regeringerne og FN-systemet ikke brugt midlernetilfredsstillende.

Danmark bør…afhjælpe humanitære konsekvenser af klimaforan-dringer ved at øge sin støtte til klimatilpasning. Detbetyder, at:• Danmark går foran og følger op på COP15-løfternemed ekstra (additionelle) midler til tilpasning. Der erbrug for ekstramidler til verdens fattigste, som ram-mes hårdest af de tiltagende klimaforandringer. Deneksisterende udviklingsbistand må ikke omdefinerestil ”klimabistand”, da det vil standse andre nødven-dige udviklingsindsatser.• Danmark støtter tilpasningsaktiviteter, der mindskersårbarheden hos berørte lokalsamfund og styrkerderes evne til at modstå de nye udfordringer, somet mere foranderligt klima giver. Dette kan gøresved katastrofeforebyggelse med metoder, der tagerhøjde for de katastrofer, som lokalsamfundeneendnu ikke kender til.• Danmark satser på, at civilsamfundsorganisationerspiller en central rolle i klimabistanden. Civilsam-fundet repræsenterer en lokal implementeringska-pacitet, som er nødvendig for at omsætte midler tilklimatilpasning til reelle forbedringer her og nu forde mennesker, hvis livsgrundlag allerede trues afklimaforandringer.

Klimaforandringerne forventes at føre til nye konflikter.De vil bl.a. handle om sparsomme vandressourcer, somtvinger folk til at migrere til nye områder, om oversvøm-melser eller om land, som forsvinder i havet. Klimafor-andringer medvirker således til dårlig fødevaresikker-hed, overbefolkning af byerne og spændinger mellembefolkningsgrupper over adgangen til landbrugsjord ogvandforsyning.

De humanitære organisationer har det senesteårti mistet adgang til at hjælpe de svageste be-folkningsgrupper i verden. En stigende sammen-blanding af humanitære, politiske og militæreaktiviteter betyder, at områder bliver lukket forhjælp.Dansk Røde Kors oplever, at princippet om neutrale oguafhængige nødhjælpsindsatser er under pres. Siden2001 er midler til nødhjælp og udvikling i stigende gradblevet øremærket til at sikre stabilitet og sikkerhedi områder af særlig politisk interesse for regeringer.Samtidig bliver mere nødhjælp kanaliseret via militærestyrker. Nødhjælp leveret af militære eller krigendeparter kan per definition ikke være neutral. Derimodmedfører denne form for hjælp en række dilemmaer formodtagerne af hjælpen. Den større sammenhæng mel-lem sikkerhedspolitik og nødhjælp hjælper ikke de mestsårbare og skaber ikke bedre sikkerhed.Risikoen ved at humanitær hjælp politiseres og militarisereser samtidig, at civilbefolkningens anerkendelse af humani-tære organisationer mindskes. Organisationerne bliver setsom en forlænget arm i en politisk dagsorden. Og dervedmindskes det såkaldte humanitære rum, der dækker overdet at have adgang til et område, kunne vurdere humani-tære behov, føre dialog med modtagerne samt distribuereog evaluere hjælpen.Nøgletal om det humanitære rum• I Forsvarsforliget 2010-14 øges genopbyg-ningspuljen for danske styrker. Udenrigsmini-steriet målretter 65 mio. kr. årligt inden for ram-merne af udviklingsbistanden til understøttelseaf bredere stabiliseringsindsatser.• 260 hjælpearbejdere er blevet slået ihjel, an-grebet eller kidnappet i 2008. I 2003 var tallet143.• Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC)oplever færre angreb end andre humanitæreorganisationer i Afghanistan, hvilket tilskrivesden konsekvente anvendelse af principperneom neutralitet, uafhængighed og upartiskhed.

humanitære rum, hvor civile organisationer har adgang til atlevere neutral og uafhængig hjælp til de mest sårbare. Detbetyder bl.a. at:• Danmark skal sikre den nødvendige adskillelse af dehumanitære og de militære aktiviteter og sikre, at koordi-nering af humanitære indsatser sker under civile rammermed henblik på at imødekomme rene humanitære behov.• Danmark bør anvende civile partnere til at udøve huma-nitære aktiviteter og militæret til at udføre sikkerheds- ogbeskyttelsesopgaver. Militæret har en vigtig beskyttelses-,sikkerheds- og stabiliseringsopgave at løse, men bør isituationer, hvor det er part i en konflikt, så vidt muligtundgå at deltage i nødhjælps- og udviklingsaktiviteter.• Danmark skal arbejde aktivt for, at civilsamfundsorgani-sationer kan arbejde uafhængigt af politiske interesser ogderved sikre, at hjælpen kommer frem til de rigtige udenat bringe hjælpearbejdere i fare.• Danmark bør styrke Den Internationale Røde Kors’ Ko-mité (ICRC), som med mandat i Genève-konventionernehjælper neutralt, uafhængigt og upartisk i situationer medvoldelig eller væbnet konflikt.Herudover anbefaler Dansk Røde Kors, at:• Danmark, som nævnt i den humanitære strategi, børrespektere retningslinierne i Oslo Guidelines og The Useof Military and Civil Defence Assets To Support UnitedNations Humanitarian Activities in Complex EmergenciesGuidelines, der beskriver brugen af militær i forbindelsemed humanitære aktioner som sidste udvej.• Danmark bør efterleve den Europæiske Konsensus omHumanitær Hjælp, der understreger, at humanitær hjælpikke skal ses som et middel i krig eller et redskab til atbekæmpe terrorisme, men udelukkende gives neutralt ogsom hjælp til de mest sårbare.

Mere støtte til skrøbeligestater og situationerEn stor del af befolkningerne i 3. verdenslandeer fanget i fattigdom i skrøbelige stater uden enregering, der er i stand til at levere basale socialeydelser. Selvom det ofte er en udfordring at leverebistand i sådanne situationer, så bør Danmark øgefokus på hjælp til skrøbelige stater og ikke blotfokusere på de velfungerende lande.

Skrøbelige stater og situationer er karakteriseret af konflikt,dårlig regeringsførelse, fravær af et retsvæsen, migration ogflugt. Det er her de fattigste og mest sårbare befinder sig, ogderfor også her bekæmpelsen af fattigdom er mest påkræ-vet. Desværre er det også de steder, hvor det er sværestat nå frem pga. fraværet af en pålidelig regeringspartner oginfrastruktur. Et manglende bankvæsen og manglende trans-parente forvaltninger betyder, at bistanden ofte er forbundetmed en stor finansiel risiko.

lem et lands befolkning og dets indbyggere, og det styrkerdemokrati og fattigdomsbekæmpelse i samfundet.Danmark bør…i sin fremtidige udviklingsstrategi prioritere at nå de mestsårbare i skrøbelige stater og situationer med udviklings-og nødhjælp. Det betyder, at:• Danmark skal være de svære steder og hjælpe desårbare, som ingen andre hjælper. Det kan indebæreen finansiel risiko. Denne risiko skal bæres kollektivtmellem staterne, og det kræver, at Danmark er villig tilat dele risikoen med den implementerende partner.• Danmark bør sigte mod et mål om i sig selv at op-bygge et stærkt lokalt civilsamfund i skrøbelige staterog situationer, hvor frivillige kan engagere sig i socialtarbejde.• Danmark bør i høj grad kanalisere sin støtte til skrøbe-lige stater og situationer gennem internationale og na-tionale civilsamfundsorganisationer. Civilsamfundsorga-nisationerne kan nå de sårbare grupper ved at arbejdeudenom magthavere og vil i mange tilfælde være deeneste, der kan levere basale sociale ydelser.

Men på trods af store udfordringer skal Danmark prioriterebistanden til de skrøbelige stater højere og planlæggestøtten mere langsigtet. Bistanden i dag er i høj gradfokuseret på de såkaldte ”donor darlings”, en lille grupperelativt velfungerende lande, som i de senere år har øgetderes institutionelle kapacitet til at bekæmpe fattigdom.Denne positive udvikling skal ikke sættes over styr, menskal ses i forhold til de skrøbelige stater, som rummer enstørre og mere udbredt fattigdom.Udover at de mest sårbare ofte befinder sig i skrøbeligestater, har sociale ydelser i skrøbelige situationer en di-rekte stabiliserende og konfliktforebyggende effekt.Et stærkt civilsamfund sikrer en nødvendig balance mel-

Dette er Dansk Røde Kors’ bidrag til Danmarks nye udviklingsstrategi.Foruden dette notat står Dansk Røde Korsogså bag ”Syv notater om Danmarks ny udviklingspolitik” sammen med i alt 18 organisationer i NGO-forum.Vi mener desuden, at den nye udviklingsstrategi bør bekræfte og styrke den eksisterende civilsamfundsstrategi (2008) og denhumanitære strategi (2009) i årene fremover:- Den danske målsætning i civilsamfundsstrategien om ”et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene”skal følges op med øget dansk støtte til civilsamfundsorganisationerne – i det mindste en stigning som matcher den generellestigning i dansk udviklingsbistand gennem årene.- Den danske målsætning i den humanitære strategi om ”at redde og beskytte liv, lindre lidelser og værne om civiles værdighed ogrettigheder under kriser” skal følges op ved, at Danmark markerer sig gennem større bidrag og som en stærkere international aktørpå den humanitære scene.

Røde Kors-bevægelsenICRC - Den Internationale Røde Kors KomitéICRC er Genève-konventionernes beskytter og påser, at de humanitære regler overholdes. ICRC har f.eks. mandat til påegen hånd at yde humanitær hjælp i krigsområder. ICRC blev stiftet i 1863.ForbundetDet Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber er en paraplyorganisation for 186 nationale RødeKors-selskaber. Forbundet og ICRC arbejder sammen fx i forbindelse med katastrofer og udviklingshjælp.Dansk Røde Kors og 185 søsterselskaberSelskaberne arbejder nationalt og internationalt. Dansk Røde Kors bruger årligt ca. 300 mio. kr. i udviklingslandene påf.eks. katastrofehjælp og sundhedsfremme.