PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10, Det Udenrigspolitiske Nævn 2009-10
Rådsmøde 3011+3012 - Almindelige anl. Bilag 1, UPN Alm.del Bilag 83
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 28. april 2010

Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

den 10.-11. maj 2010

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010 ....................................................... 2

2. Etablering af den fælles udenrigstjeneste ................................................................................. 4

3. Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af Borgerinitiativet ............................. 9

4. Somalia ...................................................................................................................................... 12

5. Gennemgangskonference for ikke-spredningstraktaten (NPT) 2010 ...................................... 14

6. Forberedelse af EU/Rusland-topmøde.................................................................................... 16

7. (Evt.) Iran ................................................................................................................................. 18

8. Strategiske partnere, herunder Kina ......................................................................................... 21

9. EU-Sydkorea rammeaftale og frihandelsaftale ....................................................................... 23

10. Situationen i Haiti .................................................................................................................. 26

11. Orienteringsdebat om MDG’erne (2015-målene) .................................................................. 28

12. Fødevaresikkerhed i udviklingslandene ................................................................................ 30

13. EU’s rolle vedr. global sundhed ............................................................................................. 32

14. Lige muligheder for kvinder og mænd .................................................................................. 34

15. EPA-udviklingsprogrammet PAPED .................................................................................... 36

16. EU’s humanitære fødevarebistand ........................................................................................ 38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010

Udkast til kommenteret dagsorden

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Den kommenterede dagsorden forud for mødet i Det Europæiske Råd den 17. juni foreligger endnu ikke. I lyset

af tidligere tilkendegivelser ventes mødets hovedpunkter at være Europa 2020 samt den økonomiske og finansiel-

le situation. Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 17. juni 2010 er et ordinært møde. DER-formanden van

Rompuy har lagt op til, at mødet afholdes på én dag den 17. juni og ikke to dage, som ellers er

normen. Mødet forventes at vare fra 10.30-18.00, eventuelt efterfulgt af en middag. I henhold

til gældende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.

5. Formål og indhold

Et af hovedemnerne for Det Europæiske Råd den 17. juni vil igen være Europa 2020-

strategien, som forventes endelig vedtaget på DER-mødet. Herudover forventes, at Det Euro-

pæiske Råd blandt andet vil vedtage de nye integrerede retningslinjer. Der forventes endvidere

en første drøftelse af de nationale mål.

Den økonomiske og finansielle situation forventes også bragt op, herunder med fokus på status

for exit-strategier, Grækenland samt eventuelt en generel diskussion om styrket økonomisk ko-

ordination. Endvidere ventes man også på Det Europæiske Råd den 17. juni at forberede G20-

mødet i Toronto den 26.-27. juni, hvor DER-formanden van Rompuy forudses at deltage.

Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.

Den kommenterede dagsorden ventes præsenteret i Coreper forud for mødet i Rådet for al-

mindelige anliggender den 10. maj 2010. Herefter vil der som vanligt blive udarbejdet et udkast

til konklusionstekst for DER, der vil blive drøftet inden topmødet på det næstkommende Råd

(almindelige anliggender) den 14. juni 2010.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Det første udkast til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 17. juni 2010

foreligger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden indebærer ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af kon-

krete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser.

Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Udkast til kommenteret dagsorden foreligger endnu ikke. Regeringen ventes at tage formandens

orientering om udkastet til kommenteret dagsorden til efterretning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes hold-

ninger ikke på nuværende tidspunkt.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Etablering af den fælles udenrigstjeneste

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 26.-27.

april 2010. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Udenrigsrepræsentant Catherine Ashton har fremlagt forslag til etablering af den fælles udenrigstjeneste som en

separat tjeneste mellem Rådssekretariatet og Kommissionen. Tjenesten vil blive sat sammen af eksisterende tjene-

stegrene i Rådssekretariatet og Kommissionen, mens der også vil være mulighed for udsendelse af personale fra

medlemsstaternes diplomatiske tjenester.

Rådet nåede i kredsen af udenrigsministre til enighed om forslaget på mødet den 26. april. Der ventes nu et for-

handlingsforløb med Europa-Parlamentet, som formelt skal høres om forslaget og hvis medvirken kræves til

fastlæggelsen af en række nødvendige følgeretsakter. På Rådsmødet den 10.-11. maj ventes formandskabet at

give en status for forhandlingerne med Europa-Parlamentet ligesom udviklingsministrene ventes at have en drøf-

telse fokuseret på, hvad etableringen af den fælles udenrigstjeneste vil betyde for håndteringen af EU’s udvik-

lingspolitik.

Fra dansk side søges det aktivt at bidrage til en konstruktiv etableringsproces for den fælles udenrigstjeneste,

ligesom der arbejdes for, at de nye instrumenter og muligheder i Lissabon-traktaten bringes til aktiv anvendelse

med henblik på at styrke Europas gennemslagskraft. På den baggrund støttes en snarlig vedtagelse af forslaget

om etablering af den fælles udenrigstjeneste.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens art. 27, stk. 3 (TEU), skal udenrigsrepræsentanten fremsætte forslag

til etablering af den fælles udenrigstjeneste. Forslaget skal vedtages med enstemmighed i Rådet

efter høring af Europa-Parlamentet og med samtykke fra Kommissionen. Der vil derudover

være behov for at tilpasse en række øvrige retsakter, særligt vedr. budget og personale. På disse

områder kræves fuld medvirken fra Europa-Parlamentet.

Det fremgår af en erklæring til Lissabon-traktaten, at det forberedende arbejde med etablerin-

gen af den fælles udenrigstjeneste skal igangsættes umiddelbart efter underskrivelsen af trakta-

ten. På den baggrund godkendte Det Europæiske Råd den 29. oktober 2009 en rapport fra det

svenske formandskab med en række anbefalinger til etableringen af tjenesten. Samtidig vedtog

Europa-Parlamentet en betænkning om den fælles udenrigstjeneste med anbefaling om en tæt-

tere tilknytning til Kommissionen.

Catherine Ashton blev den 19. november 2009 af Det Europæiske Råd designeret som uden-

rigsrepræsentant, men kunne først optage hendes fulde ansvar som også viceformand i Kom-

missionen med tiltrædelsen af den samlede Kommission den 10. februar 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På opfordring fra Ashton stillede den danske regering ultimo februar sin hidtidige EU-

ambassadør Poul Skytte Christoffersen til rådighed som hendes særlige rådgiver for etablerin-

gen af den fælles udenrigstjeneste.

Udenrigsrepræsentanten fremsatte derefter den 25. marts 2010 forslag om etableringen af tjene-

sten. Samtidig har Kommissionen fremsat forslag om konsekvensændringer i hhv. finansfor-

ordningen og personalestatutten.

Rådet, Kommissionen og Udenrigsrepræsentanten nåede på rådsmødet (almindelige anliggen-

der) 26. april 2010 til politisk enighed om forslaget til etablering af den fælles udenrigstjeneste.

Herefter venter et forhandlingsforløb med Europa-Parlamentet, som formelt skal høres om

forslaget og hvis medvirken kræves til fastlæggelsen af en række nødvendige følgeretsakter.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i Lissabon-traktatens art. 27, stk. 3 (TEU), hvoraf det fremgår, at uden-

rigsrepræsentanten skal fremsætte forslag til etablering af den fælles udenrigstjeneste. Forslaget

skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og med samtykke

fra Kommissionen.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formandskabet ventes på rådsmødet at give en status på forhandlingerne med Europa-

Parlamentet. Udviklingsministrene ventes at have en drøftelse fokuseret på, hvad etableringen

af den fælles udenrigstjeneste vil betyde for håndteringen af EU’s udviklingspolitik.

Det fremgår af forslaget, at den fælles udenrigstjeneste skal have sit hovedkontor i Bruxelles og

være et funktionelt selvstændigt organ separat fra såvel Kommissionen som Rådssekretariatet.

Den fælles udenrigstjeneste skal fungere under ledelse af udenrigsrepræsentanten og støtte den-

ne i alle dens funktioner, dvs. i gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, i

varetagelsen af formandskabet for Udenrigsrådet, samt i varetagelsen af udenrigsrepræsentan-

tens rolle som viceformand i Kommissionen med særligt ansvar for Unionens eksterne relatio-

ner og for koordinering af andre aspekter af EU’s eksterne politikker. Den fælles udenrigstjene-

ste skal tillige bistå Kommissionsformanden, Kommissionen og formanden for Det Europæi-

ske Råd.

Den fælles udenrigstjeneste skal arbejde sammen med medlemsstaternes diplomatiske tjenester

samt Rådssekretariatet og Kommissionen for at sikre sammenhæng mellem de forskellige om-

råder af Unionens eksterne politikker.

Det fremgår også af forslaget, at den fælles udenrigstjeneste skal ledes af en generalsekretær og

to vice-generalsekretærer. Tjenesten skal bestå af et antal geografiske og horisontale generaldi-

rektorater samt et antal stabsfunktioner for blandt andet juridiske og inter-institutionelle anlig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gender. De eksisterende enheder i Rådssekretariatet for krisestyring – dvs. den samlede plan-

lægningsenhed, den civile kapacitetsenhed, militærstaben og situationscentret – skal indgå i den

fælles udenrigstjeneste med direkte reference til udenrigsrepræsentanten. Den fælles udenrigs-

tjeneste vil i øvrigt blive sammensat af en række eksisterende udenrigspolitiske enheder i Bru-

xelles, herunder primært de respektive generaldirektorater for udenrigsanliggender i hhv.

Kommissionen og Rådssekretariatet. Der forudses tilknyttet en liste over disse enheder til den

endelige rådsafgørelse.

Udenrigsrepræsentanten skal udpege den faste formand for komitéen for politiske og sikker-

hedspolitiske spørgsmål (PSC) blandt medarbejderne i den fælles udenrigstjeneste, samt for de

øvrige arbejdsgrupper under Rådet, der forventes at overgå til fast formandskab, herunder de

geografiske arbejdsgrupper og en række horisontale arbejdsgrupper.

Udover de centrale enheder i Bruxelles vil den fælles udenrigstjeneste bestå af Unionens eksi-

sterende delegationer i tredjelande og ved internationale organisationer. EU-delegationerne vil

skulle ledes af en delegationschef under udenrigsrepræsentantens autoritet. Delegationschefen

skal sikre sammenhæng i alle dele af EU-delegationens arbejde og skal modtage instruktioner

fra udenrigsrepræsentanten. Inden for områder hvor Kommissionen er tildelt særlige beføjelser

ifølge traktaten – og det vil primært sige inden for forvaltning af de operationelle budgetter – vil

Kommissionen også kunne sende instruktioner til delegationerne. EU-delegationerne vil skulle

arbejde sammen med medlemsstaternes repræsentationer, og delegationerne forudses at kunne

støtte medlemsstaterne i deres konsulære bistand til borgerne efter anmodning fra medlemssta-

terne.

Den fælles udenrigstjeneste skal bestå af personale fra institutionerne og fra medlemsstaternes

diplomatiske tjenester. Sidstnævnte vil få status af midlertidige agenter, men alle medarbejdere

vil blive behandlet på lige fod. Udenrigsrepræsentanten vil have ansættelsesmyndigheden, mens

der skal sammensættes en ansættelseskomité med deltagere fra de to institutioner og medlems-

staterne. Alle ansættelser skal baseres på kvalifikationer ud fra den bredest mulige geografiske

base. Der vil være lige adgang for alle typer medarbejdere til alle stillinger i tjenesten. Personalet

i tjenesten skal omfatte en meningsfuld tilstedeværelse af statsborgere fra alle medlemslande.

Når tjenesten er fuldt etableret skal mindst en tredjedel af personalet komme fra medlemssta-

terne. Der skal fastlægges regler for mobilitet internt i tjenesten og i forhold til tilbagevending

til de afsendende tjenester.

Udenrigsrepræsentanten skal være ansvarlig for FUSP-budgettet, dele af stabilitetsinstrumentet,

instrumentet for samarbejde med de industrialiserede lande, public diplomacy og valgobservati-

onsmissioner. Kommissionen vil dog være ansvarlig for deres tekniske implementering. Den

enhed, som vil skulle udføre implementeringen vil blive placeret fysisk indenfor den fælles

udenrigstjeneste.

Den fælles udenrigstjeneste skal desuden bidrage til programmeringen for alle de eksterne in-

strumenter, dvs. udviklingsinstrumentet, den europæiske udviklingsfond, menneskerettigheds-

instrumentet, naboskabsinstrumentet og instrumentet for nukleart samarbejde. Den fælles

udenrigstjeneste skal her have særligt ansvar for at forberede Kommissionens beslutninger

vedr. den strategiske og flerårige programmering, inkl. den regionale landeallokering, lande- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regionalstrategier samt nationale og regionale indikative programmer, der skal fremlægges for

Kommissionens kollegium i fællesskab af udenrigsrepræsentanten og den relevante kommissær.

Inden for alle disse skridt skal arbejdet foregå i tæt samarbejde med Kommissionens tjeneste-

grene og under direkte opsyn af den relevante kommissær, dvs. udviklingskommissæren fsva.

udviklingsinstrumentet og udviklingsfonden, samt naboskabskommissæren fsva. naboskabsin-

strumentet.

Den fælles udenrigstjeneste skal underlægges reglerne for aktindsigt i forordning 1049/2001.

Udenrigsrepræsentanten skal fremlægge en rapport om etableringen af den fælles udenrigstjene-

ste i 2012, mens Rådet på forslag fra udenrigsrepræsentanten skal gennemgå rådsafgørelsen se-

nest i 2014. Udenrigsrepræsentanten skal desuden fremlægge årlige rapporter om sammensæt-

ningen af personalet i den fælles udenrigstjeneste.

Afgørelsen træder i kraft samme dag som dens vedtagelse; dog således at de elementer, som

kræver vedtagelse af følgeretsakterne vedr. ændringer af hhv. personalestatutten, finansforord-

ningen og budgettet først træder i kraft samtidig med disse ændringers ikrafttræden.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres om forslaget til etablering af den fælles udenrigstjeneste. Der

forventes at foreligge en udtalelse i løbet af første halvår 2010.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelses-

niveauet.

Det fremgår af forslaget, at udenrigsrepræsentanten senest en måned efter afgørelsens vedtagel-

se skal fremlægge et skøn over indtægter og udgifter for den fælles udenrigstjeneste, inkl. en

etableringsplan med henblik på, at Kommissionen kan opstille et budget for tjenesten.

Etableringen af den fælles udenrigstjeneste skal basere sig på omkostningseffektivitet med bud-

getneutralitet som mål. Med henblik herpå ventes der at blive tale om en gradvis opbygning,

ligesom at alle muligheder for rationaliseringer bør udnyttes. For at sikre passende tilstedeværel-

se af personale fra medlemsstaterne – udover de eksisterende stillinger, der ventes overflyttet til

den fælles udenrigstjeneste fra Kommissionen og rådssekretariatet – skal der sikres stillinger via

omformning af eksisterende midlertidige stillinger i Kommissionen og Rådssekretariatet samt

via naturlig afgang og på anden vis. Derudover vil der blive behov for et begrænset antal yderli-

gere stillinger til midlertidigt ansatte fra medlemsstaterne, som vil skulle finansieres inden for

rammerne af de nuværende finansielle perspektiver.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side støttes, at EU kommer til at spille en større rolle på verdensscenen. Som del her-

af søges det fra dansk side aktivt at bidrage til en konstruktiv etableringsproces for den fælles

udenrigstjeneste, ligesom der arbejdes for, at de nye instrumenter og muligheder i Lissabon-

traktaten bringes til aktiv anvendelse med henblik på at styrke Europas gennemslagskraft.

På den baggrund ser man fra dansk side frem til at modtage en status fra formandskabet om

fremdrift i forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Fra dansk side er der tilfredshed med, at

der i Rådet er opnået enighed om et forslag, som sikrer, at der fortsat vil være tale om en stærk

udviklingskommissær samtidig med at den fælles udenrigstjeneste kan sikre bedre mulighed for

at opnå større sammenhæng mellem EU’s forskellige politikområder.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed om, at etableringen af den fælles udenrigstjeneste bør vedtages snarest

muligt med henblik på en styrkelse af EU’s globale rolle.

Der ventes endvidere bred støtte til formandskabets håndtering af forhandlingerne med Euro-

pa-Parlamentet samt også bred støtte til forslaget i kredsen af udviklingsministre, herunder til

perspektivet om en fortsat stærk udviklingskommissær.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til etablering af den fælles udenrigstjeneste har været forelagt Folketingets Europaud-

valg til forhandlingsoplæg i forbindelse med rådsmødet for almindelige anliggender og uden-

rigsanliggender den 26. april 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af Borgerinitiativet

KOM (2010) 0119

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 26.-27.

april 2010. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionens forslag til forordning om Borgerinitiativet blev fremlagt den 31. marts 2010. Kommissionen

foreslår, at en tredjedel af medlemsstaterne er tilstrækkeligt til at udgøre et betydeligt antal medlemslande. Vedr.

antallet af underskrifter pr. medlemsstat foreslås en proportionel tilgang ud fra fordelingen af pladser i Europa-

Parlamentet. Kommissionen vil etablere et system til registrering af borgerinitiativer, hvor Kommissionen samtidig

forpligtes til at give sit syn på, om et forslag falder inden for Kommissionens beføjelser, når en tredjedel af kravene

er opfyldt (300.000 underskrifter i min. tre lande). Ved registreringen af initiativer skal initiativtageren samti-

dig fremlægge oplysninger om evt. finansiering. Medlemsstaterne forpligtes til inden for tre måneder at verificere

underskrifterne i henhold til det enkelte lands praksis. Der indskrives en revisionsklausul i forordningen på fem

år, hvorefter Kommissionen vil rapportere om implementeringen.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2010) 119 endelig af 31. marts 2010 fremlagt sit forslag til for-

ordning, der skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet, om etablering af Borgerinitiativet.

Med Lissabon-traktatens artikel 11 indføres et borgerinitiativ, hvorefter ”et

antal unionsborgere på

mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Europa-

Kommissionen til inden for rammerne af dens beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-

retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne.”

Kommissionens forslag ba-

serer sig på grønbogen om borgerinitiativet af 11. november 2009 samt den efterfølgende hø-

ring, der udløb 31. januar 2010. Høringen indbragte 329 høringssvar fra interesseorganisationer,

private borgere m.v. Derudover baserer forslaget sig på det offentlige møde, der blev afholdt i

Bruxelles for alle interessenter den 22. februar 2010.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslagets behandling af emner kan overordnet deles op i to: På den ene side tager forslaget

stilling til underskriftsindsamlingernes repræsentativitet, herunder f.eks. antal repræsenterede

medlemsstater etc., og på den anden side spørgsmål af mere teknisk karakter som f.eks. verifi-

cering af underskrifternes ægthed, tidsfrister for behandlingen af anmodninger etc. De styrende

principper bag Kommissionens forslag er dels at sikre, at Borgerinitiativet er repræsentativt for

unionens interesser, dels at instrumentet skal være nemt at bruge. Procedurerne skal være sim-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ple og brugervenlige, mens svindel og misbrug skal forhindres. Derudover sigter initiativet mod

ikke at lægge unødvendige administrative byrder over på medlemslandene.

Forslaget sætter minimumsantallet af medlemsstater til en tredjedel, altså ni medlemsstater.

Dermed vil reglerne for Borgerinitiativet være i overensstemmelse med de tærskelværdier, som

fremgår af andre dele af traktaten f.eks. bestemmelserne om forstærket samarbejde og subsidia-

ritetsprocedurerne. Som følge af de argumenter, der blev fremsat under høringsprocessen, læg-

ger forslaget op til en fast grænse for hvor mange underskrifter, der skal indsamles i den enkelte

medlemsstat, som er degressivt proportionalt med befolkningen i hver stat. For at sikre, at vær-

dierne er baseret på objektive kriterier, foreslår Kommissionen at basere dem på landenes antal

af medlemmer af Europa-Parlamentet multipliceret med 750. Systemet betyder, at tærskelgræn-

sen for Danmark vil være på 9.750 underskrifter jf. anneks 1 i udkastet til forordningen. Forsla-

get lægger derudover op til, at aldersgrænsen for deltagelse i et borgerinitiativ skal være valg-

retsalderen til Europa-Parlamentsvalg. For at underskrive et borgerinitiativ kræver det derud-

over, at personen er EU-borger.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen etablerer et system til registrering af borgerinitiativer.

Ved registreringen oplyses initiativets titel med en kort beskrivelse af indholdet samt alle kilder

til finansiering ved tidspunktet for registreringens tidspunkt. Det er op til initiativtageren at be-

slutte, hvordan underskrifterne til et borgerinitiativ indsamles. Det er altså også muligt at bruge

internettet. Det skal dog være muligt for medlemsstaterne at verificere online-underskrifterne.

Det foreslås, at Kommissionen udarbejder detaljerede tekniske specifikationer til brug for im-

plementeringen af dette, og at disse fastlægges ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger.

Tidsgrænsen for indsamling af underskrifter sættes til 12 måneder fra initiativets registrering

ved Kommissionen. Forslaget lægger op til, at initiativtageren af et borgerinitiativ efter indsam-

ling af 300.000 underskrifter fra minimum 3 medlemsstater indsender en anmodning om god-

kendelse af Borgerinitiativet til Kommissionen. Kommissionen har derefter to måneder til at

tage stilling til, om Borgerinitiativet ligger inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og

ellers overholder traktatens bestemmelser. Dermed spares medlemsstaterne for at tjekke under-

skrifter, før det ligger fast, om Borgerinitiativet falder inden for Kommissionens beføjelser. Det

er i den forbindelse op til det enkelte medlemsland, hvordan de vil verificere underskrifterne.

Der sættes en tidsfrist på tre måneder for medlemslandene til at verificere underskrifterne efter

indsamlingen er afsluttet. Kommissionen har derefter en tidsfrist på fire måneder til at tage stil-

ling til, om Borgerinitiativet er noget, man vil gå videre med. Beslutningen vil blive givet til ini-

tiativtageren, Europa-Parlamentet og Rådet samt offentliggøres.

Kommissionens forslag fastslår derudover, at initiativtageren til et borgerinitiativ bliver ansvar-

lig for de indsamlede persondata i overensstemmelse med de nationale databeskyttelsesregler,

som direktiv 95/46/EC (vedr. beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger) sætter rammerne for.

Kommissionens forslag lægger derudover op til, at der indskrives en revisionsklausul, hvorefter

Kommissionen fem år efter ikrafttrædelsen skal reportere om implementeringen af Borgerinitia-

tivets bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringer til forordningens anneks kan ske ved delegerede retsakter i henhold til forordningen

om Borgerinitiativets artikel 16, 17 og 18.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens forslag.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Borgerinitiativet forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til sådanne overvejelser i forbindel-

se med de forslag, som Kommissionen måtte fremkomme med som følge af Borgerinitiativet.

Eventuelle statsfinansielle konsekvenser forbundet med Borgerinitiativet afholdes inden for de

respektive myndigheders rammer, herunder hvad angår valideringen af underskrifter og certifi-

ceringen af online-indsamlingssystemer. For så vidt angår sidstnævnte ventes løsningen at blive

af en sådan karakter, at der ikke forudses væsentlige udgifter forbundet hermed.

9. Høring

Kommissionens grønbog har været i høring blandt danske organisationer, der er inddraget i den

danske EU-beslutningsprocedure. De indkomne svar lægger sig i stor stil op af Kommissionens

forslag, som det er præsenteret i KOM(2010) 119 endelig. De modtagne høringssvar er over-

sendt til Folketingets Europaudvalg.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til forordning velkommen. Sammenfattende ses for-

slaget umiddelbart at afspejle danske interesser ved at gøre initiativet så let tilgængeligt for bor-

gerne som muligt samtidig med, at der sikres en bred repræsentation blandt medlemsstaterne.

Derudover er de administrative byrder for medlemsstaterne holdt på et minimum, hvilket ligger

godt i forlængelse af regeringens holdning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag er generelt blevet positivt modtaget af andre medlemslande.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forordning om Borgerinitiativet af 31. marts 2010 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering den 23. april 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Somalia

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet ventes det, at EU’s operationer i Somalia, i regi af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

(CSDP), vil blive drøftet, herunder EU’s reaktioner på Kenyas opsigelse af overdragelsesaftale for pirater.

2. Baggrund

Det ventes, at EU’s to CSDP-operationer i Somalia vil blive drøftet. Operation Atalanta er

EU’s første flådeoperation, og har til formål dels at beskytte nødhjælpsskibe, som sejler for

FN’s World Food Programme (WFP), og dels at beskytte den kommercielle skibsfart i området

mod pirater.

EU har i tilknytning til operation Atalanta indgået en aftale ned Kenya om overdragelse og rets-

forfølgelse af tilbageholdte pirater. Kenya har ultimo marts opsagt denne aftale med henvisning

til en ulige byrdefordeling i regionen. Kenya har ved samme lejlighed opsagt den parallelle afta-

le, som Danmark har indgået bilateralt med Kenya, idet Danmark ikke deltager i operation Ata-

lanta som følge af forsvarsforbeholdet, men deltager i NATO’s tilsvarende flådeoperation Oce-

an Shield. Fra EU’s side har man efterfølgende taget fornyede kontakter til en række lande i

regionen om spørgsmålet.

Den militære træningsmission EUTM Somalia blev iværksat den 7. april 2010. Missionen har til

formål at træne den somaliske hær og har base i Uganda. Missionen, der er planlagt til at vare et

år, vil træne op til 2.000 mand fra den somaliske hær. Træningen omfatter såvel grundlæggende

militær træning som international humanitær lov og beskyttelse af civile.

Danmark deltager ikke i hverken Atalanta eller EUTM Somalia på grund af forsvarsforbehol-

det.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Det ventes, at Operation Atalanta til beskyttelse af nødhjælpsskibe og bekæmpelse af pirateri ud

for Somalias kyst vil blive drøftet. Operationen har pt. mandat frem til den 13. december 2010,

og forventes at blive forlænget herefter. Det forventes endvidere, at Kenyas opsigelse af aftalen

om overtagelse af pirater til retsforfølgelse vil blive drøftet i relation til Operation Atalanta.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden forventes der en drøftelse om status for operation EUTM Somalia til træning af so-

maliske sikkerhedsstyrker i Uganda, som blev iværksat den 7. april 2010.

Danmark er grundet forsvarsforbeholdet afskåret fra at deltage i EU’s militære operationer.

Danmark er ikke del af EU’s overdragelsesaftale med Kenya, da den er tilknyttet operation Ata-

lanta, men har indgået en tilsvarende aftale, som ligeledes er blevet opsagt.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været i høring.

10. Regeringens foreløbige holdning

Overordnet støtter regeringen udviklingen af CSDP-samarbejdet. Som følge af forsvarsforbe-

holdet deltager Danmark ikke i foranstaltninger, der har indvirkning på forsvarsområdet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes bred opbakning blandt medlemslandene til den videre udvikling af såvel Operation

Atalanta ud for Afrikas Horn som EUTM Somalia til træning af somaliske sikkerhedsstyrker i

Uganda.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Drøftelser relateret til Operation Atalanta og EUTM Somalia har senest været forelagt Folke-

tingets Europaudvalg til orientering den 23. april 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Gennemgangskonference for ikke-spredningstraktaten (NPT) 2010

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte status og perspektiver for gennemgangskonferencen for ikke-spredningstraktaten NPT, der

afholdes i perioden den 1. – 28. maj 2010 i New York.

2. Baggrund

Der afholdes i perioden den 1. – til 28. maj 2010 gennemgangskonference om Traktaten om

Ikke-spredning af Atomvåben (Non-Proliferation Treaty, NPT). NPT betragtes som hoved-

hjørnestenen i det internationale samfunds bestræbelser på at hindre spredning af atomvåben

og i sidste ende at afskaffe disse våben. Der afholdes hvert femte år en gennemgangskonferen-

ce for Ikke-spredningstraktaten, hvor der gøres status, og særlige indsatsområder identificeres.

Siden gennemgangskonferencen i 2005 er NPT kommet under pres, bl.a. fordi Nordkorea har

foretaget to atomsprængninger, samtidig med at der er alvorlig tvivl om karakteren af Irans

atomprogram. Mange lande har derfor understreget vigtigheden af, at gennemgangskonferen-

cen i maj 2010 får et forløb og et resultat, der styrker traktaten. Obama-administrationens nye

kurs på nedrustnings- og ikke-spredningsområdet har skabt nye forhåbninger i så henseende.

EU vedtog i marts dette år en rådsbeslutning om en fælles holdning forud for NPT-

konferencen, der fastlagde EU-landenes tilgang på gennemgangskonferencen til generelle

aspekter vedrørende NPT-traktaten og emner under NPT-traktatens tre søjler (ikke-spredning,

civil udnyttelse af atomenergi samt nedrustning). Fra EU’s side lægges der vægt på at styrke det

internationale nukleare ikke-spredningsregime ved at fremme et substantielt og afbalanceret

udfald af gennemgangskonferencen. Der foreslås således en række konkrete, effektive, pragma-

tiske og konsensuelle skridt til styrkelse af traktaten inden for alle dens tre søjler.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte status og perspektiver for gennemgangskonferencen for ikke-

spredningstraktaten NPT, der afholdes i perioden den 1. – 28. maj 2010 i New York.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark lægger vægt på, at NPT-konferencen resulterer i en afbalanceret styrkelse af traktat-

regimet, som omfatter alle tre søjler, dvs. ikke-spredning, retten til civil udnyttelse og nedrust-

ning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed i EU-kredsen om, at man fra EU’s side bakker op om et succesfuldt ud-

fald af NPT-gennemgangskonferencen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

EU’s fælles holdning til NPT-konferencen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring den 19. marts 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Forberedelse af EU/Rusland-topmøde

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet vil især drøfte EU’s holdning til topmødet med Rusland d. 31. maj – 1. juni 2010 i Rostov-na-Donu.

2. Baggrund

Grundlaget for EU-Rusland samarbejdet er Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen (PCA) fra

1994. Forhandlingerne om en ny EU-Rusland aftale til erstatning for den fortsat gældende, men

delvist forældede PCA, er et væsentligt spørgsmål i EU-Rusland relationerne. Forhandlingerne

blev indledt i juli 2008, men EU suspenderede forhandlingerne primo september 2008 som led i

reaktionen på Georgien-konflikten. Imidlertid blev forhandlingerne genoptaget ultimo novem-

ber 2008 i lyset af bl.a. Ruslands militære tilbagetrækning fra områderne i Georgien op til de to

udbryder-regioner Sydossetien og Abkhasien.

Forhandlingerne om en ny EU-Rusland aftale er vanskelige og forventes at blive langvarige.

Hensigten er, at en ny aftale skal etablere et retligt bindende og regelbaseret samarbejde med

Rusland inden for alle væsentlige ressortområder. Spørgsmål vedr. menneskerettigheder drøftes

endvidere i menneskerettighedsdialogen i EU-Rusland-regi.

Ved sidste topmøde blev ideen om et moderniseringspartnerskab mellem EU og Rusland lance-

ret, men det præcise indhold af et sådant partnerskab udestår stadig.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte forberedelsen af det halvårlige EU-Rusland topmøde, der denne gang

finder sted i Rostov-na-Donu 31. maj – 1. juni 2010. De væsentligste punkter på topmødet for-

ventes at være den økonomiske krise, perspektiverne for Ruslands WTO-medlemskab og den

nye EU-Rusland aftale. Mulige elementer i moderniseringspartnerskabet ventes også drøftet,

herunder harmonisering af erhvervslovgivning, teknologioverførsel og retsstatsprincipper.

Endvidere forventes det stærke russiske ønske om yderligere visumliberalisering drøftet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen sendes ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en videreudvikling af samarbejdet mellem EU og Rusland inden for den

brede vifte af områder af fælles interesse. Regeringen støtter derfor indgåelse af en ny EU-

Rusland aftale. Danmark lægger bl.a. vægt på, at EU’s standardklausul vedr. respekt for menne-

skerettigheder indgår i den nye aftale, som den gør i den nuværende PCA. Fra dansk side lægges

der vægt på, at EU står fast på centrale europæiske interesser i forhold til Rusland.

Danmark støtter russisk WTO-medlemskab, hvilket vil kunne fremme samhandel og investe-

ringer.

Danmark kan støtte, at der arbejdes videre med spørgsmålet vedrørende yderligere visumlibera-

lisering, og at yderligere fremskridt sker i lyset af opfyldelse af relevante kriterier.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt at være enighed om, at EU fortsætter videreudviklingen af samarbejdet med

Rusland inden for den brede vifte af områder af fælles interesse.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. (Evt.) Iran

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte situationen i Iran, herunder status og perspektiver i sagen om det iranske atomprogram.

2. Baggrund

Styret har i forbindelse med urolighederne efter præsidentvalget den 12. juni 2009 strammet

grebet om oppositionsbevægelsen, bl.a. har mobiltelefoni og internet været nede i lange perio-

der, og man har forsøgt at jamme satellitkanaler. Styret har desuden anholdt mange kritiske

journalister, menneskerettighedsforkæmpere og repræsentanter for oppositionsbevægelsen,

samt forsøgt at lægge yderligere pres på Mir-Hussein Mousavi og Mehdi Karroubi og kredsen

omkring dem. Den 4. januar 2010 offentliggjorde det iranske Efterretningsministerium en liste

over 60 amerikanske og europæiske universiteter og tænketanke, som det nu er ulovligt for ira-

nere at samarbejde eller indgå kontrakter med. Derved gøres det i stigende grad mere risikofyldt

for personer fra oppositionsbevægelsen og for den almindelige iraner at have kontakter eller

relationer med omverdenen.

Menneskerettighedssituationen er fortsat meget bekymrende. Der sker en uforholdsmæssig og

hyppig brug af magt over for demonstranter, udbredt brug af henrettelser (bl.a. af mindreårige),

uretmæssige anholdelser, mishandling af arrestanter, krænkelser af mediefolk samt generel inti-

midering af kritiske røster fra civilsamfundet. EU har ved flere lejligheder fordømt den udbred-

te brug af vold fra myndighedernes side.

F.s.v.a. atomprogrammet mangler Iran fortsat at levere på dele af de indgåede aftaler fra mødet

med EU3+3 (Storbritannien, Frankrig, Tyskland, USA, Rusland og Kina) den 1. oktober. Iran

har afvist en tillidsskabende aftale om videreberigning og forarbejdning i udlandet af iransk

uran for efterfølgende anvendelse til medicinske formål i en forskningsreaktor i Teheran.

Fra iransk side gav man i oktober 2009 IAEA-inspektører adgang til atomanlægget i Qom. På

baggrund af besøget blev der udarbejdet en rapport, der ikke er offentlig tilgængelig. Efterføl-

gende blev der inden for rammerne af IAEA den 27. november vedtaget en kritisk Iran-

resolution. Umiddelbart efter vedtagelsen af IAEA-resolutionen offentliggjorde den iranske

regering planer om etableringen af ti nye uranberigningsanlæg, og Iran gennemførte den 16.

december 2009 yderligere missiltest. Obama-administrationen har signaleret ønske om direkte

amerikansk engagement og dialog med Iran, herunder, at man er parat til at sidde med ved bor-

det i forhandlinger mellem Iran og EU3+3. Samtidig har man gjort klart, at man vil arbejde for

betydelige stramninger af FN-sanktionsregimet, hvis engagementet slår fejl, og Iran ikke viser

vilje til at gå konstruktivt ind i forhandlingerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Præsident Ahmadinejad annoncerede i forbindelse med revolutionsdagen den 11. februar 2010,

at Iran nu var atommagt med henvisning til, at man havde foretaget forøget berigning af uran til

ca. 20 pct. IAEA udsendte den 18. februar 2010 en ny rapport om Iran. Heri bekræfter IAEA

præsident Ahmadinejads udmelding. Rapporten er stærk i sin kritik af manglende samarbejde,

herunder om levering af information og Irans overholdelse af forpligtelser over for IAEA. En-

delig udtrykker rapporten bekymring over militærets involvering i forskning og i projekter med

en mulig relation til atomprogrammet.

I FN-sporet er der ikke taget egentlige offentlige skridt mod sanktioner endnu, men den kinesi-

ske præsident Hu Jintao har i forbindelse med topmødet om nuklear sikkerhed i Washington

udtrykt kinesisk villighed til at deltage i forhandlinger om en ny sikkerhedsrådsresolution med

sanktioner over for Iran. Det er endnu uklart, hvilke elementer man kan blive enige om, men

med den kinesiske udmelding er vejen nu banet for, at konkrete drøftelser kan begynde i New

York. Formålet med en resolution er at engagere Iran i forhandlinger om landets atomprogram

ved at gøre det klart for det iranske styre, at der er betydelige omkostninger forbundet med de

fortsatte overtrædelser af Irans internationale forpligtelser. Iran har reageret på det stigende

internationale pres ved at arrangere en konference om ikke-spredning og nedrustning i Teheran

umiddelbart forud for gennemgangs-konferencen for Ikke-spredningstraktaten (NPT) til maj.

Konferencen forventes ikke at give mulighed for dialog om EU's politik både for så vidt angår

NPT generelt, såvel som Irans atomprogram. Konferencen anses derfor som en iransk propa-

ganda begivenhed, hvor der er enighed i EU-kredsen om ikke at deltage. Danmark har støttet

dette synspunkt.

EU har løbende understreget ønsket om at engagere Iran, herunder i spørgsmålet om Irans

atomprogram. Der er enighed om, at Irans manglende engagement og forhandlingsvilje må ha-

ve konsekvenser, i første omgang gennem vedtagelse af sanktioner fra FN’s Sikkerhedsråd. I

tilfælde af eventuelle sanktioner er det endnu for tidligt at sige hvilke mulige områder, der vil

kunne opnås enighed om.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte situationen i Iran. I den forbindelse ventes status og perspektiver i sagen

om det iranske atomprogram at blive drøftet, herunder muligheden for sanktioner i FN-regi.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

I atomsagen er regeringens målsætning en fuldstændig og verificerbar iransk efterlevelse af IA-

EA’s og Sikkerhedsrådets vedtagelser, herunder garanti for det iranske atomprograms udeluk-

kende civile karakter. Der bakkes fra dansk side fuldt op om Obama-administrationens tilgang

og EU3+3 kredsens arbejde for at afprøve alle muligheder i forhandlingssporet. Samtidig støt-

tes, at det multilaterale pres over for Iran fastholdes. Tiltag vedtaget i FN er førsteprioritet, men

man er rede til at støtte EU-sanktioner i et forsøg på at fremme mulighederne i forhandlings-

sporet.

Fra dansk side lægges der vægt på, at EU fortsætter en fælles konsekvent og fast linje i forhold

til Iran, herunder på menneskerettighedsområdet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes samme holdninger i de øvrige EU-lande.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. marts 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Strategiske partnere, herunder Kina

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der forventes en drøftelse af EU’s strategiske partnerskaber, herunder ikke mindst i forhold til BRIC-landene

(Brasilien, Rusland, Indien og Kina). Der forventes at være særligt fokus på EU’s relationer til Kina.

2. Baggrund

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden og udpegelsen af udenrigsrepræsentanten, Ashton, er

EU’s mulighed for i højere grad at kunne agere som en samlet og slagkraftig aktør over for

EU’s strategiske partnere blevet styrket. Også den globale økonomiske og politiske udvikling

tilsiger behovet for, at EU tager sine strategiske partnerskaber op til revision.

Der har tidligere været drøftelser i Rådet om EU’s strategiske partnerskaber. På det uformelle

udenrigsministermøde i Cordoba den 5.-6. marts 2010 drøftede udenrigsministrene blandt an-

det tilrettelæggelsen af Rådets møder med henblik på at fremme bredere politiske og strategiske

drøftelser, samt udviklingen af EU’s strategiske partnerskaber med andre globale aktører. I for-

længelse heraf foreslog Ashton på rådsmødet den 22.-23. marts 2010, at Rådet snarligt skulle

have en strategisk drøftelse af EU’s globale indsats, herunder en strategisk drøftelse af EU’s

relationer til andre globale aktører, som f.eks. BRIC-landene samt USA. Spørgsmålet om EU’s

relationer til sine strategiske partnere ventes ligeledes at skulle drøftes på det ekstraordinære

møde i Det Europæiske Råd i september, hvor stats- og regeringscheferne sammen med uden-

rigsministrene vil have en samlet drøftelse af EU’s strategiske partnerskaber.

I relation til EU’s strategiske partnerskaber forventes ikke mindst EU’s relation til Kina at stå

centralt. Kina har, med sin hastige fremmarch som politisk og økonomisk supermagt, fået sat

fokus på behovet for en intensivering af drøftelserne i EU af, hvorledes man konkret og mest

effektivt håndterer det komplekse og mangesidede forhold til landet.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

På rådsmødet forventes en drøftelse af EU’s relationer til sine strategiske partnere. Der forven-

tes at være særligt fokus på EU’s relationer til Kina.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side bydes drøftelsen velkommen. Det vil være en god anledning til at få sat mulig-

heden og behovet for en mere strategisk tilgang til de nye globale aktører - herunder Kina - hø-

jere på EU’s dagsorden. Fra dansk side anses en drøftelse af EU’s strategiske partnerskaber som

vigtig for at sikre et handlekraftigt og effektivt EU.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel enighed om at give større prioritet til EU’s relationer til de nye

globale aktører – ikke mindst i forhold til Kina.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålet om EU’s strategiske partnerskaber har senest under overskriften ’EU som Global

aktør/opfølgning på Gymnich’ været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 23.

april 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. EU-Sydkorea rammeaftale og frihandelsaftale

KOM (2009) 0631, KOM (2010) 0137, KOM (2010) 0136

Nyt notat.

1. Resumé

EU-Sydkorea rammeaftalen forventes underskrevet i forbindelse med rådsmødet den 10. maj. Rammeaftalen er

en erstatning for den eksisterende samarbejdsaftale fra 1997. Danske prioriteter er tilgodeset i rammeaftalen,

herunder fsva. menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, kampen

mod terrorisme og international kriminalitet.

Rammeaftalen er tæt forbundet med en frihandelsaftale mellem EU og Sydkorea. Rådet forventes dels at ville give

sin enstemmige tilslutning til EU’s indgåelse (ratifikation) af frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea, som

kommissær Ashton underskrev i oktober 2009 efter afslutningen af forhandlingerne, dels at vedtage en rådsbeslut-

ning om at godkende underskrivelsen og om at anvende aftalen på foreløbig basis i afventning af Europa-

Parlamentets tilslutning.

2. Baggrund

Kommissionen indledte i april 2007 forhandlinger med Sydkorea om indgåelse af en ambitiøs

og bred frihandelsaftale. Samtidig blev Kommissionen opfordret til at indlede drøftelse vedr.

indgåelse af en ny rammeaftale.

Den eksisterende rammeaftale mellem EU og Sydkorea blev indgået i 1997. Aftalen trådte i

kraft i april 2001 og har siden da bidraget positivt til udviklingen af de bilaterale forbindelser.

Samarbejdet mellem de to parter har siden udviklet sig i dybden og i bredden, og den eksiste-

rende aftale afspejler ikke længere i fuldt omfang det bilaterale politiske og økonomiske samar-

bejde, ligesom flere globale spørgsmål (f.eks. klimaændringer, energiforsyningssikkerhed,

spredning af masseødelæggelsesvåben, kampen mod terrorisme) ikke er omfattet heraf. Således

er der brug for en ny rammeaftale for forholdet EU-Sydkorea.

Frihandelsaftalen er den første af sin art mellem EU og et asiatisk land. Formålet med aftalen er at

styrke de i forvejen langvarige og tætte handelsforbindelser mellem EU og Sydkorea baseret på de

grundlæggende og fælles værdier, som er beskrevet i rammeaftalen.

3. Hjemmelsgrundlag

Rammeaftalen har hjemmel i Lissabontraktatens artikel 217 sammenholdt med art. 218.

Frihandelsaftalen har hjemmel i traktatens artikel 207 og 218. Aftalerne er blandede aftaler, der

vil forpligte både EU og medlemsstaterne.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med den nye rammeaftale er at sikre, at de overordnede bilaterale forbindelser mellem

EU og Sydkorea er baseret på et tilstrækkeligt og globalt aftalemæssigt grundlag. Det inkluderer

mere tidssvarende og udtømmende bestemmelser om samarbejde på det økonomiske og retlige

område og etablerer et grundlag for samarbejde om globale spørgsmål, herunder bl.a. klimaæn-

dringer, energiforsyningssikkerhed, spredning af masseødelæggelsesvåben og terrorisme. Den

nye rammeaftale foreligger nu og ventes underskrevet i forbindelse med rådsmødet den 10.-11.

maj 2010.

Frihandelsaftalen har til hensigt yderligere at reducere eller eliminere handelshindringerne på begge

sider og skal således sikre et fortsat voksende og sikkert marked for varer og tjenesteydelser samt

et stabilt og forudsigeligt miljø for investeringer med henblik på at styrke begge parters virksom-

heders konkurrenceevne på det globale marked. Frihandelsaftalen respekterer hensynet til bære-

dygtig udvikling, inklusiv økonomisk udvikling, fattigdomsbekæmpelse, fuld og anstændig beskæf-

tigelse for alle såvel som beskyttelsen af miljøet og naturens ressourcer. Aftalen bygger på WTO-

regelkomplekset og anerkender på dette grundlag parternes ret til at tage rimelige og ikke-

diskriminatoriske forholdsregler for at opnå legitime offentlige politiske mål, som ikke udgør skjul-

te handelshindringer. Daværende handelskommissær Ashton underskrev frihandelsaftalen i okto-

ber 2009 efter afslutningen af forhandlingerne. Kommissionen har i april indstillet, at Rådet indgår

(ratificerer) frihandelsaftalen samt godkender underskrivelsen og den foreløbige anvendelse af af-

talen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 218, stk. 6 om Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med

indgåelse af internationale aftaler, skal Europa-Parlamentet høres. Europa-Parlamentet skal

ifølge artikel 218 stk. 5 ikke godkende bestemmelserne vedr. aftalernes midlertidige anvendelse.

Aftalerne vil således blive behandlet i Europa-Parlamentet parallelt med medlemsstaternes rati-

fikationsprocesser. Fsva. frihandelsaftalen må der forventes en vis modstand i Europa-

Parlamentet fra medlemmer, typisk fra mere handelsprotektionistiske lander.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Aftalerne forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet.

Rammeaftalen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet. Frihandelsaftalen forventes at få positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser i form af øget samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m. Fri-

handelsaftalen kan i kraft af nedsatte toldsatser få statsfinansielle konsekvenser via lavere told-

indtægter på EU-budgettet. Disse vil dog i nogen grad kunne modvirkes af øget handel.

9. Høring

Rammeaftalen har ikke været sendt i høring. Frihandelsaftalen har været drøftet i et udvidet

Handelspolitisk Specialudvalg, hvor erhvervsorganisationerne også er repræsenteret.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter indgåelsen af en rammeaftale samt en frihandelsaftale mellem EU og Sydko-

rea. Det er i Danmarks, som i de øvrige EU-landes, interesse at udbygge samarbejdet med Syd-

korea. Sydkorea har stigende betydning for verdensøkonomien og særligt for den politiske og

økonomiske situation i Nordøstasien. Gennem et tættere og mere omfattende samarbejde, vil

EU få bedre mulighed for at fremme sine økonomiske og politiske interesser i forhold til Syd-

korea.

Danske mærkesager og prioriteter som menneskerettigheder, respekten for den internationale

retsorden, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, kampen mod terrorisme og international

kriminalitet er indeholdt i rammeaftalen. Andre vigtige danske prioriteter og hensyn som bære-

dygtig udvikling og fortsat liberalisering af verdenshandelen (som et vigtigt middel til at imøde-

gå den internationale finanskrise) på grundlag af dels værdierne i rammeaftalen dels de bærende

principper i WTO-regelsættet er som nævnt oven for også tilgodeset i frihandelsaftalen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred tilslutning til indgåelse af en ny rammeaftale mellem EU og Sydkorea, der vil gøre

aftalegrundlaget mere tidssvarende. Fsva. frihandelsaftalen er der tilslutning blandt medlemssta-

terne til det foreliggende aftalegrundlag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rammeaftalen har været forlagt Folketingets Europaudvalg den 29. februar 2008 til orientering.

Frihandelsaftalen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2007 til oriente-

ring, samt den 28. maj 2008 til forhandlingsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Situationen i Haiti

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der ventes en orientering om situationen i Haiti efter jordskælvet i landet den 12. januar 2010, herunder en

opsamling på donorkonferencen i New York den 31. marts 2010.

2. Baggrund

Haiti blev 12. januar 2010 ramt af et voldsomt jordskælv, som lagde store dele af hovedstaden

Port-au-Prince i ruiner. Omkring 3 millioner mennesker er berørt af katastrofen, og Haitis rege-

ring anslår, at omkring 222.000 er omkommet. FN koordinerer nødhjælpsindsatsen, og FN’s

første appel om bistand på 575 millioner USD er fuldt dækket. Den 18. februar 2010 udsendte

FN en revideret appel for 12 måneder på i alt 1,44 mia. USD. Haiti var allerede før jordskælvet

præget af fattigdom og ustabilitet og omkring 1,8 millioner mennesker var hårdt ramt af føde-

varemangel.

En international donorkonference blev afholdt i New York den 31. marts 2010 med det formål

at sikre midler til den langsigtede genopbygning af Haiti, samt drøfte planerne for genopbyg-

ningen og koordinationen af indsatsen. Der var generelt stor tilfredshed i FN og blandt medar-

rangører med resultaterne fra donorkonferencen, hvor der blev givet tilsagn på ca. 5,3 mia.

USD over de efterfølgende 18 måneder (konferencens mål var 3,9 mia. USD over de første 18

måneder). På længere sigt blev opnået tilsagn på i alt ca. 9,9 mia. USD, hvilket var meget tæt på

Haitis egen behovsanalyse på 11,5 mia. USD til genopbygningen.

På donorkonferencen annoncerede EU’s udenrigsrepræsentant, Catherine Ashton, et samlet

bidrag på 1,6 mia. USD, inklusiv Danmarks seneste bevilling på 20 millioner kr., som var mål-

rettet støtte til UNICEF. Et væsentligt resultat på konferencen var endvidere tilsagnet om etab-

lering af en mekanisme, der bl.a. skal fremme udmøntningen af tilsagnene og eksponere mang-

lende udbetalinger.

Danmark har reageret hurtigt på katastrofen og har ydet godt 135 millioner kr. i direkte nød-

hjælp, herunder 50 millioner kr. via FN, som koordinerer nødhjælpsarbejdet på Haiti. Danmark

har endvidere fremrykket bidrag på 150 millioner kr. til FN’s nødhjælpsfond og Verdensføde-

vareprogrammet. Desuden er knap 40 danskere udsendt via det Internationale Humanitære

Beredskab, Beredskabsstyrelsen og danske NGO’er.

På rådsmøderne i januar, februar og marts 2010 blev situationen i Haiti drøftet, og der blev op-

nået enighed om at yde massiv EU-støtte til landet. Der blev ligeledes opnået enighed om at

bidrage til at forbedre sikkerhedssituationen i Haiti og i den forbindelse oprette en enhed i

Bryssel (EUCO Haiti) med henblik på koordination af medlemsstaternes bidrag, for bedst mu-

ligt at bidrage til FN’s anmodninger om assistance.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der ventes en orientering om situationen i Haiti, herunder en opsamling på den internationale

donorkonference i New York den 31. marts 2010.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på FN’s koordinerende rolle, for så vidt angår den internationale

støtte til Haiti. EU’s bidrag til genopbygningsbistanden bør på en koordineret måde medvirke

til bæredygtig økonomisk udvikling, god regeringsførelse, demokrati og sikkerhed for borgerne i

Haiti. Desuden kan drøftelser af gældslettelse støttes.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige landes holdninger ventes at ligge på linje med de danske.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. marts 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Orienteringsdebat om MDG’erne (2015-målene)

KOM (2010) 0159

Nyt notat.

1. Resumé

Som forberedelse til fastlæggelsen af EU’s position ved højniveaumødet om status for 2015-målene (MDG’erne)

i september 2010, afholder Rådet en orienteringsdebat om MDG’erne. Debatten baseres på kommissionens

forårspakke, som bl.a. indeholder en 12-punkts EU-handlingsplan med anbefalinger for EU’s videre arbejde

med MDG’erne.

2. Baggrund

Den 20.-22. september 2010 afholdes et højniveaumøde i New York om status for 2015-målene

(MDG’erne) i forbindelse med FN’s 65. generalforsamling. EU’s MDG-position ved højni-

veaumødet i New York forventes fastlagt og færdiggjort ved rådsmødet den 14. juni 2010.

Orienteringsdebatten om MDG’erne baseres på Kommissionens forårspakke, som indeholder

en 12-punkts EU-handlingsplan med anbefalinger opdelt i 12 afsnit: udviklingsfinansiering

(ODA); bistandseffektivitet; skrøbelige stater og lande længst fra opnåelsen af MDG’erne; for-

bedret effekt inden for udvalgte sektorer (sundhed, uddannelse og fødevaresikkerhed); øget

ejerskab; sammenhæng (policy coherence for development); skat og udvikling; regional integra-

tion og handel; innovativ finansiering; klimaforandringer; skrøbelighed og sikkerhed; og inter-

national beslutningsstruktur (global governance).

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Drøftelsen vil være et led i udarbejdelsen af konklusionerne vedr. EU’s MDG position ved høj-

niveaumødet i New York i september. Forårspakken og dens anbefalinger samt rådskonklusio-

nerne om fødevaresikkerhed og global sundhed forventes at udgøre vigtige byggesten i udar-

bejdelsen af EU’s endelige position til højniveaumødet i New York. Der forventes fremlagt

rådskonklusioner ved rådsmødet den 14. juni 2010.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på 2015-målenes samlende og disciplinerende rolle for det interna-

tionale udviklingsarbejde og vigtigheden af fortsat at arbejde for opnåelsen af målene inden

2015.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige landes holdninger ventes at ligge på linje med de danske.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Fødevaresikkerhed i udviklingslandene

KOM (2010) 0159

Nyt notat.

1. Resumé

Som led i forberedelsen af FN’s højniveaumøde om status for 2015-målene i New York i september 2010 plan-

lægger formandskabet en åben drøftelse af, hvorledes EU kan bidrage til at forbedre fødevaresikkerheden i ud-

viklingslandene. Rådet forventes at vedtage rådskonklusioner om fødevaresikkerhed.

2. Baggrund

FN’s generalforsamling vedtog i september 2000 Millennium-erklæringen, der blandt andet in-

deholdt en målsætning om, at antallet af mennesker, der er truet af sult, skulle halveres frem til

2015 (”MDG 1”). På trods af forøgelsen af den globale fødevareproduktion siden 2000 er over

1 milliard mennesker fortsat berørt af utilstrækkelig fødevaresikkerhed. Med forbehold for at de

fleste udviklingslande kun fører utilstrækkelige statistikker over udbredelsen af underernæring,

viser de data, som Eurostat har samlet, at der stadig udestår væsentlige udfordringer, inden man

kan anse målsætningen fra Millennium-erklæringen for at være opfyldt. Fødevaresikkerhed i

udviklingslandene forventes derfor at blive et væsentligt emne under FN’s højniveaumøde om

status for 2015-målene i New York i september 2010.

Kommissionen har den 21. april 2010 fremlagt handlingsplanen “A twelve-point EU action

plan in support of the Millennium Development Goals”. Fødevareforsyningssikkerhed forud-

sætter, at der er et udbud af fødevarer, at der er adgang til dem, og at de er af tilstrækkelig kvali-

tet. Kommissionen sigter mod at skabe en miljøvenlig og bæredygtig landbrugsmodel, som er

afstemt efter de faktiske forhold i udviklingslandene og på deres markeder, og som kan levere

fødevarer af egnet ernæringsmæssig kvalitet til en pris, som den lokale befolkning kan betale.

Den koncentrerer sig derfor om at øge smålandbrugeres produktivitet og landsamfundenes til-

pasningsevne, at støtte forbedringer i styringen af fødevaresikkerheden og at styrke mekanis-

merne for bistand til ekstremt sårbare befolkningsgrupper.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet for udenrigsanliggender ventes at drøfte forskellige aspekter af EU’s forberedelse af FN’s

højniveaumøde om status for 2015-målene i New York i september 2010, herunder fødevare-

sikkerhed. Fokus vedrørende fødevaresikkerhed ventes at være på, hvorledes EU-landene bedre

kan samarbejde for at styrke fødevaresikkerheden i udviklingslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et tema for drøftelsen ventes at være støtte til mindre landbrug, herunder kvinders rolle i land-

brugssektoren samt forskning, der er relevant for mindre landbrug. Et andet væsentligt tema vil

være udvikling af en integreret tilgang til fødevaresikkerhed, landbrugspolitik og regional udvik-

ling i landområder, herunder støtte til svage befolkningsgrupper. I denne sammenhæng skal

overvejes, hvorledes fødevaresikkerhed kan indgå som et tværgående element i andre sektorpo-

litikker som transport, infrastruktur, sundhed og undervisning.

Rådet ventes at skulle forholde sig til, om der er behov for at gøre EU’s bistand mere målrettet

i forhold til bekæmpelsen af både akut og kronisk mangelernæring.

Rådet ventes at bekræfte, at fokus for den europæiske indsats skal være på de svageste lande,

der er mest berørt af risikoen for sult.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens holdning, at EU fortsat bør indtage en ledende rolle i forhold til Millenium-

erklæringen. På den baggrund finder regeringen det positivt, at fødevaresikkerhed er sat på

dagsordenen for mødet i Rådet for udenrigsanliggender.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Sagen vil være genstand for yderligere drøftelser op til rådsmødet. Detaljeret viden om andre

landes holdning til spørgsmålet foreligger endnu ikke.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13. EU’s rolle vedr. global sundhed

KOM (2010) 0128

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har udarbejdet en ny politik om EU’s rolle og prioriteter vedr. global sundhed, bl.a. som led i at

klargøre EU’s prioriteter frem mod FN’s højniveaumøde om status for 2015-målene i september 2010. Dan-

mark er enig i en lang række af de fremlagte prioriteter, men efterlyser en høj prioritering af seksuel og reproduk-

tiv sundhed og rettigheder.

2. Baggrund

Kommissionen har gennem en længere periode arbejdet på at fastlægge en ny politik om EU’s

rolle og prioriteter vedr. global sundhed. Den nye politik i form af en Kommissionsmeddelelse

forelægges nu for Rådet sammen med udkast til Rådskonklusioner.

Danmark er generelt enig i principperne bag den nye politik, herunder den stærke prioritering af

at styrke udviklingslandenes sundhedssystemer med henblik på at levere primær sundhed for

alle samt opbakning til sundhedssystemer i skrøbelige stater. Der bliver endvidere lagt god vægt

på at skabe større sammenhæng med andre politikområder, bl.a. i forhold til handel og adgang

til essentiel medicin for udviklingslandene. På to områder ønsker Danmark imidlertid en styr-

kelse af indsatsområderne. Det drejer sig om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

samt – i sammenhæng hermed - adgang til gratis sundhedsydelser for gravide og børn. Årsagen

er, at især 2015-mål 5 om mødre-dødelighed, men også 2015-mål 4 om børnedødelighed, er de

to mål, som der er sket mindst fremskridt på. Adgang til bl.a. prævention, sikker abort, seksual-

undervisning og sundhedsydelser i forbindelse med graviditet og fødsel er helt afgørende for at

bekæmpe mødre-dødeligheden i verden og fremme kvinders adgang til at bestemme, hvor

mange børn, de vil have, med hvem og hvornår. Området har således også stor betydning for

målet om at fremme ligestilling (2015-mål 3) samt fremme af økonomisk vækst og reduktion af

fattigdom. Det er derfor vigtigt, at Kommissionen både i politik-dialogen med partnerlandene

og i prioriteringen af ressourcer arbejder på at accelerere indsatsen herfor. Danmark arbejder

sammen med en gruppe af ligesindede lande på at få fremhævet disse aspekter i rådskonklusio-

nerne.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Drøftelsen om prioriteter inden for global sundhed vil være et led i udarbejdelsen af konklusio-

nerne vedr. EU’s position ved FN’s højniveaumøde om status for 2015-målene i september

2010. Det er ofte særdeles vanskeligt at opnå enighed mellem EU-landene om seksuel og re-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

produktiv sundhed og rettigheder, særligt fordi nogle lande ikke ønsker at medvirke til at frem-

me adgang til sikker abort.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen ventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på 2015-målene og prioriterer i høj grad kvinders ligestilling, her-

under adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i det internationale udviklings-

arbejde.

11. Generelle forventninger til andres landes holdninger

Udkast til rådskonklusioner er fortsat under drøftelse og forhandlingerne vedr. prioriteringen af

seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ventes at blive vanskelige.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14. Lige muligheder for kvinder og mænd

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes at drøfte det af Kommissionen udarbejdede udkast til ligestillingshandlingsplan for udviklings-

samarbejdet i lyset af forventede rådskonklusioner herom på det kommende rådsmøde i juni.

2. Baggrund

Ligestilling mellem mænd og kvinder og fremme af kvinders rettigheder er en fundamental

værdi og et grundlæggende princip for EU. Trods globale fremskridt på ligestillingsområdet er

der fortsat behov for en betydelig indsats for at sikre lige rettigheder, muligheder og lige indfly-

delse for mænd og kvinder, især i udviklingslandene. Ligestilling er et mål i sig selv, men også et

middel til at nå de øvrige 2015-mål. I EU's konsensus om udvikling fra 2005 er ligestilling et af

fem essentielle principper for udviklingssamarbejdet.

Det foreliggende udkast til EU-handlingsplan for ligestilling og kvinders muligheder i udvik-

lingssamarbejdet 2010-2015 tager udgangspunkt i rådskonklusioner om ligestilling og kvinders

muligheder i udviklingssamarbejdet fra maj 2007, hvor Kommissionen og medlemslandene op-

fordres til at styrke koordinationen af deres indsatser, bl.a. ved at opstille klare målsætninger og

indikatorer samt sikre en effektiv arbejdsfordeling.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Handlingsplanens overordnede formål er at accelerere opnåelse af 2015-målene og især mål 3

om ligestilling og mål 5 om mødre-dødelighed, samt at bidrage til opnåelse af målene i Konven-

tionen om udryddelse af alle former for diskrimination mod kvinder (FN 1979) og Handlings-

programmerne fra Beijing og Kairo.

Handlingsplanen skal styrke EU's koordinering og samarbejde i ligestillingsindsatsene med

partnere i udviklingslande for at sikres en større effekt af indsatser på landeniveau. Med ud-

gangspunkt i eksisterede ressourcer, instrumenter og mekanismer skal planen bl.a. styrke EU's

ledende rolle i at fremme ligestilling, EU's interne kapacitet, den politiske dialog med partner-

landene, integrationen af ligestilling i alle programmer, inddragelse af civilsamfundet i partner-

landene og styrke EU's monitorerings- og rapporteringsindsats. Handlingsplanen indeholder et

operationelt rammeværk med forslag til konkrete aktiviteter med indikatorer og en tidstabel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen ventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side har man overordnet været positiv over for handlingsplanen. Planen ses som et

supplement, der kan styrke og effektivisere EU's udviklingssamarbejde på ligestillingsområdet.

Man har under planens tilblivelse arbejdet for at sikre balance i de foreslåede indsatsområder,

herunder øget fokus på kvinders økonomiske muligheder, politiske indflydelse og seksuelle og

reproduktive sundhed og rettigheder samt fokus på kvinders potentiale som forandringsagenter

i udviklingsprocessen. Man har endvidere arbejdet for, at den styrkede koordinering ikke kun

sker internt i EU men også i forhold til andre, central aktører i udviklingssamarbejdet, herunder

FN og Verdensbanken, at der ikke opbygges nye, parallelle koordineringsmekanismer, samt at

planens arbejdsfordeling er klar.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at være overordnet positive over for handlingsplanen, idet flere lan-

de, i lighed med Danmark, forventes at have ønsker om at balancere elementer i planen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15. EPA-udviklingsprogrammet PAPED

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes at drøfte EPA-udviklingsprogrammet PAPED (støtte til handelsfremmende tiltag i Vestafri-

ka), samt vedtage rådskonklusioner.

2. Baggrund

Der er fremlagt udkast til rådskonklusioner, som understreger relevansen af PAPED.

Ved mødet mellem EU og ECOWAS’ statsoverhoveder i februar 2010 blev vigtigheden be-

kræftet af at forhandle en EPA (Economic Partnership Agreement) på plads, som et stærkt in-

strument for udvikling, herunder handelsfremmende tiltag. I den forbindelse giver EPA-

udviklingsprogrammet PAPED mulighed for, at de vestafrikanske lande kan identificere behov

for støtte, samt opnå bistand, inden for de områder, der berøres af EPA. PAPED vil således

understøtte gennemførelsen af EPA, herunder sikre den vestafrikanske region det fulde udbytte

af de muligheder, EPA repræsenter, bl.a. med henblik på adgang til europæiske markeder samt

fremme af regional integration. Samtidig vil PAPED kunne medvirke til gennemførelse af vide-

re reformer i regionen. PAPED imødekommer vestafrikanske ønsker om støtte som udtrykt i

forbindelse med EPA-forhandlingerne.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte PAPED samt vedtage konklusioner, som understreger PAPED som

nyttigt instrument i forhold til at identificere og samlet præsentere mulige behov for støtte til

gennemførelse af EPA. EU understreger i udkastet til konklusioner vigtigheden af den private

sektor i Vestafrika som skaber af vækst og udvikling. Samtidig understreges, at forpligtigelserne

i forhold til PAPED må være gensidige, og at det er op til stater og organisationer i Vestafrika

at sikre, at tiltag reflekteres i udviklingsstrategier, budgetter og prioriteter. PAPED vil i den for-

bindelse kunne medvirke til vidererækkende reformer. Det skønnes, at der fra EU’s side over

de næste fem år vil være op til 6,5 milliarder Euro til rådighed for PAPED-relaterede aktiviteter.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side støttes EU’s engagement på området. Regeringen forventer at kunne støtte

rådskonklusionerne.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de andre medlemslande vil støtte rådskonklusionerne

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. EU’s humanitære fødevarebistand

KOM (2010) 0126

Nyt notat.

1. Resumé

Meddelelsen udstikker den politiske og strategiske ramme for EU's humanitære fødevarebistand. Den forklarer,

hvilke problemer og tendenser der skal tages i betragtning. Forslagets teknikaliteter diskuteres i øjeblikket i

EU’s humanitære arbejdsgruppe (COHAFA). Det er fortsat usikkert, om der vil blive vedtaget rådskonklusi-

oner.

2. Baggrund

Antallet af naturkatastrofer, som ofte forværres af klimaændringer, er stigende og rammer flere

mennesker i dag end tidligere. Stigende befolkningstilvækst øger også presset på naturressour-

cerne. I de svageste udviklingslande kan kampen om naturressourcerne føre til yderligere kon-

flikter blandt udsatte befolkningsgrupper.

Kronisk fødevareusikkerhed med utilstrækkelig fødevareproduktion eller manglende mulighed

for at købe næringsrige fødevarer skaber kronisk fejlernæring. Dette fører til uoprettelige skader

for børns udvikling og langsigtede produktivitet, hvilket forværrer fattigdommen, og gør be-

folkningen endnu mere sårbar. Også akutte katastrofer kan føre til midlertidige, men dramatiske

afbrydelser i fødeindtaget, hvilket på kort sigt kan lede til sygdom og død. På længere sigt kan

børns fejlernæring have negativ effekt på deres udvikling.

Antallet af mennesker, som lider under kronisk eller forbigående fødevaremangel, er

steget med 172 millioner fra 848 millioner i 2006 til 1,02 milliarder i 2009. 95 pct. af de under-

ernærede lever i udviklingslandene, og en stigende andel af dem bor i byområder og er dermed

særligt udsatte for svingende fødevarepriser og den økonomiske/finansielle krise.

Hovedparten af verdens sultende befinder sig i de lande, som er hårdest ramt af fødevarekrisen,

finanskrisen samt klimaændringerne. Det forventes således, at behovet for fødevarebistand til

de humanitære kriser vil være stigende i de kommende år. Det er derfor vigtigt, at de humanitæ-

re midler anvendes så effektivt som muligt og tilpasses til de stadig mere komplekse humanitæ-

re forhold, og at der sikres erfaringsudveksling.

I december 2007 vedtog Rådet for Den Europæiske Union en konsensus om humanitær bi-

stand. I den forbindelse tilkendegav Kommissionen, at man vil etablere retningslinjer for for-

skellige tilgange til at yde fødevarebistand.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

I overensstemmelse med Rådets forordning af 20. juni 1996 om humanitær bistand er det over-

ordnede mål med den humanitære fødevarebistand at redde og bevare liv, at beskytte levebrø-

det og at gøre folk, som er eller med stor sandsynlighed vil blive ramt af fødevarekriser mere

modstandsdygtige eller bedre i stand til at komme over kriser.

I Kommissionens meddelelse lægges der op til, at EU sikrer et tilstrækkeligt sikkert og nærings-

rigt fødeindtag under og umiddelbart efter en humanitær krise, hvor fødeindtaget ellers ville

være utilstrækkeligt eller uhensigtsmæssigt. Dette indebærer at sikre, at der er et fødevareudbud,

adgang til næringsrige fødevarer, oplysning om korrekt ernæring og hensigtsmæssige madvaner.

Fødevarebistand kan indebære direkte levering af fødevarer, men kan også bestå af en række

andre instrumenter, herunder overførsel eller ydelse af relevante tjenester, rå- og hjælpestoffer,

kontanter, vouchere, færdigheder eller viden. Meddelelsen lægger op til en mere strategisk an-

vendelse af disse forskellige instrumenter.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte den øgede fokusering på fødevarehjælp inden for EU’s humanitære bi-

stand. Tidligere har man i EU’s fødevarebistand ikke skelnet mellem humanitær bistand og ud-

viklingsbistand. Indholdet i meddelelsen er i god tråd med den danske strategi for humanitær

indsats i 2010-2015, som bl.a. fokuserer på sårbarhed og humanitær fødevarebistand.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen er blevet præsenteret og debatteret i EU's arbejdsgruppe for humanitær bistand

(COHAFA), hvor medlemsstaterne generelt udtrykte støtte til dokumentet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.