PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10, Det Udenrigspolitiske Nævn 2009-10
Rådsmøde 3004+3005 - almindelige anl. Bilag 1, UPN Alm.del Bilag 62
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 10. marts 2010

Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

den 22.-23. marts 2010

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010 ................................................... 2

2. Haiti ........................................................................................................................................... 5

3. (Evt.) Hviderusland ................................................................................................................... 7

4. Iran ............................................................................................................................................. 9

5. Mellemøsten ............................................................................................................................. 12

6. (Evt.) Kina................................................................................................................................. 15

7. Indgåelse af multilateral anti-piratkopieringsaftale, ACTA (Anti-Counterfeiting Trade

Agreement) ................................................................................................................................... 17

8. Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede

forhandlinger med Armenien, Aserbajdsjan og Georgien om en associeringsaftale. ................ 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010

6493/10

Nyt notat

1. Resumé

Der foreligger endnu ikke et udkast til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 25.-

26. marts 2010. Et af hovedemnerne ventes at blive efterfølgeren til Lissabon-strategien for

vækst og beskæftigelse, Europa 2020. Et andet hovedemne ventes at blive opfølgningen på

COP15 i København. Herudover vil DER endnu en gang gøre status over den økonomiske

situation, herunder implementeringen af koordinerede exit-strategier. DER vil også have en

indledende drøftelse af forberedelsen af G20-topmødet i Toronto i juni 2010. Det kan på nu-

værende tidspunkt ikke udelukkes, at DER vil skulle tage stilling til Kommissionens udtalelse

om Island med henblik på at åbne optagelsesforhandlingerne. Formandskabets udkast til kon-

klusioner vil blive tilsendt udvalget, så snart det foreligger.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010 er et ordinært møde. I henhold til gæl-

dende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Et af hovedemnerne for Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010 ventes at blive efterfølge-

ren til Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse, Europa 2020.

EU-kommissionen fremlagde den 3. marts 2010 en meddelelse ”Europa 2020 – en strategi for

smart, bæredygtig og inkluderende vækst”. Meddelelsen er Kommissionens udspil til en ny EU-

strategi for vækst og beskæftigelse i det kommende årti efter Lissabon-strategiens udløb i 2010.

Europa 2020-strategien er også et af hovedtemaerne for det spanske formandskab.

I meddelelsen opstiller Kommissionen fem overordnede målsætninger for 2020, der skal sikre

fornyet vækst og beskæftigelse. De fem målsætninger er: 1) beskæftigelsesfrekvens; 2) investe-

ringer i forskning og udvikling samt en indikator for innovation; 3) udledning af drivhusgasser,

andel for vedvarende energi og energieffektivitet; 4) uddannelse, samt 5) fattigdom. Medlems-

staterne vil med udgangspunkt i de 5 EU-målsætninger skulle fastsætte nationale målsætninger.

På mødet i Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010 vil stats- og regeringscheferne særligt

fokusere på de 5 EU-målsætninger samt på strategiens styringsstrukturer. Det ventes, at Europa

2020-strategien vil blive endelig vedtaget af Det Europæiske Råd i juni.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et andet hovedemne ventes at blive opfølgningen på COP15 i København. Oprindeligt var det

forudset, at EU’s videre opfølgning i de globale klimaforhandlinger, herunder på Københavns-

aftalen, allerede skulle drøftes under det ekstraordinære, uformelle møde i Det Europæiske Råd

den 11. februar 2010. Drøftelsen blev dog udsat til Det Europæiske Råd den 25.-26. marts,

hvor der ventes en drøftelse af EU’s rolle i de globale klimaforhandlinger. Stats- og regerings-

cheferne vil således foretage en vurdering af opfølgningen på COP15, både i forhold til de in-

ternationale klimaforhandlinger og EU’s forhold til strategiske partnere.

Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010 vil i øvrigt endnu en gang gøre status over den

økonomiske situation, herunder implementeringen af koordinerede exit-strategier. DER vil og-

så have en indledende drøftelse af forberedelsen af G20-topmødet i Toronto i juni 2010.

Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen, men umid-

delbart lægger DER-formand Van Rompuy op til en fokuseret dagsorden. Det kan dog på nu-

værende tidspunkt ikke udelukkes, at Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010 vil skulle

tage stilling til Kommissionens udtalelse om Island med henblik på at åbne optagelsesforhand-

lingerne med Island.

Der vil som vanligt blive udarbejdet et udkast til konklusionstekst for Det Europæiske Råd,

som vil blive drøftet inden topmødet på det næstkommende Råd for almindelige anliggender

(GAC) den 22. marts 2010.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Det første udkast til konklusioner for Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010 foreligger

endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden indebærer ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete rets-

akter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan

dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

En evt. beslutning om åbning af optagelsesforhandlinger med Island vil ikke på nuværende

tidspunkt have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttel-

sesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Med udgangspunkt i formandskabets udkast til kommenteret dagsorden for Det Europæiske

Råd den 25.-26. marts 2010 forventer regeringen at kunne tage formandskabets orientering om

det første udkast til konklusioner til efterretning, idet regeringen lægger op til at støtte, at der

indledes optagelsesforhandlinger med Island.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes endnu ikke.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. februar

2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Haiti

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

I opfølgning på det ekstraordinære rådsmøde den 18. januar 2010 samt rådsmøderne den 25.-26. januar og den

22.-23. februar 2010 ventes Rådet at drøfte situationen i Haiti efter jordskælvet i landet den 12. januar 2010,

samt forberedelsen af den kommende donorkonference i New York og EU-initiativer i den forbindelse. Der

forventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Haiti blev 12. januar 2010 ramt af et voldsomt jordskælv, som lagde store dele af hovedstaden

Port-au-Prince i ruiner. Omkring 3 millioner mennesker er berørt af katastrofen, og Haitis rege-

ring anslår, at omkring 222.000 er omkommet. FN koordinerer nødhjælpsindsatsen og FN’s

første appel om bistand på 575 millioner USD er fuldt dækket. Den 18. februar 2010 udsendte

FN en revideret appel for 12 måneder på i alt 1,44 mia. USD. Haiti var allerede før jordskælvet

præget af fattigdom og ustabilitet og omkring 1,8 millioner mennesker var hårdt ramt af føde-

varemangel. En international donorkonference vil blive afholdt i New York den 31. marts 2010

med det formål at sikre midler til den langsigtede genopbygning af Haiti, samt drøfte planerne

for genopbygningen og koordinationen af indsatsen.

Danmark har reageret hurtigt på katastrofen og har ydet godt 115 millioner kr. i direkte nød-

hjælp, herunder 50 millioner kr. via FN, som koordinerer nødhjælpsarbejdet på Haiti. Danmark

har endvidere fremrykket bidrag til FN’s nødhjælpsfond og Verdensfødevareprogrammet. Des-

uden er knap 40 danskere udsendt via det Internationale Humanitære Beredskab, Beredskabs-

styrelsen og danske NGO’er.

På rådsmøderne hhv. den 18. og den 25.-26. januar samt den 22.-23. februar 2010 blev situatio-

nen i Haiti drøftet, og der blev opnået enighed om at yde massiv EU-støtte til landet. Der blev

ligeledes opnået enighed om at bidrage til at forbedre sikkerhedssituationen i Haiti og i den for-

bindelse oprette en enhed i Bryssel (EUCO Haiti) med henblik på koordination af medlemssta-

ternes bidrag for bedst muligt at bidrage til FN’s anmodninger om assistance. Endelig er det

aftalt frem mod den internationale donorkonference den 31. marts 2010 at fortsætte drøftelsen

af rammerne for EU’s tilgang til den videre bistand til Haiti og søge at fastlægge en samlet stra-

tegi for indsatsen. EU-kommissionen og medlemslandenes samlede humanitære bistand udgør

mere end 315 mio. euro, og EU har udsendt mere end 800 eksperter til Haiti for at bistå efter

jordskælvet.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der ventes en politisk drøftelse af situationen i Haiti, herunder forberedelsen af den internatio-

nale donorkonference i New York den 31. marts 2010, samt EU-initiativer i den forbindelse.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog forventningen, at EU på do-

norkonferencen i New York den 31. marts 2010 vil bidrag med flere midler, hvoraf størrelsen

endnu ikke kendes.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på FN’s koordinerende rolle for så vidt angår den internationale

støtte til Haiti. EU’s bidrag til genopbygningsbistanden bør på en koordineret måde medvirke

til bæredygtig økonomisk udvikling, god regeringsførelse, demokrati og sikkerhed for borgerne i

Haiti. Desuden kan drøftelser af gældslettelse støttes.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige landes holdning ventes at ligge på linje med de danske.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. februar

2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. (Evt.) Hviderusland

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Der ventes en drøftelse af de hviderussiske myndigheders håndtering af det polske mindretal i Hviderusland.

2. Baggrund

Det polske mindretal i Hviderusland blev for ca. 5 år siden splittet i henholdsvis en regerings-

kritisk og en regeringsloyal fraktion. Mandag den 8. februar 2010 trængte hviderussisk politi ind

i et hus ejet af ”Unionen af polakker i Hviderusland” (ZPB), der udgør den regeringskritiske

fraktion. Den polske regering reagerede på hændelsen ved bl.a. at kalde den polske ambassadør

i Minsk hjem til konsultationer. Sagen blev desuden drøftet under den hviderussiske udenrigs-

minister Martynovs efterfølgende besøg i Warszawa. Ikke desto mindre blev hændelsen fulgt op

af nye hviderussiske aktioner imod ZPB ugen efter, hvor 40 medlemmer blev tilbageholdt, her-

under lederen, Andzelika Borys, som desuden blev pålagt en bøde, mens tre andre centrale

medlemmer blev fængslet i 5 dage.

Den polske regering har givet udtryk for, at man umiddelbart fortsat ønsker at gå dialogens vej

med Hviderusland. Samtidig er regeringen dog under pres fra den polske opposition, som øn-

sker, at Polen i EU skal arbejde for fornyet indrejseforbud for hviderussiske regeringsrepræsen-

tanter og embedsmænd.

Udenrigsrepræsentanten, Catherine Ashton, udsendte den 17. februar 2010 en erklæring, hvori

hun ”fordømmer politiaktioner imod ZBP, og hvad der forekommer som myndighedernes for-

søg på at pålægge det polske mindretal i Hviderusland et nyt lederskab”.

Efter Polens orientering om sagen på rådsmødet den 22.-23. februar 2010 har de hviderussiske

myndigheder udsendt materiale, hvori politiaktionerne forsvares. Det angives, at indgrebene er

sket mod personer, som ikke vil acceptere deres nederlag i foreningens valg af nye ledere for

det polske mindretal. Desuden antydes det, at krisen bevidst er blæst op af den polske regering.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der ventes en drøftelse af de hviderussiske myndigheders håndtering af det polske mindretal i

Hviderusland. Derudover kan spørgsmålet om EU’s politik over for Hviderusland blive berørt.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter at fastholde dialogen og det øgede samarbejde med Hviderusland under for-

udsætning af fremskridt i Hvideruslands respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af

mindretal.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel enighed om synspunkter, som svarer til de danske.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Iran

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 22.-23.

februar 2010. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte situationen i Iran, herunder status og perspektiver i sagen om det iranske atomprogram.

2. Baggrund

Spændingerne og sammenstødene mellem styret og oppositionsbevægelsen fortsætter. Senest

under og i dagene efter Ashura-højtidligholdelsen den 27. december 2009 med sammenstød i

mange byer med dræbte og mange sårede. Det officielle tal for dræbte i urolighederne er otte,

men oppositionsbevægelsen hævder, at der er tale om mange flere. Myndighederne har desuden

bekræftet, at oppositionsleder Mir-Hussein Moussavis nevø, Ali Moussavi, er blevet dræbt af

skud den 27. december.

Op til og efter urolighederne har styret strammet grebet om oppositionsbevægelsen, bl.a. har

mobil og internet været nede i lange perioder og man har forsøgt at jamme satellitkanaler. Styret

har desuden anholdt mange kritiske journalister, menneskerettighedsforkæmpere og repræsen-

tanter for oppositionsbevægelsen, samt forsøgt at lægge yderligere pres på Mir-Hussein Mous-

savi og Mehdi Karoubi og kredsen omkring dem. Den 4. januar 2010 offentliggjorde det iranske

Efterretningsministerium en liste over 60 amerikanske og europæiske universiteter og tænke-

tanke, som det nu er ulovligt for iranere at samarbejde eller indgå kontrakter med. Derved gøres

det i stigende grad mere risikofyldt for personer fra oppositionsbevægelsen og for den alminde-

lige iraner at have kontakter eller relationer med omverdenen.

Menneskerettighedssituationen er fortsat meget bekymrende. Der sker en uforholdsmæssig og

hyppig brug af brutal magt overfor demonstranter, udbredt brug af henrettelser (bl.a. af min-

dreårige), uretmæssige anholdelser, mishandling af arrestanter, krænkelser af mediefolk samt

generel intimidering af kritiske røster fra civilsamfundet. EU har ved flere lejligheder fordømt

den udbredte brug af vold fra myndighedernes side.

Senest den 25. januar 2010 hvor Udenrigsministeriet – på linje med de andre EU-lande – havde

den iranske ambassadør til en samtale i ministeriet om menneskerettighedssituationen.

Den 28. januar 2010 afsagde de iranske myndigheder med henvisning til de seneste måneders

uroligheder dødsdom over 11 anholdte personer. To af disse blev henrettet ved hængning

samme dag. Som følge af situationen i Iran har udenrigsrepræsentant, Catherine Ashton, hhv.

den 29. januar og den 5. februar udstedt erklæringer, der fordømmer menneskerettighedskræn-

kelserne og de seneste henrettelsessager og dødsdomme. Fra dansk side har man ligeledes for-

dømt henrettelsessagerne og taget skarpt afstand fra de mange brud på menneskerettighederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De iranske myndigheder har siden ændret otte af de ni dødsdomme til fængsel på livstid. Der

var demonstrationer og optøjer i forbindelse med Revolutionsdagen den 11. februar, men de

blev langt mindre end ventet. Ashton udstedte samme dag en erklæring, hvori hun tog afstand

fra den voldelige undertrykkelse af oppositionsbevægelsen og udtalte, at regimet svigter sin

egen befolkning, der fortjener bedre. Oppositionen forventes fortsat at manifestere sig ved lej-

ligheder som nationale og religiøse mærkedage.

F.s.v.a. atomprogrammet mangler Iran fortsat at levere på dele af de indgåede aftaler fra mødet

med EU3+3 den 1. oktober. Iran har afvist en tillidsskabende aftale om videreberigning og for-

arbejdning i udlandet af iransk uran for efterfølgende anvendelse til medicinske formål i en

forskningsreaktor i Teheran.

Fra iransk side gav man i oktober 2009 IAEA-inspektører adgang til atomanlægget i Qom. På

baggrund af besøget blev udarbejdet en rapport, der ikke er offentlig tilgængelig. Efterfølgende

blev der indenfor rammerne af IAEA den 27. november vedtaget en kritisk Iran-resolution.

Umiddelbart efter vedtagelsen af IAEA-resolutionen offentliggjorde den iranske regering planer

om etableringen af ti nye uranberigningsanlæg, og Iran gennemførte den 16. december 2009

yderligere missiltest. Obama-administrationen har signaleret ønske om direkte amerikansk en-

gagement og dialog med Iran, herunder, at man er parat til at sidde med ved bordet i forhand-

linger mellem Iran og EU3+3 (Storbritannien, Frankrig, Tyskland, USA, Rusland og Kina).

Samtidig har man gjort klart, at man vil arbejde for betydelige stramninger af FN-

sanktionsregimet, hvis engagementet slår fejl og Iran ikke viser vilje til at gå konstruktivt ind i

forhandlingerne.

Præsident Ahmadinejad annoncerede i forbindelse med revolutionsdagen den 11. februar 2010,

at Iran nu var atommagt med henvisning til, at man havde foretaget forøget berigning af uran til

ca. 20%. IAEA udsendte den 18. februar 2010 en ny rapport om Iran. Heri bekræfter IAEA

berigning til ca. 20%. Rapporten er stærk i sin kritik af manglende samarbejde, herunder om

levering af information og overholdelse af sine forpligtelser over for IAEA. Endelig udtrykker

rapporten bekymring over militærets involvering i forskning og i projekter med en mulig relati-

on til atomprogrammet.

EU har løbende understreget ønsket om at engagere Iran, herunder i spørgsmålet om Irans

atomprogram. Ved seneste rådsmøde (udenrigsanliggender) i februar drøftede man situationen i

Iran, herunder udviklingen af det iranske atomprogram og de internationale forhandlinger her-

om. Der var enighed om, at Irans manglende engagement og forhandlingsvilje måtte have kon-

sekvenser i første omgang gennem vedtagelse af sanktioner fra FN’s Sikkerhedsråd. I tilfælde af

eventuelle sanktioner er det endnu for tidligt at sige hvilke mulige områder, der vil kunne opnås

enighed om.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte situationen i Iran, herunder status og perspektiver i sagen om det iranske

atomprogram, herunder muligheden for sanktioner i FN-regi.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

I atomsagen er Regeringens målsætning en fuldstændig og verificerbar iransk efterlevelse af

IAEA’s og Sikkerhedsrådets vedtagelser, herunder garanti for det iranske atomprograms ude-

lukkende civile karakter. Der bakkes fra dansk side fuldt op om Obama-administrationens til-

gang og EU3+3 kredsens arbejde for at afprøve alle muligheder i forhandlingssporet. Samtidig

støttes, at det multilaterale pres over for Iran fastholdes; tiltag vedtaget i FN er førsteprioritet,

men man er rede til at støtte EU-sanktioner i et forsøg på at fremme mulighederne i forhand-

lingssporet.

Fra dansk side lægges der vægt på, at EU fortsætter en fælles konsekvent og fast linje i forhold

til Iran, herunder på menneskerettighedsområdet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes samme holdninger i de øvrige EU-lande.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. februar 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Mellemøsten

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling og den forventede påbegyndelse

af indirekte forhandlinger, herunder EU’s rolle i fredsprocessen.

2. Baggrund

Den amerikanske administration har siden januar 2010 arbejdet for at få parterne til at påbe-

gynde indirekte forhandlinger (de såkaldte ”proxi talks”) med USA som mellemmand. De indi-

rekte forhandlinger skal lede til direkte forhandlinger så snart, som det er muligt. De amerikan-

ske bestræbelser har været ledsaget af og medført et intenst diplomati både i og udenfor regio-

nen. Fra israelsk side ønsker man forhandlinger igangsat snarest muligt. Efter den Arabiske Li-

gas nylige opbakning til indirekte forhandlinger, er det forventningen, at disse indledes hurtigst

muligt. Israel har budt den Arabiske Ligas opbakning velkommen. Fra arabisk side har man sat

en tidsgrænse på 4 måneder for de indirekte forhandlinger og tilkendegivet, at man kun vil støt-

te direkte forhandlinger, hvis situationen på jorden er forbedret.

Der er ikke i øjeblikket udsigt til forhandlinger – direkte eller indirekte – mellem Syrien og Isra-

el. Der har den seneste tid været optrappet retorik mellem de to lande, men situationen er siden

faldet til ro.

Situationen på jorden, ikke mindst bosættelsesspørgsmålet, og manglende palæstinensisk forso-

ning er fortsat komplicerende faktorer. Fra israelsk side har man indført et 10-måneders bosæt-

telsesstop for Vestbredden men eksklusiv Østjerusalem. På Vestbredden tegner den økonomi-

ske situation bedre bl.a. som følge af øget donorbistand og israelske lettelser af bevægelsesregi-

met (BNP-vækst skønnet til 7% i 2009). Den Palæstinensiske Autoritet arbejder fortsat med at

gennemføre den medio 2009 lancerede 2-års plan for stats- og institutionsopbygning.

EU vil under alle omstændigheder være indstillet på at støtte et amerikansk initiativ, og har ved

flere lejligheder over for parterne, herunder den israelske regering, understreget forventningen

om, at parterne arbejder for fred, en tostats-løsning samt gennemførelse af Køreplanen for

Fred. EU har med rådskonklusionerne om Mellemøsten af den 8. december 2009 præsenteret

klare budskaber og fremadrettet tekst om EU’s rolle. EU drøfter løbende bidrag til fredsproces-

sen, og hvordan man kan understøtte de forventede indirekte forhandlinger.

De egyptiske bestræbelser på at skabe forsoning mellem alle palæstinensiske fraktioner, særligt

Fatah og Hamas, har hidtil været uden afgørende gennembrud. Præsident Abbas annoncerede

den 5. november 2009, at han ikke ønsker at genopstille til præsidentposten ved de forudsete

valg i 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Situationen i Gaza og det sydlige Israel er grundlæggende uændret. Der er fortsat ikke en hold-

bar våbenhvile, forholdene i Gaza er meget vanskelige, og adgangen til Gaza er utilstrækkelig.

Der blev den 26. februar 2010 vedtaget en kort resolution i FN’s generalforsamling om opfølg-

ning på den såkaldte Goldstone-rapport on Gaza-konflikten.

Det årlige associeringsråd mellem EU og Israel forventes afholdt i forbindelse med rådsmødet.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den forventede start på indirekte

forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne, og den seneste udvikling i regionen. Herudover

vil Rådet drøfte øvrige relevante spørgsmål relateret til fredsprocessen.

EU arbejder generelt for at understøtte relancering af fredsforhandlinger og bygge videre på de

fremskridt, der blev opnået i 2008, og for parternes efterlevelse af forpligtelserne i Køreplanen

for Fred. EU yder et væsentligt bidrag til den Palæstinensiske Autoritets stats- og institutions-

opbygningsarbejde.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter fuldt ud en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante regionale og inter-

nationale partnere, herunder den amerikanske administration. Målet med EU’s bestræbelser er, i

samarbejde med det internationale samfund og regionale partnere, at understøtte fredsforhand-

lingerne. Grundstammen herfor - en to-stats løsning og en omfattende regional fred - har ikke

ændret sig. Fra dansk side støtter man den Palæstinensiske Autoritets arbejde med stats- og in-

stitutionsopbygning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en fortsat aktiv og bred-

spektret EU-indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte at

støtte fredsforhandlinger.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. februar 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. (Evt.) Kina

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der forventes en drøftelse af EU’s relationer til Kina, herunder behovet for en samlet strategisk tilgang.

2. Baggrund

Kinas hastige fremmarch som politisk og økonomisk supermagt har medført betydelig interesse

for EU-Kina relationen, men har endnu ikke givet sig udslag i en tilsvarende intensivering af

drøftelserne i EU af, hvorledes man konkret og mest effektivt håndterer det komplekse og

mangesidede forhold til landet. Befatningen med Kina i EU er fortsat fragmenteret, hvilket ikke

er fremmende for en mere overordnet og strategisk tilgang. Kina har ikke været genstand for

nogen samlet drøftelse på rådsniveau siden Kommissionen fremlagde sin sidste meddelelse om

Kina i 2006.

Med henblik på aftalemæssigt at få EU-Kina forholdet i en mere tidssvarende strategisk ramme,

har EU siden 2007 forhandlet om en opdatering af EU-Kina aftalen fra 1985 om handel og

økonomisk samarbejde (PCA). Den økonomiske del af forhandlingerne går imidlertid trægt.

Mens der er væsentlige udfordringer i EU’s økonomiske relationer med Kina, er der med Lissa-

bon-traktatens ikrafttræden nu en mulighed for, at EU i højere grad kan agere som en samlet og

slagkraftig aktør.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Drøftelsen forventes bl.a. at omfatte et indlæg fra udenrigsrepræsentanten Catherine Ashton,

om indtryk fra det uformelle udenrigsministermøde i Cordoba den 5. – 6. marts 2010, hvor der

bl.a. blev drøftet EU’s forhold til nye globale aktører – herunder Kina. Drøftelsen vil være en

god anledning til at få sat muligheden og behovet for en mere strategisk tilgang til Kina højere

på EU’s dagsorden.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering ønsker et handlekraftigt og effektivt EU, der med udarbejdelse af en sam-

let strategisk ramme for relationerne til Kina styrker sin rolle som global aktør. Regeringen vil

derfor arbejde for, at udenrigsrepræsentanten, Catherine Ashton, får opbakning til at arbejde

for en samlet strategisk EU tilgang til Kina.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel enighed om at give større prioritet til EU’s relationer til Kina,

herunder at sikre en fælles EU tilgang på specifikke områder.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Indgåelse af multilateral anti-piratkopieringsaftale, ACTA (Anti-Counterfeiting Tra-

de Agreement)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Den 14. april 2008 modtog Kommissionen bemyndigelse fra Rådet om at indlede forhandlinger om indgåelse af

en international aftale om bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. Forhandlingerne star-

tede umiddelbart herefter. Der har til dato været 7 forhandlingsrunder. Forhandlingerne er nu nået ind i den

fase, hvor konturerne til en aftale er begyndt at tegne sig. Det forventes på denne baggrund, at en endelig aftale vil

blive i overensstemmelse med danske interesser. Meget tyder på, at en aftale vil kunne foreligge i løbet af 2010.

2. Baggrund

Indledende drøftelser om en anti-piratkopieringsaftale (ACTA) blev påbegyndt i 2007 blandt en

gruppe interesserede parter, herunder USA, EU, Schweiz og Japan. Rådet bemyndigede i april

2008 EU til at deltage i forhandlingerne, og første forhandlingsrunde fandt sted i juni 2008 med

deltagelse af en bredere gruppe af lande (Australien, Canada, EU, Japan, Marokko, Mexico,

New Zealand, Schweiz, Singapore, Sydkorea og USA).

Der har til dato været syv forhandlingsrunder, og næste runde finder sted i april 2010 i New

Zealand. Forhandlingerne er fremskredne, men ingen forhandlingsområder er endnu lukket. De

forhandlende parter stiler efter at nå en aftale inden udgangen af 2010.

ACTA adresserer, hvordan rettighedshavere kan beskytte rettigheder, når de er i kraft. Målet

opnås gennem de tre hovedbestanddele af ACTA: Internationalt samarbejde, retshåndhævel-

sespraksis og skabelsen af en juridisk ramme.

Kommissionen koordinerer med medlemsstaterne i 5 arbejdsgrupper i Rådet og er i jævnlig

kontakt med Europa-Parlamentet.

Der tegner sig nu konturerne af et resultat, der vil betyde bedre vilkår for virksomhedernes mu-

lighed for at håndhæve immaterielle rettigheder, og øget fokus på nødvendigheden af at sikre

effektive og konkrete retsmidler til at bekæmpe krænkelser af immaterielle rettigheder. For-

handlingerne synes at bære i retning af et sæt fælles standarder for håndhævelse af immaterielle

rettigheder, som vil bidrage positivt til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne og omsæt-

ning. Det er endvidere klart, at forhandlingerne tager afsæt i eksisterende internationale forplig-

telser såsom TRIP’s aftalen om minimumsbestemmelser for beskyttelsen af immaterielle ret-

tigheder samt gældende EU regler. Det er klart forventningen, at ACTA således ikke vil inde-

bære en forpligtelse for medlemslandene til at gennemføre retlige standarder, der ligger uden

for de eksisterende fællesskabsretlige regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hjemmelsgrundlag

TEUF artikel 207, stk. 3 og artikel 218. Hvorvidt der bliver tale om en blandet aftale med Uni-

onen og medlemsstaterne som aftalepartnere på den ene side og de nævnte tredjelande på den

anden side, vil blive afgjort, når den færdige forhandlingstekst foreligger.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Målet med ACTA-forhandlingerne er at skabe en international ramme, der forbedrer håndhæ-

velsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR). Det er ikke sigtet at skabe nye rettighedsty-

per, men at skabe bedre internationale standarder for, hvordan man kan gribe ind over for om-

fattende overtrædelser af IPR, ikke mindst i nye industrilande.

EU-landenes konkurrenceevne er afhængig af beskyttelsen af IPR, da en stor del af de økono-

miske aktiviteter vedrører IPR, herunder produkter af høj kvalitet og brands (varemærker og

geografiske indikationer), innovative industrier (patenter og design) eller kreativt indhold (op-

havsret). Piratkopister har en ødelæggende virkning på vækst og beskæftigelse inden for EU

gennem ”free-riding” på disse innovative og kvalitetsstyrkende bestræbelser.

IPR overtrædelser har dog ikke kun økonomiske konsekvenser, men også alvorlige sociale kon-

sekvenser. Der er sket en stigning i farlige forfalskede varer (lægemidler, fødevarer, drikkevarer,

kosmetik, legetøj og bildele), som har indflydelse på forbrugerbeskyttelse og folkesundhed.

Hertil kommer, at nem digital reproduktion og den voksende betydning af Internettet som et

middel til distribution rejser nye udfordringer. Organiseret kriminalitet står i stigende grad bag

piratkopieringen, hvor potentialet for betydelige illegale udbytter har vist sig stort.

ACTA sigter således på bekæmpelse af omfattende kriminelle aktiviteter, men ikke på at be-

grænse civile frihedsrettigheder eller forbrugerrettigheder.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet bliver løbende holdt opdateret om forhandlingerne, og vil blive hørt, når

den færdige aftale foreligger.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at angive konsekvenser for gældende dansk ret,

da det endnu ikke er endeligt fastlagt, hvilke retlige områder aftalen vil omfatte.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Den endelige aftale forventes at få en positiv virkning for den store del af dansk erhvervsliv,

hvis indtægter er afhængige af beskyttelse af deres intellektuelle ejendomsrettigheder.

Der forventes ikke andre konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark arbejder for en traktat med et højt niveau af håndhævelse af immaterielle rettigheder.

Udgangspunktet for dansk holdning under forhandlingerne er udbredelse af EU-acquis på de

områder, hvor et sådant eksisterer, til ACTA-partnerne. Herudover tages udgangspunkt i gæl-

dende danske retsregler, der må anses for at være strengere end gennemsnittet indenfor og

udenfor EU.

Det er samtidig den danske holdning, at indholdet af en sådan aftale skal iagttage de særlige

forhold, som gør sig gældende i udviklingslandene.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel tilslutning blandt EU-landene til forhandlingerne om ACTA.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens mandat til ACTA-forhandlingerne blev i overensstemmelse med daværende

praksis forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 7. december 2007, da det var for-

ventet, at sagen kom på et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse. Rådet godkendte

mandatet ved rådsmødet den 14. april 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at

indlede forhandlinger med Armenien, Aserbajdsjan og Georgien om en associeringsaf-

tale.

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. december 2009. Nye afsnit er

markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt udkast til forhandlingsmandat for associeringsaftaler med Armenien, Aserbajdsjan

og Georgien. Associeringsaftalerne skal, hvor det er muligt, være mere vidtgående end de eksisterende partner-

skabs- og samarbejdsaftaler, der er indgået mellem EU, Armenien Aserbajdsjan og Georgien.

Forhandlingsmandaterne ventes vedtaget på rådsmøde den 22.-23. marts 2010 eller snarest herefter hvorefter

EU vil kunne indlede forhandlinger om selve associeringsaftalerne med de tre lande. Det forventes, at der bl.a.

vil blive etableret et ’dybt og omfattende’ frihandelsområde mellem EU, Georgien og Armenien, mens en sådan

aftale med Aserbajdsjan afventer landets medlemskab af WTO.

2. Baggrund

Det eksisterende grundlag for EU's samarbejde med Armenien, Aserbajdsjan og Georgien er de

såkaldte partnerskabs- og samarbejdsaftaler (PSA), som trådte i kraft den 1. juli 1999. Disse

aftaler har en løbetid på 10 år med automatisk forlængelse, hvis ingen af parterne gør indsigel-

ser.

Indenfor rammerne af EU’s Naboskabspolitik blev der den 14. november 2006 vedtaget hand-

lingsplaner for en periode på fem år for samarbejdet mellem EU og de tre lande. Handlingspla-

nerne bygger på PSA’en og udgør et vigtigt skridt i udviklingen af et tættere forhold mellem EU

og de tre lande.

Det Europæiske Råd lancerede i marts 2009 det såkaldte Østlige Partnerskab som en platform

for EU’s relationer med Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukrai-

ne. Rådet har forpligtet sig til et dybere bilateralt engagement og til en ny bilateral ramme med

det formål at accelerere reformer, lovgivningsmæssig tilnærmelse og yderligere økonomisk inte-

gration, herunder etablering af dybe og omfattende frihandelsområder for de lande, som er vil-

lige og i stand til at leve op til de forpligtelser, aftalerne medfører. Forhandlinger om et sådan

frihandelsområde kan imidlertid ikke indledes med Aserbajdsjan, før landet har opnået WTO-

medlemskab, hvilket ikke forventes i den nærmeste fremtid. Alle tre lande har vist interesse for

en aftale om visumlempelse.

3. Hjemmelsgrundlag

Associeringsaftalerne skal erstatte de eksisterende partnerskabs- og samarbejdsaftaler og vil ha-

ve hjemmel i Traktatens artikel 217 sammenholdt med artikel 218 samt Euratom-traktatens

artikel 101(2). Rådets afgørelse træffes ved enstemmighed. De dele af aftalerne, som får hjem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mel i afsnit V i tredje del af Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, er omfattet

af Danmarks særlige stilling, jf. protokollen herom.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Det forventes, at der på rådsmødet den 22.-23. marts 2010, eller på et efterfølgende rådsmøde,

vil blive givet mandat til, at EU kan indlede forhandlinger om associeringsaftaler med Armeni-

en, Aserbajdsjan og Georgien.

Associeringsaftalerne mellem EU, Armenien, Aserbajdsjan og Georgien skal være alsidige afta-

ler, som afspejler den bestående brede vifte af samarbejde på økonomiske og politiske områder

og udvikler disse områder yderligere. De skal, hvor det er muligt, være endnu mere vidtgående

end de eksisterende forpligtelser i henhold til PSA’en.

For at garantere en effektiv realisering af de politiske mål for samarbejdet mellem Armenien,

Aserbajdsjan, Georgien og EU forudses associeringsaftalerne at indeholde bestemmelser om:



Dialog om

fælles værdier,

navnlig demokrati og retsstatsprincipper, respekt for menneske-

rettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder, god regeringsførelse, markedsøkonomi

og bæredygtig udvikling.



udvidet samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik

med fokus på regionale

spørgsmål, masseødelæggelsesvåben, ikke-spredning og nedrustning, konfliktforebyggelse og

krisestyring.



For Georgien og Armenien, når de lever op til EU’s anbefalinger: et

dybt

omfattende

frihandelsområde

med EU: Der sigtes mod en bred markedsadgang for varer, tjenesteydel-

ser og investeringer, som i det væsentlige dækker al handel, herunder handelsrelaterede

aspekter af energi. Aftalerne forventes også at indeholde bestemmelser om bindende forplig-

telser til at tilnærme sig EU-acquis’et.



For Aserbajdsjan forudses associeringsaftalen at indeholde bestemmelser om gennemførelse

og håndhævelse af fundamentale WTO-regler og principper for bilaterale handelsrelationer.

Når Aserbajdsjan har opnået medlemskab af WTO, vil EU tilbyde at etablere en frihandels-

aftale med Aserbajdsjan, tilsvarende den, der søges indgået med Georgien og Armenien.



Udvidet samarbejde på områder af betydning for de

økonomiske forbindelser,

erhvervs-

samarbejde, investeringer, klima, offentlige finanser, god regeringsførelse på skatteområdet,

bæredygtig udvikling, makroøkonomisk stabilitet, beskæftigelse og sociale anliggender.



Udvidede forbindelser på

energiområdet

(herunder nukleare spørgsmål) med særlig fokus

på spørgsmål om forsyningssikkerhed, gradvis integration af energimarkederne, energieffek-

tivitet, vedvarende energikilder og nuklear sikkerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Udvidet samarbejde på

andre vigtige sektorpolitiske områder,

herunder transport, miljø

og folkesundhed, videnskab og teknologi, uddannelse og kultur, informationssamfund og

medier.



Udvidet samarbejde om

justitsanliggender, frihed og sikkerhed,

herunder retsstats-

relaterede emner, databeskyttelse, regulering af migration, asyl og grænsebevogtning, be-

kæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, bekæmpelse af narkotika

og organiseret kriminalitet, handel med mennesker, terrorisme og juridisk samarbejde.



Forpligtelser for Armenien, Aserbajdsjan og Georgien med hensyn til

gennemførelsen af

aftalerne,

idet landene særlig skal sørge for, at den administrative og institutionelle infra-

struktur er på plads til at efterleve aftalerne.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal godkende associeringsaftalerne før Rådet kan vedtage dem endeligt.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget berører ikke dansk ret. Aftalerne tager højde for Danmarks, UK’s og Irlands særstilling

for de dele af aftalerne, hvor dette er relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens holdning, at der, som en naturlig udvikling i samarbejdet mellem EU og dets

nabolande, bør indgås associeringsaftaler med Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, som aflø-

ser for de eksisterende partnerskabs- og samarbejdsaftaler. Målet bør være udvidede aftaler, der

for Georgien og Armenien indeholder et ’dybt og omfattende’ frihandelsområde, som en cen-

tral bestanddel. Et sådan frihandelssamarbejde med Aserbajdsjan er betinget af, at Aserbajdsjan

opnår medlemskab af WTO.

På den baggrund støtter regeringen, at Rådet bemyndiger Kommissionen til at føre forhandlin-

ger om associeringsaftaler mellem EU, Armenien Aserbajdsjan og Georgien til at afløse de eksi-

sterende partnerskabs- og samarbejdsaftaler. De nye aftaler vil udgøre den juridiske ramme for

EU’s fremtidige samarbejde med disse lande og vil være et vigtigt element i landenes fortsatte

demokratiske og økonomiske udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred enighed blandt EU’s medlemslande om at åbne forhandlinger med Armeni-

en, Aserbajdsjan og Georgien om associeringsaftaler.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er tidligere oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. december 2009.