Det Udenrigspolitiske Nævn 2009-10
UPN Alm.del Bilag 47
Offentligt
799065_0001.png
Forsvarsudvalget
Til:
Dato:
Forsvarsministeren
10. februar 2010
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FOU alm. del
Spørgsmål 147
Vil ministeren som opfølgning på samråd i Forsvarsudvalget den 10. februar
2010 oplyse, hvornår Forsvarskommandoen vidste, at TV2 var vidende om, at
danske jægersoldater skulle udsendes til det sydlige Irak i april 2007?
Spørgsmål 148
Hvornår vidste ministeren, at TV2 var vidende om, at danske jægersoldater
skulle udsendes til det sydlige Irak i april 2007? Og af hvem fik
forsvarsministeren dette at vide?
Spørgsmål 149
Hvornår forsøgte Jacob Winther første gang at stoppe TV2's eller andre mediers
offentliggørelse af oplysningerne om, at danske jægersoldater i april 2007 skulle
udsendes til det sydlige Irak?
Spørgsmål 150
Hvor mange gange og hvornår forsøgte Jacob Winther i dagene den 26. april
2007 og den 27. april 2007 at stoppe TV2's eller andre mediers offentliggørelse
af oplysningerne om, at danske jægersoldater i april 2007 skulle udsendes til
det sydlige Irak?
Spørgsmål 151
Hvornår forsøgte Forsvarskommandoen første gang at stoppe TV2's eller andre
mediers offentliggørelse af oplysningerne om, at danske jægersoldater i april
2007 skulle udsendes til det sydlige Irak?
Spørgsmål 152
Var der en aftale mellem Forsvaret (inkl. Forsvarsministeriet og Jacob Winther)
og TV2 eller andre medier om at tilbageholde oplysningerne om udsendelsen af
de danske jægersoldater til det sydlige Irak i april 2007? Og i bekræftende fald,
hvad var indholdet i sådanne aftaler?
Spørgsmål 153
Har ministeren viden om, hvorfor TV2 ikke bragte oplysningerne, om at danske
jægersoldater i april 2007 skulle udsendes til det sydlige Irak, i deres
nyhedsudsendelse den 27. april 2007 på TV men valgte senere at offentliggøre
oplysningen på deres hjemmeside?
1/2
UPN, Alm.del - 2009-10 - Bilag 47:
799065_0002.png
Spørgsmål 154
Har ministeren på noget tidspunkt været af den opfattelse, at Jyllands-Posten
havde oplysninger, om at danske jægersoldater i april 2007 skulle udsendes til
det sydlige Irak, før mødet den 27. april 2007 i Udenrigspolitisk Nævn?
Spørgsmål 155
Kan ministeren oversende en liste over de alvorligste læk fra Udenrigspolitisk
Nævn på forsvarsområdet i perioden siden Folketingsvalget 2001?
Spørgsmål 156
Er der eksempler på læk fra Udenrigspolitisk Nævn som i lighed med lækagen
om jægersoldaternes udsendelse i april 2007 har medført en forøget risiko for
tab af menneskeliv blandt udsendte danske soldater?
Spørgsmål 157
Er ministeren enig i, at lækagen om jægersoldaternes udsendelse i april 2007 i
sin alvor er uden fortilfælde, hvad angår lækager om aktuelle
regeringsbeslutninger?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra John Dyrby Paulsen (S)
Spørgsmålene ønskes besvaret senest den 22. februar 2010
Svarene bedes sendt elektronisk til spørgeren på
[email protected]
og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Hans Christian Thoning
formand
2/2