Det Udenrigspolitiske Nævn 2009-10
UPN Alm.del Bilag 110
Offentligt
16. juli 2010
Besvarelse af forsvarsudvalgsspørgsmål nr. 253 stillet af folketingsmedlem Frank Aaen, EL.Spørgsmål nr. 253:
Vil ministeren tage initiativ til, at tolken der var udsendt til Afghanistan i 2002 og gjordeopmærksom på fangemishandling, inviteres til et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvorhan i fortrolighed kan fortælle om sine oplevelser i Kandahar?
Til brug for Forsvarsministeriets besvarelse er Udenrigsministeriet anmodet om en udtalelse:”Det fremgår af forarbejderne til grundloven, at et hovedformål medgrundlovsfæstelsen i 1953 af Det udenrigspolitiske Nævn var at sikre, atFolketinget kunne inddrages i regeringens overvejelser om udenrigspolitiskesager, som ikke indebar folkeretlige forpligtelser. Det fremgår af forarbejderne,at ”Det Udenrigspolitiske Nævn netop er oprettet for at gøre det muligt forregeringen under fortrolige former at rådføre sig med rigsdagens partier omvigtige udenrigspolitiske spørgsmål.”I henhold til grundloven og loven om Det Udenrigspolitiske Nævn foregår defortrolige rådførelser og orienteringer i Det Udenrigspolitiske Nævn således alenemellem på den ene side de af Folketinget udvalgte medlemmer af DetUdenrigspolitiske Nævn og på den anden side regeringen og dennesrepræsentanter. Der er således heller ikke grundlag for at tillade deltagelse frapersoner, der hverken repræsenterer Folketinget eller regeringen.Hertil kommer, at det vil være betænkeligt i forhold til grundlovensmagtfordeling, hvis personer, der skal eller har vidnet i verserende retssager,optræder i samme sag i Det Udenrigspolitiske Nævn. Det gælder særligt, hvis endomstol har besluttet, at den pågældende skal vidne bag lukkede døre”.Jeg kan henholde mig til det af Udenrigsministeriet oplyste.
