UDENRIGSMINISTERIET

Udenrigsudvalgets spørgsmål189 af 23. juni 2010 til skriftligbesvarelse (alm. del).Spørgsmål nr. 189 af 23. juni 2010 fra udenrigsudvalget til udenrigsministeren:”Vil ministeren oplyse, hvilke konkrete tiltag ministeren vil iværksætte for at styrke og støtte detnordiske ambassadesamarbejde?Allerede i 2001 blev der fremlagt et forslag i Nordisk Råd om øget samarbejde mellem denordiske landes udenrigstjenester. Samarbejde foregår i dag et antal steder, blandt andet når detgælder lokaler, personale og konsulatvirksomhed. Der findes gode grunde for at styrke og støttedenne udvikling, ikke mindst af hensyn til effektiv udnyttelse af ressourcerne. I 2009 vedtogNordisk Råd en ny rekommandation om nordisk ambassadesamarbejde (nr. 6/2009), hvor detforeslås, at de nordiske landes regeringer "skal arbejde for at øge samarbejdet mellem denordiske lande, både i form af lokaler og ansvarsområder, når det gjælder konsulær ogdiplomatisk nærvær i andre stater og på andre kontinenter". I Stoltenberg rapporten, som blevudarbejdet på opfordring fra de nordiske udenrigsministre, stilles også forslag om at fremmesamarbejde om udenrigstjenesten. Lissabon traktaten indebærer, at Kommissionensrepræsentation rundt om i verden vil ske gennem EU delegationer, såkaldte EU ambassader.Det står ikke i konflikt med, at man opretter nordiske ambassader eller generalkonsulater.Derimod er det i denne sammenhæng foruroligende, at i hvert fald Danmark, Finland ogSverige har en gennemgang af sine ambassadenetværk uden nogen synlig koordinering.Spørgsmålet herom er også under behandling af Nordisk Råds delegationer i Norge ogSverige.”Svar:Jeg kan oplyse, at der imellem de nordiske lande - på linje med Stoltenberg-rapportens forslag -arbejdes aktivt med at konsolidere og udvide det nordiske ambassade-samarbejde, som senestblev drøftet på de nordiske udenrigsministres møde i København den 11. marts i år.Der foregår allerede et mangesidet samarbejde mellem de nordiske landes udenrigstjenester; detgælder især vedrørende visumudstedelse, bistand og beredskab i forhold til nordiskestatsborgere, samt forskellige former for fysisk samlokalisering; men også omkring egentligeudenrigspolitiske emner foregår der et varieret samarbejde i form af informationsudveksling,konsultationer osv. i så godt som alle de lande, hvor to eller flere nordiske lande errepræsenteret.Som opfølgning på det nordiske udenrigsministermøde i marts i år er der iværksat et arbejde inordisk regi for yderligere at udvikle og konkretisere samarbejdet mellem udenrigstjenesterne.Der kan bl.a. blive tale om mere standardiserede aftaler for, hvordan lokaler og faciliteter kan