Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Spørgsmål 141
Offentligt
Kære Christine.Jeg lovede at sende dig en mail ang. ordblindeundervisning og SU.Det, der undrer mig, og som jeg synes burde diskuteres, er følgende: Hvis en person går på AVU eller HF,kan de søge SU efter gældende regler. Problemet opstår, hvis en kursist er ordblind. Vi gør meget ud af,både på AVU og HF, at screene vores danskhold, og hvis der er mistanke om dysleksi, bliver de sendt til enudredning i ordblindeafdelingen. Hvis en person så viser sig at være ordblind, har de ret til at modtagespecialundervisning i dansk for voksne ordblinde. Vi modtager en del kursister fra især HF, og problemet er,at timerne i ordblindeafdelingen ikke er SU-berettiget, fordi det er specialundervisning. Nogle af kursisternehar et tæt pakket skema i forvejen, og de ender så med nogle gange at opgive ordblindeundervisningen,fordi de ikke kan magte mere. Problemet er også gældene for AVU-kursister.Jeg kan godt forstå, at en person, som laver noget helt andet til hverdag og går til ordblindeundervisning éngang om ugen i sin fritid, ikke kan modtage støtte for det. Men hvis en person beviseligt er i gang med enuddannelse på fuld tid og er dokumenteret ordblind, synes jeg, at det ville være rimeligt, hvisordblindetimerne kunne tælle med i den samlede pulje SU-berettigede timer. FVU har blødt op inden fordette område ved at give 18 – 19 årige under uddannelse ret til at tælle FVU-timer med i beregningen tilSU.En anden ting, der undrer mig: På HF kan ordblinde søge og få en såkaldt IT-rygsæk via SU-styrelsen. Detkan AVU-kursister ikke. De er henvist til at søge i deres hjemkommune (det går via Hjælpemiddelcentralen),og svaret er oftest nej. Dvs. man bremser den svageste gruppe: Personer over 18 år med dysleksi og udenen afgangsprøve fra folkeskolen, - eller måske med en meget dårlig afgangsprøve.I mine øjne stemmer det meget dårligt overens med regeringens målsætning om, at 95 % af enungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. VUC er stedet, hvor folk kan få en "second chance",men hvis betingelserne for de ordblinde er dårligere end for ikke-ordblinde, vil en del af den gruppe fåsvært ved at kunne bruge deres "second chance".