Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 89
Offentligt
779294_0001.png
779294_0002.png
779294_0003.png
779294_0004.png
779294_0005.png
779294_0006.png
779294_0007.png
779294_0008.png
779294_0009.png
779294_0010.png
779294_0011.png
779294_0012.png
779294_0013.png
779294_0014.png
779294_0015.png
779294_0016.png
779294_0017.png
779294_0018.png
779294_0019.png
779294_0020.png
779294_0021.png
779294_0022.png
779294_0023.png
779294_0024.png
779294_0025.png
779294_0026.png
779294_0027.png
779294_0028.png
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder)
HøringUdkast 21. december 2009
Forslagtil
Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-hvervsrettet voksen- og efteruddannelseKapitel 1Formål§ 1.Loven har til formål at skabe grundlag for, at voksne, fortrinsvis kortuddannede, der er i be-skæftigelse, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannel-sesniveau med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og med tilskud til befordring.Kapitel 2Adgang til godtgørelse og tilskud til befordringPersonkredse§ 2.Deltagere i uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, kan opnå godtgørelseefter § 5, jf. § 6, og tilskud til befordring efter § 8, jf. § 9, når de1) har beskæftigelse i Danmark som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende og2) ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger niveau-et for en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, medmindreuddannelsen ikke har været anvendt de sidste fem år.Stk. 2.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 1 og kanherunder bestemme, at personer, der ikke er omfattet af stk. 1, nr. 1, kan opnå tilskud til befordring.§ 3.Deltagere i uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, kan ikke opnå godtgø-relse, hvis de pågældende1) har ret til løn fra en arbejdsgiver under uddannelsen som følge af en uddannelsesaftale, indgået ihenhold til lov,2) har adgang til at opnå godtgørelse fra andre godtgørelsesordninger, bortset fra de ved overens-komstfornyelsen på det private arbejdsmarked i 2007 oprettede kompetenceudviklingsfonde el-ler lignende ordninger efter undervisningsministerens bestemmelse, eller3) modtager andre offentlige ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne.Stk. 2.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 1.
Uddannelser m.v., der giver mulighed for godtgørelse og tilskud til befordring§ 4.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken erhvervsrettet voksen- og ef-teruddannelse, herunder kompetencevurderingsforløb og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelseinden for andre ministerområder, der kan opnås godtgørelse til, og hvilken erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse, herunder kompetencevurderingsforløb, der kan opnås befordringstilskud til.Godtgørelse§ 5.Personer, som er omfattet af § 2, stk. 1, kan ved deltagelse i uddannelse, der er omfattet afregler fastsat i medfør af § 4, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge afderes deltagelse, jf. dog § 3 og § 10.Stk. 2.Godtgørelse kan pr. uge højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes hø-jeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Godtgørelse ydes pr. arbejds-time med tab af arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed på grund af deltagelse i uddannelse og bereg-nes på grundlag af en normeret ugentlig arbejdstid og dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. dog§ 6.Stk. 3.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af godtgørelse.§ 6.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at godtgørelsen ved deltagelse ienkelte uddannelsesaktiviteter, grupper af uddannelsesaktiviteter eller uddannelsesaktiviteter tilret-telagt under bestemte former, enten bortfalder eller nedsættes således, at der ved beregningen tagesudgangspunkt i et mindre beløb end dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejds-løshedsforsikring m.v.§ 7.Når arbejdsgivere betaler sædvanlig løn til deltagere under uddannelse, der berettiger til godt-gørelse, indtræder arbejdsgiveren i deltagerens ret til godtgørelse. Godtgørelsesbeløbet til arbejds-giveren svarer til den godtgørelse, som deltageren kunne have fået udbetalt. Beløbet kan dog højstsvare til lønudgiften under uddannelsen mv. Overstiger godtgørelsesbeløbet lønnen, udbetales diffe-rencen til deltageren.Tilskud til befordring§ 8.Personer, som er omfattet af § 2, stk. 1, kan ved deltagelse i uddannelse, der er omfattet afregler fastsat i medfør af § 4, opnå tilskud til befordring som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2og § 10.Stk. 2.Der kan ikke opnås tilskud til befordring, hvis uddannelsen foregår på den virksomhed,hvor deltageren er ansat.Stk. 3.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til befordring, herunder omen bagatelgrænse.§ 9.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at tilskud til befordring ved delta-gelse i enkelte uddannelsesaktiviteter, grupper af uddannelsesaktiviteter eller uddannelsesaktivitetertilrettelagt under bestemte former, bortfalder eller nedsættes.Strejke og lockout§ 10.En person, som er omfattet af lovligt varslet strejke, lockout eller blokade (lovlig konflikt),jf. § 61 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan ikke opnå godtgørelse eller tilskud til befordringefter denne lov, så længe konflikten varer.
Stk. 2.En person, som forud for den lovligt varslede strejke, lockout eller blokade er begyndt påuddannelse, jf. § 4, og deltager heri, når konflikten bryder ud, kan bevare godtgørelse og tilskud tilbefordring, som den pågældende har opnået forud for konfliktens start.Kapitel 3Ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring m.v.§ 11.Ansøgning om samt modtagelse af afgørelser og meddelelser om godtgørelse og tilskud tilbefordring skal ske i digital form, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at ansøgning om samt modtagelseaf afgørelser og meddelelser om godtgørelse og tilskud til befordring i visse tilfælde kan ske i papir-form.Stk. 3.Deltagerens CPR-nr. skal oplyses ved ansøgningen og kan anvendes ved behandlingen afansøgningen.Stk. 4.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgning om godtgørelse ogtilskud til befordring, herunder om1) at uddannelsesstederne skal informere om digital ansøgning og yde vejledning og bistand i for-bindelse hermed,2) indhold og udformning af ansøgningsskemaer,3) frister for ansøgning,4) hvilke oplysninger om deltagere og arbejdsgivere, der skal angives ved ansøgning og5) at arbejdsgivere skal attestere ansøgninger, der foretages af deres ansatte.§ 12.Arbejdsgivere, som betaler sædvanlig løn til deltagere under uddannelse, der berettiger tilhenholdsvis godtgørelse og tilskud til befordring efter denne lov, skal foretage ansøgningen.Stk. 2.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere, som foretager ansøg-ning om godtgørelse og tilskud til befordring, skal indhente og videregive nødvendige oplysningerom den pågældende deltager.Kapitel 4Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension§ 13.For deltagere, som er beskæftigede lønmodtagere, og som modtager fuld godtgørelse, jf. § 5,ved deltagelse i uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, indbetales det dobbelteaf det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, i lov om ArbejdsmarkedetsTillægspension, jf. dog stk. 3 og 4.Stk. 2.Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hvertime, der udbetales godtgørelse for.Stk. 3.Deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløs-hedskasserne betaler 1/3 af bidraget, mens arbejdsgivere omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarke-dets Tillægspension betaler 1/3 af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmestehele kronebeløb.Stk. 4.Deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, betaler halvdelen af bidraget,mens arbejdsgivere omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler halvdelenaf bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finan-sieres i overensstemmelse med de i stk. 5-16 fastsatte regler.Stk. 5.Den udbetalende institution, jf. § 14, stk. 1, fratrækker deltagerens del af bidraget ved ud-betalingen af godtgørelse. Bidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvar-tals udløb.
Stk. 6.Bidraget fra arbejdsløshedskasserne fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets stør-relse beregnes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter regler fastsat af beskæftigelsesministerenefter forhandling med undervisningsministeren.Stk. 7.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren og efterindstilling fra Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling afbidrag efter stk. 11.Stk. 8.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren og efterindstilling fra direktøren for Arbejdsdirektoratet og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspensi-on nærmere regler om indbetaling af forsikrede deltageres eget bidrag samt om indberetning heromtil Arbejdsmarkedets Tillægspension.Stk. 9.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren og efterindstilling fra direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-lægspension nærmere regler om indbetaling af ikkeforsikrede deltageres eget bidrag samt om indbe-retning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.Stk. 10.Indbetaler den udbetalende institution, jf. § 14, stk. 1, ikke bidrag rettidigt, finder reglernei § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.Stk. 11.Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3 og 4, skal private arbejdsgi-vere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v.,betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder ogvirksomheder på Færøerne og i Grønland.Stk. 12.Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foreståropkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.Stk. 13.Finansieringsbidrag efter stk. 12 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag,der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.Stk. 14.Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 12, og som er under 100 kr. i en beta-lingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fraarbejdsgivere, jf. stk. 13, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.Stk. 15.Finansieringsbidraget fra arbejdsgivere fastsættes af beskæftigelsesministeren efter for-handling med undervisningsministeren og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ifinansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostningertil Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling medundervisningsministeren nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.Stk. 16.Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af desamlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forud-gående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører.Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministe-ren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til års-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.Stk. 17.Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos told- og skatteforvalt-ningen og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for atvaretage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsge-byr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning ogbehandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmar-kedets Tillægspensions registre.Stk. 18.Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter affinansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.Stk. 19.Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter ogekspeditionsgebyr.
Stk. 20.Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning ogopkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes forAnkenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-sion.Stk. 21.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren og ef-ter forhandling med direktøren for Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Tillægspension nær-mere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om for-faldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejds-markedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr vedpåkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle eks-peditionsgebyrer.Kapitel 5Administration m.v.Administration, udbetaling og tilsyn
§ 14.Undervisningsministeren kan fastsætte, at beregning og udbetaling af godtgørelse og tilskudtil befordring efter denne lov varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, uddannelsesstedet ellerStyrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Fastsættelsen af, at varetagelsen sker i en arbejdsløsheds-kasse, kan dog først ske efter forhandling med beskæftigelsesministeren.Stk. 2.Undervisningsministeren fastsætter regler om udbetaling og administration af godtgørelseog tilskud til befordring efter denne lov, herunder om regnskab, tilsyn og revision. Fastsættelsensker efter forhandling med beskæftigelsesministeren for så vidt angår regler om arbejdsløshedskas-sernes administration og udbetaling af godtgørelse og befordringstilskud.Stk. 3.Både offentlige institutioner og private, såvel enkeltpersoner som juridiske personer, skalpå begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordringefter denne lov, herunder om deltagerens løn i nærmere angivne tidsrum.Stk. 4.Oplysning efter stk. 3 kan indhentes af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, uddannelses-stederne, Undervisningsministeriet, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og af arbejdsløsheds-kasserne, for så vidt angår egne medlemmer.Stk. 5.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administrationen af bestemmelserne i stk.1 og 4.§ 15.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation mellem deltagereneller virksomheden og uddannelsesstedet, arbejdsløshedskassen, restanceinddrivelsesmyndigheden,Undervisningsministeriet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, herunder om anvendelse afdigital signatur eller anden sikker personidentifikation, i forbindelse med ansøgninger og afgørelserom godtgørelse og tilskud til befordring.Stk. 2.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation mellem uddannel-sesstederne eller arbejdsløshedskasserne og Undervisningsministeriet eller Styrelsen for StatensUddannelsesstøtte, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker identifikation, bl.a.i forbindelse med udveksling af oplysninger.Uberettiget udbetaling af godtgørelse og tilskud til befordring
§ 16.En deltager i uddannelse efter regler fastsat i medfør af § 4, der uberettiget har modtagetgodtgørelse eller tilskud til befordring, skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har giveturigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til at opnå godtgø-
relse eller befordringstilskud, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, atmodtagelsen af beløbet var uberettiget.Stk. 2.En arbejdsgiver, der er indtrådt i retten til godtgørelse efter § 7, skal betale modtagen godt-gørelse tilbage, hvis det viser sig, at deltageren ikke var berettiget til godtgørelse, jf. stk.1.Stk. 3.Undervisningsministeren kan bestemme, at krav om tilbagebetaling varetages af deltage-rens arbejdsløshedskasse, uddannelsesstedet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.Stk. 4.Undervisningsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte reg-ler om at beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan forrentes med den aktuelt gældendemorarente efter lov om renter ved forsinket betaling, fra hvilket tidspunkt beløbet skal forrentes ogregler for, hvem renten tilfalder.§ 17.Skyldes uberettiget udbetaling af godtgørelse eller tilskud til befordring urigtige eller man-gelfulde oplysninger fra en arbejdsgiver, en arbejdsløshedskasse eller et uddannelsessted, kan un-dervisningsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stam-mer, skal dække den uberettigede udbetaling.Stk. 2.Arbejdsgiveren, arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet skal på begæring afgive allenødvendige oplysninger til brug for undervisningsministerens afgørelse efter stk. 1.Registre
§ 18.Undervisningsministeren opretter et eller flere registre, der føres ved hjælp af digital databe-handling, og som vedrører godtgørelse og tilskud til befordring efter denne lov og regler fastsat imedfør af denne lov.Stk. 2.Registre oprettet efter stk. 1 har til formål at danne grundlag for udarbejdelsen af statistikog for det tilsyn, staten skal føre med arbejdsløshedskassernes og uddannelsesstedernes administra-tion af ordningerne med godtgørelse og tilskud til befordring.Stk. 3.Registre, som er oprettet af undervisningsministeren, kan samkøres i det omfang, det tjeneradministrative eller tilsynsmæssige formål. Registrene kan ligeledes samkøres med arbejdsløsheds-kassernes registre med henblik på kontrol af, om tilskudsbetingelser er opfyldt.Stk. 4.Bestemmelserne i § 35 i lov om behandling af personoplysninger finder ikke anvendelse.Stk. 5.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler for indhentning af oplysninger tilbrug for registre, jf. stk. 1.Kapitel 6Klageadgang§ 19.Følgende afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den, afgø-relsen vedrører:1) Afgørelser om godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter §§ 5 og 6.2) Afgørelser om godtgørelse til arbejdsgivere efter § 7.3) Afgørelser om tilskud til befordring efter §§ 8 og 9.4) Afgørelser om godtgørelse og tilskud til befordring under lovlig konflikt efter § 10.5) Afgørelser om tilbagebetaling efter § 16.§ 20.Klage efter § 19 kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigel-sesudvalg inden fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.Stk. 2.Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs afgørelse kan ikke indbringes for anden administra-tiv myndighed.Stk. 3.Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsense bort fra overskridelse af fristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil.
Kapitel 7Straffebestemmelser§ 21.Medmindre strengere straf er forskyldt efter øvrig lovgivning straffes med bøde den, der be-vidst afgiver urigtige oplysninger eller svigagtigt fortier oplysninger til brug for administrationen afgodtgørelse og tilskud til befordring efter denne lov, herunder om deltagernes løn i nærmere angiv-ne tidsrum.Stk. 2.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-vens 5. kapitel.Kapitel 8Ikrafttræden m.m.§ 22.Loven træder i kraft den 1. juli 2011 og har virkning for ansøgninger om godtgørelse og til-skud til befordring, der modtages den 1. juli 2011 eller derefter, og som vedrører deltagelse i er-hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der påbegyndes den 1. juli 2011 eller derefter.Stk. 2.Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 555 af 8. juni 2009, ophæves. Loven finder dog anvendelse vedrørende godtgørelseved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der er påbegyndt før den 1. juli 2011.§ 23.I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 18. marts 2008,som ændret ved § 2 i lov nr. 1173 af 10. december 2008, lov nr. 49 af 28. januar 2009, § 6 i lov nr.478 af 12. juni 2009, § 10 i lov nr. 482 af 12. juni 2009, § x i lov nr. xx af yy. december 2009 og § 1i lov nr. nn af yy. december 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 21, stk. 1,udgår: »og til dækning af udgifter til befordring«.2.§ 21, stk. 4,ophæves.Stk. 5 bliver herefter stk. 4.3.I§ 21, stk. 5,der bliver stk. 4, udgår: »og tilskud til dækning af udgifter til befordring«.4.I§ 22udgår: »og om tilskud til befordringsudgifter, herunder om fastsættelse af en bagatelgræn-se.«5.§ 23, stk. 1 og 2,ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 1.6.I§ 24, stk. 1,udgår: »befordringstilskud eller« og »til den, der har udbetalt tilskuddet«.7.I§ 24, stk. 3,udgår: »befordringstilskud eller« og »arbejdsløshedskassen eller«.8.I§ 24, stk. 4,udgår: »en arbejdsløshedskasse, eller«.9.I§ 24, stk. 5,ændres: »Arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet« til: »Uddannelsesstedet«.10.I§ 25udgår: »Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte,« og », arbejdsløshedskassen«.11.I§ 31, stk. 1, nr. 1,udgår: »befordringstilskud og«.
§ 24.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold3. Gældende ret3.1. Gældende ret vedrørende godtgørelse3.2. Gældende ret vedrørende tilskud til befordring4. Undervisningsministeriets overvejelser5. Den foreslåede ordning5.1. Den foreslåede ordning vedrørende godtgørelse5.2. Den foreslåede ordning vedrørende tilskud til befordring6. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer12. Sammenfattende skema1. IndledningSom led i finanslovsaftalerne for 2009 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), DanskFolkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti ”Aftale om gennemførelseaf politireformen og styrkelse af politiindsatsen”. Det er i den forbindelse aftalt, at administrationen af er-hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, VEU-administrationen, skal digitaliseres, og at det forventede pro-venu herved skal indgå i finansieringen af aftalen vedrørende politireformen.For at muliggøre digitaliseringen af VEU-administrationen er der behov for lovændringer. Dette lovforslagangår digital ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring, og udgør anden fase af lovgivningsarbejdeti forbindelse med digitaliseringen. Den første fase indebar ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelserm.v. og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. pr. 1. januar 2010 med henblik pådigital tilmelding til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse ogvisse erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet vok-senuddannelse) m.v. Der henvises til lovforslag nr. L 76, 2009-2010.Med dette lovforslag samles bestemmelser om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-uddannelse og tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i enfælles kompetencebeskrivelse i en ny hovedlov. Gældende bestemmelser om ansøgning om tilskud til befor-dring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse findes i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (AMU-loven). Med en ny hovedlov skabes tillige mulighed for at forenkle og modernisere øvrige bestemmelser igodtgørelsesloven. Forslag til konsekvensændringer i AMU-loven er medtaget i ikrafttrædelsesbestemmel-serne til dette lovforslag. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 23.Det foreslås, at dette lovforslag træder i kraft den 1. juli 2011. Med hensyn til ikrafttrædelsestidspunktethenvises til bemærkninger til den foreslåede § 22.
2. Lovforslagets indholdForslaget tilsigter at etablere de retlige rammer for ansøgning, tildeling og administration af godtgørelse fortab af indtægt eller arbejdsmulighed og tilskud til befordring i forbindelse med deltagelse i erhvervsrettetvoksen- og efteruddannelse.3. Gældende ret3.1. Gældende ret vedrørende godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelseMålgruppen for godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse er beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har en uddan-nelse, der overstiger erhvervsuddannelsesniveau.Der kan opnås godtgørelse til en række uddannelsesaktiviteter til og med erhvervsuddannelsesniveau, derudløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., herunder arbejdsmar-kedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. lov om arbejdsmarkedsuddan-nelser m.v. (AMU-loven) og individuel kompetencevurdering efter hhv. AMU-loven og lov om erhvervsret-tet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Endvidere kan deropnås godtgørelse ved deltagelse i erhvervsuddannelse plus (eud +) og grundlæggende voksenuddannelse(GVU), i det omfang disse forløb er sammensat af godtgørelsesberettigende uddannelseselementer, samt veddeltagelse i uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse medbestemmelser fastsat i henhold til lov om administration af Den Europæiske Socialfond. Endelig ydes dermed hjemmel i den nuværende lovs ikrafttrædelsesbestemmelser godtgørelse til kurser i taxikørsel godkendtaf Færdselsstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel m.v. Regler om, hvilke uddannelsesaktiviteter, derkan opnås godtgørelse til, er både fastlagt på lov- og bekendtgørelsesniveau. Der henvises til lovens § 3 og §1, stk. 2, i bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.Det beløb, der kan opnås i godtgørelse, svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. lovens § 4,stk. 3 og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47.Efter gældende regler og praksis foregår ansøgningsprocessen for alle i papirform. Det er kun deltageren,der kan søge. Ved påbegyndelsen af den pågældende uddannelsesaktivitet udleverer uddannelsesstedet etskema, som på forhånd er udfyldt med en række oplysninger om uddannelsesaktiviteten, samt underskrevetog stemplet af uddannelsesstedet. Deltageren skal selv udfylde resten af skemaet og forsyne det med sin un-derskrift. I de fleste tilfælde skal skemaet også forsynes med en arbejdsgiverunderskrift, da ca. 90 pct. afarbejdsgiverne udbetaler løn under uddannelsen, og derved kan få godtgørelsen udbetalt som refusion. Detudfyldte ansøgningsskema sendes til deltagerens arbejdsløshedskasse eller til uddannelsesstedet, hvis delta-geren ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse. Inden der kan ske udbetaling af godtgørelse fra arbejdsløs-hedskassen eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, skal uddannelsesinstitutionen udarbejde en listeover deltagerens tilstedeværelse under uddannelsesaktiviteten, idet der kun kan udbetales godtgørelse for detantal timer, den pågældende har været tilstede.I tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn til denansatte under uddannelsen, kan godtgørelsen udbetales som et refusionsbeløb til arbejdsgiveren, jf. lovens §9. Godtgørelsesbeløbet til arbejdsgiveren svarer til den godtgørelse, som deltageren ville kunne have fåetudbetalt, men kan dog højst udgøre et beløb svarende til lønudgiften til deltageren under uddannelsen. Over-stiger godtgørelsesbeløbet lønnen, vil differencen blive udbetalt til arbejdstageren.I den gældende lov er der ikke angivet en nærmere geografisk afgrænsning af lovens virkningsområde, idetdet hidtil har været antaget, at det måtte være tilstrækkeligt at henvise til, at en dansk lov har virkning pådansk territorialområde. Konkrete sager har imidlertid vist, at der kan være behov for at præcisere, at de per-soner, der kan opnå godtgørelse, skal have beskæftigelse i Danmark.Med hensyn til baggrunden for og hensigten med den gældende lov om godtgørelse ved deltagelse i er-hvervsrettet voksen- og efteruddannelse henvises generelt til lovforslag nr. L 257, 1999-2000 med tilhørendebemærkninger, der er stadsfæstet som lov nr. 400 af 31. maj 2000.
3.2. Gældende ret vedrørende tilskud til befordringLovbestemmelser om tilskud til befordring er fastsat i §§ 21-25 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.Ordningen omfatter tilskud til personer, der deltager i uddannelsesaktiviteter efter denne lov, dog undtagetTræningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser. Der kan således opnås tilskud i forbindelse med deltagelse iarbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, vurdering afbasale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertilsamt individuel kompetencevurdering.Målgruppen er beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende samt personer, der hverken erberettiget til dagpenge eller ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælpeller starthjælp efter lov om en aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter lov om integration af ud-lændinge i Danmark.Tilskud til udgifter til befordring ydes som et tilskud pr. kilometer, jf. § 1 i bekendtgørelse om tilskud tilbefordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskri-velse. Tilskuddet udbetales til deltageren.Ansøgning om befordringstilskud foregår ved et papirskema, der også anvendes til ansøgning om godtgø-relse. Det er kun deltageren, der kan søge. Ansøgningsskemaet skal både underskrives af deltageren og den-nes arbejdsgiveren.Med hensyn til baggrunden for og hensigten med den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.henvises generelt til lovforslag nr. L 73, 2002-2003, med tilhørende bemærkninger, der er stadfæstet som lovnr. 446 af 10. juni 2003.4. Undervisningsministeriets overvejelserI foråret 2007 igangsatte Finansministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet en digitali-seringsanalyse, herunder for den del af VEU-administrationen, som vedrører behandling af ansøgninger omVEU-godtgørelse for ikke-arbejdsløshedsforsikrede deltagere. Analysens konklusion for VEU-området varoverordnet set, at der var et væsentligt ressourceforbrug hos institutionerne inden for den samlede VEU-administration, og at store dele af VEU-administrationen enten sker manuelt eller gennem utilstrækkelig it-understøttelse, hvorfor potentialet for at gennemføre digitaliseringsinitiativer blev vurderet som værendevæsentligt.På den baggrund iværksatte Finansministeriet og Undervisningsministeriet i efteråret 2007 en særskilt ana-lyse af digitaliseringspotentialet for den samlede administration af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,VEU-administrationen. Analysen ”Digitalisering af VEU-administrationen” blev foretaget af Deloitte Busi-ness Consulting A/S og forelå i endelig form i september 2008.VEU-administrationen blev i denne sammenhæng afgrænset til administrationen af VEU-godtgørelsesberettigende uddannelse, dvs. uddannelser m.v. der kan berettige deltageren til godtgørelse efterlov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Analysen omfatter forløbet,fra en deltager tilmelder sig uddannelsen, der berettiger til godtgørelse, til deltageren modtager godtgørelseog tilskud til befordring.Analysen indeholder som nævnt under afsnit 1 en løsningsmodel for digitalisering af VEU-administrationen, der strækker sig over tre faser:– Første fase: Digital kursustilmelding og online kursuskatalog i form af en VEU-portal.– Anden fase: Online kursusbetaling og online registrering af fravær.– Tredje fase: Digital ansøgning om godtgørelse og befordringstilskud.Løsningsmodellen baserer sig på en digital portal, www.EfterUddannelse.dk, hvor borgere og virksomhe-der ved digital selvbetjening kan tilgå et online kursuskatalog og gennemføre digital kursustilmelding, onlinekursusbetaling og afgive digital ansøgning om godtgørelse og befordringstilskud. Portalen vil kunne tilgåsdirekte eller viawww.virk.dk.Endvidere skabes en integration mellem kursusportalen og det edb-system, som allerede eksisterer i Styrel-sen for Statens Uddannelsesstøtte og arbejdsløshedskassernes edb-systemer med henblik på vurdering af
ansøgninger og beregning af godtgørelse. Disse funktioner vil erstatte en række manuelle papirgange, og vildermed medvirke til mere effektive arbejdsprocesser.Kursusportalen udbygges gradsvist i perioden 1. januar 2010 – 1. juli 2011.En fuld digitalisering af VEU-administrationen, så den omfatter al godtgørelsesberettigende voksen- og ef-teruddannelse, vil være meget kompleks. Derfor er digitaliseringen i første omgang baseret på kun at skulleindføres på uddannelsesinstitutioner, som anvender det studieadministrative system EASY-A. EASY-A an-vendes af AMU-centre og erhvervsskoler, der afholder 90-95 pct. af aktiviteten på området. SOSU-skolerneforventes at overgå til EASY-A den 1. april 2010 og vil herefter også være omfattet af digitaliseringen. Pro-fessionshøjskoler, universiteter og private udbydere anvender andre systemer og vil derfor ikke blive omfat-tet.Både for brugerne, uddannelsesinstitutionerne og A-kasserne vil digitaliseringen af VEU-administrationenbetyde mindre tidsforbrug og bedre service. Bl.a. vil uddannelsesinstitutionernes behov for manuel sagsbe-handling, herunder indtastning, blive reduceret som følge af selvbetjeningsmulighederne. Samtidig vil mu-lighederne for digital kommunikation medføre færre udgifter til porto.Efter løsningsmodellen for digitalisering af VEU-administrationen vil digital kursustilmelding være muligfra 1. januar 2010. Løsningsmodellen forventes at kunne være fuldt implementeret i 2012. Digital ansøgningom godtgørelse og tilskud til befordring vil efter dette lovforslag være muligt fra den 1. juli 2011.5. Den foreslåede ordning5.1. Den foreslåede ordning vedrørende godtgørelseEfter forslaget vil der stadig være tale om, at målgruppen for godtgørelse er beskæftigede lønmodtagere ogselvstændige erhvervsdrivende, som ikke har en uddannelse, der overstiger erhvervsuddannelsesniveau, og atdet beløb, der kan opnås i godtgørelse, svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.På baggrund af konkrete sager, jf. afsnit 3.1., foreslås, at det præciseres, at de personer, der kan opnå godt-gørelse, skal have beskæftigelse i Danmark, jf. lovforslagets § 2 og de tilhørende bemærkninger. Det er ikkehensigten at ændre ved hvilke typer af uddannelsesaktiviteter, der giver mulighed for godtgørelse. Der henvi-ses til lovforslagets §§ 2-7 og 10 og de tilhørende bemærkninger.Efter forslaget vil en arbejdsgiver, der udbetaler sædvanlig løn under godtgørelsesberettigende uddannelse,indtræde i den ansattes ret til godtgørelse. Godtgørelsesbeløbet til arbejdsgiveren vil som hidtil svare til dengodtgørelse, som deltageren ville kunne have fået udbetalt, men dog højst til et beløb svarende til lønudgiftentil deltageren under uddannelsen. Overstiger godtgørelsesbeløbet lønnen, vil differencen blive udbetalt tilarbejdstageren. Ophører arbejdsgiveren med at betale sædvanlig løn under uddannelsen, vil retten til godtgø-relse falde tilbage til deltageren. Forslaget skal ses i sammenhæng med et forslag om, at det alene er arbejds-giveren, der kan foretage ansøgningen om godtgørelse, når der udbetales sædvanlig løn under uddannelsen.Hertil kommer forslag til ny bestemmelse om, at arbejdsgiveren skal tilbagebetale modtagen godtgørelse,hvis det viser sig, at den ansatte ikke opfyldte betingelserne for at kunne opnå godtgørelse. Da arbejdsgive-ren indtræder i deltagerens ret til godtgørelse, vil arbejdsgiveren ikke kunne blive stillet bedre end deltage-ren. Baggrunden for den foreslåede ordning er et ønske om at forenkle ansøgningsproceduren i forbindelsemed digitaliseringen. Der henvises lovforslagets §§ 7, 11, 12 og 16, stk. 2, og de tilhørende bemærkninger.Ansøgning om godtgørelse og kommunikation i forbindelse hermed vil efter forslaget som udgangspunktskulle ske digitalt. Det foreslås samtidig, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, atansøgning om godtgørelse og kommunikation i forbindelse hermed i visse tilfælde kan ske i papirform.Det er hensigten at udmønte ovennævnte bemyndigelse således, at det bliver obligatorisk for arbejdsgivereog selvstændige erhvervsdrivende at søge om godtgørelse digitalt, når den pågældende uddannelse foregår påen uddannelsesinstitution, der anvender det studieadministrative system EASY-A. Samtidig er det dog hen-sigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdriven-de, der er forpligtet til at søge digitalt, i helt særlige tilfælde efter skriftlig ansøgning til Styrelsen for StatensUddannelsesstøtte vil kunne undtages fra pligten til at søge digitalt, f.eks. fordi den fornødne teknologi ikkeer til rådighed for dem.
Det er ikke hensigten at pålægge arbejdstagere at søge om VEU-godtgørelse digitalt, men alene at givedem mulighed herfor i de tilfælde, hvor ansøgningen ikke skal foretages af en arbejdsgiver. Bemyndigelsenvil derfor blive anvendt til at fastsætte regler, hvorefter arbejdstagere fortsat vil kunne søge om godtgørelseved et papirskema. Hvis det i fremtiden viser sig hensigtsmæssigt, og hvis de digitale kundskaber hos mål-gruppen eller dele heraf vurderes at være tilstrækkelige, rummer bemyndigelsen mulighed for at fastsætteregler om, at alle eller visse arbejdstagere skal søge om godtgørelse digitalt. Der henvises til lovforslagets §11 og de tilhørende bemærkninger.Endvidere bemyndiges undervisningsministeren efter lovforslagets § 11 til at kunne fastsætte regler om, atuddannelsesstederne skal informere om digital ansøgning og yde bistand i forbindelse hermed, om indholdog udformning af ansøgningsskemaer, frister for ansøgning, hvilke oplysninger om deltagere og arbejdsgive-re, der skal angives ved ansøgningen, og om at arbejdsgivere skal attestere ansøgninger, der foretages af de-res ansatte. Det foreslås, at deltagerens CPR-nr. skal oplyses ved ansøgningen, for herved at sikre en entydigidentifikation af pågældende.Der er årligt ca. 900.000 ansøgninger om godtgørelse, og i ca. 90 pct. af tilfældene udbetales der løn underuddannelsen. Med et krav til arbejdsgiverne om obligatorisk digital ansøgning i disse tilfælde og indførelseaf en bestemmelse om, at deltageren ikke selv vil kunne søge i disse tilfælde, vil størsteparten af godtgørel-sesansøgningerne fremover ske digitalt. Det antages, at stort set alle arbejdsgivere i dag har erfaring meddigital kontakt med offentlige myndigheder eller har personer ansat, som har det, da der på en lang rækkeområder allerede skal ske digitale indberetninger, f.eks. til SKAT. Derimod kan det ikke antages, at alle per-soner i godtgørelsesmålgruppen er it-kyndige.Efter forslaget bemyndiges undervisningsministeren desuden til at fastsætte regler om digital kommunika-tion mellem deltageren eller virksomheden og uddannelsesstedet, arbejdsløshedskassen, restanceinddrivel-sesmyndigheden, Undervisningsministeriet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte samt digital kom-munikation mellem uddannelsesstederne eller arbejdsløshedskasserne og ministeriet og styrelsen. Der henvi-ses til lovforslagets § 15 og de tilhørende bemærkninger.5.2. Den foreslåede ordning vedrørende tilskud til befordringDet foreslås, at bestemmelser om befordringstilskud overføres fra lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.til godtgørelsesloven. Baggrunden herfor er, at ansøgning om godtgørelse og ansøgning om befordringstil-skud i praksis sker samtidigt via et fælles ansøgningsskema og i samme proces, som beskrevet i dette lov-forslag, jf. nedenfor. Titlen på godtgørelsesloven foreslås ændret i konsekvens heraf.Målgruppen for befordringstilskud og betingelserne for at opnå tilskud ændres ikke efter forslaget, ligesomder ikke ændres ved hvilke typer af uddannelsesaktiviteter, der giver mulighed for tilskud.Ansøgning om tilskud og kommunikation i forbindelse hermed vil efter forslaget skulle ske efter sammebestemmelser som vil gælde med hensyn til godtgørelse, dvs. som udgangspunkt digitalt. Der henvises tilafsnit 5.1. og lovforslagets §§ 11og 12 og de tilhørende bemærkninger.Uanset om ansøgning om befordringstilskud skal foretages af deltageren selv eller dennes arbejdsgiver, viltilskuddet skulle udbetales til deltageren. Udbetaling af befordringstilskud til arbejdsgivere vil kun kunneske, hvis den pågældende deltager konkret har givet fuldmagt til, at beløbet kan udbetales til dennes arbejds-giver.Efter lovforslaget vil bestemmelser vedrørende strejke og lockout og straffebestemmelser, som hidtil kunhar været gældende vedrørende godtgørelse, også finde anvende vedrørende befordringstilskud, for derved afharmonisere reglerne på de to områder. Der henvises til lovforslagets §§ 10 og § 21 og de tilhørende be-mærkninger.En række af de gældende bestemmelser om befordringstilskud er fælles med bestemmelser om tilskud tilkost og logi. Bestemmelser vedrørende tilskud til kost og logi ændres ikke ved dette lovforslag og vil fortsatfremgå af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerDa lovforslaget som nævnt i høj grad viderefører gældende betingelser m.m., er det kun den foreslåede di-gitalisering af administrationen, der forventes at få økonomiske konsekvenser.Deloitte Business Consulting A/S’s analyse viser, at der kan realiseres en digitaliseringsgevinst på 70,4mio. kr. årligt fra 2012 og frem, når hele den foreslåede løsningsmodel er fuldt implementeret. Dette udgørdog efter korrektion for overflytningen af ansvaret for ledige med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse pr.1. august 2009 fra Undervisningsministeriet til Beskæftigelsesministeriet 63,4 mio. kr. i 2009 pris- og lønni-veau. Herfra skal trækkes løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 8,2 mio. kr. årligt samt renterog afdrag af de investerede implementeringsomkostninger på i alt 55,3 mio. kr. Deloitte angiver en usikker-hed med hensyn til implementeringsomkostningerne på +/- 22 pct.Når hele løsningsmodellen er fuldt indfaset i 2012, vurderes det, at 140 årsværk vil være frigjort på uddan-nelsesinstitutionerne. Digitaliseringsgevinsten vil blive udmøntet som effektiviseringskrav via taksterne ho-vedsageligt på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet. Takstreduktionerne vil blive indfaset løbende fra 2010og i takt med løsningsmodellens implementering, jf. følgende tabel.Digitalisering af VEU-administrationen, mio. kr. 2010-pris- og lønniveau2009201020112012Digitaliseringsge-0,035,150,964,3vinstImplementerings--8,7-5,9-8,2-6,8omkostninger,herunder renter ogafdrag samt udvik-lingsomkostningerVedligehold og-3,0-6,5-8,2-8,2driftNettoprovenu-11,722,734,549,3Note: Det bemærkes, at den valgte finansieringsmodel indebærer, at de investerede implementeringsom-kostninger på i alt 55,3 mio. kr. medfører udgifter til renter og afdrag i en længere periode, end det fremgåraf ovenstående tabel, hvorfor rækken med ”Implementeringsomkostninger, herunder renter og afdrag samtudviklingsomkostninger”, ikke summerer til 55,3 mio. kr.Note: Den angive digitaliseringsgevinst er korrigeret for overflytningen af ansvaret for ledige med ret tilseks ugers selvvalgt uddannelse til Beskæftigelsesministeriet.Det bemærkes, at ovenstående vurdering af de økonomiske konsekvenser omfatter digitaliseringsprojektetssamlede økonomi.Digitaliseringsgevinsten forbundet med digital ansøgning om VEU-godtgørelse, herunder tilskud til befor-dring, estimeres isoleret set til at udgøre ca. 14,5 mio. kr. årligt ved fuld indfasning fra 2012 og frem.Det skønnes, at kommunernes administrative omkostninger i forbindelse med tilmelding af medarbejderetil godtgørelsesberettiget uddannelse vil kunne reduceres med ca. 6 mio. kr. årligt ved fuld indfasning af digi-taliseringsprojektet.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet for så vidt angår omfanget af eller stør-relsen af den godtgørelse, der kan opnås. Derimod vil forslaget om, at det bliver obligatorisk for virksomhe-derne at søge om godtgørelse digitalt, have administrative konsekvenser for erhvervslivet.Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering har fået foretaget en vurdering afde administrative konsekvenser for private virksomheder ved en digitalisering af VEU-området som foreslå-et. I forbindelse hermed er det estimeret, at virksomhedernes administrative omkostninger årligt vil reduceresmed ca. 22 mio. kr. ved fuld implementering af digitaliseringsprojektet. Det skønnes, at ca. 2/3 af kursisternepå området er beskæftiget i det private erhvervsliv. Det bemærkes, at arbejdsgiverne også i dag står for ho-vedparten af ansøgningerne om godtgørelse.
Samlet set vil en digitalisering af VEU-området betyde mindre tidsforbrug både for private og offentligevirksomheder og for både privatansatte og offentligt ansatte kursister.8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. Det bemærkes, at forslaget om pligt tildigital ansøgning og kommunikation indtil videre ikke vil omfatte arbejdstagere, der selv ansøger om godt-gørelse og tilskud til befordring.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:A-kassernes Samvirke, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, ASE, ATP, Bestyrelsesforeningen for pro-fessionshøjskoler, Bestyrelsesforeningen for social- og sundhedsskoler, Danmarks Evalueringsinstitut, DanskArbejdsgiverforening (DA), Dansk El-Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Danske Erhvervsskoler – be-styrelserne, Danske Erhvervsskoler – lederne, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsy-net, Det centrale Handicap Råd, DI – Organisation for erhvervslivet, Fagligt Fælles Forbund – 3F, FOA –Fag og arbejde, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Handelsskolernes Lærerforening,HK/Danmark, KL (Kommunernes Landsforening), Konkurrencestyrelsen, Landorganisationen i Danmark(LO), Landssammenslutningen af kursusstuderende (LAK), Ledernes Hovedorganisation, Nærings- og Ny-delsesmiddelarbejderforbundet, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rigsrevisionen, Rådet for deGrundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for erhvervsakademiuddannelser og professi-onsbacheloruddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Land-brugets Arbejdsgiverforeninger, SOSU-lederforeningen, TEKNIQ og Uddannelsesforbundet.12. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/mindreudgifterNår digitaliseringen af VEU-administrationen er fuldt imple-menteret fra 2012 og frem, vilder være en digitaliseringsge-vinst på 63,4 mio. kr. årligt.Endvidere vil kommunernesadministrative omkostningerkunne reduceres med 6. mio. kr.årligt.Forslaget vil indebære admini-strative lettelser for stat, kom-muner og regioner som følge afmuligheden for elektronisk an-søgning om godtgørelse.Når digitaliseringen af VEU-administrationen er fuldt imple-menteret fra 2012 og frem, vilvirksomhedernes administrativeNegative konsekven-ser/merudgifterNår digitaliseringen af VEU-administrationen er fuldt imple-menteret fra 2012 og frem, vilder være løbende drifts- og ved-ligeholdelsesomkostninger på 8,2mio. kr. årligt samt renter ogafdrag af de investerede imple-menteringsomkostninger på i alt55,3 mio. kr., som finansieres afdigitaliseringsgevinsten.Ingen.
Økonomiske konsekvenser forstat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser forstat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser forerhvervslivet
Ingen.
Administrative konsekvenser forerhvervslivet
Miljømæssige konsekvenserAdministrative konsekvenser forborgerne
Forholdet til EU-retten
omkostninger årligt kunne redu-ceres med estimeret ca. 22 mio.kr.Forslaget vil indebære admini-Ingen.strative lettelser for erhvervslivetsom følge af muligheden fordigital ansøgning om godtgørel-se.Ingen.Ingen.Efter forslaget vil det i de flesteIngen.tilfælde være den enkelte delta-gers arbejdsgiver, der skal fore-tage ansøgning om godtgørelseog befordringstilskud, hvilket vilvære en lettelse for den pågæl-dende. I de tilfælde, hvor denenkelte selv skal foretage ansøg-ningen, vil det være en lettelse atkunne søge digitalt.Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Med den foreslåede§ 1fastsættes det, at det er lovens formål at skabe grundlag for, at voksne i beskæfti-gelse kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau medgodtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og med tilskud til befordring.Som anført retter loven sig mod personer i beskæftigelse, herunder også deltidsbeskæftigede.Ledige med ret til 6 uger selvvalg uddannelse har tidligere været omfattet af retten til godtgørelse, men vedtidligere lovgivning er ansvaret for denne persongruppe overflyttet fra Undervisningsministeriet til Beskæfti-gelsesministeriet pr. 1. august 2009.Forslaget til bestemmelsen er grundlæggende en videreførelse af § 1 i den gældende godtgørelseslov, menmed tilføjelse af bestemmelser vedrørende befordringstilskud som konsekvens af, at bestemmelser om til-skud til udgifter til befordring med dette lovforslag overføres fra lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. tilgodtgørelsesloven.Til § 2Med den foreslåede§ 2fastsættes det, hvilken personkreds der kan opnå henholdsvis godtgørelse for tab afindtægt eller arbejdsmulighed og tilskud til befordring som følge af deltagelse i erhvervsrettet voksen- ogefteruddannelse efter regler fastsat i medfør af lovforslagets § 4.Det foreslås med bestemmelserne istk. 1, nr. 1 og 2,at personkredsen omfatter deltagere i uddannelse, somhar beskæftigelse i Danmark og ikke har en erhvervsrettet uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau,medmindre den ikke har været anvendt i de sidste fem år. Personkredsen omfatter såvel privat som offentligtansatte lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.I den gældende godtgørelseslov er der ikke angivet en nærmere geografisk afgrænsning af lovens virk-ningsområde. Det har tidligere været antaget, at det måtte være tilstrækkeligt at henvise til, at en dansk lovalene har virkning på dansk territorialområde, men med den stigende internationalisering vist sig ikke at væ-re tilstrækkeligt. Det foreslås derfor, at det præciseres i stk. 1, nr. 1, at de personer, der kan opnå godtgørelseog tilskud til befordring, skal have beskæftigelse i Danmark. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikkeer nødvendigt, at de pågældende bor i Danmark, da vandrende arbejdstagere i kraft af EU-retten også er om-
fattet af godtgørelsesordningen. Det er en forudsætning, at beskæftigelsen skal være reel, hvilket vil sige, atden skal have et vist tidsmæssigt omfang, og ikke bare have en bagatelagtig karakter. Hvis der er tale omansættelse proforma, vil der i sagens natur ikke være grundlag for at yde godtgørelse eller tilskud til befor-dring.Det foreslås med bestemmelsen istk. 2,at undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelserne istk. 1, herunder at personer, som ikke har beskæftigelse eller er selvstændige erhvervsdrivende, kan opnåtilskud til befordring. Hensigten er at videreføre den eksisterende ordning, hvorefter, at visse personer udenfor erhverv skal kan opnå tilskud til befordring. Det drejer sig eksempelvis om personer, der lever af deresformue eller forsørges af deres ægtefælle. Det er ikke hensigten, at personer, der modtager dagpenge ellerydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp eller starthjælp efter lov om en aktiv social-politik eller introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark, skal kunne opnå tilskudtil befordring, hvilket også svarer til retstilstanden i dag.Det er hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om beskæftigelseskravet og kravet til del-tagerens uddannelsesniveau samt om, at der skal være tale om ordinær beskæftigelse. Dette vil medføre, atder ikke kan ydes godtgørelse til personer, hvis arbejdsgivere i forvejen får offentlige ydelser som tilskud tildisse personers løn. Der kan fx være tale om virksomhedspraktik eller jobtræning med løntilskud.Med hensyn til beskæftigelseskravet er det bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at beskæftigelsen skal fo-regå i en anden fysisk persons private husholdning eller i en fysisk eller juridisk persons virksomhed, derudøves fra fast forretningssted i Danmark, herunder i egen virksomhed. Hvis der er tale om en virksomhed,der tillige har forretningssted i et eller flere andre lande, vil beskæftigelsen kun kunne betragtes som beskæf-tigelse i Danmark, hvis den beskæftigede befinder sig i Danmark, mens beskæftigelsen udøves. For en ansatsvedkommende vil beskæftigelsen dog også kunne anses som beskæftigelse i Danmark, hvis denne hovedsa-geligt modtager anvisninger fra Danmark, når arbejdet udføres.Beskæftigelseskravet vil betyde, at arbejdsgiveren henholdsvis den selvstændige erhvervsdrivende skal væ-re registreret med dansk CVR- eller SE-nummer.Det er tillige hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at opsagte og fratrådte lønmod-tagere i visse tilfælde kan opnå godtgørelse, som det er tilfældet efter gældende bekendtgørelsesregler. Eftergældende regler anses personer, der er begyndt på en uddannelse i umiddelbar forlængelse af et ansættelses-forholds ophør for beskæftigede, hvis der mellem den pågældende og dennes arbejdsgiver er indgået aftaleom deltagelse i uddannelse, før pågældende blev afskediget. Desuden anses personer, der er opsagt fra deresjob, eller selv har sagt op, og som deltager i uddannelse i opsigelsesperioden, for beskæftigede. Hvis uddan-nelsen strækker sig ud over opsigelsesperioden, anses personen fortsat som beskæftiget, hvis uddannelses-stedet har givet adgang til uddannelsen, før pågældende blev opsagt eller selv sagde op.Det skal bemærkes, at staten har det styringsmæssige og indholdsmæssige ansvar for godtgørelse ved del-tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og modtager et bidrag til hel eller delvis dækning af den-ne udgift fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Arbejdsgiverne indbetaler et bidrag til AER til godtgørel-se og til tilskud til befordring samt tilskud til kost og logi, jf. lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion § 15 b.Med bestemmelsen videreføres § 2 i den gældende lov om godtgørelse med tilføjelse af bestemmelser omtilskud til befordring samt en præcisering af, at der skal være tale om beskæftigelse i Danmark.Til § 3Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at der ikke kan opnås godtgørelse, hvis deltageren1)har ret til lønfra en arbejdsgiver ifølge en uddannelsesaftale, indgået i henhold til lov,2)har adgang til opnå godtgørelseefter andre godtgørelsesordninger, bortset fra godtgørelse fra de ved overenskomstfornyelsen på det privatearbejdsmarked i 2007 oprettede kompetenceudviklingsfonde, eller3)modtager andre offentlige ydelser, dertilsigter at dække leveomkostningerne.Forslaget til stk. 1, nr. 2 er delvist nyt. Efter den gældende godtgørelseslov kan der ikke opnås godtgørelse,hvis der er adgang til af opnå godtgørelse fra andre godtgørelsesordninger, hvad enten de er offentlige ellerprivate. Denne bestemmelse vil efter forslaget blive videreført, men med den udtagelse, at der kan modtagesgodtgørelse fra de ved overenskomstfornyelsen på det private arbejdsmarked i 2007 oprettede kompetence-
udviklingsfonde samtidig med VEU-godtgørelse. Herved lovfæstes den mulighed for dobbeltstøtte, som blevskabt ved Finansudvalgets tiltrædelse den 18. juni 2009 af aktstykke nr. 156 om tilslutning til at optage tekst-anmærkning på forslag til lov om en tillægsbevilling for 2009 under finanslovens § 20.93.25. (Tekstanmærk-ning nr. 198) vedrørende deltagerstøtte.Den offentlige støtte til dækning af leveomkostningerne, der anføres i nr. 3, kan fx være dagpenge ved syg-dom eller fødsel, sociale pensioner, arbejdsløshedsdagpenge eller andre forsørgelsesydelser under beskæfti-gelseslovgivningen eller sociallovgivningen. Bestemmelsen vil bl.a. også betyde, at langtidsafsonere medudgangstilladelse til deltagelse i undervisning under den sidste del af deres afsoning ikke vil kunne opnåVEU-godtgørelse.Det foreslås med bestemmelse istk. 2,at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reg-ler om betingelserne i stk. 1.Bestemmelsen er en videreførelse af § 4, stk. 2, i den gældende godtgørelseslov med tilføjelse af bestem-melser vedrørende ovennævnte kompetencefonde og om offentlig forsørgelse.Til § 4Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilkenerhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder kompetencevurderingsforløb og erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse mv. inden for andre ministerområder, der kan opnås godtgørelse. Endvidere bemyndigesundervisningsministeren til at fastsætte regler om, hvilken erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herun-der kompetencevurderingsforløb, kan opnås befordringstilskud til. Der vil efter lovens formål ikke kunnevære tale om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse over erhvervsuddannelsesniveau.Efter gældende regler detailreguleres det både i loven og på bekendtgørelsesniveau, hvilke uddannelsesak-tiviteter, herunder kompetencevurderinger, der kan opnås godtgørelse til. Efter forslaget vil detailregulerin-gen alene skulle ske på bekendtgørelsesniveau. Detailregulering i loven ikke er hensigtsmæssig, idet uddan-nelsesbilledet løbende ændres i forbindelse med at nye uddannelser mv. kommer til, mens andre ned- elleromlægges.Efter gældende regler kan der opnås godtgørelse til en række uddannelsesaktiviteter til og med erhvervs-uddannelsesniveau, der udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,herunder arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), enkeltfag fra erhvervsuddannelserne og individuel kompeten-cevurdering efter hhv. lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om erhvervsrettet grunduddannelse ogvideregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Endvidere kan der opnås godtgørelse veddeltagelse i erhvervsuddannelse plus (eud +) og grundlæggende voksenuddannelse (GVU), i det omfangdisse forløb er sammensat af godtgørelsesberettigende uddannelseselementer samt ved deltagelse i uddannel-sesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat ihenhold til Økonomi- og Erhvervsministeriets lov om administration af Den Europæiske Socialfond. Endeligydes der med hjemmel i den nuværende lovs ikrafttrædelsesbestemmelser godtgørelse til kurser i taxikørselgodkendt af Færdselsstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel m.v.Det er ikke hensigten at ændre ved godtgørelsesmulighederne ved ovennævnte uddannelser mv.Det skal bemærkes, at i forbindelse med overførelsen af bestemmelser om ledige med ret til 6 ugers selv-valg uddannelse fra Undervisningsministeriets lovgivning til Beskæftigelsesministeriets lovgivning pr. 1.august 2009 blev den gældende godtgørelseslov ændret på en række punkter, men ved en fejl blev listen overuddannelsesaktiviteter, der kan opnås godtgørelse til, ikke konsekvensændret. Den gældende lovs § 3, stk. 1,nr. 3 og 4, om deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra samt enkeltfag påfodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., burde væreudgået, idet disse uddannelsesaktiviteter i praksis kun angik ledige. De kommende regler vil i overensstem-melse med den nuværende retstilstand alene rumme bestemmelser om de uddannelsesmuligheder, der ståråbne for beskæftigede.Gældende bestemmelser om tilskud til befordring findes i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Efterdette lovforslag overflyttes bestemmelser om tilskud til befordring fra lov om arbejdsmarkedsuddannelserm.v. til godtgørelsesloven. Der henvises til afsnit 1, 2 og 5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Efter gældende regler kan der opnås tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser ogenkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, herunder deltagelse i vurdering af basale færdigheder ilæsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil, samt ved deltagelse iindividuel kompetencevurdering efter AMU-loven, jf. § 21 sammenholdt med § 14 a i AMU-loven. Der kanikke opnås tilskud til befordring i forbindelse med deltagelse i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.Det er ikke hensigten at ændre tilskudsmulighederne ved ovennævnte uddannelser mv.Det skal bemærkes, at den personkreds, der efter gældende regler kan opnå tilskud til befordring, er brede-re end den personkreds, der kan opnå godtgørelse. Det hænger sammen med, at det ikke er en betingelse forat opnå tilskud til befordring efter AMU-loven, at pågældende har et tab. Eksempelvis vil personer, der ikkehar en arbejdsindtægt, fordi de forsørges af deres ægtefælle, godt kunne opnå tilskud til befordring, men ikkegodtgørelse. Det er ikke hensigten med denne lov at ændre reglerne herom.Til § 5Med bestemmelsen istk. 1,fastsættes det, at den personkreds, der er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1,kan opnå godtgørelse ved deltagelse i uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af regler fastsat i medfør aflovforslagets § 4. Efter bestemmelsen er det en forudsætning for at opnå godtgørelse, at der er tale om tab afindtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelse i en godtgørelsesberettigende uddannelsesaktivitet. Detbevirker bl.a., at der ikke kan opnås godtgørelse for tid, der bruges til transport til uddannelsesstedet.Det fastsættes med bestemmelsen istk. 2,at godtgørelsen pr. uge højst kan svare til arbejdsløshedsdagpen-genes højeste beløb for en uge. Godtgørelsen ydes pr. arbejdstime med tab af indtægt eller arbejdsmulighedog beregnes på grundlag af en normeret ugentlig arbejdstid og dagpengenes højeste beløb. Der kan højst kanydes godtgørelse for det antal timer, som svarer til fuldtid på det pågældende område, hvilket typisk er 37timer pr. uge.Det foreslås med bestemmelsen istk. 3,at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmereregler om beregning af godtgørelse.Bestemmelsen er en indholdsmæssig videreførelse af § 4 i den gældende godtgørelseslov.Til § 6Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om bortfaldeller nedsættelse af godtgørelse ved deltagelse i enkelte uddannelsesaktiviteter, grupper af uddannelsesaktivi-teter eller uddannelsesaktiviteter tilrettelagt under bestemte former.Muligheden for bortfald eller nedsættelse af godtgørelse vil kunne anvendes, hvis de midler til godtgørelse,der er afsat på finansloven, ikke er tilstrækkelige som følge at større uddannelsesaktivitet end forudsat.Bestemmelsen er en videreførelse af § 5 i den gældende godtgørelseslov.Til § 7Det fastsættes med bestemmelsen, at en arbejdsgiver indtræder i sin ansattes ret til godtgørelse, når ar-bejdsgiveren betaler sædvanlig løn til den ansatte under en godtgørelsesberettigende uddannelsesaktivitet.Godtgørelsesbeløbet til arbejdsgiveren vil svare til den godtgørelse, som den ansatte, dvs. deltageren, villekunne have fået udbetalt, men kan dog højst udgøre et beløb svarende til lønudgiften til deltageren underuddannelsesaktiviteten. Overstiger godtgørelsesbeløbet lønnen, vil differencen blive udbetalt til deltageren.Der vil således kunne være tale om, at arbejdsgiveren vil være berettiget til en del af godtgørelsen, mensdeltageren vil være berettiget til den resterende del af godtgørelsen.Ophører arbejdsgiveren med at betale sædvanlig løn under uddannelsen, vil retten til godtgørelse i sagensnatur falde tilbage til deltageren.Der henvises i øvrigt til afsnit 5.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Efter § 9 i den gældende godtgørelseslov kan godtgørelsen udbetales som et refusionsbeløb til arbejdsgive-ren i tilfælde, hvor der truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn til den
ansatte under uddannelsen. Hvis godtgørelsesbeløbet overstiger den udbetalte løn, udbetales differencen tillønmodtageren, jf. § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- ogefteruddannelse. Beløbsmæssigt vil der ikke ske ændring med hensyn til den godtgørelse, der kan udbetalestil arbejdsgiveren efter forslaget. Der er således tale om en videreførelse af gældende bestemmelser, menmed den ændring, at arbejdsgiveren ikke modtager godtgørelsen som et refusionsbeløb, men indtræder i ret-ten til godtgørelse, når denne betaler sædvanlig løn til den ansatte under godtgørelsesberettigende uddannel-se.Til § 8Med bestemmelsen istk. 1,fastsættes det, at den personkreds, der er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1,kan opnå tilskud til befordring som følge af deres deltagelse i uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af reglerfastsat i medfør af § 4.Det fastsættes med bestemmelsen istk. 2,at der ikke kan opnås tilskud til befordring, hvis uddannelsesak-tiviteten foregår på den virksomhed, hvor deltageren er ansat.Det foreslås med bestemmelse istk. 3,at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reg-ler om tilskud til befordring, herunder om en bagatelgrænse.Bestemmelsen er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelser i § 21, stk. 1 og 4, og § 22 i lov om ar-bejdsmarkedsuddannelser m.v.Til § 9Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om bortfaldeller nedsættelse af tilskud til befordring ved deltagelse i enkelte uddannelsesaktiviteter, grupper af uddan-nelsesaktiviteter eller uddannelsesaktiviteter tilrettelagt under bestemte former.Muligheden for bortfald eller nedsættelse af tilskud til befordring vil kunne anvendes, hvis de midler til til-skud, der er afsat på finansloven, ikke er tilstrækkelige som følge at større uddannelsesaktivitet end forudsat.Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelser i § 21, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.Til § 10Med bestemmelsen fastsættes betingelser for opnåelse af godtgørelse og tilskud til befordring i forbindelsemed lovligt varslet strejke, lockout eller blokade (lovligt konflikt), jf. § 61 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v.Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af § 19 i den gældende godtgørelseslov,men med tilføjelse af bestemmelser om befordringstilskud. En tilsvarende bestemmelse med hensyn til be-fordringstilskud findes ikke i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Forslaget om at udvide bestemmelser-ne til også at omfattet befordringstilskud fremsættes for at harmonisere bestemmelserne på de to områder.Til § 11Bestemmelsen er ny og indeholder dels generelle bestemmelser om ansøgning om godtgørelse og tilskudtil befordring, dels bestemmelser i relation til digital ansøgning.Det fastsættes med bestemmelsen istk. 1,at ansøgning om samt modtagelse af afgørelser og meddelelserom godtgørelse og tilskud til befordring, skal ske digitalt. Med de foreslåede bestemmelser istk. 2,bemyndi-ges undervisningsministeren dog til at fastsætte regler om, at ansøgning om godtgørelse og tilskud til befor-dring samt modtagelse af afgørelser og meddelelser herom i visse tilfælde kan ske i papirform.Hensigten er, at det bliver obligatorisk for arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende at søge omgodtgørelse og befordringstilskud digitalt, når den pågældende uddannelsesaktivitet foregår på et uddannel-sessted, der anvender det studieadministrative system EASY-A. Det er ikke hensigten at pålægge arbejdsta-gere at søge om eller modtage afgørelser eller meddelelser om godtgørelse og befordringstilskud digitalt menalene at give dem mulighed herfor.
Bemyndigelsen til undervisningsministeren efterstk. 2,agtes anvendt til at fastsætte regler om, at arbejds-givere og selvstændige erhvervsdrivende kan ansøge om godtgørelse og befordringstilskud samt modtageafgørelser og meddelelser herom i papirform, når uddannelsesaktiviteten foregår på et uddannelsessted, derikke anvender EASY-A. Samtidig er det hensigten, at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, atarbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende, der er forpligtet til at søge digitalt, i helt særlige tilfældekan undtages for pligten til at søge digitalt, f.eks. fordi den fornødne teknologi ikke er til rådighed for dem.Bemyndigelsen agtes tillige anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdstagere kan ansøge om samt modta-ge afgørelser og meddelelser om godtgørelse og befordringstilskud i papirform. Hvis det i fremtiden viser sighensigtsmæssigt, og hvis de digitale kundskaber hos målgruppen eller dele heraf vurderes at være tilstrække-lige, rummer bemyndigelsen mulighed for at fastsætte regler om, at alle eller visse arbejdstagere skal søgeom godtgørelse digitalt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til afsnit 5.1. i de almindelige bemærknin-ger til lovforslaget.Afgørelser og meddelelser, der skal modtages digitalt, vil blive sendt til pågældendes e-Boks eller tilsva-rende digital postkasse.Med bestemmelsen istk. 3,fastsættes det, at deltagerens CPR-nr. skal oplyses ved ansøgning om godtgø-relse og befordringstilskud, og at det kan anvendes ved behandlingen af ansøgningen. CPR-nummeret skaloplyses både i tilfælde, hvor der søges digitalt og i tilfælde, hvor der søges via papirskema. Hensigten er atsikre en entydig identifikation af den enkelte og at undgå uberettiget udbetaling af godtgørelse. Da oplysnin-ger om deltagernes CPR.nr. skal behandles af private, dvs. private uddannelsessteder og arbejdsløshedskas-ser, søges bestemmelsen lovfæstet, jf. § 11 i lov om behandling af personoplysninger.Det foreslås med bestemmelse istk. 4,at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reg-ler om ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring, herunder om at uddannelsesstederne skal informe-re om digital ansøgning og yde vejledning og bistand i forbindelse hermed, samt om indhold og udformningaf ansøgningsskemaer, frister for ansøgning, hvilke oplysninger om deltagere og arbejdsgivere, der skal an-gives ved ansøgning om godtgørelse og befordringstilskud, at arbejdsgivere skal attestere ansøgninger omgodtgørelse for derved at bekræfte, at der foreligger et ansættelsesforhold. Baggrunden for sidstnævnte er, atder i praksis er forekommet tilfælde, hvor ledige har foregivet at have en arbejdsgiver for derved at opnågodtgørelse.Der henvises i øvrigt til afsnit 5.1. og 5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Til § 12Det fastsættes med bestemmelsen istk. 1,at det bliver obligatorisk for arbejdsgivere, der udbetaler sæd-vanlig løn til medarbejdere under uddannelsesaktiviteter, der berettiger til henholdsvis godtgørelse og tilskudtil befordring, at foretage ansøgningen herom, og at den ansatte ikke selv kan foretage ansøgningen i dissetilfælde. Efter bestemmelsen vil ansøgningsproceduren kunne ske betydeligt mere enkelt end i dag, idet ar-bejdsgiverne i langt de fleste tilfælde udbetaler sædvanlig løn til deres medarbejdere, og derfor vil skullesøge om godtgørelsen digitalt.Bestemmelsen i stk. 1 skal ses i sammenhæng med lovforslagets§ 7,hvorefter arbejdsgivere indtræder iretten til godtgørelse, når de udbetaler sædvanlig løn under uddannelsesaktiviteter, der kan opnås godtgørelsetil. Befordringstilskud vil som hidtil blive udbetalt til deltageren.Det foreslås med bestemmelsen istk. 2,at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om,at arbejdsgivere, som foretager ansøgning om godtgørelse og befordringstilskud, skal indhente og videregivenødvendige oplysninger om den pågældende deltager, hvilket vil sige oplysninger, der er nødvendige for attage stilling til, om betingelserne for at opnå godtgørelse eller befordringstilskud er opfyldt. I den forbindelsevil arbejdsgiveren bl.a. skulle afgive oplysninger om deltagerens uddannelsesniveau, og om pågældende eransat i job med løntilskud.I tilfælde, hvor ansøgningen ikke skal foretages af arbejdsgiveren efter forslaget til stk. 1, men kan foreta-ges af medarbejderen, vil arbejdsgiveren kunne foretage ansøgningen efter fuldmagt fra medarbejderen. Af-gørelser og meddelelser om godtgørelse vil i givet fald blive sendt digitalt til arbejdsgiveren med henblik påvidereformidling til deltageren.
Tilsvarende bestemmelser findes ikke i den gældende godtgørelseslov eller lov om arbejdsmarkedsuddan-nelser m.v.Til § 13Det fastsættes med bestemmelsen, at der for beskæftigede lønmodtagere, der modtager fuld godtgørelse ef-ter forslaget til § 5, skal ske indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) samt hvorledesbidraget fastsættes og indbetales.De foreslåede bestemmelser sikrer, at personer, der deltager i uddannelse og modtager fuld godtgørelse,fortsat indbetaler til ATP, således at de ikke får formindsket deres pensionsopsparing pga. perioder med del-tagelse i erhvervsrettet vokse- og efteruddannelser. Personer, der modtager reduceret godtgørelse efter lov-forslagets § 6, er ikke omfattet af bestemmelserne.Det skal bemærkes, at hvor arbejdsgiveren betaler sædvanlig løn under uddannelsesaktiviteten og derformodtager godtgørelsesbeløbet, jf. lovforslagets § 7, trækkes ATP-bidraget i lønnen og ikke i godtgørelsesbe-løbet.Der er med enkelte sproglige justeringer tale om en indholdsmæssig videreførelse af § 13 i den gældendegodtgørelseslov.§ 14 i den gældende godtgørelseslov om indbetaling af bidrag til særlig pensionsopsparing (SP) foreslåsikke videreført, idet SP-ordningen er under nedlæggelse.Til § 14Forslaget tilstk. 1,er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte, atberegning og udbetaling af godtgørelse og befordringstilskud skal varetages af deltagerens arbejdsløsheds-kasse, uddannelsesstedet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.Efter forslaget tilstk. 2,bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte regler om udbetaling og admi-nistration af godtgørelse og befordringstilskud.Med forslaget tilstk. 3fastsættes det, at offentlige institutioner og private, såvel enkeltpersoner som juridi-ske personer, på begæring skal afgive oplysninger til brug for administrationen af godtgørelse og tilskud tilbefordring.Efter forslaget tilstk. 4,gives hjemmel til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, uddannelsesstederne, Un-dervisningsministeriet og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte til at indhente oplysninger efter stk. 3.Det foreslås med bestemmelsen istk. 5,at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler omadministrationen af stk. 1 og 4.Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af § 16, stk. 1 og 2, samt § 22, stk. 1, 3og 4, i den gældende godtgørelseslov og § 23, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.Til § 15Forslaget tilstk. 1,er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte reg-ler om digital kommunikation mellem deltageren eller virksomheden på den ene side og uddannelsesstedet,arbejdsløshedskassen, restanceinddrivelsesmyndigheden, Undervisningsministeriet eller Styrelsen for StatensUddannelsesstøtte på den anden side, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker person-identifikation, i forbindelse med ansøgninger og afgørelser om godtgørelse og tilskud til befordring.Forslaget tilstk. 2,er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte reg-ler om digital kommunikation mellem uddannelsesstederne eller arbejdsløshedskasserne på den ene side ogUndervisningsministeriet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte på den anden side, herunder om an-vendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation, i forbindelse med udveksling af oplys-ninger.
Tilsvarende bestemmelser findes ikke i den gældende godtgørelseslov eller lov om arbejdsmarkedsuddan-nelser m.v. Bestemmelserne er nødvendiggjort af digitaliseringen.Til § 16Med forslaget fastsættes bestemmelser vedrørende uberettiget udbetaling af godtgørelse og tilskud til be-fordring.Forslaget tilstk.1,indebærer, at deltageren skal tilbagebetale modtagen godtgørelse, hvis denne har afgiveturigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til at opnå godtgørelse, ellerhvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af beløbet var uberettiget.Efter forslaget tilstk. 2,skal en arbejdsgiver, der er indtrådt i retten til godtgørelse efter lovforslagets § 7,betale godtgørelsen tilbage, hvis det viser sig, at deltageren ikke opfyldte betingelserne for at opnå godtgø-relse. Det er således ikke afgørende, om arbejdsgiveren vidste eller burde vide, at deltageren ikke opfyldtebetingelserne for at kunne opnå godtgørelse. Da arbejdsgiveren indtræder i arbejdstagerens ret, vil arbejdsgi-veren ikke kunne blive stillet bedre end arbejdstageren.Undervisningsministeren bemyndiges efter forslaget tilstk. 3,til at bestemme, at krav om tilbagebetalingskal varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, uddannelsesstedet eller Styrelsen for Statens Uddannelses-støtte.Efter forslaget tilstk. 4,bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte regler om, at beløb, der skaltilbagetales, kan forrentes med den gældende morarente efter lov om renter ved forsinket betaling. Fastsæt-telsen af sådanne regler skal ske efter forhandling med beskæftigelsesministeren, idet krav om tilbagebeta-ling efter forslaget til stk. 3, kan varetages af arbejdsløshedskasserne.Forslaget til stk. 1, er en videreførelse af § 24, stk. 1, i den gældende godtgørelseslov og § 24, stk. 1, i lovom arbejdsmarkedsuddannelser m.v.De foreslåede bestemmelser i stk. 2, er nye.Forslaget til stk. 3, er en indholdsmæssig videreførelse af § 24, stk. 2, i den gældende godtgørelseslov, oger omfattet af bemyndigelsesbestemmelsen i § 24, stk. 6, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.Forslaget til stk. 4, er en indholdsmæssig videreførelse af § 24, stk. 3, i den gældende godtgørelseslov og §24, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.Til § 17Med forslaget fastsættes bestemmelser vedrørende uberettiget udbetaling af godtgørelse og tilskud til be-fordring som følge af urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsgiver, en arbejdsløshedskasse elleret uddannelsessted.Det fastsættes efterstk. 1,at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal dækkeden uberettigede udbetaling.Efterstk. 2,fastsættes det, at arbejdsgiveren, arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet skal afgive allenødvendige oplysninger til brug for Undervisningsministeriets afgørelse efter stk. 1,Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 16, stk. 3-5, i den gældende godtgørelseslov med denjustering, at bestemmelsen om refusion i forhold til både arbejdsløshedskasserne, uddannelsesstederne ogStyrelsen for Statens Uddannelsesstøtte er udgået, da der i praksis ikke sker nogen form for refusion i dag.Til § 18Efter bestemmelsen istk.1,kan undervisningsministeren oprette registre vedrørende godtgørelse og tilskudtil befordring, der føres ved hjælp af digital databehandling.Registrene kan efter forslaget tilstk. 2,anvendes til statistiske formål og i forbindelse med tilsyn med ar-bejdsløshedskassernes og uddannelsesinstitutionernes administration af godtgørelse og befordringstilskud.
Efter forslaget tilstk. 3,vil registre, som er oprettet af undervisningsministeren, kunne samkøres i det om-fang, det tjener administrative eller tilsynsmæssige formål. Registrene vil ligeledes kunne samkøres medarbejdsløshedskassernes registre med henblik på kontrol af, om tilskudsbetingelser er opfyldt.Efter forslaget tilstk. 4,vil § 35 i lov om behandling af personoplysninger ikke finde anvendelse, hvilketvil betyde, at registrerede personer ikke kan gøre indsigelse mod, at oplysninger om de pågældende gøres tilgenstand for behandling i relation til godtgørelse og tilskud til befordring.Undervisningsministeren og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte vil være dataansvarlig for de registre,der oprettes efter stk. 1. Arbejdsløshedskasserne vil være dataansvarlige for deres egne registre, men vil kun-ne indhente og behandle oplysninger til brug for beregning og tildeling af godtgørelse fra registre, som eroprettet af Undervisningsministeriet og styrelsen.Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af § 17 i den gældende godtgørelseslovog § 28 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.Til § 19Efter bestemmelsen fastsættes det, at der er klageadgang til Ankenævnets Beskæftigelsesudvalg i forbin-delse med nærmere angivne afgørelser om godtgørelse og tilskud til befordring efter loven.Bestemmelsen er en videreførelse af § 20 i den gældende godtgørelseslov med en ændring som følge af be-stemmelsen i lovforslagets § 7 om arbejdsgiverens indtræden i retten til godtgørelse samt videreførelse af §31, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.Til § 20Med bestemmelsen istk. 1,fastsættes det, at adgangen til at klage efter § 19 tilkommer den, afgørelsenvedrører, og at der gælder en klagefrist på 4 uger.Efter forslaget tilstk. 2,træffer Ankenævnets Beskæftigelsesudvalg endelig administrativ afgørelse i sagen.Efter forslaget tilstk. 3,kan Ankenævnets Beskæftigelsesudvalg dog se bort fra overskridelse af klagefri-sten i indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen, hvis der er særlig grund hertil. Særlige grunde kaneksempelvis være alvorlig sygdom og hospitalsindlæggelse.Bestemmelsen er en videreførelse af § 21, stk. 3, i den gældende godtgørelseslov og § 31, stk. 2 og § 31,stk. 1 og 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog med tilføjelse af en begrænsning på 6 månedermed hensyn til overskridelse af klagefristen efter stk. 1 i særlige tilfælde. Denne begrænsning findes også ide andre uddannelsesstøttelove på Undervisningsministeriets område.Til § 21Det foreslås med bestemmelsen istk. 1,at offentlige institutioner og private, såvel enkeltpersoner som ju-ridiske personer, straffes med bøde, hvis de afgiver urigtige oplysninger eller svigagtigt fortier oplysningertil brug for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring, herunder om deltagerens løn i nærmereangivne tidsrum.Efter forslaget tilstk. 2,kan juridiske personer pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 22 i den gældende godtgørelseslov og delvist af § 25 ilov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., idet de foreslåede straffebestemmelser hidtil kun har været gælden-de for så vidt angår godtgørelse. Udvidelse af straffebestemmelsernes virkningsområde foreslås for at har-monisere bestemmelserne på de to områder.Til § 22Det foreslås efter stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2011, og at den skal have virkning for ansøgnin-ger om godtgørelse, der modtages den 1. juli 2011 eller derefter, og som vedrører erhvervsrettet voksen- ogefteruddannelse, der påbegyndes denne dato eller derefter.
Efter forslaget tilstk. 2ophæves den gældende lov om godtgørelse, men vil dog have virkning for er-hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der er påbegyndt før den 1. juli 2011.Tidspunktet for lovens ikrafttræden foreslås under hensyntagen til udviklingstiden for den portal, EfterUd-dannelse.dk, der vil være et centralt element i digitaliseringen af administrationen af erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse. Der henvises til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Til § 23Bestemmelsen indeholder den række af konsekvensændringer, som det er nødvendigt at foretage i lov omarbejdsmarkedsuddannelser m.v. som følge af, at bestemmelserne om tilskud til befordring flyttes til godtgø-relsesloven. Der vil herefter ikke længere være nogen omtale af tilskud til befordring i AMU-loven. Sombeskrevet i afsnit 5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det i forbindelse med lovforslagetikke hensigten at ændre bestemmelserne om tilskud til befordring indholdsmæssigt, idet målgruppen, deuddannelser mv., der giver mulighed for tilskud til befordring, beløbene og alle øvrige betingelser viderefø-res i godtgørelsesloven, jf. dog forslagene til § 10, § 20 og 21.Til § 24Det foreslås, at loven i lighed med den gældende godtgørelseslov og lov om arbejdsmarkedsuddannelserm.v. ikke skal være gældende for Færøerne og Grønland.
Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget
§ 22.I lov om arbejdsmarkedsuddannelserm.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 18. marts2008, som ændret ved lov nr. xx af yy. decem-ber 2009 og lov nr. nn af yy. december 2009,foretages følgende ændringer:§ 21.Beskæftigede lønmodtagere, selvstæn-dige erhvervsdrivende og personer, der hverkener berettigede til dagpenge eller ydelser efterlov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ellermodtager kontanthjælp eller starthjælp efter lovom aktiv socialpolitik eller introduktionsydelseefter lov om integration af udlændinge i Dan-mark, kan opnå tilskud til kost og logi ved ind-kvartering og til dækning af udgifter til befor-dring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannel-ser og enkeltfag, der er optaget i en fælleskompetencebeskrivelse, og ved deltagelse iindividuel kompetencevurdering efter dennelov.Stk. 4.Deltagere i uddannelse, i vurdering afbasale færdigheder i læsning, skrivning, stav-ning, regning eller matematik og i vejledning itilknytning hertil eller i individuel kompetence-vurdering efter denne lov, der foregår på denvirksomhed, hvor deltagerne er ansat, kan ikkeopnå befordringstilskud.Stk. 5.Undervisningsministeren kan fastsættenærmere regler om, at tilskud til kost og logi ogtilskud til dækning af udgifter til befordring tilenkelte uddannelser, grupper af uddannelsereller uddannelser tilrettelagt under bestemteformer eller individuel kompetencevurderingefter denne lov nedsættes eller bortfalder.§ 22.Undervisningsministeren fastsætter efterudtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen-og Efteruddannelse nærmere regler efter § 21om tilskud til kost og logi, herunder om egen-betaling og om tilskud til befordringsudgifter,herunder om fastsættelse af en bagatelgrænse.1.I§ 21, stk. 1,udgår: »og til dækning af udgif-ter til befordring«.
2.§ 21, stk. 4,ophæves.Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
3.I§ 21, stk. 5,der bliver stk. 4, udgår: »ogtilskud til dækning af udgifter til befordring«.
4.I§ 22udgår: »og om tilskud til befordrings-udgifter, herunder om fastsættelse af en baga-telgrænse.«
§ 23.Undervisningsministeren kan fastsætte,at beregning og udbetaling af befordringstil-skud efter denne lov varetages af deltagerensarbejdsløshedskasse, uddannelsesstedet ellerStyrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Fast-sættelsen af, at varetagelsen sker i arbejdsløs-hedskassen kan dog først ske efter forhandlingmed beskæftigelsesministeren.Stk. 2.Undervisningsministeren fastsætternærmere regler om beregning, udbetaling ogadministration, refusion, tilsyn, regnskab ogrevision af befordringstilskud efter denne lov.Fastsættelsen sker efter forhandling med be-skæftigelsesministeren, for så vidt angår reglerom arbejdsløshedskassernes udbetaling af til-skud.§ 24.En person, som uberettiget har modtagetbefordringstilskud eller tilskud til kost og logi,skal betale beløbet tilbage til den, der har udbe-talt tilskuddet, hvis den fejlagtige udbetalingskyldes, at den pågældende har afgivet urigtigeoplysninger eller fortiet omstændigheder, der eraf betydning for retten til tilskuddet, eller hvisden pågældende i øvrigt indså eller burde haveindset, at modtagelsen af beløbet var uberetti-get.Stk. 3.I tilfælde, hvor der er udbetalt befor-dringstilskud eller tilskud til kost og logi medurette, har arbejdsløshedskassen eller uddannel-sesstedet ikke krav på refusion fra statskassen,og udbetalte refusionsmidler skal tilbagebeta-les, medmindre den fejlagtige udbetaling skyl-des deltagerens svigagtige forhold.Stk. 4.Skyldes fejlagtig udbetaling urigtigeeller mangelfulde oplysninger fra en arbejds-løshedskasse, eller et uddannelsessted, kan un-dervisningsministeren bestemme, at den, frahvem de urigtige eller mangelfulde oplysningerstammer, skal hæfte for fejludbetalingen.Stk. 5.Arbejdsløshedskassen eller uddannel-sesstedet skal på begæring afgive enhver nød-vendig oplysning til brug for undervisningsmi-nisterens afgørelse efter stk. 3 og 4.
5.§ 23, stk. 1 og 2,ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
6.I§ 24, stk. 1,udgår: »befordringstilskud el-ler« og »til den, der har udbetalt tilskuddet«.
7.I§ 24, stk. 3,udgår: »befordringstilskud el-ler« og »arbejdsløshedskassen eller«.
8.I§ 24, stk. 4,udgår: »en arbejdsløshedskasse,eller«.
9.I§ 24, stk. 5,ændres: »Arbejdsløshedskasseneller uddannelsesstedet« til: »Uddannelsesste-det«.
§ 25.Offentlige myndigheder skal på begæ-ring give undervisningsministeren, Styrelsenfor Statens Uddannelsesstøtte, AnkestyrelsensBeskæftigelsesudvalg, arbejdsløshedskasseneller uddannelsesstedet enhver oplysning tilbrug ved administrationen af reglerne efter det-te kapitel.§ 31. ---1) Afgørelser om befordringstilskud og til-skud til kost og logi, jf. § 21.
10.I§ 25udgår: »Styrelsen for Statens Uddan-nelsesstøtte,« og », arbejdsløshedskassen«.
11.I§ 31, stk. 1, nr. 1,udgår: »befordringstil-skud og«.