UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 83: Henvendelse af 14/12-09 fra Danmarks Lærerforening, vedr. ny finansieringsmodel for læreruddannelsen

Ny finansieringsmodel for læreruddannelsen- En nødvendighed for at sikre folkeskolenFolketingetspolitikereharaltidviststorogmegetdetaljeretinteresseilæreruddannelsesloven. I Danmarks Lærerforening anerkender vi politikernes store og løbendeinteresse for læreruddannelsen, som også giver sig udslag i hyppige og meget detaljeredeændringer af loven, idet vi er enige med politikerne i, at læreruddannelsen er en af samfundetsvigtigste uddannelser. Den store interesse står imidlertid i skærende kontrast til den udvikling,som professionshøjskolerne pt. gennemgår: en udvikling hvor rammer og indhold foruddannelsen af fremtidens lærere afgøres af markedskræfterne. Økonomien skranter og denødvendige prioriteringer på læreruddannelsesstederne bliver ikke foretaget på baggrund afønsker for retningen af fremtidens skole- og dermed lærernes uddannelse - men sker påmarkedets vilkår.Det nuværende taxametersystem er blevet den usynlige hånd, der styrer udviklingen aflæreruddannelsen. Der er behov for et fokusskift til indhold og kvalitet i læreruddannelsen ogfor, at der tages politisk ansvar for hvad vi vil med fremtidens skole - i stedet forudgangspunkt i udbud og efterspørgsel.

Politikerne ved det godt…”Jeg tror, at alle politikere, der er til stede her, deler min opfattelse af, atprofessionshøjskolerne skal have flere penge. Jeg synes godt, man kan argumentere for fleremidler til udvikling til professionshøjskolerne.”Sådan sagde undervisningsminister Bertel Haarder i forbindelse med præsentation af KL’s,FTF’s, Regionernes og Rektorkollegiets nationale strategi for velfærdsuddannelserne i majmåned ’09.”En fast basisbevilling vil gøre det muligt politisk at prioritere en grundudviklingsindsats ilighed med universiteternes grundforskning”Sådan skriver KL i deres oplæg fra august 2009 om udmøntning af globaliseringspuljen, hvorde bl.a. argumenterer for udvikling af stærke faglige udviklingsmiljøer på professionsskolerne,der skal understøtte, at nyuddannede lærere kan bære relevant og brugbar viden direkte ind ifolkeskolen.Det er positivt, at både minister og KL er opmærksomme på, at professionshøjskolernemangler de nødvendige resurser for at løfte læreruddannelsen. Der er behov for engrundlæggende diskussion af professionshøjskolernes økonomi og bevillingssystemet tillæreruddannelsen.Læreruddannelsen har behov for et bevillingssystem, der kan understøtte en attraktivlæreruddannelse, der med en stærk forankret faglighed giver de studerende indsigt i dennyeste didaktiske viden, så de får et solidt grundlag for at arbejde i folkeskolen - og samtidigsikrer folkeskolen tilgang af nye lærere med relevante faglige kvalifikationer.

Konsekvenser af det nuværende taxametersystemProfessionshøjskolerne har de senere år oplevet en vigende tilgang til studierne, som skyldesændrede søgemønstre hos de relativt små årgange af studiesøgende. Søgemønstre, somprimært skyldes det omkringliggende samfunds udvikling – og som professionshøjskolerne selvkun har begrænset indflydelse på.Professionshøjskolernes finansieringssystem har udgangspunkt i, at pengene følger brugerne.Dette system har nogle indbyggede svagheder, som forstærkes når antallet af studerende,uagtet årsagen, er lavt. Dette medfører;At læreruddannelsens kvalitet forringes og de studerende får mindre undervisningNår antallet af studerende er kontinuerligt faldende, er der færre resurser tillæreruddannelsen. Det mærker de lærerstuderende ved, at uddannelsessteder skærer ned påundervisningen(timetallet) og vejledning af de studerende, som er de hyppigste og nemmestesteder at spare. Desuden bliver der færre resurser til at sikre et godt studiemiljø, fysisk,psykisk og æstetisk, der sammenlægges hold så f.eks. tre hold har forelæsninger sammenfrem for holdundervisning og udbuddet af linjefag mindskes, fordi der ikke er råd til atopretholde fag med få studerende.At læreruddannelsens små fag bliver klemt både fagligt og økonomisk, og udbudet af linjefagmv. formindskes.På mange læreruddannelsessteder er linjefagsudbuddet blevet beskåret, fordi der ikke erstuderende nok til at ”betale” for at oprette hold i de mindre søgte fag. Det betyder f.eks., atder flere steder slet ikke bliver oprettet linjefagshold i fysik, selvom der er stor mangel påfysiklærere i folkeskolen. Taxametersystemet kombineret med det vigende antal studerendepå læreruddannelsen gør det altså vanskeligt at imødekomme folkeskolens behov for fagligtkvalificerede lærere i hele skolens fagrække.På professionshøjskolerne medfører denne udvikling samtidig, at faglige miljøer som det hartaget årtier at opbygge, nedbrydes og forsvinder, da det ikke er muligt at opretholdeansættelse af lærere, hvis fag der ikke oprettes hold i.At professionshøjskolerne er nødsaget til at lade økonomiske incitamenter være udgangspunktfor udviklingen af læreruddannelsen.Udvikling af læreruddannelsen sker i disse år ud fra et økonomisk incitament: hvordan kan vitiltrække flere unge til uddannelsen? - og ikke ud fra, hvad der er folkeskolens reelleudviklingsbehov.Mange professionshøjskoler bruger uforholdsmæssigt mange kræfter på at udarbejde særligeprofiler for læreruddannelsen for at tiltrække særlige segmenter til uddannelsen. Dennemarkedsgørelse af uddannelsen betyder, at der sås tvivl om de grundlæggende kvaliteter ilæreruddannelsen – og at fokus og resurser flyttes væk fra den eksisterende læreruddannelseog de studerende der går på den.Der er et stort behov for at sikre læreruddannelsens mulighed for, at producere ny viden tilgavn for folkeskolen. Professionshøjskolerne rummer gode muligheder for praksisforskning,samarbejdemedandreuddannelsesinstitutionerogtværfagligforskningogudviklingsprojekter. For at kunne fremme udviklingsmulighederne og sikre uddannelserne den

fornødne viden, er det nødvendigt at revurdere bevillingssystemet i forhold til udviklings- ogpraksisforskningsbaserede midler.At professionshøjskolerne er nødsaget til at lukke uddannelsessteder, også uddannelsessteder iudkantsområderne.Flere læreruddannelsessteder har de senere år været nødsaget til at lukke og flytteaktiviteterne. Denne udvikling er sket, ikke som resultat af en politisk beslutning, men som enfølge af den langsomme udsultning af uddannelsesstedernes økonomi, taxametersystemet harmedført.Det betyder, at den regionale tilgang af nye lærere svækkes, og det kan blive endnuvanskeligereatrekrutterekvalificeredelærereiudkantsområderne.Skallæreruddannelsessteder lukkes, bør det derfor ske som et resultat af en begrundet politiskbeslutning og ikke som resultat af ”markedets usynlige hånd”.Kvalitet i læreruddannelsenFor at sikre kvalificeret arbejdskraft til folkeskolen nu og fremover, skal læreruddannelsen -uanset det aktuelle antal studerende - leve op til flg. minimumskrav for at udbyde enlæreruddannelse af høj kvalitet:Der skal være et bredt udbud af linjefag og en fortsat vedligeholdelse og udvikling afstærke faglige miljøer omkring folkeskolens fagDer skal være et attraktivt studiemiljø og ressourcer til tilstrækkelig undervisning ogvejledning af de studerendeDer skal være sammenhæng mellem teori og praksis i undervisningen og kvalitet ikoblingen mellem praktik og teoriLæreruddannelsen skal bidrage til, at der er tilstrækkeligt antal kvalificerede lærere allesteder i landetDer skal være tilstrækkeligt ressourcer til at professionshøjskolerne kan deltage i denfortsatte udvikling af læreruddannelsenDer skal være et levende efteruddannelsesmiljø, der sikrer løbende ajourføring af bådeuddannede lærere og seminarielærere

Der er behov for et nyt bevillingssystem, der sikrer læreruddannelsens kvalitet!For at sikre den skitserede kvalitet i læreruddannelsen er det nødvendigt med et nytfinansieringssystem til professionshøjskolerne, som især skal have fokus på flg:Genopbygning af læreruddannelsens økonomiDe snævre økonomiske vilkår professionshøjskolerne (og tidl. CVU’erne) har været underlagthar betydet, at alt for stor andel af uddannelsestaxametrene til læreruddannelserne er blevetanvendt til finansiering af andre aktiviteter. Der har ført med sig, at der er sket en væsentligforringelse af vilkårene for læreruddannelsen. Der må derfor iværksættes en opbygning afgrundtildelingen til læreruddannelsen.

Omlægning af principperne for udløsning af ressourcer til uddannelsenI dag er principperne for udløsning af uddannelsestaxametrene alene baseret på output(beståede eksamener). Dette system bør grundlæggende revideres, så en del af ressourcernetil uddannelsen i stedet udløses på baggrund af input (antallet af studerende). Systemet somdet er i dag, har ført med sig, at vilkårene for planlægning og tilrettelæggelse afgrunduddannelserne er meget vanskelig. Derfor må der ske en omlægning afressourcetildelingsprincipperne til delvist at være baseret på input.Nye midler til arbejdet med sikring af uddannelsernes og professionernes videngrundlag.Grundlæggende er der behov for, at der sker en finansiering af professionshøjskolernesarbejde med udvikling og sikring af læreruddannelsens og professionens videngrundlag. Det erhelt afgørende, at professionshøjskolerne har ressourcer til at være en væsentlig drivkraft idette arbejde. Der er derfor behov for, at professionshøjskolerne i lighed med universiteternesbasisbevillinger til forskning, ydes basisbevillinger til udvikling og viden. Dette er også afafgørende betydning for, at professionshøjskolerne kan blive attraktive og ligeværdigesamarbejdspartnere med universiteterne og andre forskningsinstitutioner.Nye midler til sikring af samarbejdet mellem professionshøjskolerne og universiteterne.Der er behov for, at der afsættes nye midler til et forpligtende samarbejde mellemprofessionshøjskolerne og universiteterne for at styrke samspillet mellem viden fra forskningenog viden fra udvikling og praksis.Et bevillingssystem der er fleksibelt i forhold til de aktuelle problemstillinger.Ofte opleves bevillingssystemet som en modspiller i forhold til problemstillinger afledt afuddannelses- og institutionsreformer.Ressourcer til forebyggelse af frafald på læreruddannelsenI 2002 blev der indført et ”færdiggørelsestaxameter”, der skulle sikre, at institutionerne havdeincitament til at få de studerende til at gennemføre studiet. I den periodefærdiggørelsestaxametrene har eksisteret, er problemerne med frafald dog øget.Færdiggørelsestaxametrene blev finansieret ved en reduktion af uddannelsestaxametrene, ogordningen har reelt betydet, at væsentlige midler, der er finansieret ved reduktion afuddannelsestaxametrene, hvert år tilbageføres uforbrugt til Undervisningsministeriet. Der børderfor ske en tilbageførsel af ressourcer til læreruddannelsen, som kan anvendes direkte til atmodvirke frafald. Da erfaringerne viser, at frafaldet er størst i starten af uddannelsen, vil detvære hensigtsmæssigt at sætte samlet ind i starten af læreruddannelsen.Uddannelse i verdensklasseRegeringens målsætning om en uddannelse i verdensklasse deles af alle lærere og samtligeansatte og studerende på læreruddannelsen. Men skal vi have læreruddannelse iverdensklasse, der giver de studerende indsigt i den nyeste didaktiske viden, så de får detstærkest muligt faglige grundlag for at arbejde i folkeskolen, er det nødvendigt med en reformaf bevillingssystemet, så professionshøjskolerne kan matche udfordringerne og de politiskemålsætninger med den ønskede kvalitet. Nye udfordringer og opgaver løftes ikke uden entilstrækkelig økonomi. Der er behov for investeringer nu!