UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 66: Samlenotat i forbindelse med ministerrådsmøde i Bruxelles d. 26. - 27. november 2009 (uddannelse og ungdom), fra undervisningsministeren

Samlenotat ministerrådsmøde (uddannelse og ungdom) den 26. -27. november 2009Uddannelse:1. Forslag til rådskonklusioner om læreres og skolelederes faglige udvik-ling- vedtagelse(s. 2)2. Forslag til rådskonklusioner om uddannelse af børn med indvandrer-baggrund- vedtagelse- udveksling af synspunkter(s. 8)3. Forslag til budskaber om uddannelsesområdets bidrag til diskussionenom den fremtidige Post-Lissabonstrategi- vedtagelse(s. 12)4. Forslag til rådskonklusioner om udvikling af uddannelsessystemernesrolle i en fuldt fungerende videntrekant- vedtagelse(s. 14)5. Drøftelse om mangfoldighed og åbenhed – motivation til topkvalitetinden for europæisk videregående uddannelse- præsentation af Kommissionsrapport- udveksling af synspunkter(s. 18)

1. ResuméBaggrunden for rådskonklusionerne er det uformelle ministermøde i Göteborgden 23. – 24. september 2009, hvor lærere og skoleledere var sat på dagsor-denen. Formålet med de foreliggende rådskonklusioner er at opfordre til, atisær nyuddannede lærere modtager relevant struktureret støtte i deres arbejde,samt at skoleledere besidder de nødvendige kompetencer for at sikre et til-fredsstillende læringsmiljø.2. BaggrundBaggrunden for rådskonklusionerne er det uformelle minister-møde i Göteborg den 23. – 24. september 2009, hvor lærere ogskoleledere var sat på dagsordenen. Rådskonklusionerne afspejlergenerelt diskussionen blandt ministrene under mødet i Göteborg.Rådskonklusionerne tager desuden udgangspunkt i 1) Det Euro-pæiske Råds konklusioner fra den 23. – 24. marts 2000 i Lissabonvedr. lærermobilitet, 2) Strategirammen for det europæiske sam-arbejde på uddannelsesområdet indtil 2010, 3) Rådskonklusio-nerne fra den 27. juni 2002 om livslang læring, 4) Den fælles rap-port på uddannelsesområdet fra den 26. februar 2004, 5) Denfælles rapport på uddannelsesområdet fra den 23. februar 2006,6) Rådskonklusionerne fra den 14. november 2006 vedr. effekti-vitet og lige muligheder, 7) Rådskonklusionerne fra den 14. no-vember 2006 vedr. fremtidige prioriteter for uddannelsesområ-det, 8) Livslang Læring Programmet vedtaget den 15. november2006, 9) Anbefalingerne fra Europa-Parlamentet og Rådet vedr.nøglekompetencer den 18. december 2006, 10) Rådskonklusio-nerne fra den 25. maj 2007 vedr. fremtidige indikatorer og mål-sætninger, 10) Rådskonklusionerne fra den 21. november 2008om ungdomsmobilitet, 11) Rådskonklusionerne fra den 21. no-vember 2008 vedr. mobilitet for undervisningsmedarbejdere og12) Strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannel-sesområdet indtil 2020 fra den 12. maj 2009.Desuden fremhæves særligt 1) Rådskonklusionerne fra den 15.november 2007 vedr. læreruddannelse og opdatering af kompe-

3tencer for lærere og skoleledere samt 2) Rådskonklusionerne fraden 21. november 2008 vedr. strukturerede støtteprogrammer,rekruttering og videre faglige udvikling.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålFormålet med de foreliggende rådskonklusioner er at sætte fokuspå, hvorledes især nyuddannede lærere modtager relevant struk-tureret støtte i deres arbejde for at undgå frafald, for at sikre lære-res faglige kompetencer samt livslang læring. Hertil kommer, atskoleledere skal besidde de rette kompetencer for at understøttelærere i deres arbejde.IndholdRådskonklusionerne understreger, at uddannelsesområdet er na-tionalt kompetenceområde, men at europæisk samarbejde på ud-dannelsesområdet under den åbne koordinationsmetode samt viamobilitetsprogrammerne (Programmet for Livslang Læring) kanunderstøtte national politik og tiltag på uddannelsesområdet.Derudover anerkender rådskonklusionerne følgende:1) Lærernes viden, kompetencer og engagement sammenlagt medkvaliteten af skoleledelse er den vigtigste faktor til at opnå et ud-dannelsessystem af høj kvalitet. Det er derfor vigtigt at støtte læ-rere i deres arbejde og sikre en høj faglig kvalitet både under ud-dannelse og på arbejdsmarkedet.2) Uddannelsesforløb bør være af høj kvalitet og baseret på etpraktisk element samt forskning. Det er vigtigt, at uddannelse,støtteprogrammer for nye lærere og videre faglig udvikling børses som et kontinuum.3) Det er særlig vigtigt, at lærere modtager en form for strukture-ret støtte i det første job efter endt uddannelse. Det samme gæl-der for lærere, der vender tilbage til professionen efter en kortereeller længere pause fra erhvervet.4) Krav til lærere er mangfoldige og evigt forandrende. Derforskal lærere være med til at identificere egne behov for videre fag-lig udvikling baseret på erfaringer i erhvervet.5) Effektiv skoleledelse er en vigtig faktor i læreres videre fagligudvikling og påvirker selve læringsmiljøet. Det er derfor vigtigt atsikre, at skoleledere besidder de rette kompetencer til at under-støtte læreres arbejde og de andre opgaver tilknyttet til skolele-delse.6) Lærere samt skoleledere kan drage nytte af de europæiske mu-ligheder, der eksisterer for mobilitet og for at skabe netværk.

4Der udtrykkes i rådskonklusionerne enighed om følgende:1) De europæiske landes uddannelsessystemer er forskellige, mende deler et fælles behov for at tiltrække lærere og skoleledere afhøjeste kvalitet. Det er derfor vigtigt at definere en profil for læ-rere og skoleledere, udvælge de bedste kandidater samt sikre, atde kan varetage deres opgaver.2) Uddannelser bør være af højeste kvalitet, evidensbaseret og re-levant for de fremtidige behov, som lærere vil møde. Desuden erdet nødvendigt at sikre, at uddannelsesinstitutioner har kontaktmed forskningsmiljøet samt skoleledere.3) Lærere bør have adgang til effektiv, personlig og professionelstøtte i deres arbejde, særligt i det første job efter endt uddannel-se.4) Læreres faglige udvikling skal være et kontinuum gennem helederes professionelle virke lige fra uddannelsesforløbet (med enstærk praktisk komponent), støtteprogrammer i starten af deresarbejde og gennem deres karriere: a) alle nyuddannede lærere børhave adgang til støtte og vejledning, b) der opfordres til selvvur-dering af professionelle behov, c) en udviklingsplan for lærere, d)læringsmuligheder baseret på behov, e) professionelle udvik-lingsprogrammer, f) gøre brug af mobilitet og netværk, g) profes-sionel videreudvikling gennem forskning og andre sektorer.5) Det er vigtigt at sikre, at skoleledere besidder de rette kompe-tencer til at varetage de mangfoldige opgaver, skoleledere skal va-retage. Skoleledere kan såvel som lærere drage nytte af erfarings-udveksling på europæisk plan.Rådskonklusionerne inviterer medlemsstaterne til1) at tage yderligere skridt for at sikre, at man tiltrækker de bedstkvalificerede til lærerfaget, og at lærere modtager tilstrækkeligstøtte i deres arbejde;2) at gøre det muligt for lærere at modtage struktureret støtte tilprofessionel og personlig udvikling de første år i arbejde;3) at overveje selvvurdering, og hvorledes behov for videre ud-vikling imødekommes;4) at aktivt promovere de muligheder for mobilitet, der eksiste-rer, og støtte deltagelse i mobilitetsprogrammer;5) at overveje skolelederes ansvar med hensigt på at lette admini-strative byder for at sikre et fokus på læringsmiljøet og dermed ethøjere uddannelsesniveau;6) at sikre tiltag af høj kvalitet til gavn for udviklingen af viden,kompetencer og holdninger, der er nødvendige for lærere og sko-leledere;7) at promovere aktiv deltagelse af embedsmænd og underviserepå læreruddannelser i aktiviteter vedrørende erfaringsudveksling.Rådskonklusionerne inviterer Kommissionen til1) at udvikle og støtte europæisk samarbejde på områderne 1) læ-reruddannelse, 2) videre faglig udvikling og 3) skoleledelse vedhjælp af etablering af platforme samt aktiviteter for erfaringsud-veksling;

52) at præsentere praktisk information om strukturerede støtte-programmer for alle nye lærere sammen med eksempler på, hvor-ledes man kan udvikle disse støtteprogrammer;3) at promovere og støtte lærere og skolelederes deltagelse i mo-bilitetsprogrammer, partnerskaber og projekter via europæiskeprogrammer, særligt Livslang Læring Programmet;4) at forberede et studie i udvælgelses-, rekrutterings- og uddan-nelsesforløb for lærere i medlemsstaterne;5) at lave et kompendium over nødvendige lærerkompetencer imedlemsstaterne og videreudviklingsaktiviteter på området;6) at støtte den videre udvikling af evidensbaseret undervisningog skoleledelse, inklusiv via samarbejde med andre internationaleorganisationer;7) at informere Rådet om, hvilke tiltag medlemsstaterne har tagetfor at imødekomme hensigtserklæringerne i rådskonklusionernefra den 15. november 2007 og den 21. november 2008, som derbliver særligt henvist til i starten af rådskonklusionerne.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforRådskonklusionerne medfører i sig selv ikke nogen ændringer forgældende dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauetRådskonklusionerne medfører i sig selv ikke nogen statsfinansiel-le eller samfundsøkonomiske konsekvenser.9. HøringRådskonklusionerne har været sendt i skriftlig høring.Rådskonklusionerne har ligeledes været drøftet på et møde i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 4. november 2009.Kommunernes Landsforening (KL) tilkendegav at kunne støtteflere af forslagene, men nævnte i den forbindelse, at rådskonklu-sionerne kommer tæt på den kommunale beslutningskompeten-ce. KL anerkender, at rådskonklusionerne ikke er bindende, menat forslagene indebærer en række udgifter, ifald de udmøntes ef-ter national beslutning derom. KL savnede i dokumentet en defi-nition af rette kompetencer i forhold til lærer- og skolelederprofi-len.Danmarks Lærerforening (DL) DL mente, at rådskonklusionerneser fornuftige ud, især bemærkninger om den faglige skoleledelse.Danske Lærerorganisationer International (DLI) havde forud formødet haft mulighed for at indsende holdninger til rådskonklu-sionerne. Følgende bemærkninger blev sendt ind på baggrund afen telefonsamtale om konklusionerne:

6Generelt kan DLI tilslutte sig hovedpunkterne i udkastet tilrådskonklusioner:- At lærernes kompetencer og professionelle tilgang til arbejdet eren afgørende faktor for, at den enkelte elev erhverver de kompe-tencer, der er forudsætningen for at kunne blive en aktiv borger iet moderne, demokratisk samfund.- At grunduddannelse på højt niveau og adgang til livslang pro-fessionel udvikling er klare forudsætninger for at lærerne kan op-fylde de mange krav der stilles til dem.- At det er nødvendigt at gøre lærerprofessionen mere attraktivfor dygtige unge, da rekruttering til lærerprofessionen er proble-matisk i mange europæiske lande, og der samtidig er problemermed at fastholde nyuddannede lærere til erhvervet.- At skoleledelse er af afgørende betydning for et velfungerendelæringsmiljø, og at skolelederne skal lettes for administrative byr-der for at kunne sætte fokus på undervisning, pædagogisk ledelseog personaleforhold.- At lærere og ledelse kan drage fordel af deltagelse i mobilitets-programmer.Men DLI finder samtidig, at det vil kræve en meget høj grad afpræcisering af rådskonklusionerne, hvis de overhovedet skal fånogen reel betydning. Samtidig finder vi enkelte af konklusioner-ne direkte problematiske.Rådskonklusionerne konstaterer, at lærerprofessionens anseelsevil blive højnet, hvis talentfulde unge vælger lærererhvervet, ogde er garanteret uddannelse på højt niveau. Imidlertid er det me-get usandsynligt, at de dygtigste unge i en årgang vil vælge lærer-uddannelsen, hvis de høje krav ikke modsvares afattraktiveløn-og karrieremæssige forhold.Rådskonklusionerne konstaterer som nævnt, at standarden af læ-rernes uddannelse skal højnes. Imidlertid sættes der ingen kon-krete mål. DLI finder det overordentligt vigtigt, at der sættes ty-delige mål i forhold til uddannelsens længde, og om det fx er enkandidatgrad med mulighed for overbygning og videreuddannel-se. Anbefalingerne bør ligeledes forholde sig til om uddannelsener udelukkende teoretisk eller skal indeholde elementer af praksis.I sammenhæng hermed, bør rådskonklusionerne omfatte anbefa-linger til medlemsstaterne om organisering af og indhold i lærer-nes grunduddannelse i overensstemmelse med de øvrige anbefa-linger.Flere steder i konklusionerne anbefales det, at lærerne deltager ilivslang professionel udvikling,tilpasset den enkelte lærers behov.Ar-bejdsgivernes ansvar i denne sammenhæng bør understreges.OECD’s TALIS undersøgelse viser, at lærerne i stort omfang op-lever, at deres efteruddannelsesbehov ikke imødekommes. Entenpga. ufleksibel tilrettelæggelse af lærernes arbejde, eller pga. af ar-

7bejdsgivernes manglende vilje til at finansiere den nødvendige ef-teruddannelse. De enkelte medlemsstater bør ligeledes afklare an-svarsfordelingen i relation til udbuddet og ikke mindst indholdeti lærernes efteruddannelse.DLI finder det betænkeligt, at konklusionerne omfatter en anbe-faling af, at der skal udarbejdes en profil for den mest velegnedeansøger til læreruddannelsen. Dels vil en sådan profil variere me-get fra et medlemsland til et andet, dels har alle skoler brug forforskellige ”lærertyper”, som afspejler det omgivende samfundsdiversitet.Nøglekompetencerne bør fremhæves stærkere i konklusionerneog ikke blot ’genkaldes’ i indledningen, da nøglekompetencerne istor udstrækning anvendes som reference og grundlag for mangeaf EU-kommissionens meddelelser og anbefalinger.DLI tilslutter sig betydningen af lærernes deltagelse i mobilitetsåvel som et led i grunduddannelsen som led i efteruddannelseog deltagelse i skoleudvikling. Mødet med andre landes uddan-nelsessystemer og skoler er en fremragende basis for refleksionover egen praksis. DLI har en del betænkeligheder i forhold tilforestilling om, at det europæiske lærerkorps skulle kunne udøvesamme grand af mobilitet som fx ingeniører. Hertil er de sprogli-ge og kulturelle barrierer for store.Konklusionernes meget varme anbefaling af ’induction’-programmer tager DLI med et vist forbehold, selvom vi generelttilslutter os, at modtagelsen af nyuddannede lærere skal forbere-des og organiseres ordentligt af skolerne. OECD TALIS under-søgelsen viser, at nyuddannede lærere oplever større disciplinæreproblemer og er langt mere usikre i forhold til oplevelsen af egenformåen end erfarne lærere. Derfor skal der naturligvis være mu-lighed for støtte af den enkelte lærer, men et treårigt ”compre-hensive induction programme” forekommer noget vidtgående.En anbefaling af, at den enkelte skole planlægger og strukturermodtagelsen af nye kolleger, må være tilstrækkeligt. Nye samar-bejdsformer og teamsamarbejde skaber støttestrukturer, som ilangt højere grad end introduktionsprogrammer hurtigt bringernye kolleger ind i professionen.DLI er enig i at den enkelte lærer har stor betydning for elever-nes udbytte af skolegangen, men finder, at det store fokus på læ-rerne medvirker til at sløre, at undervisning af høj kvalitet forud-sætter et godt og frugtbart læringsmiljø på skolerne. Det er derforvæsentligt at understrege, at gode rammer fra centrale eller lokalemyndigheder og dygtig skoleledelse er ufravigelige forudsætnin-ger for at lærerne kan agere professionelt.Dansk Magisterforening (DM) mente, at man under pkt. 10 i denkommenterede dagsorden burde tilføje, at ”DK fortsat ønsker at

8støtte de kommunale kompetencer”, da man på sigt ikke kan vi-de, hvilken indflydelse sådanne rådskonklusioner kan få.Professionshøjskolernes Rektorkollegium (PR) havde følgendeskriftlige kommentarer til rådskonklusionerne:PR tilslutter sig rådskonklusionerne og er tilfreds med, at der idokumenterne om både lærere og skoleledere samt videntrekan-ten lægges op til en sammentænkning af uddannelse, forskningog innovation, og at praksiskoblingen, livslang læring og bedreuddannelse af skoleledere også er på dagsordenen.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for rådskonklusionerne, herunder isæropfordringer til erfaringsudveksling om lærere og skoleledere påeuropæisk niveau samt at promovere europæiske mobilitetsmu-ligheder for lærere og skoleledere.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater har taget positivt imod rådskonklusionerne,der generelt afspejler diskussionen på det uformelle ministermø-de i Göteborg den 23. – 24. september 2009.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.--------------------------------------------------------------Pkt. 2: Forslag til rådskonklusioner om uddannelse af børn medindvandrerbaggrund- vedtagelse- udveksling af synspunkter1.ResuméRådskonklusionerne opfordrer medlemsstater til at tage højde for det ud-gangspunkt, som børn af migranter møder de nationale skolesystemer med.Det er ligeledes formålet at opfordre medlemsstaterne til at sikre, at børn afmigranter ikke bliver udsat for direkte eller indirekte diskrimination i sko-lesystemerne samt at sikre lige adgang til uddannelse, således at børn af mi-granter bliver rustet til at opfylde deres fulde potentiale på arbejdsmarkedetog i samfundet.2. BaggrundRådskonklusionerne henviser til følgende tidligere dokumenterpå området 1) Direktiv 77/486/EØF om modersmålsundervis-ning for børn af migranter fra EU medlemsstater, 2)Rådskonklusionerne om de fælles grundprincipper for integration

9af indvandrere, 3) Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse1720/2006/EF om at etablere Livslang Læring Programmet, derinkluderer støtte til projekter vedr. interkulturel undervisning ogintegration, 4) Rådskonklusionerne om effektiv og lige mulighe-der for alle til uddannelse, 5) Europa-Parlamentet og Rådets hen-stilling om nøglekompetencer for livslang læring fra den 18. de-cember 2006, 6) Rådskonklusionerne fra den 13. – 14. marts2008 vedr. uddannelsesniveauet for børn af migranter, 7) DenEuropæiske Pagt om Immigration og Asyl, 8) Rådskonklusionervedr. integrationspolitikkerne i EU, blandt andet for at imøde-komme børn af migranters behov og 9) Rådskonklusionerne fraden 21. november 2008 vedr. at sikre adgang til uddannelsesmu-ligheder af høj kvalitet, især for unge med særlige behov.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålFormålet er at opfordre medlemsstater til at tage højde for detudgangspunkt børn af migranter møder de nationale skolesyste-mer med. Det er ligeledes formålet at opfordre medlemsstaternetil at sikre, at børn af migranter ikke bliver udsat for direkte ellerindirekte diskrimination i skolesystemet.IndholdRådskonklusionerne byder Grønbogen ”Migration og mobilitet –udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU”,KOM (2008) 423, samt den efterfølgende og dertilhørende rap-port fra Kommissionen velkommen.Rådskonklusionerne er opmærksomme på følgende:1) Migranter har i generationer bidraget og vil i fremtiden bidragemærkbart til den socioøkonomiske udvikling i Europa. I denhenseende er integration vigtigt.2) Uddannelse spiller en nøglerolle, ikke blot hvad angår at sikre,at børn af migranter kan udleve deres potentiale, men også hvadangår at skabe et mangfoldigt samfund.3) Integration er resultatet af en fælles indsats af samfundet, dermodtager migranter, og migranterne selv. En tværsektoral, poli-tisk indsats og dialog med civilsamfundet er nødvendigt i en fæl-les indsats.4) Det uddannelsesmæssige niveau hos mange migranter er stadiglavt sammenlignet med jævnaldrende børn fra værtslandet, selvom flere børn af migranter klarer sig godt og bedre end tidligeresammenlignet med børn fra værtslandet.5) Det er især vigtigt med en indsats over for børn, der ikke blothar et andet modersmål og kultur i forhold til værtslandet, men

10også har socioøkonomiske udfordringer.6) Udfordringer sammenlagt med ulige adgang til skolesystemetog forskelle på skoler kan føre til en situation, hvor børn af mi-granter er samlet i skoler med dårligere resultater end andre sko-ler.7) Uddannelsespolitik er nationalt kompetenceområde, men denævnte udfordringer er fælles for mange lande, hvorfor der er etpotentiale for europæisk samarbejde gennem relevante pro-grammer så som Livslang Læring Programmet og Den Europæi-ske Integrationsfond via den åbne koordinationsmetode.Rådskonklusionerne inkluderer følgende opfattelse:1) Uddannelse spiller en vigtig rolle i succesfuld integration. Ud-dannelsesperspektivet er tværsektoralt og livslangt, og indsatsenskal imødekomme børn af migranters behov, udfordringer ogudgangspunkt for læring. Børn af migranter kan blive samfunds-bevidste borgere og udnytte deres fulde potentiale via uddannel-se.2) Uddannelsessystemer, der fokuserer på lige adgang til uddan-nelse, kvalitet, definerede fælles målsætninger for undervisningenog inkluderende undervisning har bedre forudsætninger for atimødekomme behov.3) Kulturel mangfoldighed bør ses som en kilde til vitalitet og be-rigelse, samtidig med at den kulturelle identitet, kerneværdier ogfundamentale rettigheder i værtslandet fortsat bør være i fokus.Gensidig respekt og interkulturel forståelse vil medføre fordelefor alle.4) Tiltag så som anti-diskriminationsmekanismer, en forøgelse affleksibiliteten inden for uddannelsessystemerne og en fjernelse afforhindringer til individuel udvikling kan hjælpe med at bekæmpesegregering. Undervisning baseret på individuel og personlig læ-ring samt det at højne niveauer på skoler med dårligere resultaterkan bidrage til at undgå segregering.5) Specialiseret uddannelse, hvor kulturel og sproglig mangfol-dighed håndteres, bør tilskyndes. Relevante undervisningsmeto-der og relevant undervisningsmateriale for alle bør overvejes,herunder blandt andet hvordan man kan tiltrække flere læreremed indvandrerbaggrund.6) Integrationsprocessen kan lettes gennem udvikling af lokalepartnerskaber.7) Medlemsstaterne bør overveje specifikke forholdsregler tilstøtte for færdigheder i værtlandets officielle sprog (eller et af deofficielle sprog).8) Selv om det primære fokus bør være på modtagerlandetssprog, kan det være en fordel på flere niveauer at tilskynde ele-verne til at tilegne sig eller bevare kendskabet til deres moders-mål.10) Målrettet støtte kan bidrage til at modvirke uddannelsesmæs-sige udfordringer, hvor integration endnu ikke er fuldendt.Rådskonklusionerne inviterer medlemsstaterne til

111) at træffe passende foranstaltninger på det rette niveau for attilpasse uddannelsessystemer med henblik på at give alle børn li-ge og retfærdig adgang til uddannelse samt nødvendig støtte vedfor eksempel at udarbejde en integreret politisk tilgang til at imø-dekomme behov eller ved at øge fleksibiliteten inden for uddan-nelserne og fjerne eventuelle barrierer inden for et skolesystem;2) at udvikle erfaringsudvekslinger i konteksten af strategiram-men for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet og viaden åbne koordinationsmetode;3) at gøre brug af Livslang Læring Programmet, Den EuropæiskeSocialfond og andre ressourcer så som den Europæiske Integra-tionsfond til at udvikle projekter relateret til interkulturel uddan-nelse og uddannelse for personer med indvandrerbaggrund.Rådskonklusionerne inviterer Kommissionen til1) at lette og støtte samarbejde mellem medlemsstaterne på om-råderne beskrevet i rådskonklusionerne, herunder ved at identifi-cere, udveksle, samle og sikre effektiv videndeling om erfaringerog god praksis;2) at overveje hvorledes, Direktiv 77/486/EØF kan imødekom-me en moderne indvandringskontekst;3) monitorere præstationsgabet mellem lærende med indvandrer-baggrund og lærende fra værtslandet;4) at samarbejde med andre internationale organisationer så somEuroparådet, UNESCO og OECD;5) at sikre, at migrationsrelaterede spørgsmål på passende vis af-spejles i Livslang Læring Programmet, handlingsplanen for vok-senuddannelse samt Københavnprocessen;6) at sikre, at migrationsrelaterede emner på passende vis afspej-les i den sociale inklusionsproces.Herudover har formandskabet inviteret til drøftelse i forlængelseaf vedtagelsen af rådskonklusionerne. I den sammenhæng har deudsendt et diskussionsoplæg på en enkelt side, der inkluderer tospørgsmål:1) Hvilke politikker understøtter bedst succesfuld integration afnylig ankomne børn af migranter og unge mennesker med andenetnisk baggrund i uddannelsessystemerne, herunder i relation tilat opnå nødvendige sproglige kompetencer, hvad angår værtslan-dets sprog.2) Hvilke faktorer er med til at skabe et endnu større kompeten-cegab mellem børn af migranter og børn født i værtslandet?Hvilke politikker på både undervisningsområdet og andre områ-det er bedst til at adressere denne problemstilling?6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

127. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforRådskonklusionerne medfører i sig selv ikke nogen ændringer forgældende dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauetRådskonklusionerne medfører i sig selv ikke nogen statsfinansiel-le eller samfundsøkonomiske konsekvenser.9. HøringRådskonklusionerne har været sendt i skriftlig høring.Rådskonklusionerne har ligeledes været drøftet på et møde i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 4. november 2009.Specialudvalget havde ingen bemærkninger til rådskonklusioner-ne.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser det svenske formandskabs prioritet velkom-men. Regeringen er tilfreds med rådskonklusionerne, der også af-spejler den førte danske politik, herunder inkluderende og indivi-duel undervisning sammenlagt med fælles klare målsætninger forundervisningen.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater har modtaget udkast til rådskonklusionerpositivt. Der er ingen udeståender i forhandlingerne.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.--------------------------------------------------Pkt. 3: Forslag til budskaber om uddannelsesområdets bidrag tildiskussionen om den fremtidige Post-Lissabonstrategi- vedtagelse1.ResuméBudskaberne fokuserer på tre områder, hvor uddannelse kan være med til atsikre en videnbaseret økonomi i Europa: 1) investering i uddannelse, 2)strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil2020 og 3) en fuldt fungerende videntrekant.2. BaggrundBaggrunden for budskaberne er det kommende december-mødei Det Europæiske Råd, hvor den kommende opdatering af Lissa-bonstrategien, Post-Lissabonstrategien, er sat på dagsordenen.Desuden er baggrunden, at Post-Lissabonstrategien skal diskute-res under det kommende spanske EU-formandskab i 1. halvår af

132010.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålFormålet med budskaberne er at gentage elementer på uddannel-sesområdet, som kan spille en vigtig rolle i den kommende Post-Lissabonstrategi og i målsætningen om at skabe en videnbaseretøkonomi.IndholdBudskaberneindeholder tre punkter:1) En henvisning til investering i uddannelse, der tager udgangs-punkt i konklusioner fra DER fra den 19. – 20. marts 2009. Enhøjere, målrettet og effektiv investering understreges som etmiddel til at imødekomme nuværende og langsigtede udfordrin-ger for økonomien og samfundet.2) En henvisning til strategirammen for det europæiske samar-bejde på uddannelsesområdet indtil 2020 vedtaget den 12. maj2009. Uddannelse på alle niveauer skal være åbne og relevantefor en miljøvenlig, videnbaseret økonomi og forberede borgerepå sociale og økonomiske forandringer. Nøglekompetencersammenlagt med livslang læring, herunder mobilitetsmuligheder,er vigtigt for omstillingsevnen i samfundet samt innovation.Partnerskaber mellem uddannelsesudbydere og relevante parterbør videreudvikles.3) En henvisning til videntrekanten. En fuldt fungerende vi-dentrekant (uddannelse, forskning og innovation) kan være medtil at sikre en europæisk økonomi og et europæisk samfund base-ret på kreativitet, innovation og viden. Herunder skal læreres fag-lige udvikling skal sikres og samspillet mellem højere videregåen-de uddannelse og forskning i Europa styrkes.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforBudskaberne medfører i sig selv ikke nogen ændringer for gæl-dende dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauetBudskaberne medfører i sig selv ikke nogen statsfinansielle ellersamfundsøkonomiske konsekvenser.

149. HøringBudskaberne har været sendt i skriftlig høring. Budskaberne harligeledes været drøftet på et møde i EU-specialudvalget vedrø-rende uddannelse den 4. november 2009.Beskæftigelsesministeriet har indsendt følgende skriftlige be-mærkning:Beskæftigelsesministeriet kan tilslutte sig forslaget til nøglebud-skaber.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter budskaberne, der er en gentagelse af tidligerepositioner, som bidrag til diskussionen om Post-Lissabonstrategien på det kommende møde for Det EuropæiskeRåd.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre lande forventes at støtte budskaberne.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.------------------------------------------------Pkt. 4: Forslag til rådskonklusioner om udvikling af uddannelses-systemernes rolle i en fuldt fungerende videntrekant- vedtagelse1.ResuméRådskonklusionerne udtrykker enighed om, at en fuld integreret videntre-kant (uddannelse, innovation og forskning) vil styrke Europas innovations-kapacitet og udviklingen af en kreativ og videnintensiv økonomi og dertilsvarende samfund. Uddannelsessystemernes grundlæggende rolle er at sørgefor udvikling af personer, så de kan virkeliggøre deres fulde potentiale. Dettekræver en udvikling af uddannelsessystemernes specifikke funktion i vi-dentrekanten, hvilket disse rådskonklusioner har til hensigt at understøtte.2. BaggrundBaggrunden for rådskonklusionerne om videntrekanten er 1)kerneværdierne i Lissabonstrategien og 2) Det Europæiske Rådsanerkendelse fra den 8. – 9. marts 2009 vedr. uddannelse somforudsætning for en velfungerende videntrekant og fremtidigvækst.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

154. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålRådet er bevidst, 1) om den globale, økonomiske situation og fo-kus på Lissabonstrategien som grundlag for effektivt og varigtopsving i EU, 2) at alle tre komponenter skal fungere efter hen-sigten og i fuldt samspil, hvis EU skal kunne klare globale udfor-dringer og 3) at uddannelsessystemernes grundlæggende rolle erat sørge for udvikling af personer, så de kan virkeliggøre deresfulde potentiale. Dette kræver dog en udvikling af uddannelsessy-stemernes specifikke funktion i videntrekanten.IndholdRådskonklusionerne udtrykker enighed om, at en fuld integreretvidentrekant (uddannelse, innovation og forskning) vil styrke Eu-ropas innovationskapacitet og udviklingen af en kreativ og vide-nintensiv økonomi og dertil svarende samfund via 1) en videnba-se i konstant udvikling på højere uddannelsesinstitutioner ogforskningscentre, som kan udmøntes i innovative produkter, ser-vice, tilgange og metoder i økonomien og samfundet og 2) støtteen kreativ kultur, en innovativ kultur og en iværksætterkultur forat understøtte en progressiv udvikling af en større iværksætter-kultur i uddannelse samt bidrage til at opfylde målene i initiativetNye Kvalifikationer for Nye Job og at gøre mærkbar fremskridtmed de højere uddannelsesinstitutioners moderniseringsdagsor-den.Rådskonklusionerne identificerer følgende udfordringer:1) Behovet for at slå bro over kulturelle forskelle mellem uddan-nelse, forskning og innovation.2) Behovet for en mere innovativ kultur og en iværksætterkulturpå højere uddannelsesinstitutioner.3) Behovet for at forbedre kommunikation og mobilitet mellemundervisnings-/forskningsverden og erhvervslivet samt mobilitetmellem forskellige akademiske og forskningsmæssige discipliner.4) Behovet for yderligere at reformere højere uddannelsesinstitu-tioners styrings- og finansstrukturer.Rådskonklusionerne udtrykker enighed om, at følgende generelleprincipper bør ligge til grund for de politikker, der udformes medhenblik på at tackle de tidligere nævnte udfordringer:1) Konceptet om videntrekanten relaterer til behovet for at for-bedre investeringers virkning på de tre områder via systematiskog kontinuerlig interaktion.2) En sammenhængende politikudformning er nødvendig for atintegrere videntrekanten både på medlemsstats- og europæisk ni-veau.3) Forskning og innovation, og resultaterne heraf, skal føres til-bage til uddannelse.

164) Den traditionelle akademiske kultur skal suppleres med en be-vidsthed om, at den spiller en rolle i grundlaget for kommendeøkonomisk vækst, velstand og livskvalitet.5) Der skal tages hensyn til videntrekanten, når der udvikles livs-lang læring strategier på nationalt, regionalt og institutionelt ni-veau.6) Det er vigtigt at erkende, at høj uddannelseskvalitet inden forsamfundsvidenskab og humaniora spiller en vigtig rolle for inno-vation.7) Den europæiske diversitet af uddannelsesinstitutioner ogforskningscentre er positivt for udviklingen af forskellige tilgangetil en velfungerende videntrekant.Rådskonklusionerne nævner syv handlingsprioriteter for at imø-dekomme nævnte udfordringer og sikre nævnte behov:1) Øget sammenhæng mellem uddannelses-, forsknings-, og in-novationspolitikkerne;2) Fremskyndelse af pædagogisk reform;3) Partnerskab mellem højere uddannelsesinstitutioner og andrerelevante parter;4) Foranstaltninger til udvikling af en innovationskultur på højereuddannelsesinstitutioner;5) Skabelse af incitamenter for højere uddannelsesinstitutioner tilat udvikle viden, der kan overføres;6) Nye tilgange til kvalitetssikring;7) Udvikling af EIT som en rollemodel for fremtiden.Ydereligere understreger rådskonklusionerne vigtigheden af 1) atsikre at Post-Lissabonstrategien anerkender uddannelse som vi-dentrekantens grundlag og samspillet mellem de tre elementer ividentrekanten, 2) at sikre fuldt samarbejde mellem og fuld sam-ordning af strategierne til udviklingen af det europæiske rum forvideregående uddannelse, det europæiske forskningsrum og initi-ativerne på innovationsområdet, 3) at Kommissionen tager fuldthensyn til Post-Lissabonstrategien, når forslag til fællesprogram-mer inden for uddannelse udarbejdes og overvejer, hvordanstrukturfondene kan bruges til at støtte initiativer med hensigt tilat udvikle uddannelse om grundlag for videntrekanten.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforRådskonklusionerne medfører i sig selv ikke nogen ændringer forgældende dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauetRådskonklusionerne medfører i sig selv ikke nogen statsfinansiel-le eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

179. HøringRådskonklusionerne har været sendt i skriftlig høring.Rådskonklusionerne har ligeledes været drøftet på et møde i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 4. november 2009.Danske Universiteter (DU) understregede vigtigheden af univer-siteternes autonomi, som er universiteternes hjerteblod i det dan-ske uddannelsessystem.Danske Studerendes Fællesråd (DSF) fandt, at autonomien vartruet. Et samarbejde med erhvervslivet er fint, men lærerne skalkunne bestemme over undervisningen. DSF henstillede endvide-re, at midlerne til uddannelse fortsat skulle være offentlige, lige-som der skulle være lige adgang til uddannelse via SU. Endeligønskede DSF ikke brugerbetaling på uddannelserne.Dansk Industri (DI) er interesseret i at samarbejde med universi-teterne og var overordnet set tilfreds med indholdet af rådskon-klusionerne. Dog var der for megen fokus på højere videregåen-de uddannelser.DM tilkendegav, at uddannelserne skal være direkte anvendelige,og savnede i den danske tekst ordene ”fleksibilitet” og ”omstil-lingsparathed”. Uddannelse er et nationalt anliggende, og et evt.samarbejde skal foregå i gensidig respekt.Danske Regioner (DR) fandt papiret fornuftigt, herunder sektor-udvikling og innovation på universiteterne, og mente, at profes-sionshøjskoleniveauet også var medtænkt i papiret.KL mente, at en naturlig konsekvens heraf måtte være, at profes-sionshøjskolerne blev økonomisk styrket.DI tilkendegav, at erhvervsakademierne i denne sammenhængvar lige så vigtige.Professionshøjskolernes Rektorkollegium (PR) havde følgendeskriftlige kommentarer til rådskonklusionerne:PR tilslutter sig rådskonklusionerne og er tilfreds med, at der idokumenterne om både lærere og skoleledere samt videntrekan-ten lægges op til en sammentænkning af uddannelse, forskningog innovation, og at praksiskoblingen, livslang læring og bedreuddannelse af skoleledere også er på dagsordenen.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser rådskonklusionerne velkommen, herunder isærhenvisninger til moderniseringsdagsordenen for højere uddannel-sesinstitutioner, henvisninger til relevante parter og henvisningentil EIT som rollemodel for fremtidige, lignende projekter.

1811. Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne har været positive over for udkastet tilrådskonklusioner, der har til hensigt at bidrage til en bedre inte-greret videntrekant med uddannelse som grundlag for en fuldtfungerende videntrekant.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.------------------------------------------------------------------Pkt. 5: Drøftelse om mangfoldighed og åbenhed – motivation tiltopkvalitet inden for europæisk videregående uddannelse- præsentation af Kommissionsrapport- udveksling af synspunkter

1. Resumé:Formandskabet ønsker at benytte ministerrådsmødet til at drøfte kvalitets-sikring af videregående uddannelser. I den sammenhæng har formandskabetefter konsultation i arbejdsgruppen udarbejdet et diskussionsoplæg, hvori destiller to spørgsmål til drøftelsen på det kommende ministerrådsmøde:1) Hvad mere skal der gøres for at understøtte den europæiske dimension afkvalitetssikring, især med henblik på at udvikle systemet for anerkendelse afkvalifikationer, når det gælder studenter- og forskermobilitet på højere vide-regående uddannelse i Europa?2) Vil et sofistikeret og respekteret gennemsigtighedsinstrument på europæiskniveau hjælpe med at understrege styrkerne i det europæiske videregående ud-dannelsesområde ved at tillade sammenligninger og ved at give troværdig in-formation til studerende, forskere, arbejdsgivere og embedsmænd? Er derenighed om. at udviklingen af et sådan system er mere presserende set i lysetaf det voksende antal af mindre sofistikerede, internationale sammenlignings-systemer (”ranking), der får mere og mere opmærksomhed?2. BaggrundBaggrunden for drøftelsen er den bredere dagsorden om at sikreuddannelse af høj kvalitet i Europa 1) for at bidrage til skabelsenaf en videnbaseret økonomi, 2) for at kunne respondere på glo-bale tendenser på uddannelsesområdet og 3) for at kunne kon-kurrere globalt på markedet for videregående uddannelser ogforskning. Kvalitetssikring er generelt set et anliggende for insti-tutioner, men globale tendenser gør det ifølge diskussionsoplæg-get nødvendigt at samarbejde på området.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

194. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålDiskussionsoplægget har til opgave at diskutere kvalitetssikringog gennemsigtighedsinstrumenter som motivation for topkvaliteti videregående uddannelse samt at delvist skitsere det arbejde, derallerede er igangsat på europæisk niveau på dette område.IndholdEn række af initiativer er sat i gang under Bolognaprocessen forat skabe et område for videregående uddannelse, hvor studeren-de kan vælge mellem kurser af høj kvalitet og have fordel af ennem anerkendelsesprocedure. Meget er blevet gjort for at gøreuddannelser mere sammenlignelige og tilsvarende, mere konkur-rencedygtige og mere attraktive, men nogle reformer manglerstadig at blive gennemført under denne proces.Moderniseringsdagsordenen for videregående uddannelsesinstitu-tioner, der startede i EU-regi i 2006, deler mange målsætningermed Bolognaprocessen så som mobilitet, anerkendelse og kvali-tetssikring.Hvorfor er kvalitetssikring vigtigt? Ifølge diskussionsoplægget erkvalitetssikring og anerkendelse af kvalifikationer vigtigt, da glo-balisering og økonomisk integration går hånd i hånd med et stør-re behov for akademisk og professionel mobilitet. Det er derforhensigtsmæssigt med troværdig information for studerende, for-skere og arbejdsgivere om kvaliteten af uddannelser.Hvad er status for kvalitetssikring i Europa? I Kommissionensseneste rapport, KOM(2009) 487, gøres der status for udviklin-ger på området siden 2006. En overordnet konklusion er, at in-frastrukturen for europæisk kvalitetssikring har udviklet sigenormt i løbet af de seneste par år både på internt institutioneltniveau og eksternt niveau, herunder understreges især oprettelsenaf nationale agenturer for kvalitetssikring. Oprettelsen af nationa-le agenturer skaber ifølge diskussionsoplægget et behov for ud-viklingen af netværk for kvalitetssikring på europæisk niveau.Til trods for den meget positive udvikling på området, eksistererder dog visse problemstillinger: 1) de mange forskellige agentu-rer, aktører og netværk på nationalt og europæisk niveau gør detsvært at forstå systemet for kvalitetssikring, 2) mange agenturerer af ren national karakter og opererer ikke i høj grad uden fornationale grænser, 3) retningslinjerne for kvalitetssikring i Bolog-naprocessen (”The Standards and Guidelines for Quality Assu-rance”) bliver stadig fortolket på mange forskellige måder ogkendskabet til dem varierer mellem lande og institutioner, hvor-for retningslinjerne bør finjusteres og 4) kommissionsrapporten

20fremhæver det voksende antal af sammenligningssystemer (”ran-king”) for videregående uddannelsesinstitutioner nationalt. Dissesammenligningssystemer kan både ses som en forlængelse af kva-litetssikring, men kritiseres ofte for blot at fokusere på forskningog for at sammenligne institutioner i stedet for fag.Hvad er gennemsigtighedsinstrumenters rolle? Ifølge diskussi-onsoplægget er gennemsigtighedsinstrumenter og kvalitetssik-ringsredskaber vigtigt for Europas evne til at udnytte den styrke,der ligger i et videregående uddannelsesområde karakteriseret afrigdom og diversitet. Information til studerende og andre brugereer i den henseende vigtigt. En måde, hvorpå man kan stimulereinformationsspredning på europæisk plan, er ifølge den førnævn-te kommissionsrapport ved at opfordre institutioner til tværnati-onalt samarbejde og ved at udvide den europæiske dimensionved kvalitetssikring eventuelt ved at skabe kvalitetsmærkning ba-seret på brede disciplinære områder.Internationalt er der samtidig en tendens til sammenligningssy-stemer, der direkte sammenligner og rangordner institutioner.Mere sofistikerede systemer, end de systemer der i dag eksistererpå internationalt niveau, kan være et hjælpsomt redskab til atsammenligne videregående uddannelsesinstitutioner og studieret-ninger, hvilket blev understreget på det ministerielle Bologna-møde i 2009.Kommissionen har som respons til den førnævnte problemstil-ling støttet udviklingen af mere sofistikerede gennemsigtigheds-systemer via for eksempel den øvelse, der havde til hensigt atklassificere institutioner i Europa baseret på deres diverse profilerog missioner. På baggrund af resultatet fra denne specifikke øvel-se lancerede Kommissionen i maj 2009 et toårigt langt studie omdesign og tests af et multidimensionalt sammenligningssystem.Hensigten med dette studie er at undersøge svagheder ved eksi-sterende sammenligningssystemer samt at fokusere bredere på etinstitutionelt og et fagligt niveau i et multidimensionalt sammen-ligningssystem. Målsætningen er at designe et sofistikeret ogbrugbart system.Formandskabet stiller på baggrund af drøftelsen følgende tospørgsmål:1) Hvad mere skal der gøres for at understøtte den europæiskedimension af kvalitetssikring, især med henblik på at udvikle sy-stemet for anerkendelse af kvalifikationer, når det gælder studen-ter- og forskermobilitet på videregående uddannelse i Europa?2) Vil et sofistikeret og respekteret gennemsigtighedsinstrumentpå europæisk niveau hjælpe med at understrege styrkerne i deteuropæiske videregående uddannelsesområde ved at tillade sam-menligninger og ved at give troværdig information til studerende,

21forskere, arbejdsgivere og embedsmænd? Er der enighed om. atudviklingen af et sådan system er mere presserende set i lyset afdet voksende antal af mindre sofistikerede, internationale sam-menligningssystemer (”ranking), der får mere og mere opmærk-somhed?6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforFormandskabsoplægget medførere i sig selv ikke nogen ændrin-ger for gældende dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien, miljøet og beskyttelsesniveauetFormandskabsdrøftelsen medfører i sig selv ikke nogen statsfi-nansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.9. HøringDiskussionsoplægget har været sendt i skriftlig høring den 10.november 2009. Desuden vil dette emne blive genstand for yde-religere diskussion i fremtiden i EU-specialudvalget, da der teg-ner sig et billede af, at EU-specialudvalget ønsker at drøfte kvali-tetssikring nærmere.Følgende bemærkninger er modtaget skriftligt:Dansk Magisterforening: I DM er vi generelt modstandere af et-hvert forsøg på at lave rankinglister, da de for det første alenelægger op til øget konkurrence mellem de berørte institutioner,hvor et øget samarbejde - både på europæiske og på nationalt ni-veau - ville være mere befordrende for den videnspredning ogmobilitet, som vi er helt enige i, at man skal forsøge at øge. Deter stadig sådan, at det personlige kendskab mellem universitetslæ-rere på forskellige institutioner er en uhyre væsentlig faktor i etpositivt mobilitetsvalg for både ansatte og studerende. Og denpersonlige kontakt etableres bedre gennem samarbejde end nokså forfinede og avancerede opgørelsesmetoder.For det andet vil enhver ranking have et meget kortsigtet per-spektiv - de offentliggøres typisk en gang om året, hvor bådeforsknings- og undervisningen på universitetsniveau bør opereremed en væsentlig længere tidsdimension. Videregående uddan-nelse er ikke direkte sammenligneligt med et fodbold-hold, hvordet, når sæsonen er omme, kan afgøres om der har været tale omsucces eller fiasko alt efter hvor mange pokaler, der er kommet iskabet. Bedømmelsen af relevans for specielt forskning må i sa-gens natur have en dimension over årtier og ikke et enkelt år.For det tredje har et hvilket som helst bedømmelsessystem entendens til at blive styrende for aktiviteten i den organisation,som bliver bedømt. Hvis et ranking- eller gennemsigtighedssy-

22stem gennemfører bedømmelser på årsbasis, vil institutionerne isagens natur tilpasse studierne til at falde så godt ud i en sådankortsigtet måling som muligt, hvorved der er risiko for, at univer-sitetsstudier reduceres til alene at være tillæring af paratviden,mens den mere langsigtede intellektuelle udvikling af de stude-rendes evne til at tænke selv, nedprioriteres. Disse almene intel-lektuelle/akademiske kvalifikationer er endvidere i sagens natursværere at måle end den konkrete paratviden, hvilket øger frygtenfor, at de vil blive nedprioriteret. Derved må man formode, at defærdiguddannedes efterfølgende anvendelighed på arbejdsmarke-det reduceres tilsvarende.Vi har i DM et meget stort antal medlemmer, som har fundet be-skæftigelse inden for områder på arbejdsmarkedet, som ingen påforhånd ville mene, at deres uddannelse havde direkte sigte imod.De har netop fundet ansættelse med baggrund i deres almeneakademiske kvalifikationer og ikke fordi, at de havde specialistvi-den inden for området fra deres uddannelse. Der er således en ri-siko for, at et ranking- eller gennemsigtighedssystem, som hvilerpå kortsigtede årlige målinger, direkte medvirker til at reducerefrem for at forøge kvaliteten af universitetsuddannelserne.Når dette så er sagt, er DM som nævnt meget stor tilhænger af, atbarrierer for øget mobilitet blandt både studerende og ansatte re-duceres så meget som muligt. Det er dog vigtigt at holde sig forøje, at der - også inden for EU - er så store forskelle i f.eks. løn-niveau, at der vil være risiko for brain drain i nogle medlemssta-ter, hvis ikke der arbejdes med ordninger, som kan fremme braincirculation i stedet for brain drain. Det kunne f.eks. være via enøget anvendelse af ordninger som sabbatical leave eller tilsvaren-de, som giver universitetslærere en mulighed for at opholde sig ien anden institution i en begrænset periode for derefter at vendetilbage til deres "moder-institution" i hjemlandet.Et andet problem ligger i anerkendelse af professionelle kvalifika-tioner. For studerende har der gennem efterhånden mange år ek-sisteret en Europaråds-konvention og et europæisk netværk forgensidig anerkendelse af studier og studieelementer. Men et til-svarende værktøj mangler for de ansatte. Der vil derfor være risi-ko for, at en dansk lektor kun tilbydes en ansættelse som under-visningsassistent ved f.eks. et fransk universitet, hvilket i sagensnatur er helt uacceptabelt og hæmmende for øget mobilitet.Endelig ligger der også barrierer i forhold til diverse sociale ydel-ser, pensionsbidrag m.v., men det er der jo allerede igangsat ar-bejde med løsning af på EU-niveau.Konkluderende kan DM anbefale, at der arbejdes videre med atfremme ordninger, som kan øge mobiliteten, men at dette ikkegøres ved at indføre nye ranking eller såkaldte gennemsigtigheds-værktøjer.

23Kvalitetsvurderinger bør følge det arbejde, som allerede er igang-sat i regi af Bolognaprocessen, og det etablerede register for kva-litetsvurderingsorganisationer EQAR. Det er for tidligt at kon-kludere, at disse pan-europæsike initiativer ikke er tilstrækkelige,hvorfor EU ikke bør gå videre med at etablere nye initiativer,som ikke nødvendigvis vil være fremmende for det grundlæggedeformål - måske er der snarere en stor risiko for det modsatte.EU og dets medlemsstater må ændre tilgangen til universiteternefra at være altdomineret af kontrol, dokumentationskrav og utal-lige målinger til et system, som bygger på en grundlæggende tillidtil, at universiteter og deres ansatte gør, hvad de kan for at levereen så høj kvalitet, som de ressourcer, der stilles til rådighed, givermulighed for.CIRIUS: CIRIUS har modtaget EU-specialudvalgets mail medudkastet om formandsskabsdrøftelsen om diversitet og gennem-sigtighed. Vedrørende udviklingen af et respekteret gennemsig-tighedsinstrument på europæisk niveau ser vi frem til resultatet afKommissionens feasibility studie om et mere nuanceret rankin-ginstrument. Brugen af ranking har været diskuteret i Kommissi-onens anerkendelsesnetværk, NARIC-netværket, samt i Europa-rådets og Unescos anerkendelsesnetværk, ENIC-netværket, ogder er overordnet set en meget stor skepsis overfor brugen afrankinglister i forbindelse med anerkendelse af udenlandske ud-dannelseskvalifikationer. I særdeleshed er der stor skepsis overfor de eksisterende rankinginstrumenter, fordi disse måler påsnævre indikatorer, eksempelvis antallet af publicerede artikler frade enkelte universiteters lektorer og professorer.Hvorvidt om man kan udvikle et mere nuanceret rankinginstru-ment, som måler på flere indikatorer, herunder blandt andet in-stitutionernes pædagogiske kompetencer, frafald mv., så det kanblive et effektivt transparensredskab i anerkendelse, er umuligt atsige på nuværende tidspunkt. Der er imidlertid en fare for, atrankinglister kan have en modsat effekt for anerkendelsen afudenlandske uddannelseskvalifikationer, idet man kan risikere, atuddannelser på samme niveau fra samme lande, eksempelvis ba-chelorniveauet i Danmark, kan blive vurderet forskelligt i udlan-det afhængigt af institutionens rankingplacering. Denne praksiser overordnet set ikke gældende i dag i anerkendelsesnetværkene,hvor man typisk i de centrale anerkendelsesmyndigheder aner-kender danske bacheloruddannelser ensartet uafhængigt af, hvil-ken institution, uddannelsen er taget på.Det er derfor vigtigt at fokusere på de eksisterende transparens-redskaber, i særdeleshed nationale kvalifikationsrammer og deneuropæiske kvalifikationsramme som væsentlige transparensred-skaber til at angive kvaliteten, niveauet og læringsudbyttet af deenkelte uddannelser.Desuden har Danske Universiteter tilkendegivet mundtligt, at de

24ikke mener, at der er behov for et ydereligere system på europæ-isk niveau. Et ydereligere system vil skabe mere omkostningsfyldtbureaukrati samt sende et modproduktivt signal til studerendeudenfor EU og Bologna-området om, at de mange eksisterendemekanismer ikke er tilstrækkelige.10. Regeringens foreløbige holdningRegeringen er positiv over for og vil bidrage positivt til drøftel-sen af nuværende og eventuelt fremtidigt arbejde vedr. kvalitets-sikring og sammenligningssystemer.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre landes forventninger til drøftelsen er ukendt, men det for-ventes, at de fleste medlemsstater vil bidrage til formandskabs-drøftelsen.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.-----------------------------------------------------------Ungdom:Pkt. 10: Forslag til resolution om nye rammer for det europæiskesamarbejde på ungdomsområdet- vedtagelse- udveksling af synspunkter1.ResuméFormandskabet ønsker en drøftelse og efterfølgende vedtagelse af en resolutionom nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet for perio-den fra 2010 til 2018. Resolutionen tager udgangspunkt i Kommissionensmeddelelse af 28. april 2009, og arbejdet påtænkes ligesom i denne fortsat atskulle ske inden for den åbne koordinationsmetode og inden for følgende otteindsatsområder:1.Uddannelse2.Beskæftigelse og iværksætterkultur3.Sundhed og velbefindende4.Deltagelse5.Frivillige aktiviteter6.Social inddragelse7.Unge i verden, og8.Kreativitet og kultur.Arbejdet foreslås struktureret i treårige cyklusser med fastlæggelse af priorite-rede områder inden for hvert af de otte indsatsområder i samarbejde med re-præsentanterne fra de to formandskabstrioer, der dækker den pågældendearbejdscyklus.

25Formandskabet ønsker endvidere at indarbejde et nøglebudskab til Det Eu-ropæiske Råd om vigtigheden i fortsat at integrere et ungdomsperspektiv ipost-Lissabon-strategien og i at medvirke til gennemførelsen af de nye ram-mer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.2. BaggrundDen 28. april 2009 vedtog Kommissionen en meddelelse om detfremtidige europæiske samarbejde på ungdomsområdet: ”EnEU-strategi for unge – investering og mobilisering – En fornyetåben koordinationsmetode tilpasset udfordringer og mulighederpå ungdomsområdet.” Forinden da havde Kommissionen gen-nemført en høring om medlemsstaternes syn på det hidtidige eu-ropæiske samarbejde inden for ungdomsområdet og om, hvilkeudfordringer samarbejdet står overfor i fremtiden.På denne baggrund vedtog Rådet under det tjekkiske formand-skab på sit møde den 11.-12. maj 2009 et sæt konklusioner omevaluering af de nuværende rammer for det europæiske samar-bejde på ungdomsområdet og om de fremtidige perspektiver forde nye rammer. Det svenske formandskab har herefter fremsatforslag til en resolution om nye rammer for samarbejdet for peri-oden 2010 til og med 2018.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålet med resolutionen er med udgangspunkt i Kommissio-nens meddelelse at opstille rammerne for de næste ni års europæ-iske samarbejde på ungdomsområdet. De overordnede målsæt-ninger for samarbejdet bør iflg. forslaget være:a) at skabe flere og lige muligheder for alle unge med hensyn tiluddannelse og på arbejdsmarkedet, ogb) at fremme aktivt medborgerskab, social inddragelse og solida-ritet for alle unge.Opnåelsen af disse målsætninger bør fortsat ske inden for ram-merne af den åbne koordinationsmetode og gennem en tostren-get indsats:1. initiativer på det specifikke ungdomsområde – dvs. politikker ogtiltag, der specifikt er rettet mod unge på områder såsom ikke-formel læring, deltagelse og frivilligt arbejde, ungdomsarbejde oginformation, og2. initiativer, der skal åbne mulighed for en tværsektoriel tilgang,hvor der tages behørigt hensyn til ungdomsspørgsmål ved ud-

26formningen, gennemførelsen og evalueringen af politikker og til-tag på andre politikområder, der har en betydelig indvirkning påde unges liv. Med udgangspunkt i eksemplet med den europæiskeungdomspagt bør der fortsat integreres en ungdomsdimension iden fornyede Lissabonproces og den nye sociale dagsorden samti relevante EU-strategier og –programmer.Ad. 1): Blandt mulige initiativer nævnes velfungerende vejled-ningssystemer, bedre adgang til information for unge, styrketsamarbejde med lokale og regionale myndigheder samt støtte tilrelevant forskning i og analyser af ungdomsspørgsmål.Ad 2): Med inspiration fra Kommissionens meddelelse operererresolutionsudkastet også med otte indsatsområder for perioden2010-2018:1.2.3.4.5.6.7.8.UddannelseBeskæftigelse og iværksætterkulturSundhed og velbefindendeDeltagelseFrivillige aktiviteterSocial inddragelseUnge i verden, ogKreativitet og kultur.

Inden for hvert område opstiller resolutionen målsætninger forindsatsen og mulige initiativer til gennemførelse i og af medlems-staterne og Kommissionen inden for deres respektive kompeten-ceområder.For så vidt angår selve processen foreslår formandskabet den 9-årige periode opdelt i 3-årige arbejdscyklusser, hvor den førstecyklus omfatter årene fra 2010 til 2012. For hver af disse cyklus-ser vil der blive fremhævet en række prioriterede områder for deteuropæiske samarbejde blandt de indsatsområder, der er fastlagtinden for rammen. Disse vil blive vedtaget af Rådet efter samrådmed Kommissionen og i samarbejde med repræsentanterne frade to formandskabstrioer, der dækker den pågældende arbejdscy-klus. Disse prioriterede områder for EU-samarbejdet skal ud-formes, så de muliggør enten et bredere samarbejde mellem allemedlemsstaterne eller et tættere samarbejde mellem et mere be-grænset antal medlemsstater afhængigt af de nationale priorite-ringer.De prioriterede områder for den første cyklus inden for dennenye ramme (Spanien, Belgien og Ungarn) er fastlagt i bilag II tilresolutionen under den fælles overskrift ”Unges beskæftigelse.”Prioriteterne for den anden cyklus, som består af Polen, Dan-mark og Cypern, vil blive fastlagt på et senere tidspunkt.I bilag III foreslås det at videreudvikle den strukturerede dialogmed de unge og deres organisationer via en invitation til Kom-

27missionen til at nedsætte en styregruppe på europæisk niveau forhver 18-måneders periode med bred repræsentation fra ung-domsområdet. Endvidere inviteres medlemsstaterne til selv atnedsætte nationale arbejdsgrupper eller at benytte allerede eksi-sterende strukturer til formålet, hvis de måtte ønske det.Formandskabet ønsker endvidere som en del af resolutionen atfremsende et nøglebudskab til Det Europæiske Råds topmøde idecember måned, hvori man opfordrer stats- og regeringschefer-ne til at sikrefortsat integrering af et ungdomsperspektiv i post-Lissabon-strategien,videreførelse af erfaringerne fra arbejdet med gennemførelse afDen Europæiske Ungdomspagt fra 2005, samtgennemførelse af den nye niårige ramme for det fremtidige euro-pæiske samarbejde på ungdomsområdet, specielt for så vidt angårfremme af initiativer til bekæmpelse af den stigende ungdomsar-bejdsløshed.Formandskabet har endelig stillet to spørgsmål til ministrenesudveksling af synspunkter om den foreslåede resolution:1. Det langsigtede perspektiv: Hvilke konkrete resultater afindsatsen inden for den nye ramme ville ministrene gernese, hvis de var ministre med ansvar for ungdomsområdetogså i 2018?2. Det kortsigtede perspektiv: Hvad kunne i ministrenes øj-ne være medlemsstaternes første skridt til at gennemføreresolutionens forslag til initiativer inden for den nyeramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområ-det?6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSpørgsmålet er ikke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauetForslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, ad-ministrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenserfor EU's budget.9. HøringForslaget har været drøftet på et møde i EU-specialudvalget ved-rørende uddannelse den 4. november 2009.Specialudvalget havde ingen bemærkninger til forslaget.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark støtter formandskabets forslag.