Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 62
Offentligt
TALEPAPIRDET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Målgruppe
Arrangør
Åbent samrådUDU alm. del. Samrådsspørgsmål I og JFolketingets UddannelsesudvalgFolketingets Uddannelsesudvalg (spørgsmålene er stilletefter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen, EL).Ca. 10 minutterTirsdag den 10. november 2009 kl. 13.30
1
1. IndledningUddannelsesudvalget har stillet to spørgsmål om en undersøgelse fra DanmarksTekniske Universitet af indeklimaet på danske skoler, som danner baggrund fordette samråd.Spørgsmålene aktualiseres endvidere af, at Dansk Center for Undervisnings-miljø (DCUM) i torsdags offentliggjorde sin årlige rapport om elevernes syn påundervisningsmiljøet i grundskolen.
2. Spørgsmål I
Vil ministeren kommentere den undersøgelse af indeklimaet på danske skoler fra Dan-marks Tekniske Universitet, der viser problemer med luftkvaliteten i 56 pct. af 734 teste-de klasselokaler?Undersøgelsen er omtalt på dr.dk/Nyheder 26/10-09: ”Indeklimaet i halvdelen af lan-dets skoler er for dårligt”.Svar:Det er fastsat i undervisningsmiljøloven, at eleverne har ret til både et fysisk ogpsykisk godt undervisningsmiljø. Det er bekymrende, hvis der på halvdelen aflandets skoler er problemer med indeklimaet. Jeg er ganske enig i, at et godtindeklima er meget væsentligt for børnenes indlæring.Det er godt, at rapporten fra DTU sætter fokus på problemet. Det er samtidigen god ide, at eleverne er blevet inddraget i arbejdet med rapporten. Ifølge un-dersøgelsen har over halvdelen af de danske skole- og gymnasieklasser, somhar deltaget i målingen af indeklimaet, målt CO2-koncentrationer, der liggerover den anbefalede grænse.Det er eleverne selv, der har udført målingerne af CO2 i luften. Det har væreten lærerig proces for eleverne, hvor det, at der er taget udgangspunkt i deresegen hverdag, uden tvivl har været motiverende.2
Det fremgår af pressemeddelelsen fra DTU og Dansk Naturvidenskabsformid-ling, der står bag undersøgelsen, at forsøget ikke er udført af eksperter og der-for ikke kan stå alene. Men man tolker resultaterne som et tegn på, at det stårskidt til med indeklimaet på de danske skoler.Folkeskolen er som bekendt en kommunal opgave. Det er derfor kommunerne,der har ansvaret for, at skolerne lever op til undervisningsmiljøloven.For lærerne gælder arbejdsmiljøreglerne. Selv om det formelt er lærerne, der erbeskyttet af arbejdsmiljøregler, har eleverne jo også gavn af, at lærernes ar-bejdsmiljø er i orden, da de befinder sig i de samme lokaler.Arbejdstilsynet fører tilsyn med folkeskolerne i lighed med, hvad tilsynet gør ialle andre virksomheder med ansatte. Og Arbejdstilsynet har mulighed for atgive påbud, hvis arbejdsmiljøreglerne er overtrådt.At eleverne også tilgodeses gennem arbejdsmiljøloven, som gælder for lærer-ne, kan blandt andet ses af, at Arbejdstilsynet er kommet med mange påbud tilfolkeskolerne. I 2008 har Arbejdstilsynet givet 130 påbud om indeklima påfolkeskoler, og 47 skoler har fået vejledning om reglerne.Arbejdsmiljøloven skal overholdes, og er der skoler med dårligt arbejdsmiljø,som har fået påtale af Arbejdstilsynet, er det kommunernes ansvar, at der bliverfulgt op på påtalen.Det er ikke regeringen, der tager stilling til, hvordan pengene skal prioriteres ide enkelte kommuner. Det er en lokal afgørelse for kommunalbestyrelsen somskoleejer og den enkelte skole som kommunal institution. Jeg tror i øvrigt også,at kommunerne helst er fri for, at jeg som undervisningsminister skal fortælledem, hvordan de skal bruge deres penge.Jeg er fuldt ud klar over, at nogle mener, at kommunerne ikke har midler til atrette op på problemerne. Men det forholder sig rent faktisk sådan, at regeringenher i foråret har indgået en økonomisk aftale med KL, der indebærer et mar-kant investeringsløft i 2010.Det investeringsløft sikrer kommunerne historisk gode muligheder for at for-bedre de fysiske rammer på skolerne. Aftalen sikrer fuld finansiering til et sam-let kommunalt anlægsniveau på 20 mia. kr. Samtidig er der ikke aftalt et loftfor de kommunale anlægsinvesteringer i 2010.Det fremgår af aftalen, at der i 2010 udmøntes i alt 4 mia. kr. fra kvalitetsfon-den til de borgernære serviceområder – som blandt andet omfatter folkeskoler-ne. Det betyder, at kommunerne skal løfte investeringsniveauet på kvalitets-
3
fondsområderne fra et niveau på 5 mia. kr. de senere år til mindst 9 mia. kr. i2010.Der er derudover afsat en lånepulje på 800 mio. kr. til kommunale investerin-ger specifikt på folkeskoleområdet.Der er også flere elementer i aftalen, der kan afhjælpe en trængt økonomi hosenkeltkommuner. Der er givet ekstra midler til særligt vanskeligt stilledekommuner og afsat en ekstra stor ramme til lånedispensationer. Og så vil jegda også nævne, at et mindre antal trængte kommuner har fået lov til at hæveskatten samlet set for 500 mio. kr.Som man nok vil være bekendt med, har Dansk Center for Undervisningsmiljø(DCUM) i torsdags offentliggjort en rapport om elevernes syn på undervis-ningsmiljøet i grundskolen. Det fremgår af rapporten, at eleverne ikke synes, atindeklimaet er i orden på mange skoler. Og i øvrigt har hovedparten af elever-ne også givet udtryk for, at toiletterne ikke er i orden.Men netop med hensyn til toiletterne vil jeg godt gøre opmærksom på, at derfor 2009 og 2010 er afsat en ansøgningspulje på i alt 100 mio. kr. til renoveringaf toiletforholdene i folkeskoler og i daginstitutioner i de kommuner, som kandokumentere, at de ikke har midler til at prioritere vedligeholdelsen af toilet-terne inden for kommunens økonomiske rammer. Puljen udmøntes i år og i2010.Kommunalbestyrelserne kan derfor ikke tilskrive dårlige toiletforhold mang-lende økonomiske midler. Er der til stadighed dårlige toiletforhold, afspejlerdet altså, at en række kommuner ikke har prioriteret midler til vedligeholdelse.Det samme gælder i forhold til udluftning og ventilation, som er dét, DTU’srapport handler om: Med det massive investeringsløft til kommunerne er det enprioriteringssag, hvor der skal tilføres midler. Jeg mener med andre ord, at dergennemgående er et fornuftigt økonomisk grundlag for den kommunale serviceinden for folkeskoleområdet.Jeg er godt klar over, at det kan tage tid at få lavet fx ventilationsanlæg og an-det til forbedring af indeklimaet. Indtil de optimale løsninger er gennemført,kan det så blive nødvendigt at lufte mere ud og for eksempel sørge for, at ele-verne kommer ud i hvert frikvarter.
4
3. Spørgsmål J
Mener ministeren jf. undersøgelsen af indeklimaet på skolerne, at de nuværende regler omundervisningsmiljø giver en tilstrækkelig beskyttelse af eleverne i landets skoler?Svar:Danmarks Tekniske Universitets undersøgelse giver ikke belæg for at antage,at en ny og skærpet lovgivning på området ville føre til et bedre undervis-ningsmiljø. Undervisningsmiljøloven er klar:Loven fastsætter en pligt for skolelederne til blandt andet at sørge for, at derudarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sund-hedsforholdene og af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.Undervisningsmiljøvurderingen skal indeholde en beskrivelse og vurdering afde eventuelle miljøproblemer. Samtidig skal der udarbejdes en handlingsplan,hvoraf det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge problemer kan løses.Undervisningsministeriet har ansvaret for undervisningsmiljøloven. Loven skalbidrage til, at eleverne får det maksimale udbytte af undervisningen. For der erikke tvivl om, at undervisningsmiljøet betyder meget for, om eleverne får detud af undervisningen, som de skal.Det er bestemt i undervisningsmiljøloven, at elever og studerende har ret til etgodt undervisningsmiljø. Og loven indebærer, at skoleledelsen skal sørge for atkravene opfyldes – ligesom eleverne skal medvirke til det gode undervis-ningsmiljø.Herudover tilgodeses elevernes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold afregler i byggelovgivningen og i sundhedslovgivningen.Vi har kun brug for én arbejdsmiljølov. Den omfatter til gengæld alt, hvad der iden lov er defineret som arbejde og øvelser af arbejdsmæssig karakter, men ik-ke teoriundervisning.Arbejdsmiljøloven er ikke egnet til at regulere forholdene for elever og stude-rende. For man kan ikke sammenligne forholdet mellem elever og uddannel-sessted med forholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver.Og da elevernes vilkår på mange punkter bliver tilgodeset af, at lærerne og deansattes arbejdsmiljø er omfattet af arbejdsmiljøloven, er eleverne reelt ganskegodt beskyttet.
5
Nogle ønsker nok, at undervisningsmiljøloven skulle indeholde sanktionsbe-stemmelser i tilfælde af overtrædelse af loven. Men for folkeskolens vedkom-mende er det nu engang kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for skolerne,herunder for overholdelse af undervisningsmiljøloven.Der er ikke behov for flere regler. Det gælder om at bruge de regler, vi alleredehar.
6
