UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 60: Henvendelse af 6/11-09 fra Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole m.fl. om det midt- og sydfynske SATS-puljeprojekt

Til Folketingets UddannelsesudvalgNedenstående satspuljeprojekt anmoder om foretræde for udvalget.Når 50% af eleverne i erhvervsskolerne falder fra, når 70% af de elever, erhvervsskolernemodtager fra produktionsskolerne, falder fra erhvervsskolerne – er det så erhvervsskoler-ne eller produktionsskolerne, der ikke er dygtige nok? Har folkeskolen også andel i, atnogle af de unge, der optages på erhvervsskoler og produktionsskoler, ikke har tilstrække-lige boglige, personlige og sociale forudsætninger til at blive indført og fastholdt i uddan-nelserne?På Syd- og Midtfyn inkl. Langeland og Ærø ønsker vi at igangsætte en kvalificerings- ogfastholdelsesindsats for de uddannelsessvage unge i vores fire kommuner. Denne indsats harvi beskrevet i et pilot- og udviklingsprojekt med titlen”En midt- og sydfynsk uddannelsesindsats””Fra dygtiggørelse og myndiggørelse til selvforsørgelse””Et sektor- og kulturoverskridende, uddannelseskvalificerende og uddannelsesfasthol-dende pilotprojekt med fokus på de sociale og personlige kompetencer”.Et 5½ årigt projekt fra 6. grundskoleår til endt grundforløb på erhvervsskolerne.Deloverskriften fra dygtiggørelse og myndiggørelse til selvforsørgelse skal ses som en forpligten-de ansvarspåtagelse af alle led i indsatskæden fra grundskolen til grundforløbet. I hvert led skalder tages ansvar for den samlede proces og det samlede mål.Når vi historisk ved, at det opleves uværdigt og apatisk for et menneske ikke at kunne forsørge sigselv og sin familie, er det vigtigt, at det bliver en fælles indsats for alle led i en dannelses- og ud-dannelseskæde at modvirke dette og have dette1. som perspektiv for sin del af indsatsenog2. for denne indsats i sammenhæng med de øvrige indsatsmedvirkendeDesværre er det modsatte ofte virkeligheden.De enkelte skoler, skoleformer og sektorer har ofte af forskellige årsager lukket sig om sig selv ogtager på denne måde kun ansvar for deres egen del af indsatsen. Dette medfører ressourcespild, vi-

denstab og myte- og holdningsdannelser, der ofte er udokumenterede, og som modvirker den fællesnødvendige samfundsindsats, der kan medvirke til den dannelses-/ opdragelses- og dygtiggørelses-indsats, der for målgrupperne kan bane vejen til selvforsørgelse.Gennem de senere år er der udviklet en række nye initiativer til kvalificering inden for de enkelteskoleformer. Der er endvidere kvalificeret og udviklet nye overgange og tilbud som eksempelviserhvervsgrunduddannelsen, den 3-årige ungdomsuddannelse, brobygning m.m. Der er lavet en nyvejledningsreform.Alle disse tiltag er hver for sig gode instrumenter i sig selv, men både fundamentet, det kit, der bil-ledligt skal binde ”bygningen” sammen, og den færdige ”bygning” opfattes ikke i de forskellige ledi kæden som dele af en fælles konstruktion, der kun er bæredygtig ved en integreret indsats.Der er stadig store problemer med frafald – især på erhvervsskolerne. Vi konstaterer samtidig, at deunge ofte cirkulerer mellem produktionsskoler og erhvervsskoler.I hele grundskoleforløbet er der mange forskellige indsatsområder indover: klasselærer, UU-vejleder, skolepsykolog, læsevejleder, familieafdeling, mentorer med mere - altså mange forskelligetiltag, som hver især er relevante, men når den unge skal videre på en erhvervsskole, starter det heleforfra. Der er ikke nogen person eller instans, der er ansvarlig for at følge den unge med den indsigtog de ressourcer, der er nødvendige. Risikoen for at falde fra, er derfor meget stor. Og alt det, der erinvesteret tidligere, risikerer at gå tabt.Derfor skal der i projektet på hver skole ansættes en transitmentor, der for de uddannelsessvagemålgrupper skal forrette en sektor- og funktionsoverskridende transitvejledning med udgangspunkt ien særligt udviklet UEA-undervisning, hvor udviklingen af personlige og sociale kompetencer erfundamentet. Vejlederne følger eleven som personlig vejleder i alle årene og har sammen med pro-jektets øvrige vejledere samarbejde med alle nødvendige instanser inden for de implicerede sekto-rer, funktioner og skoleformer.Vedkommende ”håndfører” herefter den unge over i uddannelsessystemet og følger ham/hende tilendt grundforløb i tæt samarbejde med erhvervsskolen. Denne mentorperson skal have direkte ad-gang til alle instanser, skal kende til de muligheder, der kan trækkes på. Der skal kunne handles hur-tigt, ikke noget med ventetider. Altså kort sagt en person, der hele tiden har fat i den unge oghans/hendes familie og har direkte adgang til systemet: sagsbehandlere, psykologer, vejledere, kon-taktperson på erhvervsskolen, klasselærer med flere. Er tovholder på alle møder vedrørende den un-ge.

Projektet er godkendt som et satspuljeprojekt fra 1. januar 2010 i 3½ år af projektperiodens5½ år og med en bevilling på 44,12% af det søgte beløb på 6,8 millioner pr. år.Projektets styregruppe anmoder om foretræde for Uddannelsesudvalget for at få mulighedfor at fortælle om udviklingsprojektets perspektiver for udbredelse regionalt og nationaltsamt om mulighed for at drøfte en supplerende finansieringskilde.I den vedlagte grafiske oversigt ses satspuljeprojektets indsatsområder og kommunernes ogskolernes supplerende medvirken.