Resumé

Uddannelsesudvalget studietur til Finland vedr. finske folkeskole og

læreruddannelse

Formål og deltagereFolketingets Uddannelsesudvalg besøgte Finland 29. september til 1. oktober2009. Formålet med studiebesøget var at studere den finske folkeskole oglæreruddannelse. Studiebesøget skulle ses på baggrund af, at det finske sko-lesystem og uddannelsessystem i de seneste år har modtaget fornemmebedømmelser i internationale undersøgelser, herunder bl.a. PISA-undersøgelserne. PISA er undersøgelser foretaget af OECD, som sammen-ligner unges kompetencer i en række fag i en række lande.Dette resumé beskriver nogle hovedtræk fra studieturen. For mere specifikkeinformationer om det finske skole- og uddannelsessystem og PISA-resultaterm.m. henvises til det materiale, som fremgår af bilag 1. Program for studietu-ren er omdelt på UDU, 2008-09 – bilag 443.Fra Uddannelsesudvalget deltog: Næstformand Marlene Harpsøe (DF), Anne-Mette Winther Christiansen (V), Peter Juel Jensen (V), Leif Lahn Jensen (S),Pernille Vigsø Bagge (SF), Anne Marie Geisler Andersen (RV), Villum Chri-stensen (LA), udvalgssekretær Jørgen Nielsen og udvalgsass. Signe DraabeBruunsgaard.Fra Undervisningsministeriet deltog afdelingschef Peter Grønnegaard, kontor-chef Oluf Engberg og kontorchef Troels Briendal.Formøde med Frans Ørsted Andersen, DPUUdvalget afholdt forud for studieturen et møde med adjunkt ph.d. Frans Ør-sted Andersen, DPU, Aarhus Universitet. Frans Ørsted Andersen har forsket idet finske skolesystem og herunder sammenlignet danske og finske skoler.Frans Ørsted Andersen har senest udgivet artiklen: Danske og finske PISA-resultater i et komparativt, kvalitativt perspektiv – med en specialpædagogiskvinkel (Kan den finske PISA-succes til dels forklares ud fra en række skole-hverdagsdetaljer, der især gavner de svageste elever?).Frans Ørsted Andersen henviste på mødet bl.a. til, at Finland sammenlignetmed de andre nordiske lande ikke adskiller sig væsentligt i PISA-resultaterne,

hvis man alene i ser på de ca. 75 pct. normale, velfungerende elever. Men nårdet drejer sig om den sidste fjerdedel, skiller Finland sig markant ud. De erbedre til at få de svage med. De nordiske landes folkeskoler ligger tæt påhinanden, og det gør det lettere at lære af hinanden. Finland har en rækkevelfungerende ordninger, som kan være anvendelige i de andre nordiskelande.Frans Ørsted Andersen pegede som væsentlige ordninger i Finland bl.a. på,at de finske skoleledere i forhold til de danske i højere grad har tid til pæda-gogisk og personalemæssig ledelse, klasserumsledelse med faste rammer,struktur og regler, og en stærk evalueringskultur. I de finske folkeskoler benyt-ter man sig af undervisningsassistenter, som normalt har en 1-årig uddannel-se, og en morfarordning, hvor pensionerede lærere deltager i undervisningenpå frivillig ulønnet basis. Andre væsentlige elementer i den finske folkeskoleer, at undervisningsmaterialet og elevernes fysiske sundhed (sund og gratisskolemad og frikvarterer) har høj prioritet.Frans Ørsted Andersen nævnte endvidere som en af grundene til den finskesucces, at de finske lærere, som har en 5-årig uddannelse bag sig, er megetveluddannede. Der er et meget stort rekrutteringsgrundlag, og det er megetanerkendt at være lærer i Finland.Møde med The Finnish National Board of EducationUdvalget afholdt under studieturen et møde med Leo Pahkin, The FinnishNational Board of Education. Leo Pahkin gav udvalget en grundig introduktiontil det finske uddannelsessystem. Finland har mange små skoler (gennemsnit-lig ca. 150 elever pr. skole), og der er i forhold til andre lande meget lidt for-skel på skolerne. Finland har to officielle sprog (finsk og svensk), og desvensktalende finner har egne skoler. Finland bruger færre ressourcer påskolen end OECD-landene i gennemsnit.Leo Pahkin oplyste bl.a., at den finske uddannelsespolitik grundlæggendebygger på 5 hjørnestene:- En kontinuerlig og langsigtet konsensuspolitik- Et bredt engagement til en vision om et vidensbaseret samfund- Lighed i uddannelsen – vidtfavnende gratis skoler herunder gratis bø-ger, måltider, transport, sundhedspleje og en velorganiseret og effek-tiv specialundervisning- Delegation af beslutningskompetence og ansvar til lokalt niveau, her-under til at fastsætte undervisningsplaner og foretage målinger ogbruge disse til at evaluere uddannelsespolitikken- En tillidskultur uden inspektioner og nationale eksamener.

Leo Pahkin oplyste endvidere, at en analyse af PISA-resultaterne viser, at definske elevers interesse for at læse er bemærkelsesværdig, at eleverne har enpositiv attitude til matematik, og at eleverne har veludviklede læringskompe-tencer. Resultaterne skal også ses i lyset af, at PISA-målene i matematik ognaturfag passer godt til de finske læreplaner, og at der i Finland i perioden1996-2002 blevet lagt yderligere vægt på fagene matematik og naturfag igrundskolen.Møde med minister for uddannelse og videnskab, Henna VirkkunenHenna Virkkunen pegede under et møde med udvalget på veludannede fin-ske skolelærere som den vigtigste grund til de gode finske PISA-resultater.Læreruddannelsen er topprioritet hos unge uddannelsessøgende finner, ogder er mange ansøgere til uddannelsen. I år var der således ca. 6000 ansø-gere til klasselæreruddannelsen, hvoraf kun ca. 800 blev optaget. Universite-terne er velfungerende, de lærerstuderende er generelt meget motiverede, oglangt de fleste gennemfører studiet på de normerede 5 år. De finske lærerehar stor jobtilfredshed, som bl.a. hænger sammen med, at de har stor frihed tilat selv at tilrettelæge undervisningen, og at lærererhvervet generelt er megetrespekteret i Finland.Henna Virkkunen pegede som udfordringer for det finske skolesystem på, atdet var vigtigt at have fokus på oplæring og træning af lærerne, inden dekommer i job, og løbende efteruddannelse af lærerne. Det var endvideresvært at rekruttere skoleledere, og der var derfor behov for en indsats bl.a. iform af et nationalt program, som fokuserede på skoleledernes roller, funktio-ner og uddannelse. Globaliseringen influerer også på skolesystemet og stillerkrav til lærerne om mobilitet og internationalt udsyn. Det er også nødvendigtfortsat at arbejde målrettet på at reducere antallet af børn og unge, som forla-der skolesystemet tidligt uden uddannelse. Henne Virkkunen nævnte endvide-re, at Finland kan lære af Danmark, da internationale undersøgelser viser, atdanske skoleelever er gladere end finske.Møde med Udvalget for Uddannelse og Kultur, ParlamentetUdvalget møde under studiebesøget formanden for Udvalget for Uddannelseog Kultur, Raija Vahasalo. Raija Vahasalo pegede bl.a. på, at lighedstanke-gangen - herunder lige ret og mulighed for uddannelse - er meget grundlæg-gende i Finland og sammen med en forskningsbaseret læreruddannelse harværet med til at skabe de gode finske PISA-resultater bl.a. på det område,som kaldes equity (lighed) Hun nævnte også, at det kan have betydning, atdet er forholdsvis let for finner at lære at læse finsk, og at man i de finskeskoler er gode til at tage vare om de svageste elever. Generelt har skolerneog lærerne stor frihed til at tilrettelægge undervisningen på grundlag af læse-

planerne. Der er ikke nationale tests I Finland eller anden national kontrolf.eks. i form af sammenligninger med skolerne - man har stor tillid til lærerne.Raija Vahasalo pegede som relevante aktuelle indsatsområder i Finland påyderligere ressourcer til at mindske klassekvotienterne, bedre fritidsordningerog mere specialundervisning. Finland bruger allerede mange ressourcer påspecialundervisning, men det er vigtig med en tidlig indsats allerede i 1. og 2.klasse.Møde med UndervisningsministerietUdvalget afholdt under studiebesøget et møde med Armi Mikkola, Undervis-ningsministeriet, som bl.a, orienterede udvalget om den finske læreruddan-nelse.Armi Mikkola oplyste, at læreruddannelsen finder sted på alle 11 universiteteri Finland. Det relativt store antal univerister skyldes regionale hensyn. Erfarin-gerne viser, at mange universitetsuddannede søger deres første job tæt på siteget universitet. Bortset fra universiteterne i Østfinland og Lapland er unive-risterne rimelig store og har et godt forskningsmiljø. Der er mange ansøger tillæreruddannelsen og under en femtedel af ansøgerne bliver optaget. Denførste optagelsesprøve er skriftlig og fælles for alle univerister. Den andenoptagelsesprøve foregår på de enkelte universiteter og kan variere fra univer-sitet til universitet, men kan bl.a. bestå af skriftlig prøve, tests og interview.Universiteterne lægger typisk vægt på ansøgernes egnethed, motivation oginteresse for lærergerningen. Optagelsesprocessen er forholdsvis dyr, menprioriteres af universiteterne. En effekt af optagelsesprocessen er bl.a., at delærerstuderende typisk færdiggør uddannelsen på normeret tid.Armi Mikkola oplyste endvidere, at der findes to former for læreruddannelse iFinland: en klasselæreruddannelse og en faglæreruddannelse. Klasselærerneunderviser i alle fag på 1.-6. klassetrin, men pædagogik er hovedfaget underuddannelsen. Klasselæreruddannelsen varer ca. 5 år. Faglærerne underviserpå 7. 9. klassetrin. Faglæreruddannelsen varer ca. 6 år. De lærerstuderendespraktikperioder afholdes primært på øvelsesskoler, som alle univerister hartilknyttet. Læreruddannelsen giver lærerne færdigheder til også at underviseandre steder end i folkeskolen og er dermed med til at skabe fleksibilitet iforhold til f.eks. små kommuner.Armi Mikkola bemærkede, at læreruddannelsen generelt fungerer godt og fårgode bedømmelser. Hun pegede som indsatsområder på faglærernes indsigti socialpædagogiske problemstillinger, lærernes færdigheder i anvendelsen afit i undervisningen, fokus på undervisning i multikulturelle klasser/skoler ogøget behov for specialundervisning. Lærerkorpset i Finland er forholdsvis

gammelt, men antallet af ansøgere til uddannelsen er så stort, at hun ikkevurderede, at der vil opstå lærermangel i Finland. Den største trussel vil være,hvis lærerhvervet position i Finland bliver ændret i negativ retning.Møde med Undervisningssektorens FagorganisationUdvalget afholdt under studieturen et møde med direktør Anders Rusk, Un-dervisningssektorens Fagorganisation (OAJ). OAJ er den eneste lærerorgani-sation i Finland og organiserer over 95 pct. af alle i undervisningssektoren.OAJ er politisk uafhængig og spiller bl.a. en vigtig ekspertrolle rolle i den ud-dannelsespolitiske proces.Anders Rusk henviste til, at OECD´s undersøgelser bl.a. viser, at Finlandbruger mindre ressourcer på skolen end i OECD-landene i gennemsnit, at deri Finland er 1.000 undervisningstimer mindre i grundskolen end i OECD-landene i gennemsnit, og at lønomkostningerne i Finland i sammenligningmed andre OECD-landene er forholdsvis lave.Anders Rusk pegede som grunde til Finlands succes i PISA-undersøgelsernepå en god læreruddannelse, lærernes høje uddannelsesniveau og høje sta-tus, et godt uddannelsessystem, som betoner lighed, og som omfatter alle,samt det grundlæggende syn på uddannelse i Finland. Det vigtigste PISA-resultat er, at skolen er lykkedes med både at opnå gode resultater og at ud-jævne effekterne af forskellene i elevernes socioøkonomiske baggrund – no-get som man i mange lande anser for umuligt. Uddannelse ses i Finland somen nøglefaktor til udvikling og fremgang. Uddannelse står centralt i nationaleprogrammer. Uddannelse er konsensuspolitik, og der er en uddannelsesven-lig atmosfære og en stærk uddannelsestradition i Finland.Anders Rusk oplyste, at de finske lærere har stor indflydelse på undervisnin-gens indhold, valg af undervisningsmateriale, disciplin og skolens økonomi.Der er ingen nationale prøver eller test for alle i grundskolen - dog eksistererder frivillige prøver. Der er nationale læreplaner, men der foretages Ikke in-spektioner af skolerne eller lærebogskontrol.Anders Rusk bemærkede, at man i Finland skal passe på, at PISA ikke bliveret tveægget sværd, hvor man tror, at problemerne løser sig af sig selv. Det erfortsat rum til forbedringer i forhold til f.eks. utilstrækkelig støtteordninger tilsvage elever, regionale forskelle, forskelle på piger og drenge, børn og ungesom forlader skolen for tidligt, lærernes efteruddannelse, sanering af skoler ogelevernes trivsel.

Besøg til skolerne Sakarinmäki og ÖstersundomUdvalget besøgte under studieturen skolerne Sakarinmäki og Östersundom.Skolerne er hhv. en finsk og en svensk skole, som er integreret i et multifunk-tionelt center. Skolerne blev bygget for 5 år siden og ligger i udkanten af Hel-sinki med gode udendørsfaciliteter. Sakarinmäki-skolen har 263 elever i alde-ren 7-12 år, 14 lærere, 2 specialundervisningslærer og 3 undervisningsassi-stenter. Östersundom Skola har 93 elever i alderen 7-12 år, 7 lærere, ½ spe-cialundervisningslærer og 1 undervisningsassistent.Skoleleder Kaisa Alanne, Sakarinmäki-skolen, og skoleleder Agneta Lund-mark, Östersundom Skola, oplyste, at det ikke er normalt at integrere finskeog svenske skoler i Finland. Men i dette tilfælde er det med succes lykkedesat forene to sprog og to kulturer under samme tag. Skolerne er opdelte, her-under er skolegården opdelt i to, men skolerne deler en række faciliteter somaula, kantine, bibliotek og musik- sløjd og idrætslokaler. Selv om der tales tosprog, søger skolerne at dele glæder og sorger, fester, begivenheder og pro-jekter med hinanden. Fordelene herved er et multikulturelt miljø med toleranteelever og mulighed for at dele viden og erfaringer med hinanden. Der er fåmandlige lærere på skolerne, hvilket er et generelt fænomen i Finland. Detkan i det hele taget være svært at få lærere til svensktalende skoler, mendette problem løses til dels ved import af lærere fra Sverige.Udvalget fik under besøget mulighed for at overvære undervisningen I enrække klasser i forskellige fag. Udvalget spiste frokost med eleverne og fikdermed mulighed for at smage på den skolemad, som eleverne dagligt fårgratis.Besøg hos Viikki læreruddannelseskole ved Helsinkis UniversitetAdministrativ rektor, Jyrki Loima, gav udvalget en kort introduktion til ViikkiTeacher Training School. Skolen har i alt næsten 1.000 elever i alderen 6-18år, godt 100 lærere og 250 lærerstuderende. Skolen flyttede til den nuværen-de nybyggede skole i 2003. Skolen er en integreret del af Helsinki Universitet,og skolen arbejder tæt med andre afdelinger af universitet. Skolen skal udby-de læreruddannelse på højt niveau og tilbyder træningsperioder for de lærer-studerende.Udvalget fik under besøget mulighed for at overvære undervisningen I enrække klasser i forskellige fag, herunder undervisning som blev givet af lærer-studerende som led i deres uddannelse. Udvalget fik endvidere fik mulighedfor at smage på den skolemad. som eleverne gratis får dagligt.

Møde med danskundervisere ved Helsinki UniversitetUdvalget afholdt under studiebesøget et møde med professor Hanna Lehti-Eklund, universitetslektor Asger Albjerg og universitetslektor Karin Guldbæk-Ahvo, Helsinki Universitet, som alle underviser i dansk, og som under mødetorienterede udvalget om danskstudiet omfang, emner og fremtid ved de finskeuniveristeter.Asger Albjerg oplyste bl.a., at danskunderviserne i Finland har et tætsamarbejde og udveklser pædagoigiske og faglige erfaringer med hinanden.En væsenlig erfaring er, at de finsktalende studerendes niveau i svensk erfaldet i de seneste år. Det gør danskundervisningen vanskligere, da den erlagt an på som nabosprogsundervisning, dvs kundskaber i svensk. AsgerAlbjerg fremhævede, at danskunderviserne i Finland er med til at skabeforudsætninger for, at finner lettere kan komme i kontakt med danskere ogomvendt.

Bilag

Oversigt over materiale, som deltagerne har modtaget før eller under studietu-ren. Materialet kan rekvireres I Udvalgssekretariatet.- Artikel af Finn Ørsted Andersen, DPU: Danske og finske PISA-resultater i et komparativt, kvalitativt perspektiv med en specialpæda-gogisk vinkel- Oversigt, som sammenligner den danske og finske læreruddannelse(Undervisningsministeriet).- Ministry of Education policy analyses 2009: Finnish Education Systemin an International Comparison- Præsentation: The Finnish Education System (Leo Pahkin, The Fin-nish National Board of Education)- Præsentation: Finland och PISA – synen på PISA och vad som hän-der efter PISA! (Direktør Anders Rusk, OAJ)- The Finnish Education System and PISA- Oplæg ved universitetslektor Asger Albjerg om danskstudiets omfang,emner og fremtid ved universiteterne i Finland.Øvrig information om det finske uddannelsessystem m.m.:Education and Science in Finlandhttp://www.minedu.fi/OPM/Julkaisut/2008/Koulutus_ja_tiede_Suomessa.html?lang=en&extra_locale=enEducation and research 2007–2012. Development Planhttp://www.minedu.fi/OPM/Julkaisut/2008/Koulutus_ja_tutkimus_2007_2012._Kehittamisuunnitelma?lang=fi&extra_locale=enPISA06 Finlandhttp://www.minedu.fi/export/sites/default/OPM/Julkaisut/2008/liitteet/opm44.pdf?lang=en

Uddannelsesudvalget

Til:

Dato:

Resumé af studietur til Finland

Resumé

Uddannelsesudvalget studietur til Finland vedr. finske folkeskole og

læreruddannelse

Bilag