Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 44
Offentligt
748736_0001.png
748736_0002.png
748736_0003.png
748736_0004.png
748736_0005.png
748736_0006.png
748736_0007.png
TALEPAPIRDET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Åbent samrådKOU samrådsspm. D-GFolketingets Kommunaludvalg (Uddannelsesudvalget erogså inviteret)Folketingets Kommunaludvalg (spørgsmålene er stillet tilM og indenrigs- og socialministeren)Ca. 10 minutterTirsdag den 27. oktober 2009, kl. 13.30

Arrangør

Taletid

Tid og sted

1
1. IndledningSå går vi over til det næste af dagens to samråd, som angår spørgsmål D-G omkommuners og folkeskolers øjensynlige problemer med at overholde folkesko-lelovgivningens regler om undervisningstimetal.Vinklingen i spørgsmålene går på kommunernes økonomiske muligheder for atoverholde reglerne. Jeg mener nu ikke, at dén vinkel er særligt interessant, fordet er slet ikke pengene, der er problemet.Indenrigs- og socialministeren og jeg er blevet enige om, at det denne gang ermig, der lægger ud.2. Spørgsmål DMinisteren bedes give sin vurdering af, om regeringen og KL's økonomiaftale fra junimåned 2009 kan sikre, at alle elever får minimumstimetallet set i lyset af, at 22 % afelever i 1. - 9. klasse ikke har modtaget minimumstimetallet i 2005-2007 i ét eller fle-re fag eller fagblokke (jf. KOU alm. del - bilag 3 indeholdende tre ministersvar, her-under en UNI*C Statistik og Analyse af 27. august 2009).Svar:Spørgsmålet refererer til den opgørelse, som UNI•C Statistik & Analyse harudarbejdet på grundlag af indberetninger fra skolerne af de planlagte timetalfor skoleårene 2005/06, 2006/07 og 2007/08, og som blev offentliggjort påUndervisningsministeriets hjemmeside primo juli måned. Som det fremgår afdét bilag, der er henvist til i spørgsmålet, er der siden offentliggjort en nyereopgørelse på grundlag af skoleårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09.Fælles for de to opgørelser er, at de tyder på, at der er en del elever, der ikkemodtager den undervisningstid, de har krav på. Når jeg siger ”tyder på”, er detfor at understrege, at der er tale om de planlagte timetal ved begyndelsen af etskoleår. Det er klart, at det reelle billede af, i hvilket omfang reglerne er over-holdt, beror på, hvor mange timer eleverne rent faktisk har modtaget, når sko-leåret er gået.Det er dog nærliggende at antage, at når der planlægges med for få undervis-ningstimer, så gennemføres der også for få, og derfor kan jeg heller ikke somundervisningsminister være tilfreds med de forhold, som UNI•C’s opgørelserafdækker.Jeg vil dog pege på et enkelt metodisk forhold, man må tage i betragtning vedvurdering af de procenttal, der er opgjort over, hvor mange elever der ikkemodtager den undervisningstid, som de har krav på. Nemlig, at både dén elev,2
der f.eks. har fået et par timer for lidt i klassens tid på 7.-9. klassetrin, og dénelev, der ligger langt under minimumstallene for såvel dansk som matematikpå 1.-3. klassetrin, begge tæller med. Der er naturligvis i begge tilfælde tale om(tilsyneladende) overtrædelser af reglerne, men de er ikke lige alvorlige.I forbindelse med opfølgningen på UNI•C’s første undersøgelse af undervis-ningstimetallene for perioden 2003/04-2005/06 konstaterede Skolestyrelsen iøvrigt, at en større andel af de skoler, der havde planlagt med under mini-mumstimetallene, faktisk havde afholdt de lovpligtige minimumstimetal.Og så er der trods alt grund til at fremhæve, at det gennemsnitlige antal plan-lagte undervisningstimer samlet set er steget. Eleverne i 1.-9. klasse modtog så-ledes ifølge UNI•C’s opgørelse gennemsnitlig 7.603 undervisningstimer i peri-oden 2005/06-2007/08, mens de i perioden 2003/04-2005/06 gennemsnitligmodtog 7.542 timer. Ser man på den nyeste opgørelse, fremgår det, at elevernei perioden 2006/07-2008/09 gennemsnitlig modtog 7.626 timer - dvs. i alt enstigning på gennemsnitlig 84 timer siden den første periode. Til sammenlig-ning ligger de samlede vejledende timetal for 1.-9. klasse på 7.440 timer.Problemet er derfor ikke så meget, at kommunerne ikke afsætter de fornødneressourcer til at give nok undervisningstid, men måske snarere at undervis-ningstiden ikke er fordelt på en måde, så eleverne får den i de fag og fagblok-ke, som de har krav på. Den prioriteringsopgave forventer jeg, at kommunernefår styr på.I den forbindelse vil jeg i øvrigt gerne understrege, at i de tilfælde, hvor rege-ringen og forligspartierne bag folkeskoleloven har truffet beslutning om, atkravene til undervisningstimetallet skulle stige, er kommunerne blevet kom-penseret fuldt ud over bloktilskuddet.Og der er som nævnt tidligere intet i regeringens og KL’s aftale om den kom-munale økonomi, der kan begrunde, at det ikke skulle være muligt at give ele-verne det nødvendige timetal.Endelig vil jeg gøre opmærksom på, at elevtallet i folkeskolen fremover vilvære faldende, hvilket indebærer, at en uændret udgiftsramme for folkeskolenvil betyde øget ressourceforbrug pr. elev. UNI•C er p.t. ved at opdatere elev-prognosen. Den vil bekræfte udviklingen med et faldende elevtal.2. Spørgsmål EMinisteren bedes redegøre for, hvor mange kommuner, der forventer at skære ned fortimetallet i folkeskolen i næste skoleår.3
Svar:Jeg er ikke i besiddelse af data, der belyser, hvor mange kommuner der forven-ter at skære ned på timetallet i folkeskolen i næste skoleår. Jeg ønsker ikke atblande mig i kommunalbestyrelsernes politiske og økonomiske prioriteringervedrørende skolernes økonomiske rammer for det kommende skoleår, så længeminimumstimetallene overholdes.Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at advare imod, at man på politisk ni-veau i en kommune træffer en principiel beslutning om, at undervisningstidengenerelt eller i bestemte fag skal nedsættes til minimumstimetallene. Hervedbliver risikoen for, at skolerne ender med ikke at leve op til minimumstimetal-lene, simpelthen for stor. Det er således en almindelig erfaring, at planlagteundervisningstimer kan blive aflyst af den ene eller den anden grund, og hvisder kun er planlagt med det absolutte minimum, vil det i praksis kunne bliveumuligt at leve op til kravene.Dertil kommer, at kommunalt fastlagte rammer for skolernes virksomhed gene-relt bør efterlade et vist spillerum for de enkelte skolebestyrelsers og skolelede-res beslutninger - således også, når det drejer sig om elevernes undervisnings-timetal. Der vil jo ofte være særlige forhold, som kommunalbestyrelsen ikkehar indsigt i, og som skolens leder skal have mulighed for at tilgodese ud frasin faglige sagkundskab og sin indsigt i de faktiske forhold på skolen.3. Spørgsmål FMinisteren bedes give en vurdering af, om økonomiaftalen har givet bedre forudsæt-ninger for kommunerne til at tilgodese folkeskoleområdet fremover, herunder priori-tering af det lovpligtige timetal.Svar:Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: I en international sammenhænghører den danske folkeskole til blandt de dyreste grundskoler i verden målt iudgifter pr. elev - og der er ikke noget som helst, der tyder på, at udgiftsni-veauet er faldende, når man kigger på udviklingen i kommunernes budgettere-de og regnskabsførte udgifter på folkeskoleområdet inden for de seneste år.Det er og bliver et kommunalt ansvar, at eleverne i folkeskolen får den under-visning, de har krav på. Hvordan der skal prioriteres, er altså et politisk ansvari kommunalbestyrelserne, og debatten herom hører først og fremmest hjemme ikommunen.Når det er sagt, så har det slået mig, at der er så stor forskel fra kommune til4
kommune med hensyn til, hvor stor en del af deres samlede arbejdstid lærernefaktisk bruger på undervisning. Det viser senest en undersøgelse fra UNI•C,der er offentliggjort i september i år. Her er da et sted, hvor man efter min op-fattelse kunne sætte ind ude i de kommuner, der har en lav udnyttelsesgrad.Det har vist sig, at der i én kommune er en gennemsnitlig undervisningsandel ifolkeskolerne på 31,2 pct. og i en anden en gennemsnitlig undervisningsandelpå 40,3 pct. I de fleste kommuner ligger andelen på mellem 35 og 37 pct.Hvis man antager, at den enkelte kommune hæver lærernes undervisningstid tilgennemsnittet af de fem kommuner, der har den højeste undervisningsandel,kan man beregne, at der på landsplan vil kunne frigøres i alt ca. 2,3 mio. un-dervisningstimer (timer á 60 minutter), hvilket svarer til ca. 3.100 lærerårs-værk.Det betyder, at man for præcis den samme lønudgift som i dag vil kunne få un-dervist eleverne i den danske folkeskole i 2,3 millioner flere timer. Det svarertil, at 300 klasser kan blive undervist fra deres 1.-9. klasse for de samme penge,eller sagt på en anden måde, at undervisningen ved 10 tresporede skoler fra 1.-9. klasse kan gennemføres uden ekstra lønudgifter.Dette kan ske inden for de overenskomstmæssige rammer, som er gældende idag. Selv om der er tale om gennemsnitsberegninger, er det da interessante op-lysninger, som bør give anledning til eftertanke hos nogle lokalpolitikere ogforvaltningschefer.4. Spørgsmål GMinisteren bedes ligeledes redegøre for, hvilke økonomiske og andre initiativer, derkan sikre, at alle danske skolebørn rent faktisk får de undervisningstimer de har kravpå, jf. Undervisningsministeriets fastsatte minimumstimetal.Svar:Jeg finder det selvsagt ikke tilfredsstillende, hvis de minimumstimetal, dergælder, ikke bliver overholdt. Tværtimod finder jeg det uacceptabelt.De gældende regler om undervisningstimetal i folkeskolen indeholder en me-get stor fleksibilitet. Jeg har som undervisningsminister fastsat visse mini-mumstimetal og herudover vejledende undervisningstimetal for de enkelte fag.Kun minimumstimetallene er bindende. De vejledende undervisningstimetal erudtryk for de af Undervisningsministeriet anbefalede timetal i det enkelte fagpå det enkelte klassetrin. Der er således ikke krav om, at skolerne skal tilbydeet timetal svarende til de vejledende timetal. Der skal dog naturligvis planlæg-5
ges med et timetal, som lokalt vurderes at kunne sikre, at undervisningen leverop til de målbeskrivelser, der fremgår af Fælles Mål, samt de krav, som er fast-lagt om folkeskolens afgangsprøver.Uanset regelsættets fleksibilitet viser det sig altså, at en lang række skoler i enlang række kommuner alligevel ikke lever op til de mindstekrav, der faktiskgælder, nemlig i kraft af minimumstimetallene. Det kan ikke retfærdiggøres.Hvis det virkelig er rigtigt, at man ikke kan administrere de store frihedsgraderude i kommunerne og skolerne, så kan vi selvfølgelig i sidste ende blive nødttil i folkeskoleforligskredsen at tage konsekvensen af dette og ændre modelleni retning af mere entydige krav og mindre frihed. Den vej har jeg fortsat ikkeden store lyst til at gå.Jeg vil derimod - i lighed med den tilsynsindsats, som har været gennemført si-den 2007 i anledning af de tilsvarende data for skoleårene 2003/04-2005/06 -sørge for, at også de nu foreliggende oplysninger om de efterfølgende genera-tioner af elever bliver undersøgt til bunds. Det er i den forbindelse vigtigt, atder bliver fulgt op i forhold til hver enkelt kommune og skole. I det omfang deter praktisk muligt og relevant, skal de elever, der ikke har fået den undervis-ning, de har krav på, modtage kompensation herfor, f.eks. i form af ekstra un-dervisning på et senere klassetrin.Det er derfor også vigtigt, at vi fremover bliver hurtigere til at tage bestik af dedata, der fremkommer, og til at reagere. Det vil jeg arbejde for sker.Jeg kan oplyse, at Skolestyrelsen nu har drøftet den nærmere tilrettelæggelse afopfølgningen på de nu foreliggende data med KL. Der er lagt op til to spor idet videre arbejde - et fremadrettet spor, der i samarbejde med KL har fokus påvejledning og procedurerne omkring indberetninger m.v., og et bagudrettet, derhar fokus på opfølgning.KL vil efter det oplyste præcisere forpligtelsen til at indberette minimumstime-tallene korrekt over for samtlige kommunaldirektører samt børne- og kultur-cheferne. Jeg vil desuden med inddragelse af alle relevante parter kigge på,hvordan man kan skærpe vejledningsindsatsen om de gældende regler, forbed-re kvaliteten af indberetningen af undervisningstimetal samt lette arbejdsbyr-den i forbindelse hermed.Opfølgningssporet tager Skolestyrelsen sig af. Jeg håber og tror, at en fornyettilsynsindsats også vil have en pædagogisk effekt over for kommunerne ogskolerne. En række omtaler, som jeg har set i diverse lokale medier i den sene-ste tid, tyder på, at der ude i kommunerne er en væsentligt større opmærksom-6
hed om undervisningstimetallene som sådan og på vigtigheden af, at reglerneoverholdes. Indtrykket bestyrkes af, at ministeriet for tiden modtager flere tele-fonhenvendelser m.m. fra kommuner og skoler om undervisningstimer end tid-ligere. Det finder jeg glædeligt.Jeg har fuld tillid til, at kommunerne og skolerne snart vil få timetalsmodellenind under huden - at de forstår dét særlige ansvar, den indebærer, og samtidigopnår den tilfredsstillelse, som kan ligge i at udnytte de lokale frihedsgrader ogmuligheder i regelsættet.Nu vil jeg overlade ordet til indenrigs- og socialministeren.
7