UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 39: Offentliggørelse af undersøgelsen "Frafald på de gymnasiale uddannelser", fra undervisningsministeren

Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 39
Offentligt

Frafald på de gymnasialeuddannelserDel 1

� UNI•C august 2009

Frafald på de gymnasiale uddannelser- en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget iforåret 2009.� UNI•C august 2009Version 1Af Hanne Bech (projektleder), UNI•C Statistik & Analyse.Medforfattere til spørgeskemaundersøgelsen er Tine Høtbjerg Henrik-sen og Susanne Irvang Nielsen, UNI•C Statistik & Analyse.

IndholdSådan læses rapporten – en guide til læseren............................ 11Sammenfatning ........................................................................... 21.1 Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse.. 21.2 Frafaldet set fra de gymnasiale institutioner ........................ 42Indledning .................................................................................... 72.1 Formål og fokusområder ...................................................... 72.2 Tilrettelæggelse ................................................................... 83Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse ......... 93.1 Hvor mange får en gymnasial uddannelse .......................... 93.2 Sammenligning af de fire uddannelser .............................. 153.3 Stx………………………………………………………………213.4 Hf………………………………………………………………..253.5 Hhx……………………………………………………………...303.6 Htx………………………………………………………………343.7 Sammenligning af elever, der afbryder uddannelsen og gårvidere med ny uddannelse og elever, der ikke går videre . 383.8 Metode ............................................................................... 504Interviewundersøgelse .............................................................. 514.1 Resumé ............................................................................. 514.2 Formål ................................................................................ 514.3 Udvælgelse af institutioner................................................. 524.4 Gennemførelse .................................................................. 524.5 Resultater .......................................................................... 525Spørgeskemaundersøgelse ...................................................... 565.1 Formål ................................................................................ 565.2 Gennemførelse .................................................................. 565.3 Oversigt over resultatgennemgangen ................................ 575.4 Sammenligning af resultaterne for de fire uddannelser ..... 60

1Sammenfatning

Sådan læses rapporten – en guide til læserenRapporten beskriver frafald på de fire gymnasiale uddannelser stx, hf, hhx og htx,hvor der er foretaget en deskriptiv statistisk analyse samt en interview- og spørge-skemaundersøgelse. Idet læserne kan have forskellige interesser i forbindelse medlæsningen af rapporten, har vi lavet nedenstående guide til, hvordan rapporten kanlæses:Rapporten er opdelt i tre separate dele (separate pdf-dokumenter). Del 1 udgørhovedrapporten og indeholder blandt andet sammenfatningen, den deskriptiveanalyse, interviewundersøgelsen samt hovedpointerne fra spørgeskemaundersø-gelsen. Del 2 gennemgår mere detaljeret selve spørgeskemaundersøgelsen, mensdel 3 udgør appendiks.Hvis læseren ønsker et hurtigt overblik over frafald på de gymnasiale uddannelser,anbefales det at læse sammenfatningen i del 1, kapitel 1. Hvis der ønskes et over-blik over, hvor mange og hvem der falder fra en gymnasial uddannelse, anbefaleskapitel 3, afsnit 3.1 og 3.2 i del 1. Ønskes der et hurtigt overblik over institutio-nernes indsats for at modvirke frafald og effekten af denne, læs afsnit 5.4 i del 1.Ønskes der en mere detaljeret gennemgang, kan det anbefales at læse de uddan-nelsesspecifikke afsnit:• Kapitel 3 i del 1 indeholder den deskriptive del. Her beskrives frafald forhver uddannelse, og dernæst beskrives forskelle mellem de afbrudte elever,der påbegynder en ny uddannelse og dem, der ikke går videre.• Rapportens del 2 anbefales, hvis interessen mere er detaljerne omkring insti-tutionernes indsats og effekten af denne. Først i hvert uddannelsesafsnit givesen beskrivelse af hovedresultaterne. Efterfølgende vil der være en detaljeretbeskrivelse af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen fordelt på hver ud-dannelse.• I rapportens del 3 findes appendiks, som blandt andet indeholder supplerenderesultater fra interviewundersøgelsen samt kommentarer fra spørgeskemaun-dersøgelsen.

� UNI•C august 2009

1Sammenfatning

Sammenfatning

På opdrag af Undervisningsministeriets afdeling for Gymnasiale uddannelser, harUNI•C Statistik og Analyse i foråret/sommeren 2009 gennemført en analyse affrafaldet på de gymnasiale uddannelser.Analysen havde følgende tre hovedformål:• At få en deskriptiv statistisk gennemgang af frafaldet på de forskellige gym-nasiale uddannelser med inddragelse af relevante parametre, herunder at be-skrive udviklingen over de senere år. Der skelnes mellem en karakteristik affrafaldne elever i almindelighed og en karakteristik af frafaldne elever, derikke hurtigt går videre med en ny uddannelse. Endvidere er frafaldet opdeltpå en række baggrundskarakteristika om såvel eleverne som deres forældrefor at vurdere, om der er signifikante forskelle heri• At få belyst, hvilken indsats de gymnasiale institutioner har foretaget for atmindske frafaldet, samt hvilke barrierer de oplever for at reducere frafaldsamt generelt få institutionernes bud på de centrale årsager til frafaldet. Der-udover skal undersøgelsen klarlægge de gymnasiale uddannelsesinstitutionersindsats for at få frafaldne elever hurtigt videre til en anden uddannelse samteffekten af denne indsats• At, i det omfang det er muligt, få belyst, hvorvidt institutionernes tiltag harhaft effekt på frafaldet, herunder at identificere om specifikke metoder harsærlig høj virkningsgrad.Det første punkt blev belyst gennem en undersøgelse i de tilgængelige uddannel-sesstatistiske registre.De to øvrige punkter blev belyst gennem interview- og spørgeskemaundersøgelserpå de gymnasiale institutioner.I det følgende sammenfattes de væsentligste resultater af de forskellige undersø-gelser. Afsnit 1.1 omfatter primært resultaterne fra registerundersøgelsen, medensafsnit 1.2 primært omfatter resultater fra interview- og spørgeskemaundersøgel-sen.

1.1

Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Det forventes, at 80 % af eleverne fra årgangen, der påbegyndte en gymnasialuddannelse i 2007, vil fuldføre og kunne kalde sig student. Det er således hverfemte elev, der forventes at falde fra uddannelsen.

� UNI•C august 2009

1Sammenfatning

Frafaldet varierer lidt på de fire gymnasiale uddannelser. Størst er det på hf oghtx, hvor lidt mere end hver fjerde elev forventes at falde fra. Eleverne på stx kla-rer sig bedst i forhold til frafald, her forventes 17 % at falde fra.På stx, hhx og htx sker omkring 60 % af frafaldet i løbet af første år. Den reste-rende del af frafaldet sker hovedsageligt på andet år.På hf sker over 70 % af frafaldet i løbet af første år, og 23 % af frafaldet sker alle-rede inden for de første tre måneder1.1.1Elevernes baggrund – og baggrundens relation til frafaldet

Der er store forskelle på elevgrundlaget på de fire gymnasiale uddannelser, hvadangår forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. På hf og hhx har elevernes for-ældre den korteste uddannelsesmæssige baggrund, mens eleverne på stx og htxhar forældre med det højeste uddannelsesniveau.På tværs af uddannelserne er der er en tendens til, at jo højere uddannelse elevensforældre har, jo mindre tilbøjelig er eleven til at afbryde sin gymnasiale uddannel-se. Selvom forældrebaggrunden er forskellig, viser undersøgelsen dog omtrent detsamme niveau for frafald blandt elever på htx og hf. Dette tyder på, at andre fakto-rer af betydning for frafaldet gør sig særligt gældende for htx. Institutionerne pe-ger her selv på, at det er de faglige forudsætninger hos eleverne, som spiller envæsentlig rolle.Når man sammenligner fordelingen blandt de elever, som starter på uddannelsenmed de elever, som afbryder uddannelsen, ses for stx og htx en overrepræsentati-on af elever, der afbryder uddannelsen, som har forældre med en erhvervsuddan-nelse. Omvendt er elever på hf og hhx, som har forældre med en erhvervsuddan-nelse, svagt underrepræsenteret blandt de afbrudte. Det skal her bemærkes, at hhxer den af de fire uddannelser, som har den største andel af elever, hvis forældrehar en erhvervsuddannelse (ca. halvdelen).De elever, der er mest tilbøjelige til at falde fra, er af udenlandsk herkomst. Detgælder alle uddannelser. I denne gruppe er det for stx, hf og htx især drengene, derfalder fra. På hhx har pigerne af udenlandsk herkomst omvendt de laveste fuldfø-relsesprocenter. Elever med udenlandsk herkomst udgør dog kun en andel på 8-12% af samtlige elever på de gymnasiale uddannelser.Blandt elever med dansk herkomst har pigerne på stx og hf ligeledes lavere frafaldend drengene, medens der på hhx ikke er forskel på piger og drenge med danskherkomst.1.1.2Frafaldne elever, som ikke hurtigt påbegynder en ny uddannelse

På stx, hf og hhx er andelen af afbrudte elever, der ikke går videre til en ny ud-dannelse inden for 15 måneder, stigende. Værst ser det ud på hf, hvor det gælderfor op mod 70 % af de afbrudte elever. Det er drengene, der er mindst tilbøjelige

� UNI•C august 2009

1Sammenfatning

til at gå i gang med en ny uddannelse. Htx er omvendt den uddannelse, hvor flester i gang med en ny uddannelse 15 måneder efter frafald. Her vælger godt hvertredje frafaldne elev at gå videre til en erhvervsfaglig uddannelse.For alle uddannelser er der en tendens til, at frafaldne elever, hvis forældre har enerhvervsuddannelse, er hurtigere i gang med en ny uddannelse, sammenlignet medfrafaldne elever hvis forældre har en anden uddannelsesbaggrund. På de erhvervs-gymnasiale uddannelser er frafaldne elever, hvis forældrene har en videregåendeuddannelse, også relativt hyppigt i gang med en ny uddannelse inden 15 måneder.

1.2

Frafaldet set fra de gymnasiale institutioner

Resultaterne i dette afsnit baserer sig på interview- og spørgeskemaundersøgelserpå de gymnasiale institutioner.Interviewundersøgelserne blev gennemført med 24 institutioner, hvor registerda-taene viste, at der var et relativt stort- hhv. lille frafald, efter der var taget højdefor elevernes baggrund.Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført blandt samtlige gymnasiale instituti-oner.1.2.1Institutionernes bud på de væsentligste årsager til frafald.

Hovedparten af institutionerne peger på, at det er udefrakommende faktorer, derhar størst betydning for frafaldet. På hf og hhx nævnes elevernes personlige pro-blemer som den hyppigste frafaldsårsag. På stx og htx nævnes i højere grad mang-lende faglige forudsætninger og dernæst personlige problemer som årsager til fra-fald.1.2.2Institutionernes indsatser for at mindske frafaldet

De fleste gymnasiale institutioner har kontakt til en psykolog, og alle uddannelservurderer, at dette i høj grad er med til at mindske frafaldet – særligt på hf og hhx.Indsatsen for at hjælpe elever med sociale og psykiske problemer er, ifølge inter-viewundersøgelsen, meget stor på langt de fleste institutioner.Omfanget af nogle af institutionernes tiltag mod frafald er relateret til, om institu-tionen har et lavt eller højt frafald. Det er her overvejende institutioner med højtfrafald, der igangsætter tiltag for at mindske frafaldet. Denne sammenhæng ermest udtalt på htx. På stx er frafaldsindsatsen mere ensartet fordelt over institutio-nerne.På institutionerne har det høj prioritet at motivere lærerne til at være opmærk-somme på frafaldstruede elever og at igangsætte projekter og tiltag, der kan mod-virke frafald. Der er bred enighed om, at ledelsen har gode muligheder for at på-virke lærerne i arbejdet med at modvirke frafald. Alle eller hovedparten af institu-tionens lærere er både fagligt og socialt orienterede i forhold til frafald.

� UNI•C august 2009

1Sammenfatning

Institutionerne forbereder eleverne på valg af studieretning og valgfag, men kunen mindre andel mener, at det i høj grad har betydning for frafaldet.Lektiecaféer og interne evalueringer af elevernes faglige niveau fremhæves somde indsatser, institutionerne gør for at imødekomme de fagligt svage elever. Spe-cielt på det almene gymnasium menes tiltagene at have en god effekt på frafaldet.Her tilbydes også i højere grad end på erhvervsgymnasiet læsekursus ved studietsstart, ligesom der er markant flere, der anvender screening (læsetest) samt benytterlæsevejleder/læsepædagog. Der er bred enighed om, at alle tre faktorer er med tilat mindske frafaldet. Interviewundersøgelsen giver dog indtryk af, at det kan væresvært at få de frafaldstruede elever til at benytte sig af tilbuddene.På stx holdes oftere arrangementer af ren social karakter sammenlignet med deøvrige uddannelser. Der er bred enighed om, at faglige og sociale arrangementerkan være med til at mindske frafaldet, og at indsatsen for at få flere elever til atdeltage i de faglige og sociale arrangementer kunne være bedre.Stort set alle institutionerne har en nedskrevet procedure for, hvordan der følgesop på elevers fravær. På erhvervsgymnasiet har eleverne typisk haft 10 % fravær iét fag, før de bliver indkaldt til første samtale, mens det er 15 % på det almenegymnasium. På alle uddannelser har eleverne typisk 10 % fravær i gennemsnit afalle fag, før de bliver indkaldt til samtale.Hf er den uddannelse, som inddrager studievejlederen tidligst i forløbet med fra-vær, medens htx inddrager studievejlederen senest i forløbet. Derimod inddragesteamlæreren tidligere i forløbet på htx end på de øvrige uddannelser. Godt tre udaf fire institutioner på stx, hf og htx opfordrer eleverne til at gøre brug af studie-vejlederen ved alle typer af problemer, mens det på hhx er lidt færre. På stx, hf oghhx mener omkring halvdelen af institutionerne, at dette i høj grad er med til atmindske frafaldet, mens det på htx er hver tredje. Ligeledes lægger tre ud af fireinstitutioner på stx, hf og hhx i høj grad vægt på, at eleverne føler sigset/hørt/genkendt af lærerne, mens det på htx er halvdelen. På alle uddannelsermener hovedparten, at det i høj grad er med til at mindske frafaldet.På alle gymnasiale uddannelser anses klasserumskultur og godt studiemiljø for atvære én af de væsentligste faktorer, som institutionen kan påvirke, og som menesat kunne mindske frafaldet. På stx er der flest institutioner, der nævner nærvær,opmærksomhed og tæt lærer-elev kontakt som den væsentligste faktor.1.2.3Barrierer for reduktion af frafaldet

Institutionerne giver generelt udtryk for, at deres ressourcer, herunder økonomi ogtid, er en af de væsentligste barrierer for at kunne reducere frafald. Ligeledes an-gives elevers personlige problemer som en væsentlig barriere på stx, hf og hhx.Fagligt svage elever bliver nævnt på alle uddannelser.

� UNI•C august 2009

1Sammenfatning

1.2.4

Indsatsen for at få frafaldne elever til at påbegynde ny uddannelse

Som nævnt i afsnit 1.1.2 er htx den uddannelse, hvor flest er i gang med en nyuddannelse 15 måneder efter frafald. Her vælger godt hver tredje frafaldne elev atgå videre til en erhvervsfaglig uddannelse. Htx er da også den uddannelse, hvorman gør mest ud af direkte kontakt til nye studiesteder for den frafaldstrue-de/frafaldne elev, mens man på institutioner med hf gør mindst ud af den direktekontakt til nye studiesteder. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at de er-hvervsgymnasiale uddannelser ofte er fysisk placeret på institutioner med er-hvervsuddannelser. I interviewundersøgelsen blev det også fremført, at et tætsamarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, hvor elevernes overgang til nyuddannelse lettes, har stor indflydelse på det samlede frafald inden for ungdoms-uddannelserne.Selvom kun en mindre andel af de almengymnasiale institutioner i høj grad tagersærligt hånd om elever, der tidligere har påbegyndt en anden ungdomsuddannelse,tror hovedparten på, at det vil mindske frafaldet.Institutionerne har i spørgeskemaundersøgelsen anslået, hvor stor en andel af de-res frafaldne elever, som vil fortsætte på en anden ungdomsuddannelse. Der erikke nævnt en tidshorisont, og det formodes, at institutionerne også tæller et insti-tutionsskift som et frafald. Med dette in mente sammenlignes disse svar med fak-tiske data for frafaldne elevers overgang til anden gymnasial uddannelse eller er-hvervsuddannelse indenfor 15 måneder. Denne sammenligning efterlader detindtryk, at institutionerne generelt anslår, at lidt flere elever fortsætter på en andenungdomsuddannelse, end hvad de faktiske tal viser.1.2.5Effekten af institutionernes tiltag mod frafald

Udover de bud på effekten af egen indsats, som institutionerne har givet i inter-view- og spørgeskemaundersøgelserne, har det ikke gennem denne undersøgelseværet muligt nærmere at vurdere, hvilken effekt institutionernes tiltag har haft påfrafaldet, og hvilken effekt indsatsen for at få frafaldne elever hurtigt videre til enanden uddannelse, har haft. Det vil kræve en nærmere undersøgelse, hvor en di-rekte tidsmæssig sammenhæng mellem tiltag/indsats og seneste udvikling i fra-faldsniveau for institutionerne tages i betragtning.

� UNI•C august 2009

2Indledning

Indledning

Undervisningsministeriet besluttede i efteråret 2008 at gennemføre en undersøgel-se af uddannelsesinstitutionernes indsats for at begrænse frafaldet på de gymnasia-le uddannelser.Undersøgelsen har baggrund i regeringens målsætning om, at 95 % af en årgangskal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 samt i Undervisningsministerietstilsynsplaner for 2008-09 og 2009-10.

2.1

Formål og fokusområder

Formålet med undersøgelsen er at kortlægge de gymnasiale institutioners indsatsfor at fastholde frafaldstruede elever samt hvilken effekt, denne indsats har. Denseneste systematiske undersøgelse på området er fra 1993/94, hvor rapporten”Frafald i gymnasiet og hf 1993/94” blev publiceret,http://pub.uvm.dk/frafald/Der var følgende tre mål med undersøgelsen:• At få en deskriptiv statistisk gennemgang af frafaldet på de forskellige gym-nasiale uddannelser med inddragelse af relevante parametre, herunder at be-skrive udviklingen over de senere år. Der skelnes mellem en karakteristik affrafaldne elever i almindelighed og en karakteristik af frafaldne elever, derikke hurtigt går videre med en ny uddannelse. Endvidere er frafaldet opdeltpå en række baggrundskarakteristika om såvel eleverne som deres forældrefor at vurdere, om der er signifikante forskelle heri• At få belyst, hvilken indsats de gymnasiale institutioner har foretaget for atmindske frafaldet, samt hvilke barrierer de oplever for at reducere frafaldsamt generelt få institutionernes bud på de centrale årsager til frafaldet. Der-udover skal undersøgelsen klarlægge de gymnasiale uddannelsesinstitutionersindsats for at få frafaldne elever hurtigt videre til en anden uddannelse samteffekten af denne indsats• At, i det omfang det er muligt, få belyst, hvorvidt institutionernes tiltag harhaft effekt på frafaldet, herunder at identificere om specifikke metoder harsærlig høj virkningsgrad.

� UNI•C august 2009

2Indledning

2.2

Tilrettelæggelse

Undersøgelsen er tilrettelagt, så den beskriver frafaldet på de gymnasiale uddan-nelser såvel kvalitativt og kvantitativt.Den deskriptive statistik, hvor det faktiske frafald kortlægges ud fra forskelligesynsvinkler, er udarbejdet af UNI•C Statistik & Analyse og baseres hovedsageligtpå Danmarks Statistiks Integrerede elevregister (INTE) 2007.Den kvalitative del af undersøgelsen startede med en udvælgelse1af 24 institutio-ner til dybdeinterview. Institutionerne er ligeligt fordelt på uddannelserne stx, hf,hhx og htx.Spørgerammen til dybdeinterview er udarbejdet af UNI•C Statistik & Analyse isamarbejde med Undervisningsministeriet, Afdeling for gymnasiale uddannelser,Kontor for eksamen og tilsyn. Konsulentfirmaet Sermo Analyse & Rådgivningstod for gennemførelsen af interview og analysen heraf.Undersøgelsen afsluttes med en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandtsamtlige institutioner. Denne er tilrettelagt af UNI•C Statistik & Analyse.

De 24 institutioner blev udvalgt med baggrund i en statistisk model, se mere i appendiks 1.2.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Hvor mange og hvem falder fra en gymnasialuddannelse

Der er en voksende andel af elever fra både 9. og 10. klasse, der ønsker at påbe-gynde en gymnasial uddannelse, mens en mindre andel af eleverne ønsker en er-hvervsuddannelse. Det ses på tilmeldingerne til gymnasiet. De gymnasiale uddan-nelser er især populære blandt pigerne, mens erhvervsuddannelserne er populæreblandt drengene.Som tabel 1 viser, er stigningen på de gymnasiale uddannelser kommet både stx,hf, hhx og htx til gode. Af de treårige uddannelser, som kan vælges fra både 9. og10. klasse, ønsker langt de fleste elever stx, dernæst hhx og htx. Næsten 10 % afeleverne fra 10. klasse vælger nu hf.Tabel 1: 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til gymnasiet 2000-09, fordelt pågymnasial uddannelse, i procent af årgange.20009. klasseGymnasiale uddannelser, ialt:herafHfHhxHtxStxStudenterkursus10. klasseGymnasiale uddannelser, ialt:herafHfHhxHtxStxStudenterkursusKilde: UNI•C Statistik & Analyse.53,66,913,95,327,20,354,46,714,15,727,80,155,26,913,85,229,00,256,17,613,45,529,50,256,47,813,95,129,40,256,96,714,05,330,50,357,66,713,25,132,40,258,37,412,95,032,90,160,68,712,85,833,10,163,59,913,85,833,90,125,20,03,92,119,10,125,70,04,02,319,30,026,50,04,12,120,30,027,60,04,32,420,80,129,40,14,92,322,00,130,00,04,92,722,40,131,50,05,22,823,30,132,90,05,43,324,20,034,10,05,83,724,60,036,90,06,04,126,80,0200120022003200420052006200720082009

3.1

Hvor mange får en gymnasial uddannelse

En ungdomsårgangs uddannelsesniveau et bestemt år ud i fremtiden kan bereg-nes/estimeres ved, at den pågældende årgangs uddannelsesniveau fremskrives forhvert år ud fra antagelsen om, at uddannelsessystemet og uddannelsesadfærdenefter afsluttet 9. klasse vil være som ved fremskrivningens start2. Figur 1 viser,2

Læs evt. mere om profilmodellen påwww.uvm.dk.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

hvordan de ungdomsårgange, som afsluttede 9. klasse i perioden 1990-2007, for-ventes at uddanne sig inden for de gymnasiale uddannelser i løbet af de kommen-de 25 år. Andelen af de enkelte ungdomsårgange, som forventes at få en gymnasi-al uddannelse var støt stigende fra 2000 til 2005, hvorefter andelen har været fal-dende til 2007, hvor den var 52 %.Ser man på andelen af kvinder i de enkelte ungdomsårgange siden 1990, som for-ventes at opnå en gymnasial uddannelse senest 25 år efter afslutningen af 9. klas-se, følger udviklingen den generelle tendens, om end kvindernes andel er klarthøjere end mændenes. Forventningen er, at godt 60 % af kvinderne, der forlod 9.klasse i 2007, vil få en gymnasial ungdomsuddannelse mod knap 55 % i 1990.Den største stigning i perioden 2000-09 står kvinder med udenlandsk herkomstfor. Her er andelen, som forventes at opnå en gymnasial uddannelse senest 25 årefter afslutningen af 9. klasse, steget med godt 8 procentpoint.Figur 1: Andel af en ungdomsårgang i 1990-2007, som forventes at opnå en gymnasialuddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse, opgjort på køn og etnicitet.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Tallene er hentet fra profilmodellen baseret på INTE07.

Der vises tal fra profilmodellen i tabel 1 i appendiks 1.1.I det følgende præsenteres statistik på de faktiske tilgange, afbrudte og fuldførte iperioden 2003-07, se figur 2-figur 4.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Begreberne tilgange, afbrudte og fuldførte defineres således3:• Tilgange: Det antal elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse et giventtællingsår4.• Afbrudte: Det antal elever, der uden at fuldføre har afsluttet en gymnasial ud-dannelse et givent tællingsår. Elever, der tager pause/orlov på under 15 må-neder, og derefter fortsætter på samme uddannelse, regnes ikke som afbrudte.• Fuldførte: Det antal elever, der har fuldført en gymnasial uddannelse et gi-vent tællingsår.Antallet af elever, der startede på en gymnasial uddannelse, var stigende indtil2006, hvorefter der er et mindre fald til 42.200 elever i 2007. Htx og hf er de ene-ste uddannelser, der ikke følger denne tendens. På htx er der en lille stigning iperioden 2004-2007, og på hf er der et fald i hele perioden. Htx er den uddannel-se, hvor færrest elever starter.Figur 2: Tilgange til de gymnasiale uddannelser 2003-07.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Tilgange er det antal elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse et givent tællingsår (1/10-30/9). Hvis en elevfx påbegynder sin uddannelse i august 2007, tæller eleven med i tællingsåret 2007, der går fra 1/10-2006 til 30/9-2007.

Antallet af elever, der afbryder en gymnasial uddannelse, har været stigende siden2004. Denne stigning skyldes primært stx. På hf har antallet været stigende i peri-oden 2004-05, hvorefter der er sket et fald. 2006- og 2007-tallene på hf er påsamme niveau. På hhx er der en stigning i perioden 2003-06, hvorefter antalletstagnerer i 2007. På htx er tallene for 2006 og 2007 på samme niveau.I dette kapitel 3 er disse begreber anvendt for at bruge samme betegnelse og definition som nøg-letallene i databanken på www.uvm.dk.4Et tællingsår går fra 1/10 et givent år til 30/9 året efter.3

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 3: Afbrudte på de gymnasiale uddannelser 2003-07.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Afbrudte er det antal elever, der uden at fuldføre har afsluttet en gymnasial uddannelse et givent tællingsår (1/10-30/9). Hvis en elev fx afbryder sin uddannelse i oktober 2006, tæller eleven med i tællingsåret 2007, der går fra 1/10-2006til 30/9-2007.

Flere og flere fuldfører en gymnasial uddannelse, se figur 4. Specielt er antallet afstx studenter stigende indtil 2007. Nye beregninger viser, at dette er tendensenogså for 2008 og 20095. Dette skyldes, at der er stigende ungdomsårgange, idetandelen, der opnår en gymnasial uddannelse på længere sigt, er faldende, somfigur 1 viser.Tabeller med specifikke antal findes i tabel 2–tabel 6 i appendiks 1.1.

Se evt. http://www.uvm.dk/service/Statistik/Gymnasiale%20uddannelser/Elever/Elevtal.aspx

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 4: Fuldførte på de gymnasiale uddannelser 2003-07.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Fuldførte er det antal elever, der har fuldført en gymnasial uddannelse et givent tællingsår (1/10-30/9). Hvis en elevfx fuldfører sin uddannelse i juni 2007, tæller eleven med i tællingsåret 2007.

I det følgende ses på, hvor stor en andel af de elever, der starter på en gymnasialuddannelse et givent år, som fuldfører. Dette angives med den såkaldte fuldførel-sesprocent, som• er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører eller estimeres til at fuldføre ud-dannelsen• er faktisk for 2003 og estimeret for øvrige år6• indeholder en forventning til, hvordan tilgangspopulationen ende-ligt vil fordele sig med hensyn til fuldført/afbrudt/i gang, når alle elever harhaft fornøden tid til at gennemføre uddannelsen• Forventningen baseres på tidligere årgange/elevers adfærd på samme uddan-nelse.Fuldførelsesprocenterne er steget fra 2006 til 2007 på alle uddannelser, se tabel 2.På stx faldt fuldførelsesprocenterne fra 2003 til 2006, og på trods af en stigningfra 2006 til 2007, er 2007-niveauet endnu ikke på højde med 2003, hvor fuldførel-sesprocenten var på 85 %. På de øvrige uddannelser ligger fuldførelsesprocenternei 2007 højere end fem år tidligere. Den totale fuldførelsesprocent viser, at 80 % afden årgang, der påbegyndte en gymnasial uddannelse i 2007, forventes at fuldføre.

For øvrige år er fuldførelsesprocenten en kombination af modelberegning og faktisk adfærd.Andelen, der er modelberegnet, er 100 % for det seneste registerår 2007 og falder jo længere tilba-ge mod 2004, vi kommer.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Tabel 2: Fuldførelsesprocenter 2003-07, fordelt på uddannelse.FuldførelsesprocenterStxHfHhxHtx200385%65%80%71%200484%71%79%71%200583%71%74%65%200682%67%76%66%200783%72%80%73%

Total80%80%78%78%80%Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Fuldførelsesprocenterne for 2007 er modelberegnede, da elever, der påbegyndte uddannelsen i 2007, endnu ikke harafsluttet uddannelsen. For årene 2004-06 er det en kombination af modelberegnede- og faktiske fuldførelsesprocenter, ogfor 2003 er det faktiske fuldførelsesprocenter.

Der er store regionale forskelle på, hvor stor en andel af eleverne, der påbegynderen uddannelse, som rent faktisk fuldfører. Tabel 3 viser andelen af de elever, derpåbegyndte en uddannelse i 2007. Det er samme mønster siden 1997. RegionNordjylland har de højeste fuldførelsesprocenter på stx, hf og hhx i 2007, mensRegion Hovedstaden har de laveste fuldførelsesprocenter for stx og hf. For htx erdet Region Hovedstaden, der ligger højest, mens Region Sjælland ligger lavest.Tabel 3: Fuldførelsesprocent 2007, fordelt på uddannelse og region.RegionHovedstadenMidtjyllandNordjyllandSjællandHf67 %73 %78 %69 %Hhx79 %78 %87 %82 %53 %Htx79 %77 %Stx81 %85 %87 %82 %

Syddanmark77 %79 %72 %84 %Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Bemærk: Der mangler data for htx Nordjylland i 2007.Note: Fuldførelsesprocenterne for 2007 er modelberegnede, da elever, der påbegyndte uddannelsen i 2007, endnu ikke harafsluttet uddannelsen. For årene 2004-06 er det en kombination af modelberegnede og faktiske fuldførelsesprocenter, og for2003 er det faktiske fuldførelsesprocenter.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

3.23.2.1

Sammenligning af de fire uddannelserKøn og etnicitet

Det har længe været kendt, at etnicitet og køn har betydning for en elevs sandsyn-lighed for at gennemføre en uddannelse, og således også gymnasiale uddannelser.Drenge med udenlandsk herkomst har de laveste fuldførelsesprocenter på stx, hfog htx. Dette er mønsteret over tid, så det er kun 2007, der vises i figur 5 og tabel4. I 2007 startede omkring 1800 drenge med udenlandsk herkomst på de gymnasi-ale uddannelser, heraf omkring 250 på henholdsvis hf og htx7. På hhx har drengeog piger med dansk herkomst den samme fuldførelsesprocent.Figur 5: Fuldførelsesprocenter 2007, fordelt på uddannelse, køn og etnicitet.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note1: Der mangler data for htx piger med dansk herkomst.Note2: Fuldførelsesprocenterne for 2007 er modelberegnede, da elever, der påbegyndte uddannelsen i 2007, endnu ikke harafsluttet uddannelsen.

På stx og hhx findes den største forskel mellem elever med dansk herkomst ogelever med udenlandsk herkomst, når fuldførelsesprocenterne sammenlignes. Herer der i 2007 en forskel på 11 procentpoint, hvor elever med dansk herkomst lig-ger højest. På hf findes den største forskel i fuldførelsesprocenterne mellem køn-nene, hvor forskellen mellem piger og drenge er på seks procentpoint.

Se evt. tabel 8 i appendiks 1.1.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Tabel 4: Fuldførelsesprocenter 2007, fordelt på uddannelse, køn og etnicitet.Uddannelse og kønStxDrengePigerTotalHfDrengePigerTotalHhxDrengePigerTotalHtxDrengePiger74 %66 %73 %74 %81 %81 %81 %73 %67 %70 %80 %80 %80 %69 %74 %73 %63 %68 %65 %68 %74 %72 %82 %85 %84 %70 %76 %73 %81 %84 %83 %DanskherkomstUdenlandskherkomstTotal

Total74 %68 %73 %Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note1: Der mangler data for htx piger med dansk herkomst.Note2: Fuldførelsesprocenterne for 2007 er modelberegnede, da elever, der påbegyndte uddannelsen i 2007, endnu ikke harafsluttet uddannelsen.

Hvis man ser på de fire grupper af elever fordelt på køn og etnicitet, og hvor ele-verne klarer sig bedst i forhold til at fuldføre en gymnasial uddannelse, er tenden-sen således:• Piger med dansk herkomst klarer sig bedst på stx og dårligst på hf• Piger med udenlandsk herkomst klarer sig bedst på stx og dårligst på hhx• Drenge med dansk herkomst klarer sig bedst på stx og dårligst på hf• Drenge med udenlandsk herkomst klarer sig bedst på hhx og dårligst på hf.3.2.2Den gennemsnitlige studietid for afbrudte elever

De afbrudte elever i 2007 på de treårige uddannelser er i gennemsnit faldet fraefter godt 12 måneder, mens hf’erne er faldet fra efter godt ni måneder8. Gennem-snittet i perioden 1997-2007 ligger dog lidt højere på 13-14 måneder for de treåri-ge uddannelser og knap 12 måneder for hf. For hf er det primært i perioden 2006-07, at den gennemsnitlige studietid før afbrud er faldet.Den gennemsnitlige studietid for afbrudte elever defineres som det gennemsnitlige antal studie-måneder, der går fra eleven starter, til eleven afbryder en uddannelse, opgjort for dem, som harafbrudt et givent tællingsår (1/10‐30/9).8

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

I tabel 5 nedenfor vises de regionale forskelle i den gennemsnitlige studietid forafbrudte hf’ere. I Region Hovedstaden går der i gennemsnit kun 8,3 måneder, føren elev falder fra. I Region Sjælland går der 11,5 måneder. Der er ubetydeligeregionale forskelle på de øvrige uddannelser.Tabel 5: Den gennemsnitlige studietid i måneder forhf’ere, der afbrød deres uddannelse i 2007.RegionHovedstadenMidtjyllandNordjyllandSjællandSyddanmarkTotalKilde: UNI•C Statistik & Analyse.Antal måneder8,310,79,911,58,79,5

De fleste elever falder fra i løbet af første år på alle uddannelser, se figur 6. På hfsker 23 % af frafaldet (afbrud) inden for de første tre måneder. For de øvrige ud-dannelser er der en tendens til, at mere end 25 % af frafaldet sker på andet år. Enoversigt findes i tabel 6 i appendiks 1.1.Figur 6: Afbrudte 2007, fordelt på uddannelse og tidspunkt for afbrud.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note1: 1. år indeholder månederne 4-9 efter tilgang. 1. års afslutning indeholder månederne 10-11. 2. år indeholder måne-derne 12-21. 2. års afslutning indeholder månederne 22-23 og 3. år indeholder måneder 24 og derover.Note2: Treårige hf er med, men der er få. Resten er elever, der har brugt mere end to år på at tage hf.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

3.2.3

Forældrebaggrunden har betydning

Forældrene til de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse har primært enerhvervsuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse, se figur 7.Samme tendens ses for perioden 2003-07. Der ses i hele rapporten på den højestefuldførte uddannelse blandt forældrene9.Figur 7: Tilgange 2005-06, fordelt på forældres højeste fuldførte uddannelse.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Stx vælges klart af elever, der har forældre med en videregående uddannelse. Detgælder for op mod 60 % af eleverne på stx. Heraf har hver femte stx’er forældremed en lang videregående uddannelse. Til sammenligning har 34 % af eleverne påhhx forældre med en videregående uddannelse, mens det er 45 % af eleverne påhtx og 39 % af eleverne på hf.På hf, hhx og htx er det under 9 % af eleverne, der kommer fra hjem med en langvideregående uddannelse. På hf er det godt 16 % af eleverne, hvis forældre kunhar grundskolen som uddannelsesmæssig baggrund.Der er en tendens til, at jo højere uddannelse elevens forældre har, jo mindre tilbø-jelig er eleven til at afbryde sin gymnasiale uddannelse. Det viser alle beregningeri rapporten. På stx og htx er elever, der har forældre med en erhvervsuddannelseoverrepræsenteret blandt elever, der afbryder uddannelsen. Det modsatte er tilfæl-det på hf og hhx.Hvis man ser på elevernes uddannelsesbaggrund, inden de starter på en gymnasialuddannelse, er der tydelige forskelle på, hvilken uddannelse de kommer med, oghvordan de klarer sig i forhold til frafald. Elevernes forældrebaggrund spiller indHvis eksempelvis moderen har en gymnasial uddannelse, mens faderen ingen uddannelse har, erhøjeste forældreuddannelse gymnasial uddannelse. Forældreuddannelsen er opgjort i det år, perso-nen fylder 13 år. Barnets forældre er de personer, der har den juridiske myndighed over barnet.9

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

her, idet det viser sig, at der er en sammenhæng mellem, hvilken uddannelse ele-verne kommer med, og hvilken forældrebaggrund eleverne har. De grupper afelever, der klarer sig bedst i forhold til frafald, har forældre med højere uddannel-ser.3.2.4Elevernes uddannelsesbaggrund

Der er tydelige forskelle på de fire gymnasiale uddannelser, når man kigger påhvilken uddannelsesbaggrund, eleverne kommer med, se figur 8 nedenfor og tabel7 i appendiks 1.1. På de treårige uddannelser kommer de fleste af eleverne fra 9.klasse, mens de fleste hf’ere kommer med en baggrund fra 10. klasse på folkesko-ler og en anden gymnasial uddannelse.Elever, der kommer fra 9. klasse på folkeskoler og 10. klasse på efterskoler, ermindre tilbøjelige til at afbryde deres treårige gymnasiale uddannelse sammenlig-net med elever, der kommer med anden uddannelsesbaggrund. På hf kommer ele-verne med mere forskellig baggrund, såsom erhvervsfagligt grundforløb og andengymnasial uddannelse. Hf’ere, der kommer fra 10. klasse, klarer sig bedst i for-hold til ikke at afbryde uddannelsen.På hf, hhx og htx er elever med et erhvervsfagligt grundforløb overrepræsenteretblandt elever, der afbryder uddannelsen i op til to år efter start.Figur 8: Tilgange 2007 for hver af de fire gymnasiale uddannelser, fordelt på denuddannelse eleven kommer fra.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Med til folkeskole hører også friskoler.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

3.2.5

Elevernes overgang til ny uddannelse

Elever, der afbryder den påbegyndte uddannelse, kan deles op i to grupper; de derhurtigt10går videre til en ny uddannelse og de, der ikke er i gang med en ny ud-dannelse 15 måneder efter afbrud. I afsnit 3.7 gives en sammenligning af disse togrupper af afbrudte elever.På stx, hf og hhx er andelen af afbrudte elever, der ikke går videre til en nyuddannelse inden for 15 måneder, stigende. På hf er det op mod 70 % af deafbrudte elever.På htx vælger de fleste afbrudte elever (godt 37 %) at gå videre til enerhvervsfaglig uddannelse, hvorimod de fleste elever på de øvrige uddannelserikke er at finde på en ny uddannelse 15 måneder efter afbrud.På de erhvervsgymnasiale uddannelser er der ingen forskel på piger og drengesadfærd i forhold til at gå videre på en ny uddannelse. På hf er der stor forskel,hvor drengene er mindre tilbøjelige til at gå i gang med en ny uddannelse indenfor 15 måneder. I 2006 var det godt 500 afbrudte drenge på hf, der ikke var i gangmed en ny uddannelse inden for 15 måneder. På stx og hhx er der en tendens til, atafbrudte elever med udenlandsk herkomst er mindre tilbøjelige til at gå i gangmed en ny uddannelse inden for 15 måneder, sammenlignet med elever med danskherkomst. På stx var det i 2006 godt 300 afbrudte elever og på hhx godt 100afbrudte elever, der ikke var i gang med en ny uddannelse indenfor 15 måneder.På hf og htx er der ingen forskel på etnicitet.På hhx og htx betyder det faktum, at forældrene har en videregående uddannelse,at den afbrudte elev er mere tilbøjelig til at gå hurtigt i gang med en nyuddannelse. Dette er ikke tilfældet på de almengymnasiale uddannelser. For alleuddannelser er der en tendens til, at afbrudte elever, hvis forældre har enerhvervsuddannelse, er hurtigere i gang med en ny uddannelse, sammenlignet medøvrige forældreuddannelser.

Med hurtigt menes, at eleven er i gang inden for 15 måneder efter afbrud.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

3.33.3.1

StxKøn og etnicitet

Stx er især populær blandt pigerne. Af de elever, der påbegyndte stx i 2007 var 61% piger. Kun 9 % af eleverne havde anden etnisk herkomst end dansk. For defaktiske antal, se tabel 8 i appendiks 1.1.Figur 9 viser fuldførelsesprocenter for den årgang, der påbegyndte stx i 2007. Detses, at 83 % af eleverne forventes at fuldføre. Det er piger med dansk herkomst,der er mest tilbøjelige til at fuldføre stx. Her er fuldførelsesprocenten 85 %, mensden for drengene med udenlandsk herkomst er 70 %. Drenge med udenlandskherkomst udgør en mindre andel på 3 % (svarende til 827 elever) af eleverne, derpåbegyndte stx i 2007.Figur 9: Fuldførelsesprocenter 2007 for stx, fordelt på herkomst og køn.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Fuldførelsesprocenterne for 2007 er modelberegnede, da elever, der påbegyndte uddannelsen i 2007, endnu ikke harafsluttet uddannelsen.

3.3.2

Forældrebaggrund

Stx’erne kommer primært fra hjem, hvor forældrenes højeste uddannelse er enmellemlang videregående uddannelse, se figur 10. Det gælder for godt 30 % afeleverne, der påbegyndte i 2005 og 2006, og det er samme mønster over tid11.Hvis elevens forældre har en videregående uddannelse, er eleven mindre tilbøjeligDer vises en række figurer med tilgang 2005-06 og afbrud 2007 fordelt på forældrebaggrund ogelevens uddannelsesbaggrund, se evt. metodeafsnit 3.8.11

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

til at afbryde sin uddannelse sammenlignet med de elever, der kommer fra hjem,hvor forældrenes højeste uddannelse er erhvervsuddannelser, gymnasiale uddan-nelser eller grundskolen. Hver femte elev, der starter på stx, har forældre med enlang videregående uddannelse. Hvis man kigger på fordelingen af de elever, derafbryder stx, udgør denne gruppe kun 12 %.Figur 10: Stx’ere, der har afbrudt uddannelsen 2007, fordelt på forældreshøjeste fuldførte uddannelse. Der sammenlignes med tilgange 2005-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

3.3.3

Elevernes uddannelsesbaggrund

Stx’erne kommer primært fra 9. eller 10. klasse. Hvis man ser på tilgang og afbrudfordelt på uddannelsesbaggrund, er det tydeligt at de elever, der kommer fra 9.klasse på folkeskoler og 10. klasse på efterskoler er mindst tilbøjelige til atafbryde stx, se figur 11.Disse elever kommer typisk fra hjem, hvor forældrene har længere uddannelser,sammenlignet med de elever, der går i 10. klasse på en folkeskole, se figur 12.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 11: Stx’ere, der har afbrudt uddannelsen 2007, fordelt på elevensuddannelsesbaggrund. Der sammenlignes med tilgange 2005-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Uddannelsesbaggrunden er den seneste uddannelse, eleven har påbegyndt inden stx.

Det ses i figur 12 og figur 13, at 62 % af eleverne, der påbegyndte stx i 2005-06fra 9. klasse på folkeskoler, havde forældre med en videregående uddannelse, her-af 25 % med en lang videregående uddannelse. Ser man på afbrudte året efter i2007, er fordelingen anderledes. Der har kun 50 % af de afbrudte forældre med envideregående uddannelse. Til en sammenligning har godt 12 % af eleverne, derkommer fra 10. klasse på folkeskoler, forældre med lang videregående uddannel-se. Det er tydeligt, at jo mere uddannelse forældrene har, jo mindre sandsynligheder der for, at eleven afbryder.Det giver en indikation af, at forældrebaggrunden betyder mere for en elevs sand-synlighed for at afbryde stx, end hvilken uddannelsesbaggrund eleven kommermed. Forældrenes uddannelses betydning for elevens afbrud er mest tydelig for deelever, der kommer fra 9. klasse på folkeskoler, se figur 13.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 12: Tilgang for elever på stx, fordelt på grundskolebaggrund ogforældres højeste uddannelse. Der ses på tilgange 2005-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note1: Uddannelsesbaggrunden er den seneste uddannelse, eleven har påbegyndt inden stx.Note2: Grundskolen indeholder også uoplyst og lange videregående uddannelser indeholder også ph. d.Note3: Med til folkeskole hører også friskoler.

Figur 13: Tilgang og afbrud for elever på stx, fordelt på grundskolebaggrund ogforældres højeste uddannelse. Der ses på tilgange 2005-06 og afbrudte 2007.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note1: Uddannelsesbaggrunden er den seneste uddannelse, eleven har påbegyndt inden stx.Note2: Grundskolen indeholder også uoplyst.Note3: Med til folkeskole hører også friskoler.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

3.43.4.1

HfAlder ved tilgang og afbrud

I tabel 6 og tabel 7 vises hf-elevernes aldersfordeling ved tilgang og afbrud. Detses, at de fleste er 17 år, når de starter på hf, og de fleste er 18 år, når de afbryder.Der er forskelle i procentfordelingerne ved tilgang og afbrud, og heraf ses, at joældre eleverne er, når de påbegynder hf, jo mere tilbøjelige er de til at afbryde.Tabel 6: Hf-elevers fordeling af alder ved tilgang 2005-06, i procent.Alder vedtilgang1617181920 og deroverTilgang 2005-0613,533,422,512,718,0

Total100,0Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 7: Hf-elevers fordeling af alder ved afbrud 2007, i procent.Alder vedafbrud1718192021 og deroverAfbrud 200716,228,621,514,319,5

Total100,0Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

3.4.2

Herkomst og køn

Hf er ligesom stx især populær blandt pigerne. Af de elever, der påbegyndte hf i2007, var 63 % piger. 12 % af eleverne havde anden etnisk herkomst end dansk.For de faktiske antal, se tabel 8 i appendiks 1.1.Det forventes, at knap 72 % af de elever, der påbegyndte hf i 2007, vil fuldføre, sefigur 14. Det er piger med dansk herkomst, der er mest tilbøjelige til at fuldførehf. Her er fuldførelsesprocenten 74, mens den for drengene med udenlandsk her-komst er 63 %. Drenge med udenlandsk herkomst udgør med 5 % (svarende til237 elever) en mindre andel af eleverne, der påbegyndte hf i 2007.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 14: Fuldførelsesprocenter 2007 for hf, fordelt på herkomst og køn.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Fuldførelsesprocenterne for 2007 er modelberegnede, da elever, der påbegyndte uddannelsen i 2007, endnu ikke harafsluttet uddannelsen.

3.4.3

Forældrebaggrund

De fleste hf-elever kommer fra hjem, hvor forældrenes højeste uddannelse er enerhvervsuddannelse, se figur 15. Det gælder for mere end 40 % af eleverne, derstartede i 2005 og 2006, og det er samme mønster over tid. Der er en tendens til,at hvis elevens forældre har mindst en erhvervsuddannelse, er eleven mindre tilbø-jelig til at afbryde sin uddannelse sammenlignet med de elever, der kommer frahjem, hvor forældrenes højeste uddannelse er gymnasiale uddannelser eller grund-skolen.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 15: Hf-elever, der har afbrudt uddannelsen 2007, fordelt på forældreshøjeste fuldførte uddannelse. Der sammenlignes med tilgange 2005-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

3.4.4

Elevernes uddannelsesbaggrund

Hf-eleverne kommer primært fra 10. klasse, et erhvervsfagligt grundforløb elleren afbrudt gymnasial uddannelse. Hvis man ser på tilgang og afbrud fordelt påuddannelsesbaggrund, er det tydeligt, at de elever, der kommer fra 10. klasse påfolke- og efterskoler, er mindst tilbøjelige til at afbryde hf, se figur 16.Elever, der kommer direkte fra erhvervsfagligt grundforløb12, er overrepræsenteretblandt de elever, der afbyder hf. Disse elever kommer fra hjem, hvor forældrene iovervejende grad har et lavere uddannelsesniveau, sammenlignet med elever fra10. klasse og anden gymnasial uddannelse, se figur 17.

82 % af de elever, der kommer fra erhvervsfagligt grundforløb, har fuldført grundforløbet.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 16: Hf-elever, der har afbrudt uddannelsen 2007, fordelt på elevensuddannelsesbaggrund. Der sammenlignes med tilgange 2005-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Uddannelsesbaggrunden er den seneste uddannelse eleven har påbegyndt inden hf.

Hver femte elev fra erhvervsfagligt grundforløb har forældre, hvis højeste uddan-nelse er grundskolen. Det ses i figur 17 og figur 18. Disse elever har en øget sand-synlighed for at afbryde hf. Bemærk at det svarer til omkring 200 elever. Det ermest tydeligt, at forældrenes uddannelse har betydning for elevens afbrud for deelever, der kommer fra 10. klasse og anden gymnasial uddannelse.Figur 17: Tilgang for elever på hf, fordelt på uddannelsesbaggrund ogforældres højeste uddannelse. Der ses på tilgange 2005-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note1: Uddannelsesbaggrunden er den seneste uddannelse, eleven har påbegyndt inden hf.Note2: Grundskolen indeholder også uoplyst og lang videregående uddannelse indeholder også ph. d.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 18: Tilgang og afbrud for elever på hf, fordelt på uddannelsesbaggrund ogforældres højeste uddannelse. Der ses på tilgange 2005-06 og afbrudte 2007.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note1: Uddannelsesbaggrunden er den seneste uddannelse, eleven har påbegyndt inden hf.Note2: Grundskolen indeholder også uoplyst. Med til folkeskole hører også friskoler.Note3: Det er primært afbrydere fra anden gymnasial uddannelse, der er under 3 % fuldførte. Det er primært fuldførte påerhvervsfagligt grundforløb, 82 % fuldførte.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

3.53.5.1

HhxKøn og etnicitet

På hhx er knap 52 % af eleverne, der startede i 2007 drenge, og 9 % af elevernehar en anden etnisk herkomst end dansk. For de faktiske antal, se tabel 8 i appen-diks 1.1.Det forventes, at 80 % af de elever, der påbegyndte hhx i 2007, vil fuldføre, sefigur 19. Fuldførelsesprocenten er ens for danske piger og drenge, mens pigernemed udenlandsk herkomst er mindst tilbøjelige til at fuldføre hhx med en fuldfø-relsesprocent på 67 %. Piger med udenlandsk herkomst udgør en mindre andel på4 % (svarende til 357 elever) af eleverne, der påbegyndte hhx i 2007.Figur 19: Fuldførelsesprocenter 2007 for hhx, fordelt på herkomst og køn.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Fuldførelsesprocenterne for 2007 er modelberegnede, da elever, der påbegyndte uddannelsen i 2007, endnu ikke harafsluttet uddannelsen.

3.5.2

Forældrebaggrund

Mere end halvdelen af eleverne, der starter i hhx har forældre med en erhvervsud-dannelse, se figur 20. Figuren indikerer, at hvis forældrenes højeste uddannelse ermindst en erhvervsuddannelse, er eleven mindre tilbøjelig til at afbryde sin ud-dannelse sammenlignet med de elever, der kommer fra hjem, hvor forældreneshøjeste uddannelse er gymnasiale uddannelser eller grundskolen. Mange af deafbrudte hhx’ere vælger også en erhvervsuddannelse efterfølgende, se afsnit 3.7.3side 44.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 20: Hhx-elever, der har afbrudt uddannelsen 2007, fordelt på forældreshøjeste fuldførte uddannelse. Der sammenlignes med tilgange 2005-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

3.5.3

Elevernes uddannelsesbaggrund

Hhx-eleverne kommer primært fra 9. og 10. klasse fra folkeskoler, se figur 2113.Andelen af elever, der kommer fra 9. og 10. klasse, er konstant i perioden 2003-07, mens fordelingen mellem 9. og 10. klasse har ændret sig. Der er i perioden2003-07 sket en stigning på 9 procentpoint i andelen af elever, der kommer fra 9.klasse på folkeskoler.Figur 21: Tilgange 2003-07 for elever på hhx, fordelt på elevens tidligere uddannelse.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Uddannelsesbaggrunden er den seneste uddannelse, eleven har påbegyndt inden hhx.

Elever fra 9. klasse på efterskoler udgør kun 3 % af tilgange 2005-06.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Hvis man ser på tilgang og afbrud fordelt på uddannelsesbaggrund, er det tydeligt,at de elever, der kommer fra 9. klasse på folke- og efterskoler og 10. klasse påefterskoler, er mindst tilbøjelige til at afbryde hhx, se figur 22.Elever, der kommer direkte fra erhvervsfagligt grundforløb (svarende til omkring1000 elever i hver af årene 2005 og 2006), er overrepræsenteret blandt de elever,der afbyder hhx. Det skal bemærkes, at af de elever, der kommer fraerhvervsfagligt grundforløb, er det knap 80 %, der har fuldført grundforløbet.Figur 22: Hhx’ere, der har afbrudt uddannelsen 2007, fordelt på elevensuddannelsesbaggrund. Der sammenlignes med tilgange 2005-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Uddannelsesbaggrunden er den seneste uddannelse eleven har påbegyndt inden hhx.

Hvis man betragter disse elevers forældrebaggrund i figur 23 og figur 24, er dettydeligt, at de kommer fra hjem med en lavere uddannelsesmæssig baggrund.Mere end hver femte elev fra erhvervsfagligt grundforløb har forældre, hvis høje-ste uddannelse er grundskolen.Det ses i figur 23, at hver fjerde elev, der påbegyndte hhx i 2005-06 fra erhvervs-fagligt grundforløb, havde forældre med en videregående uddannelse. Ser man påafbrudte året efter i 2007, er fordelingen anderledes. Det er kun 21 % af de afbrud-te, der har forældre med videregående uddannelse. Til en sammenligning har 40% af eleverne, der kommer fra 10. klasse på efterskoler, forældre med en videre-gående uddannelse. Og blandt de afbrudte elever i 2007 har 36 % forældre medvideregående uddannelse. Jo mere uddannelse forældrene har, jo mindre tilbøjeli-ge er eleverne til at afbryde hhx.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 23: Tilgang for elever på hhx, fordelt på uddannelsesbaggrund ogforældres højeste uddannelse. Der ses på tilgange 2005-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note1: Uddannelsesbaggrunden er den seneste uddannelse eleven har påbegyndt inden hhx.Note2: Grundskolen indeholder også uoplyst. Lange videregående uddannelser indeholder også ph. d.Note3: Med til folkeskole hører også friskoler.

Figur 24: Tilgang og afbrud for elever på hhx, fordelt på uddannelsesbaggrundog forældres højeste uddannelse. Der ses på tilgange 2005-06 og afbrudte 2007.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note1: Uddannelsesbaggrunden er den seneste uddannelse, eleven har påbegyndt inden hhx.Note2: Grundskolen indeholder også uoplyst.. Med til folkeskole hører også friskoler.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

3.63.6.1

HtxKøn og etnicitet

Mere end hver tredje af eleverne, der starter på htx er drenge, og af disse er 7 % afanden etnisk herkomst end dansk. For de faktiske antal, se tabel 8 i appendiks 1.1.Det forventes, at 73 % af de elever, der påbegyndte htx i 2007, vil fuldføre, sefigur 25. Fuldførelsesprocenten for danske drenge er 74 %, mens den for drengemed udenlandsk herkomst er 66 %. Drenge med udenlandsk herkomst udgør enmindre andel på 7 % (svarende til 259 elever) af eleverne, der påbegyndte htx i2007.Figur 25: Fuldførelsesprocenter 2007 for htx, fordelt på herkomst og køn.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note1: Ingen data for htx piger med dansk herkomst!Note2: Fuldførelsesprocenterne for 2007 er modelberegnede, da elever, der påbegyndte uddannelsen i 2007, endnu ikke harafsluttet uddannelsen. Fuldførelsesprocenten for piger med udenlandsk herkomst er beregnet på baggrund af 78 elever, ogskal derfor tages med forbehold.

3.6.2

Forældrebaggrund

Mere end halvdelen af eleverne, der starter i htx har forældre med mindst en er-hvervsuddannelse, se figur 26. Figuren indikerer, at hvis forældrenes højeste ud-dannelse er en videregående uddannelse, er eleven mindre tilbøjelig til at afbrydesin uddannelse sammenlignet med de elever, der kommer fra hjem, hvor forældre-nes højeste uddannelse er erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser ellergrundskolen. Mange af de afbrudte htx’ere vælger også en erhvervsuddannelseefterfølgende, se afsnit 3.7.4 side 47.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 26: Htx’ere, der har afbrudt uddannelsen 2007, fordelt på forældreshøjeste fuldførte uddannelse. Der sammenlignes med tilgange 2005-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

3.6.3

Elevernes uddannelsesbaggrund

Mere end halvdelen af eleverne, der starter på htx, kommer direkte fra 9. klasse ogprimært fra folkeskoler14, se figur 27. Andelen af elever, der kommer fra 9. og 10.klasse, er konstant i perioden 2003-07, mens fordelingen mellem 9. og 10. klassehar ændret sig markant. Der er i perioden 2003-07 sket en stigning på 14procentpoint i andelen af elever, der kommer direkte fra 9. klasse.Figur 27: Tilgange 2003-07 for elever på htx, fordelt på elevens tidligere uddannelse.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Uddannelsesbaggrunden er den seneste uddannelse, eleven har påbegyndt inden htx.

Andelen af elever fra 9. klasse på efterskoler, der starter på htx, har været stigende fra 2003 med2,6 % til 5,3 % i 2007.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Ses der på tilgang og afbrud fordelt på uddannelsesbaggrund, er det tydeligt, at deelever, der kommer fra 9. klasse på folke- og efterskoler og 10. klasse påefterskoler, har mindre sandsynlighed for at afbryde htx, se figur 28. Elever, derkommer direkte fra erhvervsfagligt grundforløb15eller 10. klasse på folkeskoler,er overrepræsenteret blandt de elever, der afbryder htx. Der svarer til omkring1000 elever, heraf 150 fra erhvervsfagligt grundforløb. Betragtes disse eleversforældrebaggrund i figur 29 og figur 30, er det tydeligt, at de kommer fra hjemmed et lavere uddannelsesniveau.Figur 28: Htx’ere, der har afbrudt uddannelsen 2007, fordelt på elevensuddannelsesbaggrund. Der sammenlignes med tilgange 2005-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Uddannelsesbaggrunden er den seneste uddannelse, eleven har påbegyndt inden htx.

Mere end halvdelen af eleverne, der kommer fra 10. klasse på efterskole, har for-ældre med en videregående uddannelse, og figur 30 indikerer, at disse elever haren mindre sandsynlighed for at afbryde htx. Forældrebaggrundens betydning foren elevs sandsynlighed for at afbryde htx er mest tydelig for elever fra 10. klassepå folkeskoler, 9. klasse og erhvervsfagligt grundforløb.

75 % af de elever, der kommer fra erhvervsfagligt grundforløb, har fuldført grundforløbet.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 29: Tilgang for elever på htx, fordelt på uddannelsesbaggrund ogforældres højeste uddannelse. Der ses på tilgange 2005-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note1: Uddannelsesbaggrunden er den seneste uddannelse, eleven har påbegyndt inden htx.Note2: Grundskolen indeholder også uoplyst. Lange videregående uddannelser indeholder også ph. d.Note3: Med til folkeskole hører også friskoler.

Figur 30: Tilgang og afbrud for elever på htx, fordelt på uddannelsesbaggrundog forældres højeste uddannelse. Der ses på tilgange 2005-06 og afbrudte 2007.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Uddannelsesbaggrunden er den seneste uddannelse, eleven har påbegyndt inden htx.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

3.7

Sammenligning af elever, der afbryder uddannelsen oggår videre med ny uddannelse og elever, der ikke gårvidere

I dette kapitel deles de afbrudte elever op i to grupper:• Elever der går videre med en ny uddannelse indenfor 15 måneder efter afbrud• Elever derikkegår videre med ny uddannelse indenfor 15 måneder efter af-brud.I de følgende fire afsnit om elevers overgang til ny uddannelse er tendensen forafbrudte elevers adfærd den samme i perioden 2001-06. Derfor ses kun på senesteregisterår 2006. Der ses på overgang til uddannelse inden for 15 måneder16. Foryderligere antagelser, se metodeafsnit 3.8 side 50.3.7.1Stx

Andelen af stx’ere, der afbrød uddannelsen og ikke startede på en ny uddannelseinden for 15 måneder, var stigende i perioden 2003-06, se figur 31. I 2006 udgjor-de denne gruppe knap 50 % svarende til 1.681 elever. Det er en stigning på knap 7procentpoint fra 2003 til 2006. De fleste stx’ere (28 % i 2006), der går i gang meden ny uddannelse inden for 15 måneder, starter på en anden gymnasial uddannel-se. De fordeler sig med 15 % på hf og 7 % på hhx og de resterende 6 % på øvrige.De, der starter på en kort- eller mellemlang videregående uddannelse, er elever,der har fået merit eller taget supplerende kurser for at opkvalificere sig.

Bemærk definitionen af frafald i afsnit 3.1. Det vil sige at en elev, der holder pause fra sin gym-nasiale uddannelse (stx, hf, hhx, htx) og starter igen inden for 15 måneder på samme gymnasialeuddannelse ikke tæller som en elev, der har afbrudt uddannelsen.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 31: Stx’ere, der afbrød uddannelsen, fordelt på overgang til ny uddannelseinden for 15 måneder 2003-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note1: Ikke i uddannelse indeholder også grundskolen, som udgør max 0,8 %. Lange videregående uddannelser udgør max0,4 %

Overgang til ny uddannelse inden for seks måneder viser samme tendens og visesi figur 1 i appendiks 1.1.Figur 32 og figur 33 viser forskelle mellem de afbrudte elever, der går videre tilen ny uddannelse og de, der ikke går videre inden for 15 måneder efter afbrud.Det ses i figur 32, at piger med udenlandsk herkomst er overrepræsenteret blandtde afbrudte, der ikke går videre til ny uddannelse inden for 15 måneder. I 2006 vardet knap 200 piger med udenlandsk herkomst, der afbrød og ikke var i gang medny uddannelse indenfor 15 måneder. Der er en indikation af, at elever med danskherkomst er mere tilbøjelige til at gå i gang med ny uddannelse inden for 15måneder.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 32: Stx’ere, der har afbrudt uddannelsen 2006, og som ikke er i gang meden ny uddannelse inden for 15 måneder sammenlignet med dem, der er i gangmed en ny uddannelse og en total for afbrudte. Fordelt på køn og etnicitet.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Elever, der er i gang med ny uddannelse, er enten i gang med en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse elleren viderregående uddannelse. Ikke-kompetencegivende uddannelser tæller med i kategorien ’ikke i gang med nyuddannelse’.

Figur 31 viser, at 17 % af eleverne, der afbryder stx, går til en erhvervs-uddannelse. Hvis forældrene har en erhvervsuddannelse, går den afbrudte stx-elevhurtigere videre til en anden uddannelse, som det ses i figur 33.Elever med forældre, der har en videregående uddannelse, er overrepræsenteretblandt de afbrudte elever, der ikke går i gang med en ny uddannelse inden for 15måneder. I 2006 var det omkring 886 elever.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 33: Stx’ere, der har afbrudt uddannelsen 2006, og som ikke er i gang meden ny uddannelse inden for 15 måneder sammenlignet med dem, der er i gangmed en ny uddannelse og en total for afbrudte. Fordelt på forældres højestefuldførte uddannelse.

3.7.2

Op mod 70 % af hf’ere, der afbryder uddannelsen, starter ikke på en ny uddannel-se inden for 15 måneder, se figur 34. I 2006 var det godt 1000 elever. Det er enstigning på 6 procentpoint fra 2003 til 2006. Knap hver femte hf’er, der afbryder,påbegynder en erhvervsuddannelse inden for 15 måneder. I 2006 gik 2,2 % af deafbrudte hf’ere til en anden gymnasial uddannelse inden for 15 måneder, fordeltpå 1,5 % til en erhvervsgymnasial uddannelse og 0,7 % til en anden almengymna-sial uddannelse. Af de få afbrudte hf’ere, der vælger en anden gymnasial uddan-nelse, vælger de fleste (1,2 %) at starte på en hhx. De, der starter på en kort- ellermellemlang videregående uddannelse, er elever, der har fået merit eller taget sup-plerende kurser for at opkvalificere sig.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 34: Hf’ere, der afbrød uddannelsen, fordelt på overgang til ny uddannelseinden for 15 måneder 2003-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Uoplyst/ukendt indeholder også grundskolen, som udgør 0,1 %. Lange videregående uddannelser udgør max 0,2 %.

Overgang til ny uddannelse inden for seks måneder viser samme tendens og visesi figur 2 i appendiks 1.1.Figur 35 og figur 36 viser forskelle mellem de afbrudte elever, der går videre tilen ny uddannelse og de, der ikke går videre inden for 15 måneder efter afbrud.Der er stor forskel på pigers og drenges adfærd, hvad angår overgang til nyuddannelse. Det ses i figur 35, at piger med dansk herkomst er overrepræsenteretblandt de afbrudte, der går videre til ny uddannelse inden for 15 måneder. Det erderimod drengene, der ikke går i gang med ny uddannelse inden for 15 måneder. I2006 var det godt 500 drenge.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 35: Hf’ere, der har afbrudt uddannelsen 2006, og som ikke er i gang meden ny uddannelse inden for 15 måneder sammenlignet med dem, der er i gangmed en ny uddannelse og en total for afbrudte. Fordelt på køn og etnicitet.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Elever, der er i gang med ny uddannelse, er enten i gang med en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse elleren videregående uddannelse. Ikke-kompetencegivende uddannelser tæller med i kategorien ’ikke i gang med nyuddannelse’.

Figur 34 viser, at hver femte elev, der afbryder hf, går til en erhvervsuddannelse.Det viser sig, at hvis forældrene har en erhvervsuddannelse, går den afbrudte hf-elev hurtigere videre til en anden uddannelse, som det ses i figur 36. Der er ogsåpå hf en tendens til, at eleverne vælger det, de kender hjemmefra. Elever med for-ældre, der har en videregående uddannelse, er overrepræsenteret blandt de afbrud-te elever, der ikke går i gang med en ny uddannelse inden for 15 måneder. Detskyldes måske, at de ikke oplever, at der er et alternativt valg til hf. I 2006 var detgodt 400 elever.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 36: Hf’ere, der har afbrudt uddannelsen 2006, og som ikke er i gang meden ny uddannelse inden for 15 måneder sammenlignet med dem, der er i gangmed en ny uddannelse og en total for afbrudte. Fordelt på forældres højestefuldførte uddannelse.

3.7.3

Hhx

Antallet af hhx’ere, der afbrød uddannelsen og ikke starter på en ny uddannelseinden for 15 måneder, er i perioden 2003-06 steget med godt 6 procentpoint, sefigur 37. I 2006 var det godt 45 % (svarende til 831 elever) af de hhx’ere, der af-brød uddannelsen. Knap 40 % af de hhx’ere, der afbryder, starter på en erhvervs-uddannelse inden for 15 måneder. Det er godt 12 % af de afbrudte hhx’erne, derstarter på en anden gymnasial uddannelse, heraf 6 % på hf og 5 % på stx. De, derstarter på en kort- eller mellemlang videregående uddannelse, er elever, der harfået merit eller taget supplerende kurser for at opkvalificere sig.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 37: Hhx’ere, der afbrød uddannelsen, fordelt på overgang til ny uddannelseinden for 15 måneder 2003-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Uoplyst/ukendt indeholder også grundskolen, som udgør max 0,3 %. Lange videregående uddannelser udgør max 0,1%.

Overgang til ny uddannelse inden for seks måneder viser samme tendens og visesi figur 3 i appendiks 1.1.Figur 38 og figur 39 viser forskelle mellem de afbrudte elever, der går videre tilen ny uddannelse og dem, der ikke går videre inden for 15 måneder efter afbrud.Der er ingen forskel på pigers og drenges adfærd i forbindelse med overgang tilny uddannelse, men der er en lille forskel, hvad angår etnicitet. Det ses i figur 38,at afbrudte elever med dansk herkomst er mere tilbøjelige til at gå videre til nyuddannelse inden for 15 måneder sammenlignet med elever med udenlandskherkomst. I 2006 var der godt 100 elever med udenlandsk herkomst, der afbrødhhx og ikke var i gang med en ny uddannelse inden for 15 måneder.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 38: Hhx’ere, der har afbrudt uddannelsen 2006, og som ikke er i gang meden ny uddannelse inden for 15 måneder sammenlignet med dem, der er i gangmed en ny uddannelse og en total for afbrudte. Fordelt på køn og etnicitet.

Figur 37 viste, at knap 40 % af eleverne, der afbryder hhx, går til en erhvervsud-dannelse. Som med stx’erne og hf’erne er der en tendens til, at hvis forældrene haren erhvervsuddannelse, går den afbrudte hhx’er hurtigere videre til en anden ud-dannelse, som det ses i figur 39.Der er ligeledes en tendens til, at elever med forældre, der har en videregåendeuddannelse, hurtigere går videre til en ny uddannelse inden for 15 måneder.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 39: Hhx’ere, der har afbrudt uddannelsen 2006, og som ikke er i gang meden ny uddannelse inden for 15 måneder sammenlignet med dem, der er i gangmed en ny uddannelse og en total for afbrudte. Fordelt på forældres højestefuldførte uddannelse.

3.7.4Htx

De fleste htx’ere, der afbryder uddannelsen, starter inden for 15 måneder på enerhvervsfaglig uddannelse. Det er op mod 40 % af eleverne. Der er dog sket etfald i perioden 2003-06 på godt to procentpoint, se figur 40.Det er 23 % af de afbrudte htx’er, der starter på en anden gymnasial uddannelse,heraf 8 % på hf og 8 % på stx. Godt 33 % af de afbrudte htx’ere i 2006 er ikke atfinde på en ny uddannelse inden for 15 måneder. Det svarer til knap 300 elever.Hvis man ser på overgang til ny uddannelse inden for seks måneder, er der flestelever, der ikke er startet på en ny uddannelse, se figur 41. De udgør godt 45 % afde afbrudte elever.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 40: Htx’ere, der afbrød uddannelsen, fordelt på overgang tilny uddannelse inden for 15 måneder 2003-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Uoplyst/ukendt indeholder også grundskolen, som udgør max 0,3 %. Lange videregående uddannelser udgør max 0,1%.

Figur 41: Htx’ere, der afbrød uddannelsen, fordelt på overgang tilny uddannelse inden for seks måneder 2003-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Uoplyst/ukendt indeholder også grundskolen, som udgør max 0,3 %. Lange videregående uddannelser udgør max 0,1%.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 42 viser, at der ikke er forskelle mellem de afbrudte elever, der går videre tilen ny uddannelse og dem, der ikke går videre inden for 15 måneder efter afbrud,hvad angår køn og etnicitet.Figur 42: Htx’ere, der har afbrudt uddannelsen 2006, og som ikke er i gang meden ny uddannelse inden for 15 måneder sammenlignet med de, der er i gangmed en ny uddannelse og en total for afbrudte. Fordelt på køn og etnicitet.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note1: Elever, der er i gang med ny uddannelse, er enten i gang med en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse elleren viderregående uddannelse. Ikke-kompetencegivende uddannelser tæller med i kategorien ’ikke i gang med nyuddannelse’.Note2: Piger indeholder både dansk og udenlandsk herkomst, da der er meget få udenlandske piger (udgør 1 % af totalen).

Der er som på hhx en tendens til, at elever med forældre, der har en videregåendeuddannelse, hurtigere går videre til en ny uddannelse inden for 15 måneder, sefigur 43.

� UNI•C august 2009

3Hvor mange og hvem falder fra en gymnasial uddannelse

Figur 43: Htx’ere, der har afbrudt uddannelsen 2006, og som ikke er i gang meden ny uddannelse inden for 15 måneder sammenlignet med dem, der er i gangmed en ny uddannelse og en total for afbrudte. Fordelt på forældres højestefuldførte uddannelse.

3.8

Metode

I de foregående afsnit er vist en række figurer med tilgang 2005-06 og afbrud2007 fordelt på forældrebaggrund, elevens uddannelsesbaggrund og alder vedtilgang. Denne metodik er valgt ud fra den betragtning, at den gennemsnitligestudietid for afbrudte er højst 12 måneder i 2007, og at mere end 85 % af alle af-brud sker i løbet af første og andet år. Det er undersøgt, at det er samme fordelin-ger af baggrundskarakteristika og dermed konklusioner, hvis der kun vælges ettællingsår for tilgange og et tællingsår for afbrudte. Det er ligeledes samme møn-ster i hele perioden 2003-07.I afsnit 3.7 side 38 gælder følgende: Elever, der har afbrudt uddannelsen i 2006,har gjort det i perioden 1/10 2005-30/9 2006. Deres overgang til ny uddannelseinden for 15 måneder skal derfor ske inden 31/12 2007. Det anvendte register,Danmarks Statistiks Integrerede Elevregister (INTE07), stopper 30/9 2007, ogderfor kan der være elever, hvor overgangen til ny uddannelse endnu ikke er regi-streret.Data er hentet fra UNI•C Statistik & Analyses statistikberedskab og DanmarksStatistik.

� UNI•C august 2009

4Interviewundersøgelse

44.1

InterviewundersøgelseResumé

Der er gennemført en interviewundersøgelse på 24 gymnasiale institutioner afSermo Analyse & Rådgivning. Hovedkonklusionen i interviewundersøgelsen er,at elevernes sociale og psykiske problemer er vigtige parametre i forhold til fra-fald, og at der gøres mange tiltag ude på institutionerne for at mindske frafald.Det har ikke, på baggrund af de gennemførte interview hos de udvalgte institutio-ner, været muligt at observere entydige forskelle på indsatsen mod elevfrafald, hosde i frafaldsøjemed bedre/dårligere institutioner i henhold til den forudgåendeudvælgelse af interviewemner.Dette kapitel vil opsamle indtryk fra interviewene af, hvad der på tværs af gymna-sial uddannelse og frafaldsniveau gøres af tiltag, og hvad der kunne gøres bedre. Iappendiks 1.4 findes supplerende resultater og citater fra interviewene, som yder-ligere dokumentation af, hvorledes frafaldsproblematikken opfattes og bearbejdesi de udvalgte gymnasiale institutioner.

4.2

Formål

Hovedformålet med delanalysen er at forsøge at få et indblik i hvilke tiltag, dertages på de enkelte udvalgte institutioner med henblik på at mindske frafaldet.Endvidere er det et mål at observere forskelle i den indsats, som gymnasiale insti-tutioner, med højere henholdsvis lavere frafald end forventet, gør med henblik påat modvirke frafald.Dette er sket via personlige interview med udvalgte17institutioner, hvor hoved-emnerne for interviewene har været:• Hvad er årsagerne (på institutionen og generelt) til elevers frafald?• Hvilken indsats gør institutionen for at modvirke disse årsager?• Hvilke barrierer hindrer reduktion af frafaldet ifølge institutionen?• Hvilken indsats gør institutionen for at få udmeldte elever hurtigt videre til enanden uddannelse?De fire hovedemner samt uddybningerne til disse fremgår af spørgerammen, somer vist i appendiks 1.3.17

For nærmere beskrivelse af metoden til udvælgelse, se afsnit 4.3 og appendiks 1.2.

� UNI•C august 2009

4Interviewundersøgelse

4.3

Udvælgelse af institutioner

Til udvælgelse ønskes der en identifikation af institutioner inden for hver uddan-nelse (stx, hf, hhx og htx), som har et ekstraordinært stort eller lille frafald.Med udgangspunkt i en regressionsanalyse er de enkelte institutioners forventedefrafaldsprocenter beregnet, når der tages hensyn til elevbestanden og dens karakte-ristika. Det vil sige, at der er ved udvælgelsen korrigeres for de faktorer i elevbe-standen, der ligger uden for institutionens indflydelse, og herved opnås et bedreindtryk af hvilke institutioner, der har et ekstraordinært stort eller lille frafald.Den forventede frafaldsprocent er herefter sammenholdt med den faktiske fra-faldsprocent. Hvor den faktiske frafaldsprocent er lavere end den forventede, kla-rer institutionen sig relativt godt, mens det omvendte er tilfældet, hvor den fakti-ske frafaldsprocent er højere end den forventede. Institutioner med den størstepositive/negative forskel er udvalgt til undersøgelsen, idet der dog er taget hensyntil institutionernes størrelse og geografiske fordeling. Endelig er det besluttet, atundersøgelsen alene omfatter ikke-private selvejende institutioner.Der er i alt udvalgt 24 institutioner, heraf 6 institutioner på hver uddannelse, for-delt på 3 institutioner, der har et større frafald end forventet ud fra elevgrundlagetog 3 institutioner, der har et mindre frafald end forventet ud fra elevgrundlaget.For nærmere information om udvælgelsen, se appendiks 1.2.

4.4

Gennemførelse

Interviewene er gennemført af Sermo Analyse & Rådgivning i perioden 26. febru-ar til 17. marts 2009 med den gymnasiale uddannelses leder (en eller flere) i ud-valgte gymnasiale institutioner.

4.5

Resultater

I dette afsnit opstilles de emner, som interviewene giver anledning til at konklude-re på, i det analysens omfang naturligvis giver visse begrænsninger for, hvor storvægt konklusionerne kan tilskrives. En begrænset kvalitativ analyse kan påviseproblemområder, men ikke sige noget om problemområdernes udbredelse indenfor universet.Isoleret set har interviewundersøgelsen således givet mindre input til belysning affrafaldsproblematikken end håbet, men den har dog været et værdifuldt input tilden efterfølgende spørgeskemaundersøgelse.Under interviewarbejdet er vi blandt andet stødt på institutioner, som har ment, atde var udtrukket til at deltage i undersøgelsen, fordi de har mindre frafald endforventet, men de var udtrukket, fordi de har større frafald end forventet. Det om-vendte er også sket.

� UNI•C august 2009

4Interviewundersøgelse

Der er endvidere institutioner, som er udvalgt på basis af tal fra 2006, som opleveret andet frafaldsmønster i 2009. Disse faktorer har muligvis også en forklarendeeffekt i forhold til, at det i undersøgelsen har været svært at se ”nogen linje” i ind-satsen fra de bedre/dårlige institutioner, såvel inden for som på tværs af de firegymnasiale uddannelser.Elevernes problemerStort set samtlige gymnasiale institutioner nævner elevernes sociale og psykiskeproblemer som en del af forklaringen på, at der sker frafald på uddannelserne.Eleverne har ifølge institutionerne blandt andet problemer derhjemme, som bety-der, at de ikke kan overskue uddannelsen. Der er tilsyneladende en del unge men-nesker, som har et ret stort socialt ansvar i forhold til familien.Indsatsen, for at hjælpe disse elever, er på langt de fleste institutioner meget stor.Man er meget opmærksom på problematikken og forsøger at hjælpe eleverne gen-nem samtaler, planer og psykologhjælp m.v. Institutionernes hjælp er ofte en suc-ces, men i en del tilfælde er problemerne så store, at det ikke er muligt for institu-tionen at hjælpe eleverne.ForældreneForældreopbakningen på de gymnasiale uddannelser er begrænset. Selvom institu-tionerne forsøger at inddrage forældrene, blandt andet med henblik på at forhindrefrafald, er det svært at komme igennem til forældrene. Forældrene kommer, i defleste tilfælde, på institutionen det første studieår, men derefter ser man ikke me-get til dem.De fleste institutioner er enige i, at en øget forældreopbakning kunne være med tilat forebygge frafald, men vi har ikke observeret ”rigtig gode opskrifter på”, hvor-ledes forældrene inddrages i større omfang end hidtil.Samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerneLokalt er der stor forskel på det samarbejde, som er mellem uddannelsesinstitutio-nerne.Vi er gennem interviewene stødt på et begreb, som kaldes ”garantiskolen”, derskal medvirke til, at frafaldne elever på en uddannelse i størst udstrækning bliverhjulpet videre inden for andre ungdomsuddannelser. Vi har interviewet en hf- oghhx-institution i samme by, og de mener bestemt, at dette virker.I modsætning hertil er der mange steder, hvor der lokalt stort set intet samarbejdeer mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner, bortset fra det samarbejde, somkører omkring UU18.18

UU er Ungdommens Uddannelsesvejledning, der vejleder unge under 25 år om uddannelse ogjob.

� UNI•C august 2009

4Interviewundersøgelse

Vi skønner, at et tæt samarbejde, hvor elevernes overgang mellem de forskelligeuddannelser lettes, har stor indflydelse på det samlede frafald inden for ungdoms-uddannelserne.Fravær og manglende afleveringerTæt opfølgning på fravær og manglende opgaveaflevering udføres omhyggeligt påalle institutioner. Dette gælder såvel forebyggende som reelt i processen omkringelever, der bliver frafaldstruede. Den tætte opfølgning på fravær m.v., følges ofteaf en holdning om positiv langmodighed, idet man kæmper meget for at få elever-ne videre /gennem uddannelsen.Der er stor enighed om, at tæt opfølgning på fravær og manglende afleveringerhar meget stor effekt i relation til frafaldet.Institutionens størrelse, beliggenhed m.v.Institutionens størrelse og beliggenhed kan være en delforklaring på gode og dår-lige institutioner i relation til frafaldet. De små institutioner har større mulighedfor at følge eleverne og kender ofte både dem og deres forældre fra det lokale liv.Med hensyn til hf kunne der være en forskel mellem de hf-institutioner, som fy-sisk/organisatorisk er placeret sammen med en stx-uddannelse og de, som er renehf-institutioner. Hvis hf fysisk er placeret sammen med stx, har man på hf ikkealtid mulighed for at oparbejde den ledelsesteamspirit, som kan kendetegne dengode institution, idet lærerne bevæger sig mellem de to uddannelser og såledesikke føler en særlig tilknytning til hf. En vending, som bruges omkring denneproblemstilling, er blandt andet, at ”man går ned og underviser på hf”.Stx er ofte den langt største uddannelse og også derfor meget dominerende.Såfremt institutionen er beliggende i et geografisk område, hvor uddannelsesfre-kvensen generelt er lav, kan dette også have en negativ indflydelse på frafaldet.Uddannelses hierarkiEfter mange interviewpersoners opfattelse, er der et helt klart uddannelses-hierarki, hvor stx har alt for stor bevågenhed hos politikere, ministeriet og i medi-erne, i forhold til og på bekostning af de øvrige gymnasiale uddannelser. Specieltomkring hf mener man ikke, at der er nok opmærksomhed på deres rolle som”sweeper” for specielt stx. Det vil sige, man samler de elever op, som tidligere erdroppet ud af stx /er blevet for gamle til stx /er ”for dårlige” til stx.LederenPå baggrund af de gennemførte interview står det klart, at der også findes forkla-ringer i den entusiasme ledelsen for institutionen lægger i arbejdet med frafalds-problematikken og måske i det hele taget i arbejdet på institutionen.

� UNI•C august 2009

4Interviewundersøgelse

Vi har blandt andet interviewet to institutioner inden for samme uddannelse ogmed nogenlunde de samme aktiviteter omkring det at forhindre frafald. Den vig-tigst observerbare forskel var forskellen i attituden hos interviewpersonerne – fraden gode aktive vinkel, hvor man brænder for uddannelsen, eleverne og frafalds-nedbringelsen og til den noget mere passive, hvor man mere eller mindre konsta-terer, at ”sådan er det”. Et træk, som kan observeres hos de aktive ledere, er, at deer villige til tage chancer, også økonomiske, hvis de tror på, at dette kan hjælpeeleverne og mindske frafaldet.RedskaberneDe forskellige redskaber såsom læsetest/hjælp, studiecafe og mentorordning, somblandt andet skal forebygge frafald, anvendes over en bred kam af langt de flesteinstitutioner, men det viser sig mange steder, at der er et vist besvær med at få ”derigtige /de svage elever”, til at benytte tilbuddene.Med hensyn til mentorordningerne, skønner de institutioner, som har en velfunge-rende ordning, at denne har rimelig stor indflydelse på frafaldshyppigheden.FolkeskolenDer er ikke nogen udbredt utilfredshed med folkeskolens indsats i relation til detelevmateriale, de gymnasiale institutioner får at arbejde videre med. Det anføresfra flere sider, at eventuelle problemer kan skyldes, at man ikke ved, hvad elever-ne lærer i folkeskolen, ligesom folkeskolen ikke har nok viden om, hvad der kræ-ves på de gymnasiale uddannelser. Disse problemer kan tilsyneladende løses viabedre/mere kommunikation mellem parterne.Der er flere gymnasiale institutioner, som har en stor ”brohoved-fordel” ud af etmeget tæt samarbejde med folkeskolerne i området.LærerneMed hensyn til lærernes forandringsberedthed er der stor forskel på de enkelteinstitutioner. Der findes stadig lærere, som ikke har stor forståelse for frafaldspro-blematikken, herunder de mere bløde og ikke-faglige faktorer, som også er en delaf det moderne gymnasium. Der arbejdes flere steder målrettet med denne pro-blematik, men på nuværende tidspunkt skønnes det, at nogle af lærernes manglen-de lyst til forandringer kan have nogen indflydelse på frafaldet.

� UNI•C august 2009

5Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse

Der blev gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som omfatter alle gymnasialeinstitutioner.

5.1

Formål

Formålet med denne del af frafaldsundersøgelsen er:• at få samtlige institutioners vurdering af årsager til frafald• at få belyst hvilken indsats de gymnasiale institutioner har foretaget for atmindske frafaldet og få institutionernes bud på effekten af indsatsområdernepå frafaldet• at få belyst hvilke barrierer institutionerne oplever for at reducere frafaldet• at klarlægge institutionernes egen indsats for at få frafaldne elever hurtigt vi-dere til anden uddannelse og få institutionernes bud på effekten af indsatsom-råderne på frafaldet.

5.2

Gennemførelse

Invitationer til spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt den 20. maj med svarfristmandag den 8. juni. Alle institutioner fik samme spørgeskema. Institutioner medmere end én gymnasial uddannelse skulle besvare et skema for hver uddannelse.Spørgeskemaet skulle besvares af en person fra ledelsen. Der blev udsendt en re-minder onsdag den 3. juni. 329 institutioner blev opfordret til at deltage i under-søgelsen, heraf har 260 besvaret undersøgelsen, hvilket giver en tilfredsstilendesvarprocent på 79 %. Svarene fordeler sig på følgende vis på de enkelte gymnasia-le uddannelser:Tabel 8: Svarprocent for undersøgelsen.SvarprocentStxHfHhxHtxTotal85%81%72%59%79%

� UNI•C august 2009

5Spørgeskemaundersøgelse

5.3

Oversigt over resultatgennemgangen

De følgende resultater er baseret på besvarelser fra fuldtids gymnasiale uddannel-ser. Tabel 9 viser en opgørelse over de besvarelser, som indgår i denne afrapporte-ring.Tabel 9: Besvarelser som afrapporteres.Antal besvarelser forinstitutioner medfuldtidsuddannelserStxHfHhxHtxTotal120583220230

Alle spørgsmål er opgjort separat for hver af de fire gymnasiale uddannelser.I dette kapitel bruges begrebet frafaldsprocent. Sammenhængen mellem frafalds-og fuldførelsesprocent er:Frafaldsprocenten er 100 - fuldførelsesprocenten.For hver af de fire gymnasiale uddannelser opdeles institutionerne til analysefor-mål i grupper i det følgende kaldet frafaldsniveau. For stx og hf opdeles institutio-nerne i tre grupper:Frafaldsniveau for stx og hf:Lavt frafald:Institutioner, som ligger i den laveste tredjedel med hensyn tilfrafaldsprocenter for institutionstypen generelt

Middel frafald:Institutioner, som ligger i den midterste tredjedel med hensyntil frafaldsprocenter for institutionstypen genereltHøjt frafald:Institutioner, som ligger i den højeste tredjedel med hensyn tilfrafaldsprocenter for institutionstypen generelt

På grund af det betydeligt færre antal hhx og htx institutioner opdeles disse i togrupper:Frafaldsniveau for hhx og htx:Lavt frafald:Højt frafald:Institutioner, som ligger i den laveste halvdel med hensyn tilfrafaldsprocenter for institutionstypen genereltInstitutioner, som ligger i den højeste halvdel med hensyn tilfrafaldsprocenter for institutionstypen generelt

� UNI•C august 2009

5Spørgeskemaundersøgelse

Der vil i det følgende blive refereret til denne gruppering, når der vises resultater,som er opdelt efter uddannelsens frafaldsniveau. Sådanne opdelinger vil dog kunblive vist, når der er relevante forskelle på institutioner med forskelligt frafaldsni-veau. I rapporten vil der flere steder stå, at der ikke er forskel i svarmulighederneved fordeling på frafaldsniveau, og her menesikke,at fordelingen er ens, men atder er ubetydelige forskelle mellem grupperne af institutioner.Appendiks 1.5 i del 3 indeholder en detaljeret beskrivelse af, hvordan denne opde-ling er foretaget for de fire gymnasiale uddannelser.Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen for de fire gymnasiale uddannelserafrapporteres hver for sig. Resultaterne er struktureret på følgende måde:I afsnit 5.4 sammenholdes de væsentligste hovedresultater for de fire gymnasialeuddannelser. I rapportens del 2, afsnit 1.1, 1.3, 1.5 og 1.7, opsummeres hovedre-sultaterne for hver uddannelse. Efter hvert hovedresultat kommer resultaterne idetaljer i de efterfølgende afsnit. Resultaterne gennemgås efter samme overordne-de opbygning som i spørgeskemaet:• Årsager til frafald• Ledelsens rolle• Lærernes rolle• Tiltag vedrørende frafald, som måske har en effekt på at mindske frafaldet,herunder--------StudiestartDe fagligt svage eleverAlle elevers sproglige udviklingDe sprogligt svage eleverFagligt og sociale arrangementer uden for selve undervisningenSkemalægning og fordeling af hjemmearbejdeElevfraværLærings- og studiemiljø for alle elever

• Barrierer for at kunne reducere frafald• Fastholdelse af frafaldstruede/frafaldne elever i uddannelsessystemet.Den totale procentvise svarfordeling for spørgsmålene beskrives i rapporten veden figur for hvert emneområde. Spørgsmålene fra spørgeskemaet i appendiks 1.6kan læses ud af disse figurer. Bemærk, at procenterne i svarfordelingen ikke nød-vendigvis summer til præcis 100 %. Det skyldes afrunding af de enkelte procen-ter.

� UNI•C august 2009

5Spørgeskemaundersøgelse

I mange af figurerne indgår en beregnet gennemsnitsscore. Ved den første figur afden type (figur 5) vil det være forklaret, hvordan denne score er beregnet. En meredetaljeret beskrivelse af, hvordan disse scores beregnes, kan ses i appendiks 1.5.I afsnittene, der omhandler årsager til frafald, har vi valgt at opgøre institutionersvurdering af effekt for de institutioner, som i høj grad foretager den konkrete ind-sats. Det skyldes, at vi ved, at disse institutioner har erfaringen med indsatsen, ogderfor de mest interessante med hensyn til dette. På figurerne (den første af typener figur 8) er der sammen med gennemsnitsscores i højre side angivet antallet afinstitutioner, som indgår i opgørelsen. Antallet af institutioner, som opgørelsernebaserer sig på, er derfor af varierende størrelse og i de fleste tilfælde for små til atopdele på frafaldsniveau. I appendiks 1.7 findes besvarelserne for samtlige institu-tioners vurdering af effekt for samtlige besvarelser.Til mange af spørgeskemaets emner har institutionerne kunnet komme med for-slag til andre tiltag/indsatser vedrørende frafaldsproblematikken. Disse er i grup-peret og forkortet form for hver uddannelse gengivet i appendiks 1.8–1.11.

� UNI•C august 2009

5Spørgeskemaundersøgelse

5.4

Sammenligning af resultaterne for de fire uddannelser

Gennemgangen af resultaterne efterlader det indtryk, at det overvejende er institu-tioner med højt frafald, der igangsætter tiltag for at mindske frafaldet.Htx er den uddannelse, hvor der ses flest forskelle på institutionernes svar ved enfordeling på institutionernes frafaldsniveau. På stx er der kun få spørgsmål, hvorder ses en forskel på svarene fordelt på institutionernes frafaldsniveau.5.4.1Årsager til frafald

På stx og htx er den hyppigste årsag til frafald, blandt de fem mulige, manglendefaglige forudsætninger. På stx kommer dernæst personlige problemer og på htxkommer manglende engagement og studieteknik.På hf og hhx er den hyppigste årsag til frafald blandt de fem mulige personligeproblemer. Dernæst kommer manglende engagement. På hf antydes det, at jo hø-jere frafald institutionen har, jo højere er andelen, der har angivet personlige pro-blemer som den hyppigste årsag til frafald.5.4.2Ledelsens rolle

På institutionerne har det højeste prioritet at motivere lærerne til at være opmærk-somme på frafaldstruede elever og igangsætte projekter og tiltag, der kan modvir-ke frafald. Det har laveste prioritet, at dele af ledelsen selv deltager i undervisnin-gen. Der er bred enighed om, at ledelsen har gode muligheder for at påvirke læ-rerne i arbejdet med at modvirke frafald, og at det er udefrakommende faktorer,der har størst betydning for frafaldet. Dette gælder for alle gymnasiale uddannel-ser.På de erhvervsgymnasiale uddannelser er der en tilbøjelighed til, at institutionermed højt frafald prioriterer det at have løbende kontakt med folkeskolerne og 10.klassecentrene i området, lavere end institutioner med lavt frafald. På htx er derligeledes en antydning af, at institutioner med højt frafald i højere grad er enige i,at det er udefrakommende faktorer, der har størst betydning for frafaldet.5.4.3Lærernes rolle

Af flere udsagn om lærernes rolle vurderer flest institutioner, at alle eller hoved-parten af institutionens lærere er både fagligt og socialt orienterede i forhold tilfrafald. Kun de færreste institutioner anfører dog, at deres lærere deltager i kurserom, hvordan frafald modvirkes. Dette gælder på tværs af gymnasial uddannelse.

� UNI•C august 2009

5Spørgeskemaundersøgelse

5.4.4

Tiltag vedrørende frafald

Studiestart

Minimum tre ud af fire institutioner forbereder i høj grad eleverne på valg af stu-dieretning og valgfag. Heraf mener omkring 40 % på stx, hf og hhx, at det i højgrad er med til at mindske frafaldet. På htx er det kun 15 %, der mener, det hareffekt på frafaldet.Selvom kun et mindretal af de almengymnasiale institutioner i høj grad tager sær-ligt hånd om elever, der tidligere har påbegyndt en anden ungdomsuddannelse,tror hovedparten på, at det vil mindske frafaldet.På de erhvervsgymnasiale institutioner er der en tilbøjelighed til, at institutionermed lavt frafald i mindre grad tager særligt hånd om elever, som har haft et ellerflere sabbatår siden folkeskolen/efterskolen.De fagligt svage elever

Ud af paletten af indsatser institutionerne kan gøre for de fagligt svage elever, erder flest institutioner, der i høj grad anvender lektiecafé og følger op på interneevalueringer af elevernes faglige niveau samt identificerer de fagligt svage senereend ved opstarten af skoleforløbet. Alle tiltag menes at have en god effekt på fra-faldet. På de erhvervsgymnasiale uddannelser mener man generelt, at effekten påfrafaldet er lidt mindre ved at anvende disse tiltag end på de almengymnasialeuddannelser.Der er en indikation af, at erhvervsgymnasiale institutioner med lavt frafald i min-dre grad end institutioner med højt frafald, identificerer de fagligt svage eleverved opstart af skoleforløbet samt benytter ekstra undervisning/lektiehjælp. Der erligeledes en indikation af, at hf- og htx-institutioner med lavt frafald i mindre gradend institutioner med højt frafald udarbejder handlingsplaner og hjælper de fagligtsvage med at planlægge deres tid.Alle elevers sproglige udvikling

På de almengymnasiale uddannelser tilbyder institutionerne i højere grad end påde erhvervsgymnasiale uddannelser læsekursus ved studiets start. På de stx- og hf-institutioner, hvor man i høj grad tilbyder læsekursus, er der bred enighed om, atdet er med til at mindske frafaldet.På hf er man i højere grad end på de øvrige uddannelser opmærksomme på at bru-ge letforståeligt sprog og forklare faglige termer i undervisningen, i opgaveformu-leringer og i feedback i alle fag. Selvom man på stx er mindre opmærksom på det,tror man mere på, at det kan modvirke frafald.På htx gør man i højere grad end på de øvrige uddannelser gymnasiets fagligesprog til en del af den faglige læring i dansk og øvrige fag. Det er dog kun en

� UNI•C august 2009

5Spørgeskemaundersøgelse

mindre andel af de htx-institutioner, der gør det i høj grad, som mener, at det ermed til at mindske frafaldet.De sprogligt svage elever

På alle uddannelser tager man særligt hånd om elever med særlige behov så somordblinde. På de almengymnasiale uddannelser er der markant flere, der anvenderscreening (læsetest) ved studiets start og benytter læsevejleder/læsepædagog til athjælpe sprogligt svage elever sammenlignet med de erhvervsgymnasiale uddan-nelser. Der er bred enighed om, at sådanne faktorer er med til at mindske frafaldet.Fagligt og sociale arrangementer uden for selve undervisningen

Der afholdes på alle uddannelser arrangementer med fokus på både det faglige ogdet sociale, og der er ikke forskel på, hvor ofte det sker. På stx holdes oftere ar-rangementer af ren social karakter sammenlignet med de øvrige uddannelser. Derer bred enighed om, at faglige og sociale arrangementer kan være med til at mind-ske frafaldet, og indsatsen for at få eleverne til at deltage, kunne være bedre. Deter få institutioner, der i høj grad gør en indsats, og det gælder alle gymnasiale ud-dannelser.Skemalægning og fordeling af hjemmearbejde

På stort set alle gymnasiale uddannelsesinstitutioner tilrettelægges skemaerne, såmellemtimer undgås. På htx lægger man lidt sjældnere skemaerne, således at timerefter klokken 15 undgås, sammenlignet med de øvrige uddannelser. På det almenegymnasium mener man i højere grad end på erhvervsgymnasiet, at disse hensyn iskemalægningen er med til at mindske frafaldet.På det almene gymnasium fordeler lærerne oftere i samarbejde større skriftligearbejder med henblik på at tilgodese elevernes tid og mulighed for at overkommeopgaverne, sammenlignet med erhvervsgymnasiet.Elevfravær

På alle fire uddannelser har stort set alle institutionerne en nedskrevet procedurefor, hvordan der følges op på elevers fravær. På det almene gymnasium er detnæsten alle, der har en nedskrevet en procedure for, hvordan der følges op på ele-vers manglende afleveringer, mens det på erhvervsgymnasiet er 75-80 %.På erhvervsgymnasiet har elever typisk haft 10 % fravær i ét fag, før der bliverindkaldt til første samtale, mens det er 15 % på det almene gymnasium, og somgennemsnit af alle fag er det 10 % for alle uddannelser.Elever skal typisk have forsømt 15 % af de skriftlige opgaver i ét fag, før der bli-ver indkaldt til første samtale på stx, hf og hhx, mens det er 10 % for htx. Hvadangår andelen af skriftlige opgaver, eleven skal have forsømt i gennemsnit af alle

� UNI•C august 2009

5Spørgeskemaundersøgelse

fag, før der bliver kaldt til samtale, ligger den typisk på 10 % for stx, hhx og htxog 15 % for hf.På de almengymnasiale uddannelser antydes det, at jo højere frafald institutionenhar, jo højere er andelen af manglende afleveringer i ét fag, før eleven bliver ind-kaldt til første samtale. På hf og htx gælder det samme for manglende afleveringersom gennemsnit af alle fag. Derimod forholder det sig modsat på hhx, hvor detantydes, at jo højere frafald institutionen har, jo mindre er andelen af manglendeafleveringer i ét fag eller som gennemsnit af alle fag, før eleven bliver kaldt tilførste samtale.På samtlige gymnasiale uddannelser går der oftest fire uger fra første samtale til,eleven får en skriftlig advarsel, hvis ikke der er sket en tilstrækkelig forbedring affraværsprocenten. På det almene gymnasium gælder dette også for opgaveafleve-ringsprocenten og for forløbet efter den skriftlige advarsel til eleven kontaktesigen. Det er mere varieret på erhvervsgymnasiet. På htx institutioner med lavtfrafald går der længere tid mellem første samtale og en skriftlig advarsel ved ikketilstrækkelig forbedring af fraværs- og opgaveafleveringsprocenten end på institu-tioner med højt frafald.Hf er den uddannelse, som inddrager studievejlederen tidligst i forløbet. Det skerfør første samtale på tre ud af fire institutioner. Htx inddrager studievejlederensenest i forløbet, og det sker på knap halvdelen af institutionerne før den førstesamtale. Derimod inddrages teamlæreren tidligere i forløbet på htx end på de øv-rige uddannelser. På hf bliver studievejlederen inddraget tidligere i forløbet påinstitutioner med lavt frafald end på institutioner med middel og højt frafald. Påerhvervsgymnasiet forholder det sig omvendt, også hvad angår teamlæreren.På alle fire uddannelser hjælper mellem halvdelen og to ud af tre institutioner defrafaldstruede elever til at se og fastholde mål/perspektiv med uddannelsen. Htx erden uddannelse, hvor man tror mindst på, at dette vil kunne mindske frafaldet. Påde øvrige uddannelser mener man i højere grad, at det kan mindske frafaldet.Omkring hver tredje institution på tværs af uddannelse samarbejder med andrefaggrupper (fx psykolog eller socialrådgiver) på og udenfor institutionen, men deter den af de nævnte faktorer, som man mener, der har mest effekt i forhold til atmindske frafaldet.På hf samarbejder man sjældnere med forældrene til elever under 18 år vedrøren-de nedbringelse af fravær, end på de øvrige gymnasiale uddannelser.19På hhxhjælper man i mindre grad frafaldstruede elever med at planlægge og strukturerehverdagen og laver i mindre grad handlingsplaner sammen med dem.

På hf er andelen af elever under 18 år knap 30 % i 2007 og markant mindre end på de treårigegymnasiale uddannelser.

� UNI•C august 2009

5Spørgeskemaundersøgelse

På htx indikeres det, at institutioner med højt frafald i højere grad hjælper fra-faldstruede elever med at planlægge og strukturere hverdagen samt laver hand-lingsplaner med den frafaldstruede elev end institutioner med lavt frafald. Om-vendt indikeres det, at institutioner med højt frafald i mindre grad samarbejdermed forældrene til elever under 18 år vedrørende nedbringelse af fravær end insti-tutioner med lavt frafald.De fleste institutioner på alle uddannelser har kontakt til en psykolog, mens om-kring hver tredje har kontakt til en socialrådgiver. På hhx er det halvdelen. Der erenighed om, at kontakt til en psykolog i højere grad er med til at mindske frafaldetend kontakt til socialrådgiver. På hf og hhx mener man i højere grad end på deøvrige uddannelser, at kontakt til psykolog og socialrådgiver er med til at mindskefrafald.Det indikeres på hf og htx, at institutioner med lavt frafald har mindre kontakt tilen psykolog end de øvrige institutioner, mens det gælder for kontakt til socialråd-giver på stx. Omvendt ser det ud for hf, hvor institutioner med højt frafald harmindre kontakt til en socialrådgiver end institutioner med lavt eller middel frafald.Lærings- og studiemiljø for alle elever

Godt tre ud af fire institutioner på stx, hf og htx opfordrer eleverne til at gøre brugaf studievejlederen ved alle typer af problemer, mens det på hhx er lidt færre. Påstx, hf og hhx mener omkring halvdelen, at dette i høj grad er med til at mindskefrafaldet, mens det på htx er hver tredje.Ligeledes tre ud af fire institutioner på stx, hf og hhx lægger i høj grad vægt på, ateleverne føler sig set/hørt/genkendt af lærerne, mens det på htx er halvdelen. Påalle uddannelser mener hovedparten, at det i høj grad er med til at mindske frafal-det.På de almengymnasiale uddannelser er det godt halvdelen af institutionerne, der ihøj grad lægger vægt på, at eleverne føler sig set/hørt/genkendt af ledelsen, mensdet er lidt færre på de erhvervsgymnasiale uddannelser. På hhx mener tre ud affire institutioner, at det i høj grad er med til at mindske frafaldet, mens kun 40 %mener det på hf.På stx, hf og hhx udarbejder omkring 65 % af institutionerne regler for opførsel iklassen i samarbejde med eleverne, mens det på htx er godt hver tredje. På stx, hfog hhx mener knap halvdelen, at det i høj grad er med til at mindske frafaldet,mens det på htx er 14 %.På de erhvervsgymnasiale uddannelser er der en tilbøjelighed til, at institutionermed lavt frafald i mindre grad tager særligt hånd om elever med stort skriftligtefterslæb samt anvender en voksen person til at hjælpe eleverne med at planlæggehverdagen og overholde tidsfrister, sammenlignet med institutioner med højt fra-fald.

� UNI•C august 2009

5Spørgeskemaundersøgelse

5.4.5

Faktorer til at mindske frafald som institutionen selv kan påvirke

På alle gymnasiale uddannelser anses klasserumskultur og godt studiemiljø for énaf de væsentligste faktorer, som institutionen kan påvirke, og som menes at kunnemindske frafaldet. På stx er der flest institutioner, der nævner nærvær, opmærk-somhed og tæt lærer-elev kontakt som den væsentligste faktor.5.4.6Barrierer for at kunne reducere frafald

På alle gymnasiale uddannelser gives der udtryk for, at institutionens ressourcer,herunder økonomi og tid, er en af de væsentligste barrierer for at kunne reducerefrafald. Ligeledes angives elevers personlige problemer som en væsentlig barrierepå stx, hf og hhx. Fagligt svage elever bliver ydermere nævnt på alle uddannelser.5.4.7Fastholdelse af frafaldstruede/frafaldne elever i uddannelsessystemet

Som en del af arbejdet med at fastholde frafaldstruede eller frafaldne elever i ud-dannelsessystemet kontakter næsten alle på htx direkte mulige nye studiesteder forden frafaldstruede/frafaldne elev, mens det på hf gælder for knap halvdelen afinstitutionerne. Niveauet for stx og hhx ligger midt imellem. På de erhvervsgym-nasiale uddannelser er der flere institutioner, som har et tæt samarbejde med ikke-gymnasiale uddannelsessteder i området end på de almengymnasiale uddannelser.På htx synes dette i højere grad at gælde for institutioner med lavt frafald end forinstitutioner med højt frafald.Et tæt samarbejde med kommunen/regionen er også mere udbredt på de erhvervs-gymnasiale institutioner, ligesom de oftere er fysisk placeret sammen med andreuddannelsesinstitutioner. Samtidig er der flere, der mener, at dette er en væsentligfaktor i forhold til at fastholde frafaldne elever i uddannelsessystemet end på stxog hf.På htx anslår 75 % af institutionerne, at 76-100 % af de elever, som falder fra påinstitutionen, vil fortsætte på en anden ungdomsuddannelse, mens kun 14 % af hf-institutionerne har svaret tilsvarende. Her anslår godt hver tredje institution, at 26-50 % af de frafaldne elever vil fortsætte på en anden ungdomsuddannelse. På stxanslår 44 % af institutionerne, at 76-100 % af de frafaldne elever vil fortsætte påen anden ungdomsuddannelse. Det er særligt institutioner med lavt frafald deranslår, at eleverne vil fortsætte på en anden ungdomsuddannelse. På hhx er detknap halvdelen, der anslår at andelen er 51-75 %.På stx nævner flest institutioner vejledning som den faktor, som de har mulighedfor at have indflydelse på og som de anser for at være den væsentligste for at kun-ne fastholde elever, som er faldet fra på institutionen, i uddannelsessystemet. Her-efter følger samarbejde med UU.

� UNI•C august 2009