Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 39
Offentligt

Frafald på de gymnasialeuddannelserDel 3 - Appendiks

� UNI•C august 2009

Frafald på de gymnasiale uddannelser- en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget iforåret 2009.� UNI•C august 2009Version 1Af Hanne Bech (projektleder), UNI•C Statistik & Analyse.Medforfattere til spørgeskemaundersøgelsen er Tine Høtbjerg Henrik-sen og Susanne Irvang Nielsen, UNI•C Statistik & Analyse.

Indhold1Appendiks.................................................................................... 11.1 Tabeller og figurer til kapitel 3 .............................................. 11.2 Metode til udvælgelse af institutioner tilinterviewundersøgelsen ....................................................... 61.3 Spørgeramme til interview af udvalgte gymnasialeinstitutioner ........................................................................ 141.4 Supplerende resultater fra interviewundersøgelsen .......... 241.5 Spørgeskemaundersøgelsen - metode.............................. 361.6 Spørgeskema .................................................................... 391.7 Spørgeskemaundersøgelsen - effektspørgsmål ................ 541.8 Spørgeskemaundersøgelsen – kommentarer til stx .......... 661.9 Spørgeskemaundersøgelsen – kommentarer til hf ............ 781.10Spørgeskemaundersøgelsen – kommentarer til hhx ......... 851.11Spørgeskemaundersøgelsen – kommentarer til htx .......... 93

1Appendiks

11.1

AppendiksTabeller og figurer til kapitel 3

Tabel 1: Andel af en ungdomsårgang i 1990-2007 som forventes at opnå en gymnasialuddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse opgjort på køn og etnicitet.1990AlleDrengePigerDansk herkomstDrengePigerUdenlandsk herkomstDrenge46.538.654.847.138.755.841.037.8199552.444.460.853.645.162.340.836.745.2200051.742.761.052.543.462.143.136.550.2200151.842.861.252.843.562.442.135.848.8200252.543.861.653.644.662.941.535.747.7200353.044.362.154.145.163.442.336.348.8200453.644.762.854.745.664.142.535.949.6200554.345.863.155.246.564.244.638.451.3200653.345.361.654.145.962.545.539.352.1200752.244.660.152.945.260.845.738.753.1

Piger44.3Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 2: Antal tilgange, afbrudte og fuldførte på stx 2003-07.StxTilgangAfbrudte200320.9023.689200421.6243.26015.976200523.0093.38416.656200625.1453.75917.745200724.7284.03318.534

Fuldførte15.387Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 3: Antal tilgange, afbrudte og fuldførte på hf 2003-07.HfTilgangAfbrudte20035.8522.05620045.8331.9553.61120055.4062.1013.84420065.0471.6394.29820074.6151.5973.910

Fuldførte3.673Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 4: Antal tilgange, afbrudte og fuldførte på hhx 2003-07.HhxTilgangAfbrudte20038.2271.64620048.9691.6906.44920058.9661.8826.32220069.1762.1586.57720078.9492.1447.131

Fuldførte6.470Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Tabel 5: Antal tilgange, afbrudte og fuldførte på htx 2003-07.HtxTilgangAfbrudte20033.18388020043.1469412.24020053.3878902.13520063.6801.0052.24720073.9221.0182.237

Fuldførte2.090Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 6: Afbrudte 2005-07, fordelt på uddannelse og tidspunkt for afbrud.StxTidspunkt forafbrud2005200620072005Hf200620072005Hhx200620072005Htx20062007

første 3 måneder1. år

12,121,7

10,922,3

15,423,3

15,225,8

21,433,8

23,235,8

14,623

18,426,8

1728,6

12,628,7

18,829,1

14,632,2

afslutning 1. år2. år

24,815,9

26,517,4

17,724,9

19,316,5

21,517,3

14,417,5

15,924,4

12,824,1

13,122,8

15,820,9

12,422,1

14,320,2

afslutning 2. år3. årTotal i procent

10,614,9100,0

14,98100,0

9,19,6100,04.033

14,98,2100,02.101

2,33,8100,01.639

3,35,8100,01.597

5,416,7100,01.882

3,314,5100,02.158

5,113,4100,02.144

3,318,8100,0890

4,712,9100,01.005

5,712,9100,01.018

Total i antal3.384 3.759Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

Tabel 7: Tilgange 2007 for hver af de fire gymnasiale uddannelser,fordelt på den uddannelse eleven kommer fra.Stx10. klasse folkeskoler10. klasse efterskoler9. klasse folkeskoler9. klasse efterskolerErhvervsfagligt grundforløbAnden gymnasial uddannelseØvrigeTotalKilde: UNI•C Statistik & Analyse.16,719,554,85,80,81,21,124.455Hf29,916,32,61,716,422,111,04.566Hhx25,716,436,33,39,85,92,78.901Htx19,217,748,95,32,83,42,73.888

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Tabel 8: Antal tilgange, fordelt på uddannelse, køn og etnicitet 2003-07.UddannelseHfDrenge, herafDansk herkomstUdenlandsk herkomstPiger, herafDansk herkomstUdenlandsk herkomstTotalHhxDrenge, herafDansk herkomstUdenlandsk herkomstPiger, herafDansk herkomstUdenlandsk herkomstTotalHtxDrenge, herafDansk herkomstUdenlandsk herkomstPiger, herafDansk herkomstUdenlandsk herkomstTotalStxDrenge, herafDansk herkomstUdenlandsk herkomstPiger, herafDansk herkomstUdenlandsk herkomst8.1837.50767612.66311.7259388.4727.82364913.12412.0171.10721.5968.8768.12475214.12012.9341.18622.9969.8719.02085115.20713.9211.28625.0789.6808.85382715.00213.6201.38224.68239%36%3%61%55%6%100%2.6502.460190530489413.1802.5472.373174588547413.1352.7622.548214624576483.3862.9392.709230738667713.6773.0232.764259891813783.91477%71%7%23%21%2%100%3.7373.4123254.4764.1493278.2134.1573.7953624.7914.4553368.9484.4163.9994174.5324.1853478.9484.5854.0874984.5644.1873779.1494.6404.1624784.2973.9403578.93752%47%5%48%44%4%100%2.0881.8772113.7583.4702885.8462.1301.8862443.7023.3573455.8322.0201.7832373.3793.0593205.3991.8731.6412323.1622.8153475.0351.7181.4812372.8852.5763094.60337%33%5%63%56%7%100%2003200420052006Andel i2007 % 2007

Total20.846Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Figur 1: Stx’ere, der afbrød uddannelsen, fordelt på overgang til nyuddannelse inden for seks måneder 2003-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Uoplyst/ukendt indeholder også grundskolen, som udgør max 0,3 %. Lange videregående uddannelser udgør max 0,1%.

Figur 2: Hf’ere, der afbrød uddannelsen, fordelt på overgang tilny uddannelse inden for seks måneder 2003-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Uoplyst/ukendt indeholder også grundskolen, som udgør max 0,3 %. Lange videregående uddannelser udgør max 0,1%.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Figur 3: Hhx’ere, der afbrød uddannelsen, fordelt på overgang til nyuddannelse inden for seks måneder 2003-06.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse.Note: Uoplyst/ukendt indeholder også grundskolen, som udgør max 0,3 %. Lange videregående uddannelser udgør max 0,1%.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

1.2

Metode til udvælgelse af institutioner tilinterviewundersøgelsen

Der ønskes en identifikation af institutioner inden for hver uddannelse (stx, hf,hhx og htx), som har et ekstraordinært stort eller lille frafald, efter at der er tagethensyn til faktorer i elevgrundlaget, der ligger uden for institutionens indflydelse.Til dette formål laves en statistisk analyse på institutionsniveau. Her beregnesfrafald efter tværsnitsmetoden. Tværsnitsberegningerne er baseret på tværsnitsåret1.10.-30.9.Elevbestanden på en institution i de tre perioder, der her undersøges, er såledesalle de elever, der er:200420052006afsluttet/afbrudt efter 30.9.2003 og begyndt før 1.10.2004afsluttet/afbrudt efter 30.9.2004 og begyndt før 1.10.2005afsluttet/afbrudt efter 30.9.2005 og begyndt før 1.10.2006

Beregningerne i et tværsnitsår vedrører således alle elever, der er på institutionen iperioden.

Begrebet frafaldsprocentFrafald kan udtrykkes i form af en fuldførelsesprocent.Fuldførelsesprocenterne beregnes nu som betingede sandsynligheder for at gen-nemføre uddannelsen efter 1, 2, 3…måneder. Tværsnitsbaserede fuldførelsespro-center er sammenstykket af frekvenser for at fuldføre, afbryde eller fortsætte fraelever med forskellige studietider bag sig. Tværsnitsberegningerne er derfor base-ret på adfærden i et enkelt år, og ikke, som ved forløbsundersøgelser, baseret påadfærden gennem en årrække.Sammenhængen mellem frafalds- og fuldførelsesprocent er:Frafaldsprocenten er 100 - fuldførelsesprocenten.Frafaldsprocenten er beregnet for hver institution for de tre tværsnitsperioder. Forhver institution er derefter beregnet andelen af elever med de enkelte baggrunds-karakteristika:

� UNI•C august 2009

1Appendiks

• Køn:--• Etnicitet:---DanskereIndvandrereEfterkommereDrengePiger

• Alder ved tilgangstidspunktet:----->15 år>16 år>17 år>18 år>20 år

• Karakter fra folkeskolens 9. klasse afgangsprøve i dansk (beregnet som gen-nemsnit af retstavning, skriftlig og mundtlig samt matematik beregnet somgennemsnit af skriftlig og mundtlig):----<= 7=8=9>= 10

• Forældrenes højeste fuldførte uddannelse:------10. klasseGymnasialEUDKVUMVULVU(Erhvervsuddannelse)(Kort videregående uddannelse)(Mellemlang videregående uddannelse)(Lang videregående uddannelse)

� UNI•C august 2009

1Appendiks

• Forældrenes gennemsnitlige bruttoindkomst (pr. år):---200.000 kr.200.000 – 400.000 kr.400.000 kr. –

• Forældrenes arbejdsmarkedsstatus:--i beskæftigelse (selvstændig, lønmodtager mm.)uden beskæftigelse (ledig, udenfor arbejdsstyrken mm.)

Institutioner med en elevbestand på under 25 i en given tværsnitsperiode er ude-ladt af beregningerne.Variationen mellem de tre perioder på institutionernes frafaldsprocenter er under-søgt grafisk og ved korrelationsanalyse.Frafaldsprocenternes afhængighed af faktorerne: elevens køn, etnicitet og alder,forældrenes uddannelse, bruttoindkomst og arbejdsmarkedsstatus samt elevensafgangskarakter i dansk og matematik fra folkeskolen, er undersøgt ved lineærregressionsanalyse:

Frafaldi=α+β1xi1+β2xi2+β3xi3+ ... +εii = 1, 2,…, n,hvorFrafaldier frafaldsprocenten på deni’teinstitutionxi1,xi2,… er de forklarende variable (køn, etnicitet mm.)β1,β2,… er tilhørende regressionskoefficienter, der estimeresεier den uforklarede variation, herunder måleusikkerhedεiantages at være Normalfordelt med konstant varians

I modellen medtages endvidere institutionens størrelse målt ved elevbestanden,for på den måde at korrigere resultaterne for eventuelle forskelle begrundet i insti-tutionsstørrelsen.Hver af faktorerne undersøges først i en regressionsanalyse for sig. Derefter med-tages de faktorer, der er statistisk signifikante (p <= 0,05) eller grænsesignifikante(p <= 0,10) i en multipel regressionsmodel.Forklaringsgaden, R2, dvs. den del af variationen i frafaldsprocent som kan forkla-res ved hjælp af de enkelte baggrundsfaktorer, angives ligeledes.Regressionsanalyserne foretages for hver af de fire uddannelser for sig.På baggrund af den opstillede regressionsmodel, kan der nu for hver institution,beregnes den forventede frafaldsprocent. Dvs. den frafaldsprocent man vil forven-

� UNI•C august 2009

1Appendiks

te, institutionen har, når der tages hensyn til elevbestanden og dens karakteristika.Herefter kan den faktiske frafaldsprocent sammenholdes med den forventede, detsåkaldte residual. Hvis den faktiske frafaldsprocent er lavere end den man vil for-vente, da klarer institutionen sig ekstraordinært godt. Hvis den faktiske frafalds-procent er højere end den man vil forvente, da klarer institutionen sig dårligere.De institutioner, med det største positive/negative residual, der samtidigt ligger itop/bund med hensyn til faktisk frafaldsprocent, indgår derfor i den gruppe af in-stitutioner, hvorfra der blev udvalgt 24 til interviewbesøg.Institutionens størrelse og beliggenhed indgik ligeledes i overvejelserne ved denendelige udvælgelse.Variation over tid

I alt indgik 307 institutioner med oplysninger fra tværsnitsperioden 2006, fordeltmed 138 på stx, 71 på hf, 55 på hhx og 43 på htx. I 2004 er der kun oplysningerfra 304 institutioner.Hvis vi først ser på årsvariationen, viser det sig, at korrelationen mellem frafalds-procenterne i tværsnitsperioderne 2004, 2005 og 2006 er meget høj (0,71 – 0,88),som det ses i tabel 9.Tabel 9: Korrelation mellem frafaldsprocenter.Pearson Correlation CoefficientsProb > |r| under H0: Rho=0Number of ObservationsFrafald 2004Frafald 20041,00Frafald 20050,71<0,0013041,00Frafald 20060,84<0,0013040,88<0,0013071,00

Frafald 2005

Frafald 2006

Den høje korrelation ses også af figur 4 og figur 5.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Figur 4: Frafaldsprocenter 2004 vs. 2006.60555045Frafaldsprocent 200440353025201510500510 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60Frafaldsprocent 2006

Figur 5: Frafaldsprocenter 2005 vs. 2006.60555045Frafaldsprocent 200540353025201510500510 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60Frafaldsprocent 2006

De fleste institutioner med en lav/høj frafaldsprocent i et år har en tilsvarendelav/høj frafaldsprocent efterfølgende. Til trods for enkelte institutioners afvigelseer konklusionen, at institutionernes frafaldsprocenter er homogene mellem de treanalyserede tværsnitsperioder.Den videre statistiske analyse foretages derfor kun på én tværsnitsperiode, nemligden seneste tilgængelige, perioden 2006. Resultaterne herfra kan antages at væresammenfaldende med tilsvarende resultater fra perioderne 2004 og 2005.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Regressionsanalyse

Resultaterne fra regressionsanalysen er samlet i tabel 10.Tabel 10: Regressionsanalyse vedrørende frafaldsprocent 2006.Hfp-værdiFaktorAntal elever

Htxp-værdiestimate stderr-0,0000,007

Hhxp-værdiestimate Stderr0,0040,002

Stxp-værdiestimate stderr-0,0030,002

niveauN

estimate stderr0,0190,007

(R2)0,007(0,10)

(R2)0,95(0,00)

(R2)0,026(0,09)

(R2)0,19(0,01)

Etnicitet

IndvandrerEfterkommer

0,4830,048-0,321

0,2410,2010,104

0,035(0,09)0,002(0,11)

0,0760,592-0,418

0,6290,5170,195

0,41(0,04)0,037(0,10)

0,5760,118-0,096

0,3660,1670,137

0,057(0.10)0,49(0,01)

0,1870,3220,069

0,093<0,0010,0860,093(0,16)0,46(0,00)

Køn

Piger

Alder

Alder>15Alder>16Alder>17Alder>18Alder>20

-0,5830,1520,419-0,199-0,0210,4000,114-0,2510,113-0,239-0,006-0,427-0,426

0,9130,2570,2110,2770,3000,4230,2720,3730,4020,3060,1870,187

0,018(0,17)

-0,088-0,2840,854-0,068-0,041

0,5750,3720,6820,0950,0900,8130,4630,4940,6610,4930,2880,2610,337

0,36(0,14)

-0,4120,0230,993-1,6021,847

0,3920,2400,4730,8041,0290,8180,6860,4410,4760,4660,1620,1500,152

0,053(0,18)

-0,165-0,0681,900-0,021-0,005

0,177<0,0010,1430,4400,0380,0100,531<0,001(0,19)0,3820,3030,3020,1210,071<0,0010,042(0,20)(0,18)

Forældrenes højesteuddannelsesniveau

Forældrehøjst 10.klForældrehøjst gymn.Forældrehøjst EUDForældrehøjst KVUForældrehøjst MVU

0,33(0,08)

0,829-0,3810,128-0,284-0,681

0,27(0,16)

0,173-0,0630,513-0,216-0,598

0,49(0,08)

-0,5011.0620,119-0,3040,152

Forældrenes gen-nemsnitlige brutto-indkomst (kr. årligt)Farens arbejdsmar-kedsstatusMorens arbejdsmar-kedsstatusDansk gennemsnit(9. kl.)

- 200.000200-400.000I beskæfti-gelseI beskæfti-gelseFSA <=7FSA = 8FSA = 9

0,001(0,16)

-0,342-0,762-0,735

0,020(0,18)0,035(0,11)

0,217-0,255-0,454

0,004(0,17)0,004(0,13)

0,400-0,059-0,414

0,120<0,001(0,14)

0,073<0,001(0,20)

-0,395

0,128

0,003(0,11)

-0,856

0,294

0,006(0,17)

-0,407

0,130

0,003(0,14)

-0,399

0,070<0,001(0,19)

0,199-0,180-0,1450,5210,3950,263

0,2790,2970,3460,2320,2520,346

0,051(0,10)

0,137-0,648-0,450

0,6040,6710,7230,4630,3430,457

0,21(0,11)

-0,158-0,524-0,483

0,2760,3930,3920,2350,2840,382

0,43(0,05)

0,6610,117-0,037

0,160<0,0010,1650,1960,152<0,0010,1770,175(0,27)(0,21)

Matematik gennem-snit (9. kl.)

FSA <=7FSA = 8FSA = 9

0,052(0,10)

0,8810,097-0,584

0,10(0,15)

0,0580,159-0,221

0,35(0,06)

0,7940,1150,241

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Positive estimater betyder, at frafaldsprocenten stiger med en stigende andel afden pågældende baggrundsvariabel.Det skal bemærkes, at regressionsanalysen ikke siger noget om hvilke elever, derfalder fra, men om hvilke faktorer der er af betydning for frafald på institutioner-ne.Det skal bemærkes, at estimaterne ikke er uafhængige, hvorfor selve niveauet ikkemå overfortolkes. Hvis fx andelen af indvandrere stiger, da ændres andelen afefterkommere og/eller etniske danskere, således at den samlede effekt ikke blotkan aflæses af ét enkelt parameterestimat. Hvis fx andelen af elever med karakte-ren 8 i matematik stiger samtidig med, at andelen med højst 7 falder, da falderinstitutionens samlede frafaldsprocent, da estimatet for ”FSA=8” er mindre endestimatet for ”FSA<=7”.Resultaterne betyder at frafaldsprocenten:• stiger med stigende andel indvandrere og med stigende andel efterkommerefor alle fire uddannelser. For htx er der dog ikke en statistisk signifikantsammenhæng mellem frafaldsprocent og etnicitet• falder med stigende andel piger på hf og htx. For hhx og stx er der ingensammenhæng mellem frafaldsprocent og kønsfordeling• afhænger af alder ved studiestart, dog ikke for htx. For hf og hhx stiger fra-faldsprocenten, hvis andelen af unge over 16 år stiger. På stx stiger frafalds-procenten, hvis andelen af unge over 17 år stiger.• på stx stiger, hvis andelen af elever, hvor forældrenes højeste fuldførte ud-dannelse er gymnasial, EUD eller MVU, er stigende. Dette betyder omvendt,at frafaldsprocenten falder med stigende andel, hvor forældrenes højeste fuld-førte uddannelse er LVU. For hf, htx og hhx er der ingen statistisk signifikantsammenhæng mellem frafaldsprocent og forældrenes uddannelsesniveau.• falder med stigende gennemsnitlig årlig bruttoindkomst• falder med stigende andel forældre i beskæftigelse• på hf og stx stiger, hvis andelen med afgangskarakter fra grundskolen på 7 el-ler derunder stiger. For htx er der en grænsesignifikant sammenhæng mellemfrafaldsprocent og afgangskarakteren i matematik. For hhx er der ingen stati-stisk signifikant sammenhæng mellem frafaldsprocent og afgangskarakter fragrundskolen.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

I den endelige model for frafaldsprocenten indgår følgende variable, som er stati-stisk signifikante:Stx:Etnicitet, alder, forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes indkomst,forældrenes arbejdsmarkedsstatus og FSA karakter i dansk og matema-tik.Etnicitet, køn, alder, forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes ind-komst, forældrenes arbejdsmarkedsstatus og FSA karakter i dansk ogmatematik.Etnicitet, alder, forældrenes indkomst og forældrenes arbejdsmarkedssta-tus.Køn, forældrenes indkomst, forældrenes arbejdsmarkedsstatus og FSAkarakter i matematik.

Hf:

Hhx:Htx:

For hver uddannelse estimeres en multipel lineær regressionsmodel med de stati-stisk signifikante baggrundsfaktorer, således at den forventede frafaldsprocentberegnes.Forklaringsgaden, R2, dvs. den del af variationen i frafaldsprocent som kan forkla-res ved hjælp af baggrundsfaktorerne er:HfR20,46Htx0,45Hhx0,41Stx0,46

Endelig udvælgelse

Den forventede frafaldsprocent på baggrund af elevsammensætningen på instituti-onen, sammenholdes nu med de faktiske frafaldsprocenter. Alle institutioner meden forskel på mere end 5 procentpoint mellem forventet og faktisk frafald udgørbruttogruppen for den endelige udvælgelse af institutioner til interviewundersø-gelsen. De 24 valgte institutioner blev udvalgt efter beliggenhed, størrelse, faktiskfrafald og institutionstype (ikke-private selvejende gymnasier blev fravalgt).Datagrundlag

Datagrundlaget er 2006-udgaven af Danmarks Statistiks Integrerede Elevregister(INTE06). INTE06 indeholder validerede data på individniveau til og med 30.september 2006. Data er begrænset til at omfatte elevgrundlaget i perioden 2004-06.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

1.3

Spørgeramme til interview af udvalgte gymnasialeinstitutioner

Formålet med interviewet er at belyse følgende:• Hvad er årsagerne (på institutionen og generelt) til elevers frafald?• Hvilken indsats gør institutionen for at modvirke disse årsager? – Og hvad ereffekten?• Hvilke barrierer hindrer reduktion af frafaldet ifølge institutionen? – Og hvadgør institutionen for at nedbryde disse barrierer?• Hvilken indsats gør institutionen for at få udmeldte elever hurtigt videre til enanden uddannelse? – Og hvad er effekten1.3.1Indledning

Denne institution er udvalgt, fordi institutionen generelt har et lavt/højt frafald,samt at dette frafald er lavere/højere end man ville forvente, når der korrigeres fornogle af de områder, som skolen ikke har direkte mulighed for at påvirke.

Definition af frafald:Elever, som afbryder en påbegyndt ungdomsuddannelse, og som ikke indenfor 15 måneder er fortsat på samme uddannelse på samme institution elleranden institution, er frafaldet.Denne definition er anvendt ved udvælgelsen af denne institution til interview. Dainstitutionerne ofte ikke får information om, hvad der sker med de elever, somafbryder uddannelsen, kan det i interviewet være svært at skelne mellem frafaldog elever som blot skifter til anden institution/uddannelse. Definitionen skal dogså vidt muligt haves in mente.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

1.3.2

Baggrundsspørgsmål

Hvem interviewes:InstitutionstypeInstitutionsnavnPersonens navnPersonens stillingLærer/elev ratio:Stx, Htx Hhx:Gennemsnitlig klassestørrelse på grundforløb(også gerne min. og max. str.)Gennemsnitlig klassestørrelse på studiehold(også gerne min. og max. str.)Hf:Gennemsnitlig klassestørrelse (også gerne min. og max. str.)TidspunktInterviewer

Spørgerammen skal ses som en form for tjekliste til at sikre at man kommer om-kring en række emner i forbindelse med frafald. Der skal tages udgangspunkt ihovedspørgsmålene. De øvrige punkter er ment som emner man kan komme indpå, som en støtte til samtalen/interviewet.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

1.3.3

Årsager til elevers frafald

Hovedspørgsmål:Hvad er de (centrale) årsager til elevers frafald?oPå institutionenoGenereltHerunder:oHvad kendetegner de elever som falder fra?oHvorfor tror du din institution har et forholdsvist lavt/højt frafald af ele-ver? (når der er taget højde for fordelingen af elever mht. køn, alder,forældrenes socioøkonomiske karakteristika og elevernes dansk og ma-tematik karakterer fra folkeskolens afgangseksamen)oHar I en fornemmelse af hvad der kendetegner de elever, som I ’redder’fra at falde fra?oHar I en fornemmelse af hvilke frafaldsårsager der måske kunne reduce-res med den rigtige indsats fra jer eller i samarbejde med jer?

1.3.4

Institutionens indsats til at modvirke årsager til elevers frafald

Hovedspørgsmål:Hvilke indsatser gør institutionen for at modvirke årsager til frafald? – og hvader effekten?

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Der skal i forbindelse med hovedspørgsmålet blandt andet spørges ind til de årsa-ger til frafald, som institutionen nævner/kommer frem til i interviewet. Derudoverkan der spørges til:

Skolestart:Hvad gør I for at give eleverne en god skolestart?Herunder kan man komme ind på:oHvordan letter I overgangen fra folkeskolen til jeres institution?oHvad lægger I vægt på ved planlægning af opstarten/grundforløbet?(grundforløbet er det første halve år på de gymnasiale uddannelser, fin-des dog ikke for hf)- fx overskueligt for eleven mht. fag, moduler, fordeling af større skrift-ligt arbejde på tværs af fag, skemalægge elevtidoHvad gør I for at gøre eleverne kompetente til at gennemføre en ung-domsuddannelse?oHvordan forbereder I eleverne på valg af studieretning og valg af valg-fag?- Hvordan introduceres eleverne til de forskellige studieretninger ogvalgfag- Hvordan vejleder i eleverne?- Hvordan forsøger I at undgå at eleverne bliver stressede pga. de valgde skal træffe?oKontakt mellem lærere og elev (at eleven er et ’kendt’ ansigt fx at lærerehilser på eleven på gangene)- Teamlærernes rolle- Studievejlederens rolle- ’Ryste-sammen’ arrangementeroHvad gør I for at tage hånd om de elever, som tidligere har påbegyndt enanden ungdomsuddannelse?oHvad gør I for at tage hånd om de elever, som har haft et eller flere sab-batår siden folkeskolen?Kan I se nogen effekt (direkte og indirekte) af jeres evt. tiltag?

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Identifikation og faglig hjælp til de fagligt svageste elever:Hvad gør I for at identificere og hjælpe de fagligt svageste elever?Herunder kan man komme ind på:oHvad gør I for at identificere fagligt svage elever- ved opstart af skoleforløbet?- senere i forløbet?- Screening (læsetest)?- Opfølgning på terminsprøver?oHvad gør I for at hjælpe de fagligt svage elever?- hjælper med ansøgning om udstyr fra hjælpemiddelcentralen når rele-vant (fx ved ordblindhed)- tilbyder lektiecafé- tilbyder anden form for ekstra undervisning/lektiehjælp- hjælper med at starte/følge op på studie-/lektiegrupper- giver ekstra støtte (flere lærerressourcer) ved store hold/klasserKan I se nogen effekt (direkte og indirekte) af jeres evt. tiltag?

Elevernes sproglige udvikling:Hvordan sikrer I, at alle elever tilegner sig/forstår ”gymnasiesproget” (abstraktakademisk sprog) i alle fag?Herunder kan man komme ind på:oI hvilken grad er I opmærksomme på sprogbrugen i undervisningen, iopgaveformuleringer og i feedback (mundtlig såvel som skriftlig)oI hvilken grad arbejder i med elevernes sproglige bevidsthed? (kom ger-ne med eksempler)- lægger I forløb ind i almen sprogforståelse (stx)/studieområdet (hhx oghtx)/introduktionskurset (hf), som bidrager til elevernes opmærksomhedpå gymnasiet som en særlig sprogkultur- hvad gør I i resten af uddannelsesforløbetoHvordan sikrer I, at gymnasiesproget ikke er en forudsætning for denfaglige læring, men en del af den faglige læring i alle fag (ikke kun i fa-get dansk!)?- Hvordan gør I det i praksis? Fungerer det i alle fag, kom gerne med ek-sempler.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Studiemiljø:Hvad gør I for at sikre, at der er et socialt velfungerende studiemiljø?Herunder kan man komme ind på:oDe fysiske rammer for eleverne? (klasselokaler, fællesarealer)oKan eleverne mødes på institutionen efter skoletid?oEr der arrangementer hvor der både er fokus på det faglige og sociale ar-rangeret af lærere? (fx filmklub, sportsarrangementer, lektiecafé, erfa-ringsudveksling mellem yngre og ældre elever fx mht. valg af fag)oEr der rent sociale arrangementer arrangeret af lærerne?oEr der sociale arrangementer arrangeret af elever, som ledelsen bakkerop/støtter?oMentor/mentee ordning (ældre velfungerende elev hjælper yngre elev)- hjælp til det organisatoriske (planlægning af tid vedr. lektier afleve-ringsopgaver, deadline for studievalg, møde til tiden)- hjælp til at få og forstå relevant information- hjælp til at se og fastholde mål med uddannelsenoKontaktlærerordning (lærere som kan kontaktes døgnet rundt, hvis deropstår problemer. Det kan være alt lige fra problemer i vennekredsen,manglende opbakning hjemmefra til overhovedet at have et sted at bo.)oLæse/studiegrupper med kontakt til teamlærer evt. som coachKan I se nogen effekt (direkte og indirekte) af jeres evt. tiltag?

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Undervisningsmetoder og trygt læringsmiljø:oHvordan sikrer I lærernes faglige pædagogiske udvikling?- Hvor mange timers efteruddannelse er der afsat pr. lærer pr. år?oHar institutionen en strategi/holdning/linje i forhold til kommunikationmellem lærer og elev? (fx ros i stedet for ris, tid og fokus på den enkelteelev i dagligdagen)oHvordan sikrer I en god klasserumskultur?- regler for opførsel i klassen mm.oHvordan skaber I et trygt læringsmiljø?oHvad gør I for at styrke elevernes selvværd og selvtillid?oHvordan forsøger I at hjælpe eleverne af med ’angsten for at dummesig’?Kan I se nogen effekt (direkte og indirekte) af jeres evt. tiltag?

Elevfravær:Hvordan følger I op på elevers fravær?oHvem reagerer og følger op? (studievejledere, ledelsen, teamlærere, an-dre faglærere)oHvordan og hvornår reagerer I på fravær? (opsøger eleven, indkalder tilsamtale, handlingsplan, skriftlig advarsel, sanktion, konsekvens, tidsfor-løb, procedure, opfølgning)oHvad kan I yderligere hjælpe med? (hjælp til at komme op om morge-nen, hjælp til lektier, hjælp til at blive en del af det sociale studiemiljø)oSamarbejde med andre faggrupper på og udenfor institutionen fx psyko-log, socialrådgiver, UU-vejledere, socialforvaltning, ungdomsforvalt-ning (skolen har underretningspligt til de sociale myndigheder for eleverunder 18 år)Kan I se nogen effekt (direkte og indirekte) af jeres evt. tiltag?

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Forældresamarbejde:Forældresamarbejde med henblik på fastholdelse af eleveroSatser institutionen på samarbejde med forældre?oSamarbejder I med forældrene- vedr. nedbringelse af fravær?- vedr. studiestart?- vedr. deltagelse i sociale arrangementer?- vedr. at se og fastholde formål for eleven med at fuldføre uddannelsen(psykisk opbakning hjemmefra)- andet…?

Elevernes erhvervsarbejde:oHar I en politik/anbefalinger vedr. elevers erhvervsarbejde?oSer I nogen sammenhæng mellem mængden af erhvervsarbejde, evt. po-litik og elevernes frafald?

Elevinformation:Hvordan sikrer I, at alle elever får den relevante information vedr. deres dagligeskolegang?oHvordan sikrer I, at alle (også de ’svage’) elever ved, hvordan relevantinformation (daglig drift) vedr. skemaer, aflysninger, valgsituationermm. findes?oHvordan sikrer I, at det bliver daglig rutine for alle elever at opsøge denrelevante information?oHvordan sikrer I at elever som ikke har adgang til internet derhjemmefår de nødvendige informationer om skemaer, lektier mm.?Kan I se nogen effekt (direkte og indirekte) af jeres evt. tiltag?

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Geografiske afstande og transportmuligheder:oHvordan er optageområdet for skolen?oHvis store geografiske afstande, hvordan sikrer skolen at eleverne kankomme med offentlig transport til skolen?- Er der et samarbejde mellem institutionen og de relevante transportsel-skaber?- Har institutionen indrettet mødetidspunkter efter den offentlige trans-port?)Kan I se nogen effekt (direkte og indirekte) af jeres evt. tiltag?

Afslut evt. med at foretage en opsummering sammen med institutionen om institu-tionens samlede strategi for at fastholde eleverne.1.3.5Barrierer, som hindrer reduktion af frafald ifølge institutionen

Hovedspørgsmål:Hvilke barrierer hindrer reduktion af frafaldet ifølge institutionen? – og hvadgør institutionen for at nedbryde disse barrierer?Der skal bl.a. spørges ind til de årsager til frafald samt tiltag til reduktion affrafald som institutionen nævner/kommer frem til i interviewet (der kan evt.spørges til barrierer løbende under hvert emne)Derudover kan fx spørges til:omulighed for samarbejde internt og eksternt (psykologer, misbrugsbe-handlingstilbud, …hvordan,…)oressourcer (søger om at indgå i forsøgsordninger, søger ressourcer an-dre steder, prioriteringer)oforældreopbakning (hvordan ,…, særlig indsats?,)oGennemførsel af holdnings-/adfærdsændringer blandt personalet

� UNI•C august 2009

1Appendiks

1.3.6

Hvilken indsats gør institutionen for at få udmeldte elever hurtigtvidere til en anden uddannelse?

Indsats for at få udmeldte elever hurtigt videre til anden uddannelseNormal praksis ved udmeldelse er at henvise eleven til UU-vejledningen (sko-len har indberetningspligt for elever under 25 år).oGør I andet end det?, fx i uddannelsens opstartsperiode.oKan I se/har idéer til andet der kan gøres for at få elever som melder sigud hurtigt videre til en anden uddannelse?oHvad er effekten af indsatsen?oFølger I op på frafaldne elever, hvis ja hvordan?oHvilke barrierer oplever institutionen at have i forbindelse med genpla-cering af en udmeldt elev?

� UNI•C august 2009

1Appendiks

1.4

Supplerende resultater fra interviewundersøgelsen

I de følgende fire afsnit findes en uddybning af resultaterne fra interviewundersø-gelsen.1.4.1Årsagerne til elevers frafald på institutionen og generelt

Det faglige / sprogligeDet faglige niveau overrasker nogle af eleverne.Årsagerne er blandt andet, at eleverne ikke har forstået vejledningen (har fået fejl-agtig vejledning)/de overvurderer egne evner.Nogle elever fortryder studievalget. Det viser sig fx for eleverne, at der er for me-get økonomi i hhx, eller at der er for meget naturvidenskab i htx.Der er elever, som ikke kan leve op til de krav, der stilles til arbejdsmængde ogsværhedsgraden af de opgaver, der skal løses.”Elever fra efterskoler kan have lidt svært ved lektierne”,hvorfor de kan få detsvært fagligt, med deraf følgende større risiko for frafald.Der er elever, som”ikke får knækket skolekoden”,og andre kan ikke tilegne sigsproget.Med den nye reform stilles der større krav til eleverne, og de bliver mere konfron-teret med, hvorledes det går med dem i forhold til studiet - der laves planer ogmålsætninger. Desuden skal de samarbejde mere og arbejde tværfagligt.De faglige forudsætninger fra folkeskolen er ikke altid i orden –”eleverne finderud af, at de ikke har de faglige kvalifikationer”.Det nævnes også, at”en del elever fra 2. generations indvandrerfamilier kommerfra uddannelsesfremmede miljøer, hvilket øger frafaldsrisikoen”.FrafaldstidspunktetFrafaldet sker ofte inden for det første år –”de er ude inden jul”.Nyt er det, at der er begyndt at komme frafald det andet år, når institutionenstrammer til med det faglige.Der er blandt andet en del projektarbejde, som kan være svært at håndtere for ele-verne, ligesom der måske er visse mangler i nogle af lærernes håndtering af pro-jektarbejdet.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

ForældreneDer er en del elever, som kommer fra hjem hvor der ikke tidligere har været stu-denter.”Det er nu engang sådan, at dem med forældre med uddannelse kommerbedre igennem”.Ofte kommer htx-eleverne fra familier, som har en teknisk skolebaggrund, og ger-ne vil have”den første i familien med studentereksamen”.Hvis institutionen er beliggende i det man kan kalde et uddannelsesfjernt område,er der måske ikke altid den bedste hjælp (lektiehjælp) at hente på hjemmefronten.Nogle har simpelthen manglende interesse. De starter på baggrund af forældrefor-ventninger/de vidste ikke, hvad de ellers skulle– ”og så er der i Nordsjælland, forstore forældreambitioner”.”Nogle er presset af forældrene til at prøve hf – men det lykkes ikke”.De unges problemerMange unge har intet selvværd –”det kan være svært at være ung i dag”.De unge kan virke skrøbelige nu om stunder –”skrøbelige elementer”.”Der kan hurtigt ske et eller andet med kæreste, dødsfald, familien, og det er joikke lige sådan at de unge (eleverne) slår ud med armene og siger vi har det dår-ligt”.”Det er unge med ondt i sjælen og dem kommer der flere af som tiden går. Harsvært ved livet og ikke mindst de krav de stiller til sig selv. Bare generelt går derundt og har det dårligt”.”Når vi har forældresamtaler første gang, så kommer de psykiske problemerfrem. De ting der er med i bagagen. Som fx dødsfald, skilsmisse eller alvorligsygdom”.”Det er tankevækkende, hvor store sociale problemer, de unge må trækkes medderhjemme”.En del har svære depressioner og er meget dårligt stillet.”Vi synes, at vi ser enuheldig kombination, således at det ofte er flere faktorer, der får det hele til atbrase sammen, dødsfald, misbrug, familiemæssige problemer, manglende tillid tilderes forældre m.v.””Vi har to 1.g’ere indlagt med depression”Hf-elever er som oftest flyttet hjemmefra og skal derfor forsørge sig selv økono-misk. Dette gør, at de i ret stort omfang, er nødt til at have erhvervsarbejde vedsiden af skolen.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

InstitutionenDet virker, som om man på nogle institutioner føler, at”de har kigget på alt oglige lidt hjælper det”.De kan ikke finde frem til en løsning på det store frafald.De har givet op mentalt overfor dette.”Sådan har det jo altid været og vi ved ikkehvordan det skal blive bedre. Vi har prøvet alt”.Antallet af optagne elever kan også ses som et problem.”Hvis vi bare havde etstørre udvalg. Det er jo ikke den rene underholdning at gå på hf. Der er min. 15% vi aldrig ville have optaget, men vi vil gerne have to klasser og derfor kommerde ind”.1.4.2Institutionens indsats for at modvirke årsagerne til frafald

Ledelsens indstilling

Det hjælper ofte med klare ledelsesudmeldinger omkring frafaldsproblematikken -”vi har de elever, vi får – så skal vi have dem vel igennem”.”Man skal ville eleverne”.Man har mange steder en positiv grundindstilling til eleverne – man møder ele-verne åbent.På nogle institutioner arbejdes der under devisen”respekt” for hinanden, elever,lærere, administration og ledelse”.Kursisten er i centrum mange steder –”man forsøger at skabe den størst muligerummelighed på skolen”.Hvis lederne selv underviser, gør dette efter fleres opfattelse, en positiv forskel irelation til ledelsens arbejde med frafaldsproblematikken.Mange steder vender ledelsen problemer til løsninger, og forsøger at finde løsnin-ger, som man kan holde inden for institutionens rammer.Lederen brænder nogle steder for sit job, herunder nedbringelse af frafaldet –”jegvil gerne tage chancer”.Lederen tager på nogle institutioner frafaldsproblematikken meget alvorligt – erdynamisk og påvirker løbende alle medarbejdere til at være opmærksomme påfrafaldsproblematikken.Nogle steder har de en form for arbejdsdeling. Lærerne lægger vægt på det fagligeog ledelsen hjælper med/tager sig af problemer.På en enkelt hf-institution, har lederen etableret et hf-udvalg, med deltagelse afleder, lærere og elever, som løbende tager blandt andet frafaldsproblematikken op.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Endvidere er der specielt på de hf-institutioner, som fysisk er placeret sammenmed stx, en stor ledelsesopgave i, at skabe et studiemiljø for hf-eleverne, som erpå omgangshøjde og/eller i samklang med studiemiljøet på stx.Screening / studiestartDer er ofte en klar kommunikation med eleverne forud for uddannelsesvalg omindhold og vilkår.Flere steder holdes der indslusningssamtaler. Alle nye elever får en personlig sam-tale med vejleder inden optagelse.Ved skolestart gennemfører man nogle steder et 14 dages introforløb, som skalintroducere eleverne til”det at gå på en gymnasial institution”.Der udføres et stort orienteringsarbejde før eleverne vælger. Man forsøger, at givede potentielle elever nogle realistiske forventninger samt orientere dem om selvestudiet, møderegler m.v. Der afholdes en orienteringsaften mellem tilmelding ogstart med deltagelse af forældrene. Her fortæller man om såvel muligheder somkrav.Flere steder kommer 8.-9.-10. klasserne på besøg og prøver skolen. Dette er efterskolernes opfattelse medvirkende til, at de unge vælger rigtigt, så frafaldet senerebegrænses.”Efter 1 – 2 måneder holder vi en screening med hensyn til grammatik og mate-matik i forhold til det faglige niveau. Efterfølgende gives undervisning til dem, derhar behov for dette. Dette virker godt - det er en løsning, der kan anvendes frem-over. Der er altså mange, der har store problemer med matematik og sprogetsopbygning, sætninger, tider og verber”.Mentor / Tutor / KontaktlærerDe fleste institutioner har en mentor ordning – og nogle steder skal man til at star-te med at uddanne en studievejleder til elevcoach, som specielt kan tage sig af”dalre-elever”.Man ser også nogle steder en udvidet mentor ordning. Hver lærer har max 10 ele-ver, og under denne ordning lægges der meget stor vægt på, at følge afleveringerog forsømmelser.”Det er en succes med vores mentorordning– ”nogle der kan hjælpes”. De, derhar et bagland, der er i orden kan reddes, de andre kan ikke. Vi har 4 mentorer.Det skal være personer med empati for eleverne. Det er det jo ikke alle lærere, derhar. Desværre kan det ske, at nogle forældre helt fralægger sig ansvaret jo merevi ”overtager” og/eller blander os.”

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Der findes tutor-ordninger, hvor en lærer følger eleven gennem begge studieår,med henblik på at fastholde og udvikle eleven. Der gennemføres eksempelvis 4samtaler med eleven om året.Man har et enkelt sted (haft) en forsøgsmentorordning, som har haft god succes,men forsøgsperioden er nu slut, og man har problemer med at finde pengene til atfortsætte.”Til elever med ganske særlige behov har vi en mentor ordning. Denne ordningbruges, når vi ikke aner, hvad vi skal stille op med den pågældende elev. Denneordning virker og er god til at skabe voksenkontakt”.”Mentor-ordning har vi også med stor succes – vi arbejder med, at det helst skalvære lærer og elev der finder sammen. Så bliver der afsat 3 timer til læreren.Kommunikation via mail, sms og fx facebook, altså der hvor de unge er. Dethandler om tillid – denne er altså vital for mentor ordning. Det kan også værelærerteamet, der ser en elev som hænger, og så får man fundet frem til en passen-de mentor”.Vi er dog også stødt på følgende udsagn:”Har kigget på at lave en mentorord-ning, det er der jo så mange der snakker om. Men en sådan skal ikke være foralle. Da det jo bestemt ikke er alle der har brug for dette. Der kan dog være ele-ver, hvor det vil være udmærket med mere voksenkontakt og/eller kommunikation.Fx dem der er flyttet hjemmefra i en alder af 17 år”.Klasselæreren står for kommunikationen fra institutionen (adm.) til hjemmet ogeleven og står blandt andet for socialiseringen til skolemiljøet.Kontaktlæreren arbejder meget med klassens trivsel, og samler informationernefra de enkelte faglærere.”Den enkelte kontaktlærer får tildelt et antal elever. Det kan være klasselærereneller en anden lærer. De holder en personlig samtale med den enkelte elev. Skalkomme tættere på eleven – tryghed – problemer skal gerne findes her – bidragertil andre med informationer om personlige forhold fx i forbindelse med proble-mer”.ErhvervsarbejdeDer findes stort set ingen faste regler for elevernes erhvervsarbejde, men man sø-ger det begrænset via samtaler, specielt med de frafaldstruede elever.Studie/lektie-caféInstitutionerne har studiecafe. Der er blandt andet introkurser i matematik, danskog tysk, for de elever, som har behov for dette.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Der er et sted, en lektiecafe, som passes af en lærer (”meden god personlighed”)+ en 3.års elev,”men det kan være svært, at få de svage elever til at komme pålektiecafeen”.Vi overvejer, om ikke de svagere elever kan gå i studiecafe i skoletiden, med hen-blik på at styrke deres faglige kunnen – ofte er det nemlig de stærke elever, somanvender de tilbud, som er møntet på de svagere.”Studiecafeener et sted man har lyst til at være og ikke kun for de dumme”.I studiecafeen kan man også sætte sig og læse lektier sammen, i stedet for at tagehjem. Altså skabe et studiemiljø, hvor også eleverne støtter op om hinanden –”oghvor det ikke er farligt at tage kontakt til en lærer og sige, at det her kan jeg altsåikke lige finde ud af”.Lektiecafe er tæt på tvungen nogle steder.Lektiecafe mellem kl. 11 og kl. 12, er et enkelt sted obligatorisk fra studiestart ogtil efterårsferien - senere, når det ikke er obligatorisk, er det ikke altid de rigtige(de svage) der kommer.”Vi ville gerne lave den lektie fri skole, således at der var lige god hjælp til alle”.Lektiecafe om eftermiddagen er et enkelt sted ændret til ”studiemiljø-time” midtpå dagen, med henblik på at få alle til at være med.LæsningMan har ofte deciderede læsevejledere, som hjælper eleverne.”Der er læsevejleder - alle elever får det første år læse-kursus, man tester læse-hastighed m.v. – eleverne med stort læsebesvær får specialkursus og bliver hen-vist til og/eller får it-rygsækken, som er en ”samling” af specielle hjælpemidler,til elever med stort læsebesvær”.Der er stort fokus på ordblindhed og man screener for det flere steder.Svagt læsende og ordblinde får it-rygsækken.Der findes obligatoriske screeninger, hvor alle får dansk læsekursus ved starten afstudiet.Der er støtte til de svageste elever –”de får timer hos en læsepædagog og henvi-ses til og/eller får it-rygsækken (den er genial)”.Et enkelt sted har man eget læsetræningskursus, udviklet af lærerne.ForældreneDer er samtaler med forældrene, forældremøder og forældrekonsultationer ogforældrene kommer til disse det første år, men derefter svinder forældreinteressen.De svage elevers forældre kommer sjældent eller slet ikke på institutionerne.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

”Forældrene er med til infomøde ved studiestart – her møder de næsten alle op.Det næste møde med forældrene er i september – her møder de også op. I novem-ber er der forældrekonsultationer, hvor de også møder op. Alt dette sker det førsteår – herefter ser man ikke meget til forældrene”.Der er meget lidt samarbejde med forældrene –”de kommer når eleverne starter,ringer måske og brokker sig en enkelt gang, og kommer til afslutningen – ellersser vi dem ikke”.På hf er det sjældent muligt at få nogen form for forældresamarbejde – de flesteelever er ”voksne” og/eller udeboende.”Vi har mange ”første-i-familien-studenter”; dette betyder blandt andet, at derikke er den nødvendige faglige opbakning hjemmefra.”Skolen bliver en erstatning for det eleverne skulle have fået hjemmefra. Vi bliveren erstatning for hjemmet ved de socialt svage. Vi er deres voksenkontakt”.”Hvordan kan vi opnå en god forældre kontakt, ja det kan jo være svært. Der ernok ikke rigtig nogen tradition for forældrekontakt. De har ikke overskud til dette.Men måske skulle vi være mere opsøgende. Der er da også de forældre som rin-ger, men det er jo aldrig fra de svageste elever”.Lærerne / LærerteamsLærerteams sammensættes oftest alene ud fra faglige kriterier – men nogle stedersammensættes de også under hensyn til ”sociale kompetencer”.”Har også et team tilknyttet – følger med klassen gennem alle 3 årgange”.”Det er heller ikke det letteste at få lærerne til at undervise på hf. De ved godt,hvordan de skal gøre på stx. Men når de så står overfor en hf klasse, der måskeskal gribes lidt anderledes an, ja så kan de ikke få det til at virke”.”Næste skoleår får vi lavet en pulje, som vi kan trække kræfter fra, således at hvisen lærer ikke magter en klasse, så kan der komme en periode med dobbeltlærer iklassen”.Lærerne har enkelte steder valgt at kommunikere med eleverne på deres præmis-ser, sms, facebook, etc.Et sted kører man et forsøgs-innovationsprojekt sammen med folkeskolen ogkommunen, som har meget stor opbakning blandt hf-lærerne.”Forsøger hele tiden at påvirke lærerne til ”den nye virkelighed”; men det kanvære svært”.Flere steder arbejder man endvidere målrettet med, at præge lærerne i retning af,at der foruden det faglige også skal arbejdes med det mere sociale.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

ErfaringerMan får flere steder frafaldne elever til at udfylde et spørgeskema med årsagernetil frafaldet m.v. med henblik på at høste erfaringer til senere brug – men der erikke observeret nogen løbende, konkret anvendelse af disse informationer.Det sociale m.v.Man har en introtur (overlevelsestur) ved skolestart med henblik på at ryste ele-verne sammen.Man afholder fester, studieture m.v.Man styrker det sociale miljø i klassen (kontaktlærer, klassens time, introtur).”Vi gør meget ud af elevplejen med henblik blandt andet på at få aktive elever,som man mener styrker studiemiljøet”.Man har mange sociale arrangementer på institutionerne.”Man udnytter fordelene ved den lille institution – alle medarbejdere (også deadministrative m.fl.) kender alle eleverne (også ved navn) – man hilser og følgerhinanden – alle elever skal ses og høres”.En enkelt skoles it-afdeling servicerer også eleverne og deres pc’ere i udstraktgrad.”Der er i dag 600 elever. Ud af disse er 100 elite sportselever - vi bruger disseelever positivt, som rollemodeller”.”Skolen kan jo være det eneste holdepunkt, de unge har i deres liv på det tids-punkt.Vi er altså rigtigt mange overskudsmennesker her hos os. ”Vi gør gerne noget forungerne”.Et enkelt sted har man kørt et intro-projekt de første 4 uger, hvor temaet er motionog kost. Dette har medført et projekt om gratis, sund morgenmad til eleverne ikantinen; ”sånu kommer de til tiden og bruger ikke de første minutter til at gna-ske morgenmad m.v.”Opfølgning på fravær og manglende afleveringerMan følger de fleste steder tæt op på manglende afleveringer og fravær -”Detskal tages i opløbet”.Det er oftest studievejlederen, der følger tæt op på fravær / problemer / manglendeafleveringer – men man er mange gange positivt langmodige, med henblik på, atfå flest mulige elever gennem uddannelsen.Eksempelvis inddrages studievejlederen ved alt sygefravær –”eleverne skal sendeen mail med forklaring på fraværet, helt ned til en enkelt times fravær!”.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Forløbet er ofte:”Samtale

advarsel

bortvisning (sker næsten aldrig)”.

Tæt opfølgning på fravær og manglende afleveringer, skønnes at have stor effekt iforhold til frafald, både forebyggende og reelt.”Kontaktlæreren samler informationerne fra de enkelte faglærere og laver en 14dages status og holder øje med fravær. Når dette når op på 8 %, så holder vi enuformel samtale, så der ikke bliver sat hårdt mod hårdt fra starten af. Næste triner studievejledning. Ved fx 10 % fravær og 2 manglende afleveringer. Bekym-ringsbrev hjem til forældre”.På nogle institutioner har man observeret, at for mange mellemtimer frister ele-verne til at blive væk en hel dag. Man har derfor intensiveret planlægningsarbejdetog/eller hyrer vikarer, med henblik på at undgå, at eleverne på denne måde kom-mer ind på en glidebane med hensyn til fravær.Elevernes problemerNæsten alle institutioner har psykolog bistand – skolen er fx koblet på en fællesordning med hensyn til psykologisk bistand.Man har mange samtaler med frafaldtruede elever om socialt orienterede proble-mer – det sker ofte, at”eleven bærer en hel familie på skulderen”.Samarbejde med andreFlere institutioner har et meget tæt samarbejde med folkeskolerne, blandt andetlærerudvekslinger.Man har f. eks. et samarbejde med eksempelvis matematiklærerne fra folkeskolen,som sikrer, at begge parter har en klar fornemmelse af, hvad der undervises i ifolkeskolen og/eller kræves i hhx uddannelsen.Nogle steder er der et samarbejde i byen om en psykologordning.Med hensyn til samarbejdet med regionen og UVM1, er det nævnt, at man”Føler,at de får stor støtte fra Regionen og UVM til udviklingsprojekter, som blandt an-det har til formål at hindre frafald”.1.4.3Barrierer som skønnes at hindre en reduktion af frafaldet ifølgeinstitutionen

Økonomien”Økonomien forhindrer, at man kan arbejde med så små elevhold, som ønske-ligt”.”Penge, det kunne være rart med nogle ressourcer til disse svage elever. Da pen-gene jo i dag skal tages fra budgettet”.1

UVM er en forkortelse for Undervisningsministeriet.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

”Vil meget gerne afprøve forskellige muligheder i relation til frafald – men øko-nomien er stram omkring nye tiltag. Eksempelvis har man haft en forsøgs-mentorordning, som var succesfuld, men nu skal man selv finde pengene til ord-ningen fremover, hvis man vil fortsætte”.”Meget ledelsesmæssig tid går med at prioritere (økonomisk)”.”Det er jo også et spørgsmål om økonomi, som så meget andet her i livet. Hvisder skal bruges mange penge på de dårlige elever, så skal de penge jo findes etsted, og hvis der er flere der går ud, ja så er der bare endnu færre penge. Mankan kalde det en negativ spiral”.”Der har tidligere været talt om det sociale taxameter, hvor der kunne hentespenge i forhold til de udfordringer den enkelte skole står overfor”.”Penge. Der kunne fx laves en form for tilskud til skoler med mange svage elever,således at man havde nogle penge at gøre med, frem for at skulle tage dem fra deandre ”elever”. Det kunne være ved over 15 % 2. genrationselever”.LærerneDet skønnes ofte svært, at påvirke lærerne i tilstrækkeligt omfang –”erfaringener, at de meget fagligt orienterede (mænd) ikke arbejder så meget med frafalds-problematikken, medens humanisterne (kvinder), er mere opmærksomme på designaler, som kan føre til frafald”.Der kan være lærere, som ikke støtter nok op om de svage elever.Andre emnerEn enkelt institution mener, at der er”manglende mulighed for at tvinge foræl-drene til samarbejde”.Det kan ses som et problem nogle steder, at introduktionsforløb for folkeskoleele-verne ligger allerede i 8. klasse. Det er måske for virkelighedsfjernt / det ligger forlangt ude i fremtiden.”Indsatsen kunne måske blive lettere, hvis vi på forhånd vidste noget om, hvadeleverne havde med i bagagen fra folkeskolen og hjemmet. Specielt der, hvor dermåtte være problemer”.”Der er for mange dokumentationskrav generelt fra ministeriet”.Hf har en uddannelsesmæssig ”sweeper-funktion”, hvor man tager (og uddanner)elever, som ikke passer ind andre steder (stx). Dette fokuseres der ikke på og/ellerhonoreres ikke fra ministeriet -”vi må arbejde med den råvare vi har – og den ermeget blandet”.”Det er vanskeligt at komme i en god og positiv dialog med forældrene”.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

”Procentvis for få fra optageområdet der søger ind – der er ikke tradition for ud-dannelse i området.1.4.4Institutionernes indsats for at få udmeldte elever hurtigt videre til enanden uddannelse

Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU)Alle institutioner samarbejder med UU, men dette er nogle gange den eneste akti-vitet, som udføres i forbindelse med frafaldne elever.”Melder til UU – og ikke andet – det fungerer godt”.”Når de er sluppet – er de sluppetvidere forløb”.de indberettes til UU, som tager sig af det

”Indberetter til UU – det er jo kommunens ansvar”.”Vi ved ikke, hvor eleverne så går hen”.Studievejlederen”Studievejlederen tager en samtale med de elever, som vil holde – de sendes her-efter videre til UU-vejledningen”.”Vejleder forsøger at tilmelde eleven til en anden uddannelse”.”De kommer til en samtale om deres videre færd. Udslusningssamtale”.”Studievejlederen taler altid med de elever, som ønsker at stoppe, uden at de påforhånd har valgt en anden uddannelse. Det forsøges at etablere en handlingsplanfor det videre forløb, men det er ikke altid muligt, da eleverne ”bare vil ud at ar-bejde”.”Der er ingen som får lov til at sende et brev med: at nu melder jeg mig altså ud.De bliver kaldt ind til en samtale. Gerne med et eller andet praktisk som påskud(aflevering af bøger, buskort, etc.)””Prøver at hjælpe dem videre til sagsbehandler eller psykolog hjælp”.”Man forsøger samtale med studievejleder og/eller ledelse, når eleven vil holdeop. Men der kan jo være tilfælde, hvor de er blevet enige hjemme lørdag aften omat eleven skal holde op, og så ringer de bare mandag og siger det. Her kan det jovære svært at få gennemført samtalen.”Lokalt samarbejdeFlere steder, er der overhovedet intet samarbejde mellem de gymnasiale uddannel-sesinstitutioner, selvom de fysisk ligger i nærheden af hinanden – faktisk er dertilsyneladende flere steder, en meget udpræget ”dem og os - indstilling” parterneimellem.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

”Man har forskelligt uformelt samarbejde med andre lærere på andre ungdoms-uddannelser, men der er ikke noget dagligt samarbejde mellem skolerne”.Nøglemedarbejdere fra samtlige uddannelsesinstitutioner deltager i ”Garantisko-len”, som via UU centret, sørger for at få frafaldne elever genplaceret i en andenuddannelse. Dette giver positive resultater.Der er et rigtig godt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i byen, fra”det gamle gymnasium” til produktionsskolen.”Garantiskolen”(Elever fra ungdomsuddannelserne, som risikerer frafald ”fangesop” i Garantiskolens net og kommer videre til samme eller en anden ungdomsud-dannelse)giver rigtigt gode resultater i relation til elevernes ”genplacering” i ud-dannelsessystemet.Nogle institutioner har også andre uddannelser på institutionen. Dette giver nogleinterne genplaceringsmuligheder, uden at eleven behøver at flytte studiested fy-sisk.”Mindst 50 % af de frafaldne (fra htx), går over på en ”uddannelse med perspek-tiv” – ofte en teknisk uddannelse på samme skole. De øvrige går ofte ud i er-hvervslivet”.Et tæt samarbejde mellem de lokale gymnasiale institutioner, forventes at villestyrke det samlede billede, både socialt og fagligt. Det vil også betyde mindre,samlet frafald på de gymnasiale uddannelser.Der er flere steder et fint samarbejde mellem de lokale uddannelsessteder – dettebevirker, at man ofte kan få eleverne videre i en anden uddannelse.”Men næsten alle dem som forlader os - dem har vi fundet næste destination til”.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

1.5

Spørgeskemaundersøgelsen - metode

Opdeling af institutioner i grupper baseret på frafaldsprocent

UNI•C Statistik & Analyse udregner fuldførelsesprocenter for hver årgang derpåbegynder en gymnasial uddannelse. Data kommer fra Danmarks Statistiks Inte-grerede Elevregister (INTE07). I spørgeskemaundersøgelsen er anvendt begrebetfrafaldsprocent. Sammenhængen mellem frafalds- og fuldførelsesprocent er:Frafaldsprocenten er 100 - fuldførelsesprocenten.For næsten alle institutioner med fuldtidsuddannelser, som har besvaret undersø-gelsen, kan findes pålidelige frafaldsprocenter i UNI•C Statistik & Analyses data-bank påwww.uvm.dk.Institutionerne grupperes til analysebrug efter frafaldsprocenten. Frafaldsprocenterpå 0 % eller over 55 % antages ikke for valide. Den frafaldsprocent der anvendestil grupperingen er gennemsnittet af frafaldsprocenterne for 2005, 2006 og 2007.Den gennemsnitlige frafaldsprocent beregnes kun, hvis der er valide frafaldspro-center for mindst to af de tre år. Hvis elevbestanden i 2007 er under 25, beregnesden gennemsnitlige frafaldsprocent heller ikke.Tabel 11 viser, hvor stor en andel af institutioner, der er beregnet en gennemsnit-lig frafaldsprocent for. Første søjle i tabellen angiver antallet af besvarelser forfuldtidsuddannelser. Anden søjle viser antallet heraf med gennemsnitlige frafalds-procenter. Tredje søjle viser andelen i % af antallet af besvarelser for institutionermed fuldtidsuddannelser.Tabel 11: Besvarelser som afrapporteres.Antal besvarelser forinstitutioner medfuldtidsuddannelserHeraf antal besvarelsermed beregnetgennemsnitligfrafaldsprocenter overårene 2005-2007116522917211Procent af anvendtebesvarelser med validfrafaldprocent

StxHfHhxHtxTotal

120583220230

97%90%91%85%92%

Tabel 12 viser størrelsesordenen af den gennemsnitlige frafaldsprocent over årene2005–07 for samtlige institutioner med fuldtidsuddannelser hvor den gennemsnit-lige frafaldsprocent kan beregnes. 33 % fraktilen, medianen og 67 % fraktilen2erangivet.33 % fraktilen er det tal, der deler institutionerne i følgende to grupper: 1. de 33 % af institutio-nerne, der har en frafaldsprocent, der er mindre end tallet og 2. de 67 % af institutionerne, der haren frafaldsprocent, der er større.2

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Tabel 12: Fordeling af gennemsnitlig frafaldsprocent for alle institutioner med fuld-tidsuddannelser (også dem der ikke har besvaret undersøgelsen).Frafaldsprocent33% fraktilStxHfHhxHtx14,33%24.33%19,67%24,67%Median16,00%28,67%21,67%27,17%67% fraktil17,56%31,22%22,69%29,00%

På baggrund af størrelsesordenen af antal besvarelser i tabel 11 og antal institutio-ner i tabel 12, vurderes det, at det besvarelserne for stx og hf hver kan opdeles i tregrupper, baseret på værdierne 33 %- og 67 %-fraktilen i tabel 12. Hhx og htx op-deles på grund af det forholdsvist lille antal institutioner hver i to grupper baseretpå medianen for frafaldsprocenten i tabel 12.Opdelingen af de institutioner, som indgår i rapporteringen, i lavt, middel og højtfrafald for stx og hf kan ses i tabel 13. Tabel 14 viser opdelingen i lavt og højtfrafald for hhx og htx.Tabel 13: Fordeling af besvarelser på frafaldsgrupper for stx og hf.Antal besvarelser for fuldtidsuddannelser,hvor frafaldsprocenten kendesStxHf11652AntalLavt frafald3615Middel frafald4018Højt frafald4019

Tabel 14: Fordeling af besvarelser på frafaldsgrupper for hhx og htx.Antal besvarelser for fuldtidsuddannelser,hvor frafaldsprocenten kendesHhxHtx2917AntalLavt frafald138Højt frafald169

Det ses af tabel 13 og tabel 14, at de institutioner, som har besvaret undersøgelsenfordeler sig ligeligt over de henholdsvist tre/to frafaldsgrupper og at bortfaldet (desom ikke har besvaret undersøgelsen) er uafhængigt af institutionernes frafaldsni-veau.

Medianen er det tal, der deler institutionerne i to lige store grupper. 1. de 50 % af institutionerne,der har angivet en frafaldsprocent, der er mindre end tallet og 2. de 50 %, der har en frafaldspro-cent, der er større.67 % fraktilen er det tal, der deler institutionerne i følgende to grupper: 1. de 67 % af institutioner-ne der har angivet en værdi, der er mindre end tallet og 2. de 33 % af institutionerne, der har enfrafaldsprocent, der er større.

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Beregning af gennemsnitsscores

For langt de fleste spørgsmål er der ud over at vise den procentvise fordeling afsvarene også udregnet en gennemsnitsscore. Gennemsnitsscoren konstrueres vedat score svarene på hvert spørgsmål. Spørgsmålene tildeles værdier afhængig af,hvad der er svaret. Disse scores ud fra svarkategorierne. Gennemsnitscoren vil forhvert spørgsmål ligge mellem minimumscoren og maksimumscoren.Tabel 15 viser, hvordan svar for spørgsmål med de angivne svarkategorier scores.Ser man fx på spørgsmål af typen ’I hvilken grad er du enig/uenig i det pågælden-de udsagn, så er en lav gennemsnitsscore udtryk for, at en stor del af responden-terne enige i de pågældende udsagn. En høj gennemsnitsscore giver udtryk for aten stor del af respondenterne har svaret, at de er uenige i udsagnet.Tabel 15: Scores (tal) som tildeles de enkelte svar til beregning af gennemsnitsscore.ScoresSpørgsmålstypeI hvilken grad erdu enig/uenig idet pågældendeudsagn.Vurdering vedr.lærerne på dininstitutionI hvilken grad gørI det?I hvilken gradmener I, at detteer med til atmindskeelevfrafaldet?Gør I det?Alle elever harmulighed for atdeltageHvor ofte gør Idet?Gælder det fordin institutionHvor væsentligtror du, at dennefaktor er i forholdtil at fastholdefrafaldne elever iuddannelses–systemet?1Meget enig2Overvejendeenig3Overvejendeuenig4Meget uenigMinimumscore1Maksimumscore4

Alle lærerne

Hovedpartenaf lærerneI nogen gradI nogen grad

Ca. halvdelenaf lærerneI ringe grad3I ringe grad3

Et mindretal aflærerneSlet ikkeSlet ikke

I høj gradI høj grad

JaMere end 10gange om åretAltid ellernæsten altidJaMegetvæsentlig

Nej5 – 10 gangeom åretAf og tilNejVæsentlig

-2 – 4 gangeom åreSjældent elleraldrig-Mindrevæsentlig

-0 – 1 gang omåret--Ikke væsentlig

111

324

� UNI•C august 2009

1Appendiks

1.6

Spørgeskema

� UNI•C august 2009

1Appendiks

� UNI•C august 2009

1Appendiks

� UNI•C august 2009

1Appendiks

� UNI•C august 2009

1Appendiks

� UNI•C august 2009

1Appendiks

� UNI•C august 2009

1Appendiks

� UNI•C august 2009

1Appendiks

� UNI•C august 2009

1Appendiks

� UNI•C august 2009

1Appendiks

� UNI•C august 2009

1Appendiks

� UNI•C august 2009

1Appendiks

� UNI•C august 2009

1Appendiks

� UNI•C august 2009

1Appendiks

� UNI•C august 2009

1Appendiks

� UNI•C august 2009

grad

6,3%26,4%

Slet ikke

,0%25,3%

Total

11191

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Lærings- og studiemiljø for alle elever på stxTabel 24: I hvilken grad mener I, at dette er med til at mindske elevfrafaldet?Udarbejder regler i samarbejde med eleverne for opførsel i klassenLægger vægt på, at alle eleverne føler sig set/hørt/genkendt af lærerneLægger vægt på, at alle eleverne føler sig set/hørt/genkendt af detadministrative personaleLægger vægt på, at alle eleverne føler sig set/hørt/genkendt af ledelsenYder ekstra støtte (flere lærerressourcer) ved store hold/klasserTager særligt hånd om de elever, som har stort skriftligt efterslæbTilbyder elever fælles morgenmad inden første timeAnvender kontaktlærerordninger (lærere som kan kontaktes døgnetrundt)Anvendes en voksen person til at hjælpe eleverne med at fastholdemål/perspektiv med uddannelsenAnvendes en voksen person til at hjælpe eleverne med at planlægge sinhverdagAnvendes en voksen person til at hjælpe eleverne med at overholdetidsfrister (møde til tiden, aflevere opgaver til tiden)Anvendes en voksen person til at hjælpe eleverne med det fagligeOpfordrer eleverne til at gøre brug af studievejlederen ved alle typer afproblemer

I høj

grad

29,5%56,6%21,2%30,1%18,1%40,2%5,0%7,1%26,3%24,5%22,8%25,0%49,5%

I nogen

grad

57,1%41,6%51,3%51,3%49,5%54,5%12,9%26,3%55,8%51,0%50,5%51,0%49,5%

I ringe

grad

12,5%1,8%25,7%15,9%26,7%4,5%28,7%28,3%6,3%11,8%12,9%14,0%,9%

Slet ikke

,9%,0%1,8%2,7%5,7%,9%53,5%38,4%11,6%12,7%13,9%10,0%,0%

Total

1121131131131051121019995102101100111

Fastholdelse af frafaldstruede/frafaldne elever i uddannelsessystemetpå stxTabel 25: Hvor væsentlig tror du, at denne faktor er i forhold til at fastholde frafaldneelever i uddannelsessystemet?

Meget

væsent-

lig

25,0%4,0%13,3%12,7%10,8%

Væsent-

lig

39,8%9,9%40,0%28,4%37,3%

Mindre

væsent-

lig

26,9%35,6%29,5%37,3%36,3%

Ikke

væsent-

lig

8,3%50,5%17,1%21,6%15,7%

Total

108101105102102

I nogen

I nogen

grad

44,2%42,3%50,0%55,8%58,0%59,2%14,6%19,1%61,2%55,1%54,0%51,0%54,9%

I ringe

grad

21,2%3,8%25,0%17,3%26,0%14,3%35,4%38,3%8,2%14,3%14,0%12,2%,0%

Slet ikke

1,9%,0%1,9%3,8%2,0%2,0%41,7%36,2%12,2%10,2%12,0%12,2%2,0%

Total

52525252504948474949504951

Fastholdelse af frafaldstruede/frafaldne elever i uddannelsessystemet på hfTabel 35: Hvor væsentlig tror du, at denne faktor er i forhold til at fastholde frafaldneelever i uddannelsessystemet?

Meget

væsent-

lig

15,4%7,8%7,5%6,1%12,0%

Væsent-

lig

48,1%9,8%52,8%36,7%48,0%

Mindre

væsent-

lig

25,0%39,2%28,3%40,8%32,0%

Ikke

væsent-

lig

11,5%43,1%11,3%16,3%8,0%

Total

5251534950

� UNI•C august 2009

1Appendiks

HhxTiltag vedr. frafald på hhxStudiestart på hhxTabel 36: I hvilken grad mener I, at dette er med til at mindske elevfrafaldet?Samarbejder med forældrene vedr. skolestartSamarbejder med folkeskolerne og 10. klassecentrene vedr. skolestartForbereder eleverne på valg af studieretning og valg af valgfagTager særligt hånd om de elever, som tidligere har påbegyndt en andenungdomsuddannelseTager særligt hånd om de elever, som har haft et eller flere sabbatårsiden folkeskolen/efterskolen

I høj

grad

21,9%3,2%31,3%12,5%3,2%

I nogen

grad

46,9%51,6%37,5%65,6%38,7%

I ringe

grad

28,1%35,5%28,1%18,8%45,2%

Slet ikke

3,1%9,7%3,1%3,1%12,9%

Total

3231323231

De fagligt svage elever på hhxTabel 37: hvilken grad mener I, at dette er med til at mindske elevfrafaldet?

I høj

grad

35,5%32,3%29,0%25,8%29,0%16,1%6,5%6,7%

I nogen

grad

54,8%54,8%61,3%61,3%48,4%51,6%58,1%66,7%

I ringe

grad

9,7%12,9%9,7%12,9%19,4%25,8%32,3%26,7%

Slet ikke

,0%,0%,0%,0%3,2%6,5%3,2%,0%

Total

3131313131313130

Identificerer de fagligt svage elever ved opstart af skoleforløbetIdentificerer de fagligt svage elever senere i forløbetFølger op på interne evalueringer af elevernes faglige niveauAnvender lektiecaféGør en ekstra indsats for at få de fagligt svage til at benytte lektiecaféBenytter ekstra undervisning/lektiehjælp (ikke lektiecafé) til de fagligtsvage eleverUdarbejder handlingsplaner for den enkelte fagligt svage elevHjælper de fagligt svage elever individuelt med at planlægge deres tid

Alle elevers sproglige udvikling på hhxTabel 38: I hvilken grad mener I, at dette er med til at mindske elevfrafaldet?Er opmærksomme på at bruge letforståeligt sprog og forklare fagligetermer i undervisningen, i opgaveformuleringer og i feedback i alle fag(mundtlig såvel som skriftlig)Gør gymnasiets faglige sprog til en del af den faglige læring i danskGør gymnasiets faglige sprog til en del af den faglige læring i de øvrigefag (ikke dansk)Tilbyder læsekursus ved studiets start

I høj

grad

19,4%9,7%9,7%17,2%

I nogen

grad

71,0%58,1%64,5%37,9%

I ringe

grad

6,5%29,0%25,8%27,6%

Slet ikke

3,2%3,2%,0%17,2%

Total

31313129

De sprogligt svage elever på hhxTabel 39: I hvilken grad mener I, at dette er med til at mindske elevfrafaldet?Anvender screening ved studiets start (læsetest)Benytter læsevejleder/læsepædagog til at hjælpe sprogligt svage eleverTager hånd om elever med særlige behov så som ordblinde

I høj

grad

29,6%23,1%37,9%

I nogen

I nogen

I nogen

grad

60,0%36,7%43,3%46,7%51,7%58,6%25,0%46,4%64,3%51,9%50,0%62,1%64,3%

I ringe

grad

3,3%,0%30,0%16,7%17,2%13,8%21,4%14,3%7,1%14,8%14,3%13,8%3,6%

Slet ikke

,0%,0%6,7%6,7%6,9%,0%53,6%17,9%3,6%11,1%7,1%3,4%,0%

Total

30303030292928282827282928

Fastholdelse af frafaldstruede/frafaldne elever i uddannelsessystemet på hhxTabel 45: Hvor væsentlig tror du, at denne faktor er i forhold til at fastholde frafaldneelever i uddannelsessystemet?

Meget

væsent-

lig

30,0%33,3%7,1%35,7%21,4%

Væsent-

lig

40,0%26,7%46,4%46,4%53,6%

Mindre

væsent-

lig

30,0%26,7%42,9%14,3%17,9%

Ikke

I nogen

I nogen

grad

70,0%47,4%40,0%50,0%60,0%75,0%16,7%38,9%63,2%36,8%50,0%57,9%65,0%

I ringe

grad

20,0%5,3%40,0%20,0%30,0%,0%16,7%27,8%10,5%26,3%16,7%21,1%5,0%

Slet ikke

,0%,0%5,0%10,0%,0%,0%55,6%27,8%5,3%5,3%16,7%10,5%,0%

Total

20192020202018181919181920

Fastholdelse af frafaldstruede/frafaldne elever i uddannelsessystemet på htxTabel 55: Hvor væsentlig tror du, at denne faktor er i forhold til at fastholde frafaldneelever i uddannelsessystemet?

Meget

væsent-

lig

42,1%31,6%15,0%20,0%25,0%

Væsent-

lig

47,4%42,1%35,0%50,0%55,0%

Mindre

væsent-

lig

10,5%15,8%35,0%25,0%15,0%

Ikke

væsent-

lig

,0%10,5%15,0%5,0%5,0%

Total

1919202020

� UNI•C august 2009

1Appendiks

1.8

Spørgeskemaundersøgelsen – kommentarer til stx

Dette appendiks indeholder kommentarer til stx fra spørgeskemaundersøgelsen.De kommentarer, som besvarer de åbne spørgsmål, er for overskuelighedens oglæsbarhedens skyld grupperet og forkortet. Kommentarer, som ikke vedrører dekonkrete spørgsmål direkte, er udeladt.

Årsager til frafald på stxTabel 56: Er der andre væsentlige årsager til frafald på din institution?

•

Skole-/uddannelsesskift, herunder••••Henviste elever, der tilbydes plads på det gymnasium, de oprindeligt havde som deres1. prioritetSkifter stx-institution af hensyn til kammerater eller skift af studieretningFlytning til anden kommuneElever, som fortryder studievalg, og som søger ind på anden uddannelse

•••••••

Ønske om at komme ud at arbejdeAfstand til gymnasietLangvarig sygdom som en del af personlige problemerEvnen til at knække gymnasiekodenKulturforskelle mht. selvdisciplinØkonomi (hos private stx’ere)Hjemve (hos kostskole stx’ere)

Ledelsens rolle på stxTabel 57: Er der andre indsatsområder for ledelsen, som I anser for væsentlige irelation til frafaldsproblematikken?

••••••••

Godt samarbejde med studievejlederneSamarbejde mellem lærerteams, studievejledere og ledelseForbedre mulighederne for, at elever fra studiefremmede miljøer "knækker gymnasiekoden"Ledelsen skal være synlig og let tilgængelig for eleverne (åben dør)Klare udmeldinger i forhold til krav til eleverne både før og efter optagelse på uddannelsenHvis årsagen, til at en elev er frafaldstruet, er motivation, er ledelsen en vigtig person somigangsætter.Ledelsen skal skabe debat om frafald og årsagerOpnå flere ansøgere med institutionen som første prioritering

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Lærernes rolle på stxTabel 58: Har I gode erfaringer med, hvordan man kan inddrage lærerne i størreomfang for at modvirke frafald af elever?

•

Mentorordning:••Mentorerne deltager i en række efteruddannelseskurser omkring coachingDeltagelse i et treårigt forsøg med mentorordningen for en hel årgang

••

Deltagelse i voff projektet, sehttp://voff.dkTæt samarbejde omkring elevernes afleveringer af skriftlige opgaver - lærerne skal motive-res til at være præcise i dokumentationen og følge op. Manglende skriftlige afleveringer ernormalt første trin i frafaldetTutorordning over for elever i visse klasserProgrammet frafaldsalarm fra Aspect kunne være nyttigtLærerne kan modvirke frafald ved hurtigt at kontakte klassens studievejleder, hvis der ertegn på sociale og personlige problemer.Teamlæreren:•••Teamlæreren er den vigtigste person. Teamlæreren følger og følger op på elevensfravær fra dag etTeamlærere har det som fokus - uformelle møder med implicerede elever, når pro-blemer spottesDet er en defineret opgave for klassens lærerteam at arbejde med klasserumskulturenog følge op på dette løbende

••••

••

Lærerteam med gode drøftelser af det sociale miljø i klasserne - samt de nye elevsamtaler.Studievejleder:••Studievejlederne er de helt centrale personerStudievejlederne tager sig af elevernes sociale og personlige problemer, som kan føretil frafald

•

Samarbejde mellem teamlærere og studievejledere:••God kontakt mellem teamlærere og studievejledereSpørgsmålene tager ikke højde for, at klassens lærerteam og studievejlederne pri-mært løser opgaver med frafaldstruede elever

•

Hver klasse har fire studielærere. Disse lærere har ansvar for at gennemføre studiesamtalermed hver 1/4 af klassens elever 1-2 gange årligt. Vi har samtaleskemaer for disse samtaler.Samtaler gør status på elevens faglige og indlæringsmæssige situation og berører ogsåeventuelle problemer for eleven i klassen. Dermed søger vi tidligt at få blik for bl.a. frafalds-truede elever.Gode introduktionsforløb ved starten af 1.g (inkl. hytteture) og også efter starten af studie-retningsklasserne i januarDe vigtigste fora er: Møde om nye klasser i oktober, 2 årlige lærerforsamlinger om alle klas-ser, aktive studievejledere, der samtidig er teammedlemmer i alle nye klasser

••

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Tiltag vedr. frafald på stxStudiestart på stxTabel 59: Er der andre faktorer vedr. studiestart, som efter jeres mening i høj ellernogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?

•

Intro-forløb:••••••Et godt intro-forløb med stor deltagelse af skolens andre eleverIntroduktionskursus i studieteknikSpecielt program, hvor elever orienteres og der passes godt på de nye eleverIntroduktion til hvor man kan søge hjælp (lektiecafe, elevvejlederne, læsepædagog,teamet, klasseråd, elevråd osv.)Godt integrerende introduktionsforløb, fx med ekskursioner, idræt og alternative aktivi-teterBrobygningsforløb og introduktionskurser afspejler undervisningens faglige krav ogder informeres om kravene til uddannelsen og de forskellige studieretninger

•

Socialt miljø:•••Skabelse af et godt studiemiljø og socialt miljø i klasserne - klasseråd og teams +mange social arrangementerGode sociale kontakter eleverne imellem - både i klasserne og med ældre elever (tu-torer)Det er særdeles vigtigt, at de nye elever føler, at de er velkomne på skolen, og at dehurtigt får et fællesskab i klassen. Derfor er introforløbets sociale arrangementer me-get vigtigeden sociale tryghed er udgangspunktet for et frugtbart læringsmiljørum

•••••

Studievejlederens rolle if. introduktionskurser, indslusningssamtaler, basiskurser mm.Systematisk screening og opfølgende hjælpFærre henviste elever ville mindske frafaldetForberedende samtaler med elever og forældre, når det drejer sig om elever med særligeproblemer (handikap, anoreksi mm.)

� UNI•C august 2009

1Appendiks

De fagligt svage elever på stxTabel 60: Er der andre faktorer, som efter jeres mening i høj eller nogen grad ermed til at mindske frafaldet af elever, som ved studiestart er fagligt svage?

•

Mentorordning:••Forsøger os i år med elevmentorer for kommende 1.g eleverHar mentorer på ca. 3-5 elever pr. år med autisme/asperger diagnoser, hvor eleverneer fagligt dygtige, men mangler struktur og overblik

•••

Indslusningssamtaler hos studievejlederne samt studievejledernes opfølgning efter lærerfor-samlingerneTeamlærereOvervejer om svage elever skal have ”tvungen” anvist lektiecafe – fx hvis en elev ikke fårafleveret skriftlige opgaver, fordi det er en uoverstigelig byrde, kan en ”tvungen” lektiecafehjælpe dem til at få tid og hjælp til at aflevereIndføre systematiske studiegrupper. Som en del af dette vil vi indlægge studietime i skemaetfor disse studiegrupper (lektielæsning, indkaldelse af faglærere, læseteknik mv.)Ekstra timer til TD-elever

••

Alle elevers sproglige udvikling på stxTabel 61: Er der andre faktorer vedr. alle elevers sproglige udvikling, som efterjeres mening i høj eller nogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?

••

Alle elever screenes for læse-stavevanskeligheder lige efter skolestart, og tilbydes læsekur-sus eller anden særlig specialpædagogisk bistandHer er et dilemma som læreren står overfor. Skal de være loyale over for bekendtgørelsenog lærerplanernes målsætning om videnskabsfagenes faglige terminologi og taksonomi, el-ler skal de være loyale over for den elevgruppe de rent faktisk står overfor. Mange lærere gi-ver udtryk for, at de lader de elever, der rent faktisk kan nå lærerplanernes ambitiøse mål-sætning, i stikken, til fordel for en lettere faglig forståelse og terminologi som flere kan følgemed i.

De sprogligt svage elever på stxTabel 62: Er der andre faktorer, som efter jeres mening i høj eller nogen grad ermed til at mindske frafaldet af elever, som ved studiestart er sprogligt svage?

•••••

Kobling mellem læsevejleder og faglærere mangler, men er vigtigYderligere kapacitet hos læsevejlederen og måske inddragelse af VUC gennem kurser forde mest læsesvage eleverLæsetest af alle nye eleverSærlig lektiestøtte til elever med sproglige problemerHjælpeforanstaltninger (it-rygsæk, studiestøttetimer mv.) synes at hjælpe, men dokumentati-onen herfor er endnu for lille

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Faglige og sociale arrangementer uden for selve undervisningen på stxTabel 63: Er der andre faktorer vedr. faglige og sociale arrangementer, som efterjeres mening i høj eller nogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?

•••

Forældreopbakning til såvel faglige som sociale arrangementer samt fx forældrekonsultatio-ner, hvor det ofte ikke er de frafaldstruede elever, der møder opIndsatsen hænger sammen med arrangementets karakter. Ved ekskursioner/rejser gør vimeget for at alle deltager. Hvis vi taler om skolekomedie eller idræt presser vi ingenEt godt socialt netværk / fællesskab på skolen, hvad enten det er i klassen, i arbejdsgrupper,lektieværkstedet, musicaldeltagelsen, studieture osv. er ekstremt vigtigt. En del elever holderhovedet oppe og kommer i skole pga. gode kammerater, selvom de jo af og til har perioder,hvor de er skoletrætte

Skemalægning og fordeling af hjemmearbejde på stxTabel 64: Er der andre faktorer vedr. planlægning af tid mht. undervisningstimer oghjemmearbejde, som efter jeres mening i høj eller nogen grad er med til at mindskefrafaldet af elever?

•

Det er ikke lærerne, der koordinerer elevernes skriftlige arbejde. Det sker centralt fra skolensledelse, der laver koordineringsplan for hele skoleårets skriftlige afleveringer, som lærernefølger. Den udleveres til eleverne ved skolestartOverholdelse af afleveringsplanerEleverne får mulighed for at vælge de fag, der interesserer dem

••

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Elevfravær på stxTabel 65: Gør I andet for elever med højt fravær, som efter jeres mening i høj ellernogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?

•

Studievejlederen, lærerteam og ledelse:•••Det helt centrale vedr. elevfrafald er samarbejdet mellem studievejledere, lærerteamog ledelse. Samarbejdet foregår LØBENDE!Studievejleder har løbende kontakt med eleven og holder fast på de skriftlige tidspla-ner sammen med eleverDet er studievejlederne, der tager første samtale med eleverne - før en skriftlig advar-sel. Det er studievejlederne, der sammen med ledelsen træffer beslutning om, hvemder skal have skriftlig advarsel. Det er rektor, der så giver eleven den skriftlige advar-sel og samtalen i forbindelse med den. Ledelsen følger tæt og hurtigt og ofte op påfravær

•

Individuelle hensyn••Fleksibilitet, fx. gives "længere snor" ift. forsømmelsesregler til elever, hvis forsøm-melser skyldes længerevarende sygdomLægger individuelle afleveringsplaner

••

Vi har ansat en kostskolepædagog til vores kosteleverPsykolog og socialrådgiver:•Psykologen kontaktes direkte af elever og forældre - uden henvisning fra studievejle-der eller ledelse. Det betyder, at han kontaktes i meget høj grad vedr. personlige for-hold, der netop er hovedårsagen til frafaldSkolen er tilknyttet ordning med gymnasiepsykologer i fællesskab med andre stx-institutioner, mens socialrådgivere kommer fra kommunen. Psykolog benyttes væ-sentligt hyppigere end socialrådgiverHvis vi havde kontakt til en socialrådgiver ville det uden tvivl være med til at sænkefraværet. Økonomien er ikke til det - indførsel af et socialt taksameter!

•

•••

MentorordningDa vi er en privatskole kommer vores elever fra et meget stort område, herunder flere kom-muner og UU-centre. Vi har en aftale med ppr i skolens hjemkommune om, at vi altid kantrække på deres afdeling til en første konsultation

Lærings- og studiemiljø for alle elever på stxTabel 66: Er der andre faktorer vedr. lærings- og studiemiljø, som efter jeres mening ihøj eller nogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?

••••••

Morgenmad kan købes i kantinenVoksen person = studievejleder og lærer i lektiecaféIdrætskoordinatorIt-systemer, der sikrer information og understøtter undervisningenHos os går eleverne typisk til rektor ved problemer af privat art eller i skolenDer er i kommunen mulighed for at kontakte en unge coach. Men på stx har vi ikke brugtham

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Andre faktorer på stxTabel 67: Angiv andre faktorer som efter jeres mening i høj eller nogen grad er medtil at mindske frafaldet af elever?

•

Socialt miljø:•••••••••••••••••••••••••••••••Velfungerende klassemiljøEt godt studiemiljø i klassenSocialt godt fællesskab i klassenGodt klassesammenholdSkolens og klassens sociale miljøAt klassemiljøet fungerer godt fagligt og socialtGodt socialt miljø i klassenManglende social tilknytning til klassenGode sociale relationerKammeratskabet betyder megetHvis de små netværk i klassen fungerer, så falder eleverne ikke fraVelfungerende klasser - fagligt og socialt fællesskab - også uden for skoletidenGod stemning og godt klassesammenhold - det mener 96 % af eleverne i anonym un-dersøgelse blandt alle 2.gereSom kostskole betyder det meget, at fællesskabet på kostafdelingen er velfungerende(ca. 75 % af vores elever er kostelever)Gensidig respekt. Accept af den du er. Åbenhed og afslappet atmosfære - ingen hie-rarkiseringEt godt og tolerant miljø på skolen - faglighed, fællesskab og mangfoldighedEt godt socialt miljø på skolen - mellem eleverne indbyrdes - mellem lærer og elevDet generelt gode sociale miljø på skolen. Eleverne synes, der er noget at stå op tilSkolemiljøet opfattes af eleverne som attraktivt - eleverne vil gerne være en del af detOpbygge fællesskabsfølelse i klassen og på hele skolenAt eleverne hurtigt kommer til at identificere sig med deres skole, bliver stolte af denog ønsker at være en del af et identitetsskabende fællesskabElevens følelse af tilknytning/med i fællesskabet i klassen/holdet/skolenVi er en lille skole med en høj grad af medbestemmelse og elevdemokrati, hvilketstyrker den enkelte elevs tilhørsfølelseEn generel god stemning på skolen - lærere, elever og ledelse imellem - og hvor ele-verne føler sig set og anerkendtOmgangstonen: Elev – elev, elev – lærerDen personlige kontakt med eleverne (lærere, vejledere, ledelse) er meget vigtigLærerteamets omsorg for klassen - opfølgning på rådgivningsmøderneKonfliktmægling og –håndteringIndsats mod mobningArbejde med sammenhold og god samværskultur i klasserneArbejde med klimaet i klassen, spotte om enkelte elever er uden for

� UNI•C august 2009

1Appendiks

••

Sociale kontakter i klassen - at det betyder noget, at man er fraværende. At man kanlide/glæder sig til lærerne og fagetVi gør en del ud af introduktionsugen og de aktiviteter der foregår her. Vi afslutter an-den skoleuge med en hyttetur (torsdag/fredag), hvor fokus er at ryste eleverne sam-men og give et godt sammenhold i klassen. Fire ældre elevtutorer er knyttet til dennye klasse, og disse har flere lektioner sammen med klassen i introduktionsugen. Ef-ter ca. fire uger har tutorerne en time med klassen igen, hvor der følges op på situati-onen i klassen

•

Undervisningens rammer:••••••Gode fysiske rammerSkolen af i dag bør have helt andre fysiske og strukturelle rammer. De unge er ikkeskabt til at sidde 8 timer på en stol - slet ikke drengeneEnsartet skema året igennemEngagerede motiverende lærere, der ikke er stressede af konstante ændringer fraomgivelserneKlasser af rimelig størrelse (28 max)Færre i klasserne, hvilket kræver et højere taksameter. Der mangler i høj grad et so-cialt taksameter eller et tosprogstaksameter, så klasserne på skoler med mange res-sourcesvage elever kunne være mindre

•

Undervisningen:•••Men selvfølgelig primært en god undervisningEn god undervisning, der kan engagere og gøre eleverne ansvarlige (svært)Grundigt gennemtænkt progression i undervisningen. Ikke blot i det enkelte fag, menpå tværs af fagene. Fælles indsatsområder fx vedr. mundtlighed og skriftlighed i allefag

•

Studievejledning:••••Hurtig reaktion fra studievejledningen ved tegn på problemer hos den enkelte elevStudievejlederen besøger elever hver 14. dag på elevbygningerneMulighed for regelmæssige samtaler med bl.a. studievejlederGennem hele forløbet holdes opfølgende, individuelle samtaler med studievejleder

•

Samarbejde mellem de ansatte:•••Tæt samarbejde mellem studievejlederen og ledelsen om den enkelte elevSamlet indsats - lærere, administration og ledelse for at sikre et miljø, hvor den enkel-te føler sig set og værdsatTæt kontakt med tutorer og studievejleder

•

Hjælpefunktioner:•••••••PsykologhjælpAnsættelse af coachHjælp til planlægning af studiearbejdetAt eleverne lærer professionelle redskaber til at klare de faglige og styringsmæssigekrav i gymnasietKontaktlærer/person/mentor til den enkelte frafaldstruede elev, således at man løben-de hjælper med at koordinere hverdagen og tale om faglige problemer m.v.Brug af mentorordningScreening, studievejledning, mentorordning, lærerteam

� UNI•C august 2009

1Appendiks

•••

LektiecaféLektieværkstedCa. hver 3-4 uge har vi "Den Sorte Gryde", hvor elever, der er bagefter med skriftligeafleveringer skal sidde hele aftenen for at lave de manglende opgaver. Det lader signaturligvis kun gennemføre, fordi vores elever overvejende er kostelever, som bor påskolen

•

Klare linjer:••••Tydelige rammer og sikker planlægning. Godt miljø. Klare mål. AnvendelighedKlare retningslinjer og konsekvens i håndhævelse af disseKlare linjer. Klare aftaler. KonsekvensEnkle, overskuelige krav, formuleret så eleverne selv forstår det. Klar struktur.

•

Hurtig indsats:••••Hurtig faglig evalueringTidlig opmærksomhed på frafaldstruede eleverHurtig reaktion på begyndende forsømmelserHurtig indsats fra lærere, studievejledere og ledelse, når et fravær begynder

•

Elevgrundlag:••••••••Elevernes faglige evnerElever med rimelige karakterer fra folkeskolenFærre henviste eleverFærre elever med dårlige forudsætningerStørre fagligt niveau, homogen og alligevel forskellig lærermasseMere homogen elevsammensætningFor elever med dansk som 2. sprog er det ofte problemer med dansk, som smitter afpå andre fag, og dermed giver brede faglige problemerDet er alvorlige mangler i en del ansøgninger. Elever som tydeligt IKKE er gymnasie-egnede (meget lave karakterer) har ingen bemærkning fra skole og/eller UU-vejleder,og har dermed retskrav på optagelse. De dropper ofte ud. Nogle skoler (først ogfremmest efterskoler) er på denne måde med til at forøge frafaldet gennem utroværdigvejledning

•

Opmærksom på den enkelte:•••••••Læreres og ledelses interesse for den enkelte elevVi tager os meget af den enkelte elev både i fagene og i ledelsenTæt kontakt til den enkelte elev fra ledelsen, teamlærere, lærere. Vi har små klasserog har derved lettere ved detDen personlige kontakt og kendskabet til alle elever hos vores elevinspektor og stu-dievejledere og teamkoordinatorer er meget vigtigtDen personlige kontakt og den individuelle behandling - der tager udgangspunkt i denenkelte elevs situation og ikke i generelle grænseværdierLærernes og studievejledernes opmærksomhed på den enkelte elev og hjælp til at fåengagement og hold på hverdagenSkabe forståelse for individuelle hensyn iblandt eleverne - så der ikke fokuseres påprocentgrænser

� UNI•C august 2009

1Appendiks

•

Gennemgang af elevernes uddannelsesplaner før skolestart, således at "fokuselever"kan få særlig opmærksomhed fra studievejleder og teamlærer. Herved undgås frem-medgjorthed i høj grad blandt de mest usikre elever

•

Skole/hjem samarbejde:•••Bedre kontakt til hjemmetForældres interesse for og opbakning af den ungeGodt samarbejde med forældrene, som fra før skolestart introduceres til skolen vedmøder, som indenfor de første 3 uger er med til en fælles fest for elever i 1.klasserneog for lærerne, der har 1.klasserne, samt ledelsen

••••••••••••

Tiltag, der kunne kombinere det faglige og sociale i klassenStørre inddragelse af teamlærere i bevaringsarbejdetKonsekvent overvågning af fravær og skriftligt fraværAt skema altid er tilgængeligt i Lectio tillige med en præcis fraværsregistrering, som elevernehele tiden kan følge med iBedre overgange mellem folkeskole og 10. klasse/gymnasium/hf. Mere ensartede procedu-rer og optagelsesprøverEt højt aktivitetsniveauVelfungerende og billig transport til skolenRisiko for bortfald af SU pga. manglende studieaktivitetBedre taxameter til elever fra uddannelsesfremmede miljøerFrafald er ikke altid af det onde. Nogle elever har bedst af at komme videre til en mere pas-sende ungdomsuddannelse. Frafaldet på denne skole er et af de laveste i landetOpmærksomhed om det er den rigtige ungdomsuddannelse eleven er kommet på tidligt i for-løbetAt de vælger den ungdomsuddannelse, der passer til dem - UU-vejledningen

Fastholdelse af frafaldstruede/frafaldne elever i uddannelsessystemet på stxTabel 68: Bemærkninger vedr. UU-vejledningen mm. givet i forbindelse med barrierer forat kunne fastholde elever, som er faldet fra på din institution, i uddannelsessystemet.

••

Hvis ikke eleven er klar til at blive sendt direkte videre til en anden uddannelse, overtagerUU jo opgaven og vi har ikke mere med sagen at gøre.Konstruktionen med Ungdommens uddannelsesvejledning har nærmest umuliggjort forsla-gene angivet (figur 36 i rapportens del 2). Kanalerne og arbejdsgangene er blevet formalise-rede og stive, hvilket har vanskeliggjort direkte og aktiv handlen, når der var mulighed fordet, mens eleven var motiveret.Det er ikke det almene gymnasiums rolle at skabe netværk og kontakt på tværs i systemet.Det ansvar blev taget fra os ved nedskæringen af gymnasiets studievejledning og opfindel-sen af UU.Vi samarbejder tæt med det lokale UU-centerVi kontakter UU-centeret, når en elev falder fra. UU skal så sørge for, at eleven hurtigt kom-mer videre med en anden uddannelse - og det gør de flot. Det er ikke gymnasiernes opgaveStudievejlederne samarbejder med UU- for at finde den bedste løsning for den enkelte elev,der går ud.UU er den afgørende faktor

•

••••

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Generelle kommentarer til arbejdet med frafaldsproblematikken på stxTabel 69: Kommentarer til arbejdet med frafaldsproblematikken.

•••

Samarbejdet med de lokale UU-centre er en vigtig faktorOmhyggelig og grundig information forud for uddannelsesvalgValg af studieretning:•Studieretningskoncept, som er gennemskueligt og forståeligt for eleverne alleredemens de er ansøgere - de ved derfor, hvad de får/kan få, når de forhåndsvælger stu-dieretningGrundforløb med ens struktur, men med faglig toning efter det efterfølgende studie-retningsforløb og klasser dannet efter elevernes forhåndstilkendegivelseReel mulighed for at vide, hvad den valgte studieretning indebærer af faglige krav,muligheder og begrænsninger - skærper elevernes fokus fra starten af grundforløbetMulighed for at skifte til en anden klasse efter grundforløbet, hvis de faglige krav påden oprindeligt valgte studieretning ikke kan honoreres af eleven

••••••••

Klare "rettigheder og pligter", som meldes tydeligt ud til både eleverne og deres forældre, ogsom der administreres efter helt fra starten af uddannelsesforløbetForøgede problemer med at få elever til at aflevere skriftligt arbejdeEvnen til at lære er afgørende for at kunne studere, uanset hvilket niveau, du befinder dig påDen enkelte elev skal have erkendelse af, at man kun kan lære noget via en stor arbejdsind-satsOpmærksomhed på den enkelte:••Lydhørhed og åbenhed hos både lærere, administration, studievejledere og ledelse -den enkelte elev tages alvorligt (har ikke nødvendigvis ret)Meget stor åbenhed over for at finde praktiske løsninger, når enkelt-elever uforskyldteller på grund af sygdom/sociale vanskeligheder kommer "i klemme"

•

Vi har et meget lavt frafald - mellem 1-2 % pr. år, men vi er også placeret i et godt forældre-miljø. Vi har en fantastisk positiv stemning både hos elever og lærerne, så jeg tror også, atdette er en medvirkende årsag til det lave frafaldVi har et meget lavt frafald. Det betyder også, at det kan virke underligt, at vi "prioriterer" nul-tolerance mht. manglende opgaveaflevering, læsepædagog og meget andet rigtigt højt. Ogjeg så alligevel markerer, at det ikke er væsentligt for frafald. De mange tiltag er til gengældvæsentlige for udbyttet hos de næsten 100 %, der faktisk gennemfører!Ressourcer:•••••En alt for stram og centralistisk styret økonomi gør det umuligt at indgå i frafaldsarbej-det, hvor der arbejdes med den enkelte elevDet nuværende taxameter skader målsætningen om, at 95 % skal tage en ungdoms-uddannelseDer mangler ganske enkelt ressourcer til arbejdet, tid og penge!Der kan utopisk opstilles en masse tiltag for at mindske frafaldet, men da gymnasier-nes budget er så stramt, er der ikke reelle muligheder for at sætte meget i gangDet er blevet vanskeligere at arbejde med problemfeltet, fordi økonomien er blevetstrammere. Det gymnasiale selveje har også kommercialiseret uddannelsen i en så-dan grad, at vi konkurrerer på at tiltrække elever snarere end at fastholde dem

•

� UNI•C august 2009

1Appendiks

•

Regionale projekter:•Vi har i 2008 gennemført et projekt til klarlæggelse af frafaldsproblematikken medøkonomisk støtte fra Region Sjælland. Projektet gennemførtes i samarbejde med flereandre gymnasier i regionen (nord og syd): Omfattende udvikling af uv materiale til læ-sekurser, mentorordninger, fraværssamtaler, afbudsopkald, konference mv.Et vigtigt fokus, som er blevet mere påtrængende efterhånden som indtaget i gymna-siet er vokset, OG det har økonomiske konsekvenser for skolerne. Samfundsmæssigter det en opgave, som vi som ungdomsuddannelse gerne tager på os og har sat påsom pædagogisk og ledelsesmæssigt fokus for de kommende år. Vi deltager i regio-nens fællesprojekt "hold fast". Vi har flere initiativer på bedding, som udløber af dettearbejde

•

Frafaldsproblematikken er et af de områder, der optager en væsentlig del af min ledelses-opmærksomhed, idet vi i flere år har haft fokus på området og har oplevet en klar reduktion idet i forvejen lave frafaldDet er et område, vi vil satse mere på fremover - men vil knytte det sammen med indsatsenover for fagligt svage eleverVi har i år udarbejdet en større handlingsplan vedr. mindskelse af frafaldetHos os er lærerteam og teamlærere centrale i arbejdet med at forebygge fravær. Teametfølger og følger op på elevens fravær fra dag et og inddrager studievejlederen, hvis der erproblemer og behov for støtteAnsvaret skal tilbage til forældrene. Det er dem, der har ansvaret for deres børn. For at depasser deres ting. Der er en direkte sammenhæng mellem "evnen til at passe sine ting" ogevnen til at gennemføre en uddannelseVi vil gerne vide, om vi gør det godt nok. Derfor har vi brug for at vurdere frafald, eksamens-resultat etc. i en økonomisk og social kontekst, som man vist kan det i folkeskolenProblematikken skal ses i bredt perspektiv. Det skal ses i lyset af en kulturel udvikling overde sidste fyrre år, hvor der er sket en informalisering af skolen (Ziehes pointer), forældrenehar mistet autoritet, og de unge har mange tilbud og aktiviteter, som afleder dem fra skolear-bejdet. Endelig er der alkoholkulturen, som desværre delvis understøttes af skolerne selv -som fx alkoholfester en gang om måneden og caféer med alkoholudskænkning i løbet afugenDet er svært at identificere frafaldstruede, derfor får vi ofte ikke en chance for at påvir-ke/hjælpe dem med det, vi nu kanUndersøgelser af skolers stigende byrde i forhold til sociale opgaver. Dette er måske meretydeligt på nogle skoler end andreIkke alle elever har valgt rigtigt:••En del af frafaldet er positivt, da eleverne kommer "på en bedre hylde"En række af spørgsmålene er langt mere ressourcekrævende, end det er muligt atimødekomme. Der vil skulle betales med dyr akademikertid for fx. ekstra lektiehjælp,samtaler og opfølgning. Et eller andet sted må man erkende, at ikke alle elever erhavnet på den rette hylde fra dag et. Det skal man så bare finde ud af hurtigst muligt,så eleven kan skifte sporDer er et stort udvalg og "det sikre og rigtige valg" er en illusion - især når vi har at gø-re med en aldersgruppe, der er meget forskellige, når de går ud i forhold til, når dekommer ind. Det meste af vores frafald skyldes, at eleverne bliver klogere på egneevner og interesser - og de kan kun nå til den erkendelse ved at prøve det, de rentfaktisk gør. Forudgående vejledning er helt uden betydning i den sammenhæng

•••

•

••

•••

•

� UNI•C august 2009

1Appendiks

1.9

Spørgeskemaundersøgelsen – kommentarer til hf

Dette appendiks indeholder kommentarer til hf fra spørgeskemaundersøgelsen. Dekommentarer, som besvarer de åbne spørgsmål, er for overskuelighedens og læs-barhedens skyld grupperet og forkortet. Kommentarer, som ikke vedrører de kon-krete spørgsmål direkte, er udeladt.Årsager til frafald på hfTabel 70: Er der andre væsentlige årsager til frafald på din institution?

•••••••

For meget erhvervsarbejde for at klare sig økonomiskDa vi er et privat kursus, kan frafaldet skyldes økonomiske problemerVi tilbyder kun få valgfagOverflytning til anden institution eller valg af anden uddannelseØnsker en pause eller søger arbejdeDer mangler timer til en permanent mentorordningFor høj klassekvotient

Ledelsens rolle på hfTabel 71: Er der andre indsatsområder for ledelsen, som I anser for væsentlige irelation til frafaldsproblematikken?

••

Udarbejde en fastholdelsesstrategiKlare linjer:•••Klare udmeldinger i forhold til krav til elever og kursister både før og efter optagelsepå uddannelsenMere klart definerede mål og formål med det faglige forløb og den enkelte timeFastholdelse på kursistens mål med uddannelsen

•••

Tidligere kontakt til kursisten ved evt. udeblivelse fra undervisningenEn bedre koordinering af de skriftlige opgaver og evalueringen heraf, således at der sikresen progression i elevernes faglighed og bevidsthedSociale relationer:••Tætte relationer - netværksdannelse mellem kursisterne indbyrdesSkabe gode sociale relationer til institutionen

••

Et velfungerende samarbejde med studievejledere, ledelse og lærerteamsAnsættelse af en kursistcoach med anden faglig baggrund end lærerjob

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Lærernes rolle på hfTabel 72: Har I gode erfaringer med, hvordan man kan inddrage lærerne i størreomfang for at modvirke frafald af elever?

•••

Tutorordning og et tæt samarbejde med studievejlederneOrganisering af teamsamarbejde omkring klasser og fagpakkerDet er en defineret opgave for klassens lærerteam at arbejde med klasserumskulturen ogfølge op på dette løbende

Tiltag vedr. frafald på hfStudiestart på hfTabel 73: Er der andre faktorer vedr. studiestart, som efter jeres mening i høj ellernogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?

••

IntroduktionsforløbSocialt miljø:••Det sociale miljø i klasserne og på skolenSociale aktiviteter tidligt i uddannelsesforløbet

•

Forventningsafstemning:••Afklare forventninger omkring skolegang til kursisterne og stille krav til studieaktivite-tenBrobygningsforløb og introduktionskurser afspejler undervisningens faglige krav ogder informeres om kravene til uddannelsen

••

Knække den sproglige kode omkring uddannelsenFaglige opsamlinger for elever, der starter efter studiestart – fx overflyttede fra andre ung-domsuddannelser

De fagligt svage elever på hfTabel 74: Er der andre faktorer, som efter jeres mening i høj eller nogen grad ermed til at mindske frafaldet af elever, som ved studiestart er fagligt svage?

•••••

Det sociale miljø i klassenTutorsamtalerne samt evt. opfølgning hos studievejlederne efter lærerforsamlinger om klas-senLærerkontaktScreening i dansk, engelsk og matematik for at kunne sætte ind med differentieret hjælp ogkorrekt niveauindplaceringSætte ind overfor sociale problemer/misbrugsproblemer sammen med fx kommunerne

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Alle elevers sproglige udvikling på hfTabel 75: Er der andre faktorer vedr. alle elevers sproglige udvikling, som efterjeres mening i høj eller nogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?

••

Alle elever screenes for læse-/stave vanskeligheder lige efter skolestart og tilbydes special-pædagogisk bistand, hvis de har behov for detStørre bevidsthed og systematisk arbejde med den sproglige forståelse hos eleverne og etmere systematisk arbejde med at integrere det i den pædagogiske tilrettelæggelse af under-visningenFokus på det førfaglige sprog for at kunne mestre det faglige sprog

•

De sprogligt svage elever på hfTabel 76: Er der andre faktorer, som efter jeres mening i høj eller nogen grad ermed til at mindske frafaldet af elever, som ved studiestart er sprogligt svage?

•••

At FVU- og ordblindeundervisningen generelt er SU-berettiget. I modsat fald betyder det, atde sprogligt svage elever får en endnu højere kursisttid ved flere støttetimerMange hf-kursister har svært ved matematik. Vi stiller derfor krav om, at nogle elever skaldeltage i et 3-dagskursus før kursusstart, mens vi tilbyder det til alle eleverHjælpeforanstaltningerne synes at hjælpe, men dokumentationen herfor er endnu for lille til,at den kan bedømmes som valid

Faglige og sociale arrangementer uden for selve undervisningen på hfTabel 77: Er der andre faktorer vedr. faglige og sociale arrangementer, som efterjeres mening i høj eller nogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?

•

Ingen relevante kommentarer

Skemalægning og fordeling af hjemmearbejde på hfTabel 78: Er der andre faktorer vedr. planlægning af tid mht. undervisningstimer oghjemmearbejde, som efter jeres mening i høj eller nogen grad er med til at mindskefrafaldet af elever?

•

Der er lagt lektielæsningsmoduler ind i skemaet midt på dagen, så kursisterne kan læse lek-tier på skolen med lektiehjælp. Det giver længere skoledage, men til gengæld har kursister-ne oftere fri, når de går hjem. Det er positivt i forhold til frafald

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Elevfravær på hfTabel 79: Gør I andet for elever med højt fravær, som efter jeres mening i høj ellernogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?:

••••

Vi har en psykologordning, hvor den enkelte elev selv ringer/aftaler tid, men skolen betalerHvis vi havde kontakt til en socialrådgiver ville det uden tvivl være med til at sænke fraværet.Økonomien er ikke til det - indførsel af et socialt taksameter!Vi er en privatskole, men vi har en aftale med kommunens ppr-afdelingMentorordning:••Mentorer tildeles særligt frafaldstruede elever/kursister efter behov. Vi mener, at dethar stor betydningEleven får tildelt en mentor, som kan hjælpe med at strukturere hverdagen, lave pla-ner for skriftlig aflevering og visitere til andre myndigheder/hjælpemuligheder, hvor deter påkrævet

•••

Oprettelse af funktioner som kursistcoach til at støtte op om den enkelte kursists problemeraf personlig og social karakterSamtaler med tutor og studievejlederStudievejlederne er hele tiden opsøgende på elever med højt fravær. Gælder især dengruppe elever, der har personlige problemer. Løbende kontakt til ledelsen og elevens lærereog tutorSpørgeskemaet går ud fra, at der altid er både samtale og skriftligt varsel. Det er ikke tilfæl-det hos os. Her tager studievejlederen første samtale i 1. klasserne, hvorefter der kan kom-me skriftligt varsel. I 2.hf kommer varslet direkte

•

Lærings- og studiemiljø for alle elever på hfTabel 80: Er der andre faktorer vedr. lærings- og studiemiljø, som efter jeres mening ihøj eller nogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?

••••

MentorordningTutorordningLektiecafeGode fysiske rammer, studiecenter

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Andre faktorer på hfTabel 81: Angiv andre faktorer som efter jeres mening i høj eller nogen grad er medtil at mindske frafaldet af elever?

•

Socialt miljø:••••••••••••••Socialt godt fællesskab i klassenKlassesammenholdAt de trives i klassenSkabe et godt socialt miljø i den enkelte klasseHvis de små netværk i klassen fungerer, så falder eleverne ikke fraEt godt studiemiljøIndsats mod mobningPolitik mod mobningPlads til forskellighedSociale aktiviteter, kursistdemokratiSkolemiljøet opfattes af eleverne som attraktivt - eleverne vil gerne være en del af detEtablering af et godt klassefællesskab og en god lærerkontakt i hverdagenDannelse af netværk mellem eleverne og tætte relationer til institutionenDet sociale miljø på skolen: Ingen bassementalitet men ligeværdighed mellem årgan-gene. Lærere, administration og ledelse, der møder eleverne i øjenhøjde, tager demalvorligt, er lyttende og klart giver udtryk for, at de er solidariske med deres uddannel-sesprojekt og respekterer at unge kan have andre prioriteringer end skolenTiltaleform og omgang med eleverneGod tone mellem eleverne og mellem elever og lærereIntegration i klassen og på skolen. Fokus på klassesammensætning og klasse-rumskultur

••••

Undervisningens rammer:••Et godt arbejdsmiljø med rummelige, velpassede lokaler og indstillelige møblerTidssvarende it-udstyr

•

Undervisningen:•••Højt kvalificerede lærereEngagerede motiverende lærere, der ikke er stressede af konstante ændringer fraomgivelserneEngagerende undervisning på "hf-niveau" - stiller krav til eleverne

•

Samarbejde mellem de ansatte:••Tæt, struktureret samarbejde ml. lærere og stv. / mentorer og stv. andre voksneLærersamarbejdet

•

Hjælpefunktioner:••PsykologhjælpMentorordning

� UNI•C august 2009

1Appendiks

••••

Brug af mentorordninger og udstrakt brug af individuelle planlægningssamtaler samttidlig opmærksomhed på frafaldstruede eleverStyrkelse af tutorfunktionen

Hvis eleverne har et mål med uddannelsenVi indfører fra næste skoleår "heldagsskole". Eleverne får tre moduler om ugen med lektie-læsning mv. De får på den måde en længere skoledag, til gengæld har de så kun et mini-mum af lektierHf-kursister:••At de faglige krav er tilpas ift. kursistgruppenHf-kursister skal have et frirum, og de har ofte behov for ikke at blive målt/evalueretfor nøjagtigt, da de kan have dårlige erfaringer med dette (specialundervisning, ud-meldelser, ikke anbefalet, mm - læs selv Peter Høeg). Derfor sender vi kun "signaler"med A,B,C som straks tages individuelt op mellem tutor/studievejleder og kursistenPå hf er man nødt til arbejde med en anderledes pædagogik, som er mere rettet modgøre-røre børn, og som er fokuseret på positiv psykologi, da mange elever har brudteskoleforløb og svære sociale baggrunde med i bagagen. Hvis de ikke føler sig aner-kendt og trygge, kan læring ikke forekomme, og de mister lysten og motivationen forat få en uddannelse. Vi forsøger at sætte få lærere på hf-klasserne (dvs. en lærer kandække flere fag) for at skabe et tryggere miljø og gøre samarbejdet mellem klassenslærere tættere. Teamlærere, klasselærer og tutorer er blandt de samme tre lærere,som udgør kernen omkring en klasse og bearbejder problemer sammen med studie-vejlederen. Vi har afholdt kurser for hf-lærere i pædagogik, elevtyper og konflikthånd-tering og haft en elevcoach ansat og arbejder på at få det igen

•

•••

Konsekvent overvågning af fravær og skriftligt fraværBedre taxameter til elever fra uddannelsesfremmede miljøerTættere relationer til de kommunale jobcentre

Fastholdelse af frafaldstruede/frafaldne elever i uddannelsessystemet på hfTabel 82: Bemærkninger vedr. UU-vejledningen mm. givet i forbindelse med barrierer forat kunne fastholde elever, som er faldet fra på din institution, i uddannelsessystemet

•••

UU er den afgørende faktorVi har tæt samarbejde med det lokale UU-center om frafaldstruede og frafaldne eleverKonstruktionen med UU gør det vanskeligt (umuligt), at institutionen kan tage direkte kontakttil andre institutioner

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Generelle kommentarer til arbejdet med frafaldsproblematikken på hfTabel 83: Kommentarer til arbejdet med frafaldsproblematikken.

•

Gennemførelse af og fastholdelse i ungdomsuddannelserne har højeste prioritet i institutio-nens strategiske indsatsområder. Ligeledes deltager institutionen i et regionalt projekt medRegion Syddanmark og Midtjylland omkring fastholdelse i ungdomsuddannelserne, hvorsamtlige VUC, gymnasier, erhvervsskoler og UU er aktive bidragydereVi har ikke særlig mange evalueringer af effekten af disse tiltag. Dog ved vi, at skolens merekonsekvente praksis omkring samtaler, advarsler og sanktioner i forbindelse med fravær, harhaft en positiv effekt mht. fremmøde og aflevering af opgaverHf-uddannelsen har fungeret i mere end 40 år, og analyser af årgangene 1970, 1980, 1990og 2000 har vist, at frafaldet procentuelt fordelt ikke har ændret sig meget. Så jeg er ikkeoverdrevent optimistisk med hensyn til at ændre på dette forhold. Men vi arbejder da meddetDet er et arbejde, hvor det går op ad bakkeNye gode/progressive initiativer overhales ofte af ændringer i elevadfærdEksterne faktorer:•••Erfaringen viser, at institutionen har en meget ringe indflydelse på frafaldetEksterne faktorer spiller den afgørende rolleVi rammer i stigende omfang sociale grupper med meget alvorlige personlige proble-mer

•

•••

•

Det er mennesker vi underviser. Hvorfor vi ikke arbejder med faste procenter, uger, dagemm i forbindelse med fravær. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs behov via samta-ler og konkrete tiltag som fx studiemiljøtimer for alle klasser, morgenmadsordning og psyko-log. Vi forsøger at indrette skolen, så den passer til det område, skolen er placeret i - en in-dustriby, hvor der ikke er tradition for at tage en gymnasial uddannelse.Når man politisk forholder sig til spørgsmålet om fravær og frafald, er det helt afgørende, atman medtænker: de store forskelle i elevmassen mellem de forskellige ungdomsuddannel-ser og dermed også meget forskellige udgangspunkter for at mindske frafaldet - at de for-skellige ungdomsuddannelser har meget forskellige roller i uddannelsessystemet. Hf har rol-len som 1. chance - 2. chance og last chance. Det giver en meget blandet elevgruppe at ar-bejde med, og hvor en del har frafaldserfaringer og dårlige skoleoplevelser med sig i baga-genJeg tror at de gymnasiale uddannelser under et har to opgaver, der har central betydning forfrafaldet: 1. Levere god og spændende undervisning, der i højere grad end tidligere påvisersin anvendelighed i "det virkelige liv", 2. Sikre at lærerne i højere grad påtager sig "fasthol-delsesforpligtelsen" - kun de personer, som er i daglig kontakt med eleven har reel mulighedfor at påvirke elevenDet nuværende taxameter skader målsætningen om, at 95 % skal tage en ungdomsuddan-nelseDer kan utopisk opstilles en masse tiltag for at mindske frafaldet, men da gymnasiernesbudget er så stramt, er der ikke reelle muligheder for at sætte meget i gang

•

••

� UNI•C august 2009

1Appendiks

1.10 Spørgeskemaundersøgelsen – kommentarer til hhxDette appendiks indeholder kommentarer til hhx fra spørgeskemaundersøgelsen.De kommentarer, som besvarer de åbne spørgsmål, er for overskuelighedens oglæsbarhedens skyld grupperet og forkortet. Kommentarer, som ikke vedrører dekonkrete spørgsmål direkte, er udeladt.Årsager til frafald på hhxTabel 84: Er der andre væsentlige årsager til frafald på din institution?

••••

Personlige problemer er det største problem, da det ofte medfører resten af årsagerneFaglige problemerManglende støtte fra hjemmet (mange gymnasiefremmede hjem)Elever finder ud af, at de har valgt forkert uddannelse/ starter på ny uddannelse

Ledelsens rolle hhxTabel 85: Er der andre indsatsområder for ledelsen, som I anser for væsentlige irelation til frafaldsproblematikken?

•••••

Timestyring. Overtimer giver mindre læreroverskudStøtte op om studiemiljøStøtte op om forslag til bekæmpelse af frafaldEleverne skal have gode forudsætninger for at vælge, ellers falder de fraLedelsen har deltaget i en systematisk opfølgning på fravær i de enkelte klasser i et samar-bejde med kontaktlærerne. Herudover har der været nedsat et fraværsudvalg, som har skul-le følge og kvalificere dette arbejde

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Lærernes rolle på hhxTabel 86: Har I gode erfaringer med, hvordan man kan inddrage lærerne i størreomfang for at modvirke frafald af elever?

•••••

MentorordningerSUS (studieudviklingssamtaler)Lærer som fastholdelseskoordinatorTutor ”efteruddannelse”Kontaktlærere:•Teamet har udpeget kontaktlærere, der afholder mindst 2 årlige individuelle samtalermed eleverne. Derved opnås en tæt kontakt mellem en "voksen" og eleven, og et til-lidsforhold, der kan modvirke frafaldKontaktlærer i hver klasse (2. år to kontaktlærere). Kontaktlærerne afholder 2-3 sam-taler med hver enkelt elev om året, ligesom kontaktlærerne står for evaluering af detsociale miljø i klassen og på skolen. Fra ledelsen følges op på kontaktlærernes arbej-de ved løbende evalueringsmøder, hvor kontaktlærerne mødes årgangsvis og ud-veksler erfaringer og aftaler evt. justeringer af gældende praksis

•

••

Tæt samarbejde mellem studievejleder, mentor, psykolog og lærereVi savner økonomiske muligheder for at oprette mentorordninger som på EUD. Økonomiskemuligheder for at tilbyde frafaldstruede elever plads på vores skolehjem. Mulighed for at ind-drage forældre/støttepersoner i arbejdet med eleven også efter det fyldte 18. årDer er stor forskel på dette fra den ene til den anden afdeling på skolen. På den ene afdelinghar lærerne ekstremt stort fokus på dette og på den anden stort set ikke - men der arbejdesintenst på at forbedre dette

•

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Tiltag vedr. frafald på hhxStudiestart på hhxTabel 87: Er der andre faktorer vedr. studiestart, som efter jeres mening i høj ellernogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?•Intro-forløb, forventningsafstemning og sociale netværk:•Info-møde om skolens uddannelsesmæssige værdier, aktiviteter, skolemiljø, fagligeudfordringer, studieretninger, elevsammensætning etc. Visitationssamtaler med eleverinden skolestart. ForventningsafklaringVi prioriterer introduktionen til skolen og klassen højt. Bruger således de tre første da-ge på at den enkelte nye klasse kun er sammen med sine to kontaktlærere, som hararrangeret en blanding af teambuilding og sociale aktiviteter for klassen, diverse akti-viteter fælles for de nye klasser, og vi har også en aktivitet for 1. og 2. årgang (degamle "nye") sammen. Det giver en god stemning fra starten, og er med til, at de nyeelever føler sig velkomneDet er meget vigtigt at have et godt intro-forløb, hvor eleverne får mulighed for at ska-be sociale netværk i klassen. Dette kan i visse tilfælde forhindre frafald, hvis skolenbliver det sted, hvor man har sit vigtigste sociale netVi har et omfattende program som en del af studieområdet i grundforløbet, som forbe-reder alle elever på gymnasietidenVi vil forsøge at have mere fokus på det faglige sprog, som bruges på handelsgymna-siet - altså at give eleverne en større forståelse af, hvad vi kræver og en mulighed forat lære det, så de ikke skal gætte sig frem. Det kan forhåbentlig hjælpe elever fra ud-dannelsesfremmede miljøer

•

••

•••

Samarbejdet med UUHurtige og hyppige busforbindelse til uddannelserne i stedet for x-busser ind mod storbyerog væk fra udkantsområderneVi har gode erfaringer med at samarbejde med forældrene så hurtigt som muligt, hvor derviser sig problemer. Også hvis eleverne er over 18 år kan det i visse tilfælde være godt foralle parter, men det kræver naturligvis elevens samtykke

De fagligt svage elever på hhxTabel 88: Er der andre faktorer, som efter jeres mening i høj eller nogen grad ermed til at mindske frafaldet af elever, som ved studiestart er fagligt svage?

•

Lektiehjælp:••Vi har en virtuel lektie-support, der er online om aftenen - det har været et godt tiltag idette skoleårVi bruger lektiecafé, men oplever desværre, at vi bruger meget store ressourcer og fårmeget lidt ud af det, da eleverne ikke prioriterer at komme særligt højt. Ej heller ikkede svage elever, som burde komme. Vi forsøger hele tiden at udvikle konceptet, menkan ikke konkurrere med erhvervsarbejde, bustider osv.Vi vil fra næste skoleår henvise elever med faglige problemer eller manglende studie-aktivitet til lektiecafeen. Lektiecafeen vil blive lærerstyret - den har i år været beman-det med HH3-elever, men den har ikke været nogen stor succes

•

••

Vi har som skole etableret coaching for de elever, der har problemer med at organisere de-res skolearbejde samtidig med, at der er sociale problemerHvis vi havde læsevejledere på skolen, der kan spotte og afhjælpe svage læsere, ville vikunne hjælpe en del elever

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Alle elevers sproglige udvikling på hhxTabel 89: Er der andre faktorer vedr. alle elevers sproglige udvikling, som efterjeres mening i høj eller nogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?•Vi har været meget opmærksomme på at af-akademisere måden, vi møder eleverne på desidste par år. Vi fornemmer, at det har været en god idé! Reformen møder dem med begre-ber, som de ikke har en chance for at forholde sig til de første to årRetorik samt skriftlig formidling og evaluering er indsatsområder for de nye eleverVi etablerer fra næste skoleår en læsevejleder, der bl.a. skal støtte elevernes læsefærdighe-derVi er begyndt at arbejde med ovenstående problemstillinger og har bl.a. afholdt pædagogi-ske dage om emner såsom "gymnasiefremmede elever”. Alle lærerne har fået bogen "Nårgymnasiet er en fremmed verden" af Lars Ulriksen m.fl. Frafald bør efter min mening ogsåses med udgangspunkt i uddannelsens strukturelle struktur. Den herskende selvforståelse vialle har omkring indhold og faglighed i de gymnasiale uddannelserVi har fra næste skoleår etableret et forløb i studieteknik og metodik, der skal støtte op omde generelle studiemetodiske kompetencer

•••

•

De sprogligt svage elever på hhxTabel 90: Er der andre faktorer, som efter jeres mening i høj eller nogen grad ermed til at mindske frafaldet af elever, som ved studiestart er sprogligt svage?

•

Den ene afdeling anvender screening systematisk

Faglige og sociale arrangementer uden for selve undervisningen på hhxTabel 91: Er der andre faktorer vedr. faglige og sociale arrangementer, som efterjeres mening i høj eller nogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?

•

Vi er som skole med i et kommunalt sundheds- og trivselsprojekt, der fokuserer på de fra-faldstruede elever. Der er tilknyttet en sundhedscoach til skolen, som laver særlige fysiskeog ernæringsmæssige tiltag

Skemalægning og fordeling af hjemmearbejde på hhxTabel 92: Er der andre faktorer vedr. planlægning af tid mht. undervisningstimer oghjemmearbejde, som efter jeres mening i høj eller nogen grad er med til at mindskefrafaldet af elever?

•

Det er et stort problem, hvis fx opgavekoordinering ikke gennemføres, for eleverne kommerså hurtigt bagefter med skriftlige afleveringer, og dette er det største tegn sammen med fra-vær på truende frafald

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Elevfravær på hhxTabel 93: Gør I andet for elever med højt fravær, som efter jeres mening i høj ellernogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?.

••••

Vi har først det seneste år haft mulighed for kontakt med en ungdomsrådgiver (ikke en fag-uddannet psykolog eller soc. rådgiver), men det er rigtig godtUU kontaktes, når en elev er frafaldstruet med efterfølgende møde med elevenVi laver aftaler hvorefter eleverne skal melde ind, således at vi har 0 tolerence i grove tilfæl-deMentorordning:•••Vi benytter en mentor til få af vore frafaldstruede elever. Mentor er socialpædagog,og hjælper svage unge til at få struktur på deres liv og uddannelseMentorordning på skolen, som eleverne selv kan opsøge, hvis de har behov for ensnakHenser til diverse frivillige rådgivninger. Etablerer mentorordning for tosprogede ele-ver. Vil arbejde med at etablere mentorordning for danske elever med ringe socialtnetværk

Lærings- og studiemiljø for alle elever på hhxTabel 94: Er der andre faktorer vedr. lærings- og studiemiljø, som efter jeres mening ihøj eller nogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?

••••

Oprettelse af studiegrupper kunne måske være en ide, men vi har ikke afprøvet denBusforbindelse kører så hyppigt, at eleverne kan blive på skolen og deltage i aktiviteter,hvorefter de kan komme hjem og evt. videre på fritidsjobAt den enkelte klasse fungerer som en helhed med bærende, sociale relationerVores kl står for gennemførselsvejledning

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Andre faktorer på hhxTabel 95: Angiv andre faktorer som efter jeres mening i høj eller nogen grad er medtil at mindske frafaldet af elever?

••••••

God vejledning fra UU i folkeskolerne til både elever og forældre og klasselærere!Præsentationskurser og brobygningsforløbLigeværdig brobygning mellem alle de gymnasiale uddannelserFrafald ved skolestart - ikke mødte elever. Samarbejde med UUVisitere og hjælpe elever til anden uddannelse ved fejlvalgSocialt miljø:•••••••••KlassemiljøetEt godt socialt miljø i klassen. Det er helt afgørende, at eleverne i en klasse kan lidehinandenAt den enkelte klasse fungerer som en helhed med bærende, sociale relationerLille skole - godt kendskab til alle eleverRummelighed i både elev- og lærergruppenEt godt studiemiljø - herunder muligheder for at være sammen på tværs af klas-ser/årgange (fx elevfester, idrætsdage mm.)Styrke motivation og trivsel gennem sociale aktiviteter (fx sport)Fællesarrangementer, kulturelle aktiviteter, ekskursioner og studieture, idrætsdag ogeget teaterspilEt godt og trygt studiemiljø SUS (mentorordning), godt forhold til lærerne, godt forholdtil kammeraterne i klassen, muligheder for internationale aktiviteter

•••••

Vigtigt at ledelsen er på banen fra starten af. At dårligdomme observeresEfter 100 timers fravær følges eleven af leder på skolenFastholde elever i at komme selvom de dybest set ikke kan følge undervisningenAktive studievejledere. Kontaktlærer som følger klassen, dog kun i dagtimerneDet kræver et helt uventet stort fokus og samarbejde mellem de forskellige aktører. Der skalfølges op hele tiden. Også meget mere, end man som gymnasium umiddelbart er gearet tilat klare, da fx. lærere jo traditionelt ser sig selv som fagpersoner, og studievejlederne får enmeget stor rolle sammen med ledelsen. Nogle lærere nægter nærmest af tage sig af elever-ne - og når de bliver nødt til det, er det meget halvhjertetHjælpefunktioner:••••••StudievejledningenTæt kontakt til kontaktlærer eller mentorNærvær fra voksen person. Vi vil arbejde med mentorordning i det kommende skoleårMentorordningerCoachordningLektiehjælp

•

••

Anvendelse af tutorordning og den "rigtige" pædagogik samtidig med at skolemiljøet er præ-get af de for os rigtige værdier som fx nærvær”Relationskompetence”

� UNI•C august 2009

1Appendiks

••••

At man viser interesse og forståelse for dem. At de kan se tydeligt at vi gerne vil hjælpedem. At vi udviser konsekvensKlare reglerFælles holdninger i lærergruppenVi tror på, at hvis vi har ressourcer til at opretholde et godt skolemiljø (taxametre, der ikkekonstant er udsat for "intelligente" besparelser), således at alle på en skole kan få en godhverdag, ja så skal vi nok "levere varen"Særlig indsats overfor de svageste og de stærkeste eleverVi burde lave en screening af både dansk og matematik kundskaberne som et minimum. Derer mange elever, der er for svage indenfor disse områderBedre samarbejde med kommunen. Dialog!

•••

Fastholdelse af frafaldstruede/frafaldne elever i uddannelsessystemet på hhxTabel 96: Bemærkninger vedr. UU-vejledningen mm. givet i forbindelse med barrierer forat kunne fastholde elever, som er faldet fra på din institution, i uddannelsessystemet.

•••••

Vi bruger UU så meget som muligt - og har et rigtigt godt samarbejde med demGodt samarbejde med UU centret i byenSamarbejdet med UU er yderst vigtigtDet er jo ofte via UU, at kontakten til andre uddannelsesinstitutioner foregår, men vi holderfast, indtil vi ved, en elev er videreNår først UU-centrene og Studievalg kommer til "at trække", tror vi på en vis effekt

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Generelle kommentarer til arbejdet med frafaldsproblematikken på hhxTabel 97: Kommentarer til arbejdet med frafaldsproblematikken.

••••

Vi har i et samarbejde med alle gymnasiale uddannelser i området fokuseret på frafald ogudarbejdet frafaldsstatistikker igennem mange årHhx-uddannelsens status som mønsterbryder giver et øget behov for fokus/ressourcer tildenne problemstillingDet er svært. Flere og flere unge har personlige problemer. Mange zapper rundtDen væsentligste problematik af alle i vort samfund. Vi - staten, kommunerne, skolerne, fol-keskolerne osv. - gør det elendigt. Der burde skabes en tænketank, som fik tid og midler tilat tænke dybe tanker. Det er deprimerende at se så forholdsvis mange unge (måske 20 %)have det så dårligtDen største udfordring er det stigende antal elever med personlige, sociale og psykiske pro-blemer. Det er frafald af disse årsager, som kan få store konsekvenser for den enkelte elev,og som kan gøre det vanskeligt at få eleven tilbage i et uddannelsesforløbDet er et fokusområde, som vi netop nu arbejder meget med. Jeg tror, at det er en rækkeinitiativer der skal til for at fastholde eleverne. Jeg tror også, at det er forkert at fastholde ele-ver hvis de kunne trives bedre i en anden form for ungdomsuddannelse - det giver for man-ge "nederlag" for de eleverDet fylder mere og mere. Også i vores efteruddannelsespolitik. Egentlig skal vi jo arbejdemest med det rent uddannelsesmæssige, pædagogiske og faglige, og det gør vi naturligvisogså, men frafaldsproblematikken er blevet mere og mere markant. Det faktum, at vi bliverstraffet, når en elev blot søger en anden uddannelse - måske efter vejledning fra os - er no-get nedslående, men ellers er det naturligvis en opgave, som vi meget gerne tager på os -det at arbejde tæt sammen med og omkring den enkelte elevArbejdet med fastholdelse er spændende, vigtigt og nyttigt - og ikke mindst samfundsmæs-sigt gavnligt, men jeg synes af og til at "vi går for vidt". Hvis vi går lidt tilbage i historien, såhar mange af dem, der nu har travlt med at "trimme værdikæden" og "pine" det sidste ud,selv brugt ganske mange år i skolesystemet, - og tid på rejser, skoleskift, studieskift, masseraf tid på specialer/hovedopgaver, - ja nogle af vore ypperligste politikere og samfundsborge-re blev vel aldrig selv helt færdig med deres uddannelse:-). Men det er en helt anden sag.Men tag det nu med ind i jeres overvejelser og arbejde, nogle gange kan det være nyttigt atse på og lære lidt af historienJeg kan også udtrykke det på den måde, at hvis jeg ser på alle de instanser og ressourcer(hele UTA, AF, UVM, konsulenter, psykologer, terapeuter, coaches, mentorer osv. osv.), dernu kastes ind for at nå en marginal effekt, - en effekt, der næppe i praksis vil tilføre nogen/retmeget, ja så tror jeg, at vi er ved at nå nogle grænser for det muliges kunst. De 95 % i 2015(50 % læser videre) er et smukt og ambitiøst mål, men det bliver næppe muligt at nå heltderhen - sagt i en lukket kreds - men vi skal bestemt arbejde hårdt herpå

•

� UNI•C august 2009

1Appendiks

1.11 Spørgeskemaundersøgelsen – kommentarer til htxDette appendiks indeholder kommentarer til htx fra spørgeskemaundersøgelsen.De kommentarer, som besvarer de åbne spørgsmål, er for overskuelighedens oglæsbarhedens skyld grupperet og forkortet. Kommentarer, som ikke vedrører dekonkrete spørgsmål direkte, er udeladt.Årsager til frafald på htxTabel 98: Er der andre væsentlige årsager til frafald på din institution?

••

Manglende kendskab til uddannelsenHtx taber i konkurrencen til stx og den lokale handelsskole mht. fysiske faciliteter og socialearrangementer. Der er få piger, der søger det lokale htx

Ledelsens rolle på htxTabel 99: Er der andre indsatsområder for ledelsen, som I anser for væsentlige irelation til frafaldsproblematikken?

•

Lærerkompetenceudvikling og pædagogisk udvikling generelt. Lærersamarbejdet om denenkelte klasse skal styrkes, og det sociale miljø er ligeledes afgørende for at mindske frafal-detDet er væsentligt at sætte aktiviteter i gang, der kan støtte frafaldstruede elever, fx lektie-værksted

•

Lærernes rolle på htxTabel 100: Har I gode erfaringer med, hvordan man kan inddrage lærerne i størreomfang for at modvirke frafald af elever?

•

Vi savner økonomiske muligheder for at oprette mentorordninger som på EUD. Økonomiskmulighed for at tilbyde frafaldstruede elever plads på vores skolehjem. Mulighed for at ind-drage forældre og/eller støttepersoner i arbejdet med eleven også efter det fyldte 18. årVi arbejder i team, hvor alle lærere har et antal elever, de skal holde samtaler med, dette bi-bringer alle lærere en større forståelse for, at en "svag" elev blot kan være en elev, der skallyttes til og sendes videre til snak, fx med den uddannede studievejlederTeamet har udpeget kontaktlærere, der afholder mindst to årlige individuelle samtaler medeleverne. Derved opnås som hovedregel en tæt kontakt mellem en "voksen" og eleven, oget tillidsforhold, der kan modvirke frafaldLedelsen iværksætter interne aktiviteter/kurser for alle lærerne

•

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Tiltag vedr. frafald på htxStudiestart på htxTabel 101: Er der andre faktorer vedr. studiestart, som efter jeres mening i høj ellernogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?

•

Det er vigtigt at få etableret et godt klassemiljø - gælder eleverne imellem og mellem lærereog elever

De fagligt svage elever på htxTabel 102: Er der andre faktorer, som efter jeres mening i høj eller nogen grad ermed til at mindske frafaldet af elever, som ved studiestart er fagligt svage?

••

Læsevejledere på skolen, der kan spotte og afhjælpe svage læsere, som der er rigtig mangeaf på htx, ville være en fordelAngående de to sidste punkter kommer indsatsen temmelig sent, hvor en hurtigere hjælpkunne være ønskelig

Alle elevers sproglige udvikling på htxTabel 103: Er der andre faktorer vedr. alle elevers sproglige udvikling, som efterjeres mening i høj eller nogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?

•

Vi er begyndt at arbejde med ovenstående problemstillinger og har bl.a. afholdt pædagogi-ske dage om emner som "gymnasiefremmede elever", og alle lærerne har fået bogen "Nårgymnasiet er en fremmed verden" af Lars Ulriksen mfl., som lige er udkommet. Frafald børefter min mening også ses med udgangspunkt i uddannelsens strukturelle opbygning. Denherskende selvforståelse vi alle har omkring indhold og faglighed i de gymnasiale uddannel-ser

De sprogligt svage elever på htxTabel 104: Er der andre faktorer, som efter jeres mening i høj eller nogen grad ermed til at mindske frafaldet af elever, som ved studiestart er sprogligt svage?

•

Ingen kommentarer

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Faglige og sociale arrangementer uden for selve undervisningen på htxTabel 105: Er der andre faktorer vedr. faglige og sociale arrangementer, som efterjeres mening i høj eller nogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?

•

Ingen kommentarer

Skemalægning og fordeling af hjemmearbejde htxTabel 106: Er der andre faktorer vedr. planlægning af tid mht. undervisningstimerog hjemmearbejde, som efter jeres mening i høj eller nogen grad er med til atmindske frafaldet af elever?

•

Skemaændringer kan ses på Fronter, og der er en sms tjeneste i forbindelse med aflysnin-ger

Elevfravær på htxTabel 107: Gør I andet for elever med højt fravær, som efter jeres mening i høj ellernogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?

••

Vi benytter en mentor til få af vore frafaldstruede elever. Mentor er socialpædagog, og hjæl-per svage unge til at få struktur på deres liv og uddannelseStudievejlederne er meget synlige og aktive i forhold til eleverne, og sammen med teamko-ordinatorer har de fokus på særligt frafaldstruede elever

Lærings- og studiemiljø for alle elever på htxTabel 108: Er der andre faktorer vedr. lærings- og studiemiljø, som efter jeres me-ning i høj eller nogen grad er med til at mindske frafaldet af elever?

•

At den enkelte klasse fungerer som en helhed med bærende, sociale relationer

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Andre faktorer på htxTabel 109: Angiv andre faktorer som efter jeres mening i høj eller nogen grad ermed til at mindske frafaldet af elever?

•

Eleverne skal vejledes bedre før gymnasiestart. Jeg er overbevist om, at brobygning og be-søgsordningerne vil hjælpe på langt sigt. Jeg er endvidere af den opfattelse, at gymnasiernebør stå for optagelsen af eleverne herunder optagelsesprøver og samtaler. Det er os, derkan vurdere elevens gymnasielle potentiale - ikke folkeskolenOplysninger om krav til det at gå i gymnasiet, oplysninger om krav til vores specifikke ud-dannelseScreening og opfølgning på screeningSocialt miljø:•••••StudiemiljøetSammenhold i klassenAt de har et netværk af gode kammerater - at der er elevteamsSociale arrangementerFællesarrangementer, kulturelle aktiviteter, ekskursioner og studieture, idrætsdag ogeget teaterspil

•••

••••••

Vi arbejder på at skabe et sted, hvor eleverne føler sig trygge ved at komme med problemeraf enhver art til såvel teamlærere, studievejledere, administrativt personale og ledelseUndervisernes sociale kompetencer er væsentligeOpfølgning på fravær og manglende opgaveafleveringOpsøgende arbejde blandt studievejledereMere specifik opdeling af opgaver mellem klassens team og studievejlederenVi har ikke flere faktorer, men vi har set en reducering i indeværende år, og vi er sikre på, atdet skyldes de allerede nævnte forhold: 1. det sociale miljø, 2. klasse- og teamlærerfunktionmed klar kommissorium og 3. indførelse af planlægningsværktøjet LectioLørdagsundervisning

•

Fastholdelse af frafaldstruede/frafaldne elever i uddannelsessystemet på htxTabel 110: Bemærkninger vedr. UU-vejledningen mm. givet i forbindelse med barriererfor at kunne fastholde elever, som er faldet fra på din institution, i uddannelsessystemet.

•

Ingen relevante kommentarer

� UNI•C august 2009

1Appendiks

Generelle kommentarer til arbejdet med frafaldsproblematikken på htxTabel 111: Kommentarer til arbejdet med frafaldsproblematikken.

••••

Et større fokus på uddannelser, som ikke er gymnasielle. Vi har for mange elever, som ikkeer gymnasieegnet. Gymnasierne bør stå for optagelsen af eleverneVi har i dag en forholdsvis lav frafaldsprocent (ca. 12 % iflg. statistik). Skal vi nedbringe den-ne yderligere, vil det kræve ekstra ressourcer, som vi slet ikke har i systemet i dagElevmassen har de seneste år ændret sig, således at de tiltag, skolen tidligere havde overforfrafaldstruede elever, nu ikke længere har samme virkningJeg har som leder rigtig mange samtaler med frafaldstruede elever. De vil som regel gernegøre en indsats, men i praksis kan de ikke overskue deres livssituation, så resultatet er ofte,at de på sigt forlader skolen. Det ville være rart, om vi kunne lave et netværk for disse ele-ver, så de blev fastholdt på skolenFørst og fremmest er "frafald" et uhyggelig kompleks spørgsmål. Der er rigtig mange fakto-rer, der har indflydelse på et afgørende tidspunkt i et ungt menneskes liv. Af samme grundhar vi/jeg svaret "i nogen grad" rigtig mange gange. Der er ikke én faktor, der er udslagsgi-vende, men mange. Klart er det imidlertid at undervisningen - den professionelle pædagogi-ske og didaktiske undervisning - er en helt afgørende faktor. Og her har vi i disse reformtiderproblemer. De unge skal meget - nogen mener alt for meget - der skal læses mange lektierog der skal afleveres rigtig mange opgaver. Samtidig skal lærernes opfattelse af, hvad det vilsige at være gymnasielærer forandres - en svær øvelseDer arbejdes konstant med fokus på at minimere frafaldet. Derfor har vi en procedure, dergør manglende afleveringer synlige. Afleverer eleven ikke opgaven på det aftalte tidspunkt,aftaler elev og lærer et nyt tidspunkt. Overholdes denne aftale ikke, giver læreren en rødseddel med elevens navn og opgavens titel til studievejlederen, der registrerer den rødeseddel. Når opgaven afleveres slettes den røde seddel. Hvis eleven har tre røde sedler, kal-des han til samtale med studievejlederen, og der laves aftale om aflevering af de manglendeopgaver.

•

� UNI•C august 2009