UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 38: Redegørelse om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, fra undervisningsministeren

Indledning ................................................................................................................................. 3Evaluering og lovrevision............................................................................................................................. 3Datagrundlag .................................................................................................................................................. 3Sammenfattende vurdering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov .................. 4Henvisningen til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ....................................... 7Elevtal.............................................................................................................................................................. 7Henvisningsårsager........................................................................................................................................ 8Organiseringen ............................................................................................................................................... 9Aktiviteter og indhold i uddannelsesplanerne .......................................................................... 9Afklaringsforløb........................................................................................................................................... 10Anvendelsen af tilbud, skoler og praktiksteder ....................................................................................... 10Personale i ungdomsuddannelsen ............................................................................................................. 11Praktik ........................................................................................................................................................... 12Ungdomsmiljøer .......................................................................................................................................... 12Uddannelsesmål ........................................................................................................................................... 12Satspuljeprojektet ”Helhedstænkning i Uddannelsesgarantien for personer med særlige behov”(HUG) ved Foreningsfællesskabet Ligeværd........................................................................................... 13Satspujleprojektet ”Projekt KLAP” ved Landsforeningen LEV.......................................................... 14Forsørgelse................................................................................................................................15Økonomi og finansiering af uddannelseselementerne. ...........................................................17Økonomien................................................................................................................................................... 17Finansiering af uddannelseselementer ...................................................................................................... 17Klagesager.................................................................................................................................18Det fremadrettede arbejde........................................................................................................21

Evaluering og lovrevisionLoven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er en nyskabelse, og det kan blive nødven-digt med justeringer. Det blev derfor fastsat i loven, at den skal tages op til revision senest i folketings-året 2011-2012. Som grundlag for eventuel revision vil ungdomsuddannelsen løbende blive evalueret.Første del evalueringen blev foretaget i foråret 2008 på baggrund af blandt andet en indsamling af elev-data foretaget af UNI-C, Statistik & Analyse og en spørgeskemaundersøgelse hos kommunerne foreta-get af Capacent Epinion samt redegørelserne 2007 fra de regionale udviklingsråd. Evalueringen i foråret2008 mundede ud i en skriftlig redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg i september 2008.Undervisningsministeriet har i opfølgningen på redegørelsen i september 2008 udsendt et vejlednings-materiale, der kan støtte kommunerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning i arbejdet med ung-domsuddannelsen. Undervisningsministeriet har endvidere i samarbejde med vejledere fra Ungdom-mens Uddannelsesvejledning udarbejdet en skabelon til uddannelsesplaner og retningslinjer for, hvorle-des kompetencepapiret (afgangsbeviset) udfærdiges. Undervisningsministeriet udsender via ministerietshjemmeside et nyhedsbrev med oplysninger og informationer om ungdomsuddannelsen.

DatagrundlagI foråret 2009 er der foretaget en evaluering på baggrund af følgende materialer og undersøgelser:- Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som særligt tema i redegørelserne fra deregionale udviklingsrådUdviklingsrådene har i redegørelserne for 2008 særligt behandlet kommunernes brug af uddannelsestil-bud og praktiksteder, herunder hvilke tilbud der anvendes ud over de kommunale institutioner, samtkommunernes inddragelse af elementer fra andre uddannelser i uddannelsesplanerne. Endvidere harudviklingsrådene set på ungdomsuddannelsens muligheder for at give den unge tilknytning til et ung-domsmiljø.- En undersøgelse om medarbejdere i ungdomsuddannelsen foretaget af Capacent EpinionUndervisningsministeriet bad Capacent Epinion om at foretage en undersøgelse af hvilke medarbejde-re, der anvendes til gennemførelsen af uddannelsesplanerne. Undersøgelsen blev foretaget via spørge-

skemaundersøgelse hos Ungdommens Uddannelsesvejledning. Den omfatter aktiviteterne i uge 14 i2009 i 101 uddannelsesplaner.- Notat af 1. september 2009 fra UNI-C, Statistik & Analyse med elevdataOplysningerne består af indsamlede data om elevantal, kønsfordeling, forsørgelsesgrundlag og elevtal ide enkelte kommuner m.m. i perioden 1. august 2007 – 28. februar 2009.- Notat fra Sekretariatet for klagenævnet for vidtgående specialundervisningNotatet indeholder oplysninger om klagesagsbehandlingen i 2008 og i perioden frem til 31. maj 2009 afsager vedrørende ungdomsuddannelse for unge med særlige behov- Rapporteringer fra satspuljeprojekterne ”Helhedstænkning i UddannelsesGarantien for Ungemed særlige behov” (HUG) ved Foreningsfællesskabet Ligeværd og ”Projekt KLAP” vedLandsforeningen LEV.-En gennemgang af 100 uddannelsesplaner med henblik på at undersøge uddannelsesmål iuddannelsesplanerne.Undervisningsministeriet har foretaget gennemgangen og udarbejdet en analyseaf målsætninger.

Sammenfattende vurdering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behovUddannelsestilbud i alle kommuner.Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er nu et uddannelsestilbud i alle landets kommuner.Alle landets kommuner bortset fra 4 kommuner (Ærø Kommune, Fanø Kommune og Læsø Kommunesamt Solrød Kommune) har elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse for unge med særligebehov. De 4 kommuner uden elever i uddannelse er administrativt forberedte i form af aftaler medUngdommens Uddannelsesvejledning, således at ungdomsuddannelsen kan tilbydes, hvis der bliverbehov herfor.Elevtallet i fortsat stigningDen 28. februar 2009 var 1.965 unge i gang med en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov,og i alt 2.216 unge havde været i gang med ungdomsuddannelsen. Det vil sige, at 251 unge er holdt oppå ungdomsuddannelsen. 123 unge har fuldført uddannelsen som følge af godskrivning af ungdomsud-dannelsesforløb før 1. august 2007 under lov om specialundervisning for voksne, og 128 unge har af-brudt uddannelsesforløbet. Der foreligger ikke data om frafaldsårsager.Den 1. august 2008 var 1.339 unge i gang med uddannelsen. Der er således en stigning på ca. 47 % iårets løb. Ifølge redegørelserne for 2008 fra de regionale udviklingsråd forventes der en fortsat stigningi elevtallet. Elevantallet er dog stadig mindre, end det forventedes under det lovforberedende arbejde,hvor det blev skønnet, at målgruppens størrelse var 2,3 pct. af en ungdomsårgang svarende til en årligtilgang i uddannelsen på 1.364 unge og i alt 4.092 unge på alle tre årgange.

Andelen af unge med udviklingsforstyrrelser er voksetDeltagergruppen for ungdomsuddannelsen er ifølge loven unge med udviklingshæmning og andre ungemed særlige behov, der blandt andet omfatter unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappedeunge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjer-neskade.Den 28. februar 2009 var 65,1 pct. af deltagerne i uddannelse unge med generelle indlæringsvanskelig-heder (udviklingshæmmede, sent udviklede m.fl.). 19,2 pct. af eleverne tilhørte gruppen med udviklings-forstyrrelser (autismespektrum, ADHD m.v.), Dette afspejler en væsentlig stigning i andelen af densamlede elevgruppe, idet gruppen ifølge UNI-C, Statistik og Analyse udgjorde 9,4 pct. den 1. august2007. De resterende 15,7 pct. af eleverne var pr. 28. februar 2009 fordelt på flere forskellige grupperinden for ungdomsuddannelsens målgruppe, herunder en gruppe på 9 pct. af unge, hvor der er tale omen kombination af forskellige funktionsnedsættelser.Flere forskellige uddannelsessteder anvendes i uddannelsesplanerne.Loven giver mulighed for, at der i uddannelsesplanen kan indgå elementer fra daghøjskoler, efterskoler(særlig tilrettelagte forløb for elever, der har gennemført grundskolen), folkehøjskoler, husholdnings-skoler, håndarbejdsskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler (elementer af erhvervsuddannelser, menikke hele uddannelser) og andre institutioner og værksteder. Andre institutioner og værksteder er i den-ne sammenhæng både private og offentlige samt eventuelt sociale institutioner, hvor der kan tilrettelæg-ges forløb med praktik, praktiske aktiviteter og træning, eksempelvis botræning.UNI-C, Statistik og Analyse har indsamlet data om, på hvilke institutionstyper eleverne befandt sig pr.28. februar 2009. Tallene viser, at 69,5 pct. befandt sig på kommunale uddannelsesinstitutioner. Entilsvarende undersøgelse i foråret 2008 viste, at 87 pct. var på kommunale uddannelsesinstitutioner.Tallene afspejler en tendens til, at der anvendes flere forskellige uddannelsessteder ved tilrettelæggelsenaf uddannelsen.I redegørelserne fra de regionale udviklingsråd fremhæves det, at kommunerne ofte anvender andrekommuners tilbud, når den individuelle uddannelsesplan skal tilrettelægges. Samtidig er der en tendenstil, at kommunerne udvikler egne tilbud til de unge. Der er således samlet set en bredere vifte af uddan-nelsestilbud.Ungdomsmiljøer er vigtige elementer i uddannelsesplanerneI redegørelserne fra de regionale udviklingsråd beskrives det, at mange unge og deres pårørende serungdomsuddannelsen som en mulighed for, at den unge kan skabe et socialt netværk, knytte venskaberog afprøve sig selv i sociale sammenhænge. Derfor er der øget efterspørgsel på uddannelsestilbud, hvorder er tilknyttet et kollegium eller en lignende form for midlertidig bolig.De fleste uddannelsesplaner har beskæftigelse som uddannelsesmålFormålet med ungdomsuddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencertil en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse ogbeskæftigelse. Undervisningsministeriet har ved en analyse af 100 uddannelsesplaner registreret 71 ud-dannelsesplaner, der har beskæftigelse som et primært uddannelsesmål. 63 uddannelsesplaner har pri-

mære mål inden for emnet personlig udvikling. Bolig (botræning, afklaring af muligheder for selvstæn-dig bolig), fritids-aktiviteter, forbedring af basale skolekundskaber og ADL (Almindelig Daglig Levevis)fag indgår som uddannelsesmål fra 44 til 48 af uddannelsesplanerne. Gennemgangen viser, at de ud-dannelsesplaner, der tilrettelægges under ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, i høj gradfølger de primære formål, der er beskrevet i loven.ForsørgelseLov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder ikke bestemmelser om forsørgelseunder uddannelsesforløbet. I notatet fra UNI-C, Statistik og Analyse fremgår det, at 28,5 pct. af elever-ne modtager førtidspension under ungdomsuddannelsen. 21,4 pct. modtager offentlige ydelser (kon-tanthjælp) i forbindelse med, at ungdomsuddannelsen er blevet godkendt som et forrevalideringsforløb.2,8 pct. har fået godkendt uddannelsesplanen som en revalideringsplan med revalideringsydelse. Der er9,1 pct., hvor forsørgelsesgrundlaget er et andet. Der er 10,4 pct., hvor spørgsmålet om forsørgelses-grundlag ikke er aktuelt. Og endelig er der en gruppe på 27,7 pct., hvor forsørgelsesgrundlaget erukendt. I oplysninger om aldersfordeling meddeler UNI-C, Statistik og Analyse, at andelen af unge un-der 18 år på ungdomsuddannelsen er 18,2 pct.Forsørgelsesforholdene har præget spørgsmålene og debatten om ungdomsuddannelsen. Ifølge redegø-relserne fra de regionale udviklingsråd er det især kontanthjælpsydelsen og regelsættet om denne, derofte bliver betragtet som et diskutabelt forsørgelsesgrundlag under ungdomsuddannelsen for unge medsærlige behov.Udgifter til ungdomsuddannelsenVed ungdomsuddannelsens igangsættelse pr. 1. august 2007 blev det samlet lagt til grund, at udgifternetil ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ville beløbe sig til 659 mio. kr. (2006 p/l), og detvar herunder forudsat, at der ved kommunalreformen var overført 587 mio. kr. fra amterne svarende tilde af amterne givne tilbud til målgruppen. Der blev herefter fastsat en bloktilskudsregulering på 72 mio.kr. (2006 pl), hvortil der efterfølgende blev givet en ekstra kompensation på 150 mio. kr. (2009 pl). Densamlede bloktilskudsregulering udgør herved opregnet til 2010 prisniveau 237 mio. kr. årligt. Den sam-lede økonomi for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov svarer herefter i 2010 prisniveau tilet samlet udgiftsniveau på ca. 911 mio. kr. svarende til en enhedsudgift på ca. 242.000 kr. pr. årselevDer er i udgiftsniveauet forudsat en aktivitet på 4.092 årselever fraregnet en løbende udslusning på 8pct.Tendens til relativt fald i antallet af klagesagerI 2008 og indtil den 31. maj 2009 har Klagenævnet for vidtgående specialundervisning modtaget 75klager vedrørende sager med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, heraf er 44 sager afslut-tet. 17 af 44 sager er trukket tilbage, fordi der er opnået enighed i sagen mellem kommune og klager.Den 31. maj 2009 var der modtaget 31 klager i 2009 og pr. 1. august 2009 56 klager. Set i forhold tilstigningen i elevtallet er der tendens til et relativt fald i antallet af klagesager.Fremadrettede initiativerI skoleåret 2009/10 gennemfører Undervisningsministeriet i samarbejdet med Landsforeningen LEVog Foreningsfællesskabet Ligeværd et projekt, hvor der indsamles et større antal eksempler på uddan-

Henvisningen til ungdomsuddannelse for unge med særlige behovElevtalPr. 28. februar 2009 var der ifølge rapporten fra UNI-C, Statistik & Analyse 1.965 unge, der var i gangmed en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Dette er en stigning på ca. 47 pct. i forhold til1. august 2008, hvor der var 1.339 unge i gang med ungdomsuddannelsen. I følge redegørelserne fra deregionale udviklingsråd forventes der en fortsat stigning i elevtallet.Elevantallet er dog stadig mindre end det forventede under det lovforberedende arbejde, hvor det blevskønnet, at målgruppens størrelse var 2,3 pct. af en årgang svarende til 1.364 unge pr. årgang i uddan-nelsen og i alt 4.092 unge på tre årgange.Det fremgår desuden af rapporten fra UNI-C, Statistik og Analyse, at i alt 2.216 elever har været i gangmed ungdomsuddannelsen i perioden 1. august 2007 – 28. februar 2009. 124 elever har fuldført ung-domsuddannelsen ved at få godskrevet tilbud om ungdomsuddannelsesforløb under lov om specialun-dervisning for voksne før 1. august 2007. Desuden er der 127 elever, der har afbrudt ungdomsuddan-nelsen. I forhold til dette frafald skal det tages med i vurderingen, at den unge efter eget ønske kan af-bryde ungdomsuddannelsen fx på grund af sygdom eller af andre grunde. Hvis den unge har afbrudtuddannelsen, kan den unge anmode om genoptagelse af uddannelsen.Kønsfordelingen pr. 28. februar 2009 hos de unge, der har været i gang med ungdomsuddannelsen, er,at 57,8 pct. er mænd, og 42,2 pct. er kvinder.Pr. 28. februar 2009 var 18,2 pct. af eleverne under 18 år. 48,2 pct. var 18 eller 19 år, og 33 pct. tilhørtealdersgruppen 20 - 25 år. Kun en halv procent var over 25 år. Tilbuddet om en ungdomsuddannelse forunge med særlige behov skal gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør, det vil sige, når denunge afslutter folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole. Unge, der går i 10. klasse skal dog førsthave tilbuddet i forbindelse med afslutningen af 10. klasse. Aldersfordelingen giver umiddelbart ingenanledning til bemærkninger. Det må forventes, at de unge i målgruppen bliver senere færdige medgrundskoleforløbet og dermed kommer relativt senere i gang med ungdomsuddannelsen. Det vides

HenvisningsårsagerDeltagergruppen for ungdomsuddannelsen er ifølge loven unge med udviklingshæmning og andre ungemed særlige behov, der blandt andet omfatter unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappedeunge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjer-neskade.UNI-C, Statistik og Analyse har indsamlet data om henvisningsårsagerne til ungdomsuddannelse forunge med særlige behov. I følgende tabel ses fordelingen i forhold til forskellige typer af funktionsned-sættelser og udviklingen i forhold til disse.DeltagergrupperDeltagergrupper med forskellige funk-tionsnedsættelserGenerelle indlæringsvanskeligheder (psy-kisk udviklingshæmmede, sent udvikledem.fl.)Udviklingsforstyrrelser (autismespektrum,ADHD, m.v.)Sociale og miljøbetingede vanskeligheder(adfærdsvanskeligheder, socio-emotionelle)Læse-Skrive-vanskelighederHørevanskeligheder (døve og hørehæm-mede)Synsvanskeligheder (blinde og svagsynede)Bevægelsesvanskeligheder (herunder cereb-ral parese)Psykiske vanskeligheder (depression, skizo-freni, angst og fobier)AndetKombination af forskellige henvisningsår-sagerI alt1. august 2007(530 elever)i pct.75,31. august 2008 28. februar 2009(1.339 elever)(1.965 elever)i pct.i pct.67,565,1

OrganiseringenHenvisningen til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov sker gennem Ungdommens Uddan-nelsesvejledning, som i grundskolen og i forlængelse heraf indtil det 25. år vejleder den unge og foræl-dre/pårørende om valg af uddannelse og erhverv.Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer den unges muligheder for at gennemføre en andenungdomsuddannelse og indstiller til kommunalbestyrelsen, om den unge skal gives et tilbud om ung-domsuddannelse for unge med særlige behov. Indstillingen vedlægges et udkast til uddannelsesplan.Udkastet udarbejdes i samarbejde med den unge og forældrene eller værgen og skal i videst muligt om-fang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Uddannel-sesplanen skal beskrive målet med uddannelsen, og hvordan uddannelsen skal forløbe. Der er tale omet udkast til uddannelsesplan. Derfor er der i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behovindsat en bestemmelse om, at ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger,som nærmere fastlægger uddannelsen.I følge redegørelserne fra 2008 fra de regionale udviklingsråd og i afrapporteringen fra satspuljeprojek-tet ”Helhedstænkning i UddannelsesGarantien for Unge med særlige behov” har mange kommuneroprettet såkaldte visitationsudvalg, således at der er et samarbejdsarbejdsforum med medarbejdere fraforskellige relevante sektorer til at behandle indstillingerne fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.Som led i det samlede forberedelses- og koordineringsarbejde vælger Ungdommens Uddannelsesvej-ledning i mange tilfælde at tage de kommunale forvaltningers eventuelle indstillinger vedrørendespørgsmål om den unges forsørgelse, boligsituation m.v. med i betragtning, således at der kan fremlæg-ges et realiserbart udkast til uddannelsesplan for kommunalbestyrelsen.Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt.

Aktiviteter og indhold i uddannelsesplanerneUngdomsuddannelsen for unge med særlige behov skal indeholde elementer af almen dannelse, udvik-ling af særlige evner og interesser samt møder med den praktiske virkelighed. Ungdomsuddannelsenskal udgøre et planlagt og koordineret forløb.De regionale udviklingsråd beskriver i redegørelserne for 2008, at der mange steder arbejdes med for-skellige modeller for at lave uddannelsesforløb, der er tilpasset de individuelle behov, samtidig med atder lægges vægt på, at der kan etableres netværk for de unge i forbindelse med uddannelsen. Desudenfremhæves forældrenes og den unges ønsker som et væsentligt element, når der skal vælges uddannel-sessted.

AfklaringsforløbRedegørelserne fra de regionale udviklingsråd viser, at afklaringsforløb på 12 uger er det mest normale.Der tilrettelægges dog også kortere afklaringsforløb og for enkelte elever udelades afklaringsforløbet.Det fremgår af bemærkningerne til loven, at uddannelsen indeholder ”et afklaringsforløb på indtil 12uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Va-righeden af afklaringsforløbet fastsættes efter en konkret vurdering af, i hvilket omfang den unge harbehov herfor. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejdes en individuel uddannelsesplan, der inde-holder de aktiviteter, som den unge skal tilbydes.”Afklaringsforløbet kan finde sted på de typer af skoler og institutioner, der nævnes i lovens bestemmel-se om, hvilke skoler og institutioner der kan levere uddannelseselementer til ungdomsuddannelse forunge med særlige behov. Afklaringsforløbet er en del af det 3-årige forløb. Valget af den skole ellerinstitution, der skal gennemføre afklaringsforløbet, skal altså ske med udgangspunkt i den individuelletilrettelæggelse og kan ikke i forvejen henlægges til bestemte institutioner.

Anvendelsen af tilbud, skoler og praktikstederKommunerne anvender ofte andre kommuners tilbud, når den individuelle uddannelsesplan skal tilret-telægges. Den hyppigste grund er, at kommunen ikke selv har et undervisningstilbud, som modsvarerden unges behov, eller at der ikke er et tilstrækkeligt specialiseret tilbud i egen kommune. Desudenfremhæves forældrenes og den unges ønsker som væsentlige i udvælgelsen af uddannelsessted.Mange kommuner udvikler egne tilbud til unge, der deltager i ungdomsuddannelsen. I redegørelsernefra de regionale udviklingsråd konstateres det, at viften af tilbud til og muligheder for de unge er understadig udvikling.Loven giver mulighed for, at der i uddannelsesplanen kan indgå elementer fra daghøjskoler, efterskoler(kun særlig tilrettelagte forløb for elever, der har gennemført grundskolen), folkehøjskoler, hushold-ningsskoler, håndarbejdsskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler (evt. elementer af erhvervsuddannel-ser, men ikke hele uddannelser) og andre institutioner og værksteder.Andre institutioner og værksteder er i denne sammenhæng både private og offentlige samt eventueltsociale institutioner, hvor der kan tilrettelægges forløb med praktik, praktiske aktiviteter og træning,eksempelvis botræning.UNI-C, Statistik og Analyse har indsamlet data om, på hvilke institutionstyper eleverne befandt sig pr.28. februar 2009:

Personale i ungdomsuddannelsenUndervisningsministeriet bad Capacent Epinion om at foretage en undersøgelse af, hvilke medarbejder-resurser, der anvendes til gennemførelsen af uddannelsesplanerne. Undersøgelsen er gennemført somen spørgeskemaundersøgelse, der omfatter aktiviteterne i uge 14 i 2009 i 101 uddannelsesplaner fra 23afdelinger af Ungdommens Uddannelsesvejledning. De 101 uddannelsesplaner er alle igangsat i skole-året 2008/2009.Undersøgelsen viser, at 54,4 pct. af personaleforbruget kan henføres til undervisningselementer medlærere. 18,3 pct. kan henføres til undervisningselementer, hvor andet personale deltager ved gennemfø-relsen – primært pædagoger (15,6 pct.), men også ergo- og fysioterapeuter samt andre medarbejderty-per. Og endelig anvendes 27,3 pct. af personaleforbruget til uddannelseselementer vedrørende praktik,praktiske aktiviteter og træning, herunder praktikvejledning. Praktikværter, praktikvejledere, pædagoger,peædgogmedhælpere og andre medarbejdertyper anvendes ved gennemførelse af disse uddannelsesele-menter.

PraktikAndelen af praktiske aktiviteter, herunder praktik, kan højst udgøre 280 timer årligt, svarende til entredjedel af den samlede årlige uddannelsestid. Kommunalbestyrelsen kan dog efter anmodning fra denunge og forældrene fravige denne begrænsning i praktikandelen, når særlige grunde taler for, at det er tilden unges bedste. Det vides ikke, i hvilken udstrækning kommunerne anvender denne mulighed.I Undervisningsministeriets vejledningsmateriale fremhæves, at ungdomsuddannelsen for unge medsærlige behov ikke er et undervisningstilbud, men et uddannelsesforløb beskrevet i en uddannelsesplan,og det understreges, at uddannelsesperspektivet ved praktikforløb i uddannelsen bliver fremhævet.I forlængelse af dette skal der peges på mulighederne for samspil mellem ungdomsuddannelsen og ska-belse af flere jobs til personer med handicap. Landsforeningen LEV har i denne sammenhæng modta-get tilskud fra satspuljerne til at drive et flerårigt projekt (Projekt KLAP), der skal arbejde med at giveuddannelsesplanerne under ungdomsuddannelse for unge med særlige behov et jobperspektiv, jf. afsnitherom nedenfor.I redegørelserne fra de regionale udviklingsråd peges der på, at praktikdelen er en stor udfordring iungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, og der er fokus på, at der skal være bredde i prak-tikmulighederne.Det er ikke muligt på baggrund af redegørelserne fra de regionale udviklingsråd at opstille en statistiskoversigt over brugen af forskellige typer af praktiksteder. Men redegørelserne nævner følgende fire ty-per af praktiksteder:Beskyttede værksteder og revalideringsinstitutionerAndre offentlige institutioner (eksempelvis i kommunernes administration, i daginstitutioner ogskoler med opgaver inden for arkivering, kantinemedhjælp, pedelmedhjælperfunktioner osv.)Beskæftigelses- og dagstilbud til voksnePrivate virksomheder.

UngdomsmiljøerI redegørelserne fra de regionale udviklingsråd beskrives det, at mange unge og deres pårørende serungdomsuddannelsen som en mulighed for, at den unge kan skabe et socialt netværk, knytte venskaberog afprøve sig selv i sociale sammenhænge. Der er for en stor del tale om en gruppe af unge, som ikkeuden videre kan indgå i de almindelige ungdomsmiljøer. I den sammenhæng er der efterspørgsel påuddannelsestilbud, hvor der er tilknyttet et kollegium eller en lignende form for midlertidig bolig, hvorden unge kan få den nødvendige socialpædagogiske støtte i fritiden. Udviklingsrådene betragter det somet vigtigt element i ungdomsuddannelsen, at de unge kan skabe egne kulturer og ungdomsmiljøer.Andelen af de unge i uddannelsen, som er i et døgntilbud med tilknyttet undervisning, varierer fra 20-22 pct. i Region Nordjylland og Region Hovedstaden til ca. 50 pct. i Region Syddanmark og RegionMidtjylland. I Region Sjælland er ca. 33 pct. af eleverne i døgntilbud med tilknyttet undervisning

beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen skal ikke blot være en videreførelse af undervisningen i grundsko-len, men udgøre et springbræt til voksentilværelsen.Undervisningsministeriet har gennemgået 100 uddannelsesplaner for at undersøge, hvilke uddannel-sesmål der formuleres i de individuelle planer. Ved gennemgangen er der fundet ni gennemgående ka-tegorier.Målsætninger i uddannelsesplanerUddannelsesmålBeskæftigelse (afklaring, målrettet bestemte beskæftigelsesområder)Uddannelse (afklaring, målrettet videre uddannelser)Bolig (botræning, afklaring af muligheder for selvstændig bolig)Fritid (dyrkning og dygtiggørelse inden for bestemte fritidsinteresser,opsøgning af mulige fritidsinteresser)Skolekundskaber (dansk, regning m.m., fra det niveau som eleven haropnået i grundskolen)ADL (trafik, pengekendskab, madlavning, hygiejne og andre dagligepraksisområder)Hjælpemidler/ Kommunikation (instruktion/undervisning i anven-delse af hjælpemidler eller kompenserende kommunikationsteknikker)Sociale relationer (dannelse af varige venskaber eller netværk)Personlig udvikling (indsigt i eget handicap, selvtillid, selvstændig,valgkompetencer, hensigtsmæssig kommunikation, sociale adfærds-regler)Antal planer712146484844223963

endvidere målet at implementere resultaterne i landets kommuner i et samarbejde med KL, vejledereved Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne.Projektet udføres via samarbejde og dialog med et bredt netværk med forskellige aktører inden forungdomsuddannelsen, der tilsammen repræsenterer alle egne af landet. Der afholdes temadage medforskellige vinkler på arbejdet med at få skabt de bedste individuelle uddannelsesplaner og uddannelserfor den enkelte elev tilhørende målgruppen. I 2009 er der bevilget 2,1 mio. kr. til projektet.Projektet har i skoleåret 2008/09 arbejdet med modeller og skabeloner til udarbejdelse af individuelleuddannelsesplaner og drøftet muligheder for at anvende et pædagogisk redskab (Capability Approach)til forståelse af de problemer, de unge har med i bagagen.På netværksmøderne har forsørgelsen under ungdomsuddannelsen, den kommunale håndtering af detindividuelle element i uddannelsesplanerne, finansiering af uddannelseselementer, problematikker om-kring overgangen i forbindelse med at den unge fylder 18 år og muligheder for forenklinger af reglerværet drøftet. Der er blevet udtrykt ønsker om en landsdækkende database, hvor de forskellige tilbud tiluddannelseselementer kan ses.Den 25. november 2008 blev der i Landstingssalen på Christiansborg afholdt en Statuskonference omungdomsuddannelsen for unge med særlige behov i samarbejde med projektet, Den Helhedsorientere-de Indsats, DHI. Konferencen indeholdt blandt andet oplæg fra elever på ungdomsuddannelsen. Den25. november 2009 vil der ligeledes blive afholdt en landsdækkende konference med fokus på projek-tets resultater.

Satspujleprojektet ”Projekt KLAP” ved Landsforeningen LEV”Projekt KLAP” er i foråret 2009 i sin etableringsfase. KLAP står for Kreativ Langsigtet ArbejdsPlan-lægning. Projektet modtager i 2009 et tilskud på 3,5 mio. kr.Formålet med ”Projekt KLAP” er, at udviklingshæmmede i højere grad kommer ud på det ordinærearbejdsmarked. Idéen er at anvende ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som springbrættil jobskabelse. Projektet er tre-årigt og foreløbig planlagt med følgende aktiviteter:Ansættelse af tre KLAP konsulenter, der arbejder i Region Nordjylland, Region Midtjylland og iRegion Syddanmark med at fremme formålet ved at give faglig sparring, når uddannelsespla-nerne skal udarbejdes, ved at forsøge at åbne døre hos erhvervslivet og holdningspåvirke foræl-dre, vejledere, sagsbehandlere m.fl. ved at vise, at det kan lade sig gøre.Udvikling af en ”Hvad kan jeg blive portal”. Portalen skal bruges af forældre og unge med ud-viklingshæmning.Udvikling af informations- og vejledningsmateriale, der er målrettet Ungdommens Uddannel-sesvejledning, med eksempler og vejledning i, hvordan man kan bruge den eksisterende lovgiv-ning.Projektets mål er etablering af 80 praktikpladser pr. år på det private arbejdsmarked for mennesker medudviklingshæmning og etablering af 40-50 jobs pr. år.

”Projekt KLAP” blev sat i gang med en KICK-OFF konference den 20. februar 2009 i lokalerne hosTV-Glad. De mere end 200 deltagere i konferencen var blandt andre kommunale beslutningstagere ogsagsbehandlere, vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og pårørende til unge udviklings-hæmmede.De første erfaringer fra projektet beretter om indtryk af udfordringer i ungdomsuddannelsen inden forvisitationsprocesserne til ungdomsuddannelsen, hvor økonomiske hensyn og det nødvendige samarbej-de mellem flere sektorer kan give problemer. Der nævnes desuden udfordringer med fastholdelse afden individuelle indgangsvinkel til tilrettelæggelsen af uddannelsesplanerne og præcise formuleringer afmålbare uddannelsesmål.

ForsørgelseLov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder ingen bestemmelser om forsør-gelse under ungdomsuddannelsen. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget står, at ungdomsud-dannelsen ikke erstatter forsørgelsesmæssige foranstaltninger eller andre sociale ydelser. I Betænkningafgivet af Uddannelsesudvalget den 10. maj 2006 over Forslag til lov om ungdomsuddannelse for ungemed særlige behov er det anført, at det har været forudsat, at unge, der deltager i ungdomsuddannelsen,bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag. Det forsørgelsesgrundlag, de unge havde var blandt andetførtidspension, kontanthjælp under forrevalidering og forældreforsørgelse.Dataindsamlingen fra UNI-C, Statistik og Analyse viser, at 28,5 pct. af de unge på ungdomsuddannel-sen modtagerførtidspension.Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet) har i 2008/09oplyst (området er i foråret 2009 overgået til Beskæftigelsesministeriet), at påbegyndelse af en sag omførtidspension som hovedregel forudsætter, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen harværet afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbed-res. I visse særlige tilfælde vil førtidspensionssagen kunne påbegyndes, uden at de relevante mulighederfor at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis. Det drejer sig om situationer, hvor en prak-tisk afprøvning af arbejdsevnen med henblik på forbedring vil være åbenbar formålsløs eller endog vilkunne indebære risiko for forværring af personens tilstand. Kommunen bør i tilfælde, hvor det eråbenbart, at en ung person skal have tilkendt pension, når pågældende fylder 18 år, påbegynde behand-ling af sag om førtidspension, så afgørelsen kan være truffet og udbetalingen af pension kan ske medvirkning fra det fyldte 18. år. Det kan fx være, hvis en ung eventuelt med ophold på døgninstitution haren betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning.21,5 pct. af de unge på ungdomsuddannelsen modtagerkontanthjælpi forbindelse med, at uddannel-sesplanen er blevet godkendt som en forrevalidering. Uddannelsesplanen bruges til at fastlægge et kon-kret erhvervsmæssigt sigte eller til at opkvalificere til videre uddannelse.2,8 pct. af de unge modtager enrevalideringsydelsei en revalideringsplan med erhvervsrettede aktivi-teter, der kan bidrage til at fastholde eller hjælpe personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet.

Det er en svaghed ved den statistiske indberetning, at andelen af unge, hvor forsørgelsesgrundlaget erukendt, udgør 27,7 pct. Det skal her nævnes, at UNI-C Statistik og Analyse i data om aldersfordelingenpå ungdomsuddannelsen har oplyst, at andelen af unge i ungdomsuddannelse under 18 år er på 18,2pct., hvilket må betyde, at en del af de unge, hvor forsørgelsesgrundlaget er ukendt, kunne flyttes tilkategorien ”Ikke aktuel for denne denne elev (u.18 år)”.Spørgsmål om de unges forsørgelse på ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har i året2008/2009 været rejst i form af borgerhenvendelser til undervisningsministeren og ved diskussioner ide faglige miljøer omkring ungdomsuddannelsen, eksempelvis i det faglige netværk med vejledere m.m.,der deltager i Foreningsfælleskabet Ligeværds satspuljeprojekt, ” Helhedstænkning i Uddannelsesgaran-tien for personer med særlige behov” (HUG). Det foreslås blandt andet, at der åbnes muligheder for, atde unge kan få SU under uddannelsen.I fire af de fem redegørelser fra de regionale udviklingsråd gives der udtryk for, at det er uheldigt, at deunge på ungdomsuddannelsen har så forskelligt et forsørgelsesgrundlag.I den løbende evaluering i 2010 vil forsørgelsesgrundlaget blive søgt beskrevet mere fyldestgørende

ØkonomienVed ungdomsuddannelsens igangsættelse pr. 1. august 2007 blev det samlet lagt til grund, at udgifternetil ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ville beløbe sig til 659 mio. kr. (2006 p/l) og det varherunder forudsat, at der ved kommunalreformen var overført 587 mio. kr. fra amterne svarende til deaf amterne givne tilbud til målgruppen. Med lovens vedtagelse fik kommunerne på bloktilskuddet over-ført 30 mio. kr. i 2007 og 72 mio. kr. årligt (2006 p/l) fra og med 2008 til løsning af opgaverne. I 2008blev det kommunale bloktilskud tilført yderligere 150 mio. kr. (2009 pl) årligt til gennemførelse af ud-dannelsen. Den samlede bloktilskudsregulering udgør herved opregnet til 2010 prisniveau 237 mio. kr.årligt.Den samlede økonomi for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov svarer herefter i 2010 pris-niveau til et samlet udgiftsniveau på ca. 911 mio. kr. og en enhedsudgift på ca. 242.000 pr. årselev. Derblev ved udgifts- og aktivitetsberegningen forudsat en årlig tilgang på 1.363 elever, således at den sam-lede aktivitet fuldt indfaset ville udgøre 4.092 årselever. Samtidig forudsattes dog, at der ville være etvist frafald eller udslusning fra uddannelsen til andre mere relevante tilbud. På baggrund af erfaringernefra tilbuddet i Fyns Amt blev der lagt til grund, at omfanget heraf ville svare til en samlet aktivitetsre-duktion på 8 pct. Kompensationsniveauet svarer således til en samlede aktivitet ville svare til 3.765 års-elever.

Finansiering af uddannelseselementerUngdomsuddannelse for unge med særlige behov forudsættes sammensat af uddannelseselementer, derkan leveres af en række forskellige uddannelsessteder, blandt andre uddannelsessteder som udbyderuddannelse og undervisning finansieret gennem statslige taxametertilskud. I behandlingen af forslagetom lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov blev det præciseret, at udgifter til elemen-ter af ordinær undervisning som led i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der leveres afhusholdningsskoler, håndarbejdsskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler og institutioner for erhvervs-rettet uddannelse, finansieres efter den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet.Reglerne indebærer, at der i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov kan være elementer afordinær uddannelse, som finansieres via statsligt taxameter for den pågældende aktivitet, og hvor kom-munalbestyrelsen med de pågældende uddannelsesinstitutioner kan aftale supplerende betaling for sær-ligt tilrettelagte forløb. Som følge af målgruppens særlige karakter har det været forventningen, at dettekun ville være relevant i meget begrænset omfang. Dog gælder betalingsloven (lov om betaling for visseuddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgø-relse nr. 606 af 14/06/2007), efter hvilken kommunalbestyrelsen finansierer alle elementer af uddannel-

se, der foregår på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner, hvis den pågældende unge i henhold tillov om en aktiv beskæftigelsesindsats er under revalidering, forrevalidering eller er ikke-forsikret ledig.Alle kommunernes udgifter til aktiverings- og revalideringsforløb er omfattet af statslig refusion ogbudgetgaranti (bloktilskud) og konteres på specifikke regnskabsfunktioner i den kommunale kontoplan.Da målgruppen for ungdomsuddannelsen og for revalidering/forrevalidering ikke fuldt ud kan adskillesudestår en nærmere afklaring af, om og eventuelt i hvilket omfang bestemmelserne i blandt andet lovom en aktiv beskæftigelsesindsats (lovbekendtgørelse nr. 742 af 7. juli 2009) vedrørende refusion afudgifter afholdt i forbindelse med uddannelseselementer for personer under revalidering og/eller forre-validering gør det muligt for kommunerne at kontere udgifter til elementer i ungdomsuddannelsen, dergives til personer omfattet af revalidering og/eller forrevalidering, så der opnås statslig refusion og bud-getgaranti. Der er tale om tekniske spørgsmål, der forventes afklaret i et snarligt samarbejde mellemFinansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet samt KL.Bl.a. som følge af dette refusions- og konteringsspørgsmål har Undervisningsministeriet tidligere ud-meldt, at kommunerne har fået bloktilskudskompensation til finansiering af alle udgifter til uddannel-sesforløb, der iværksættes som led i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og det er i vej-ledningen til den autoriserede kontoplan blevet præciseret, at alle udgifter til ungdomsdannelsen skalkonteres under den nyoprettede regnskabsfunktion 3.30.46. Ungdomsuddannelse til unge med særligebehov, der ikke er omfattet af statslig refusion og budgetgaranti.

KlagesagerIfølge lovens § 12, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud om enungdomsuddannelse af den unge indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Detsamme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen.Sekretariatet for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning har i et notat af 8. juni 2009 til Un-dervisningsministeriet redegjort for klagebehandlingen i 2008 og i 2009 frem til den 31. maj 2009.Med henvisning til Årsrapporten for klagenævnets virksomhed i 2008 fremgår det i notatet, at nævnet i2008 modtog 44 klager vedrørende lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 16 sagerblev afsluttet i 2008, heraf blev 3 realitetsbehandlet af klagenævnet.I 2009 har klagenævnet pr. 31. maj 2009 modtaget 31 klager vedrørende lov om ungdomsuddannelsefor unge med særlige behov. I en sammenligning af antallet af klagesager i 2008 og i antallet af klagesa-ger i de første 5 måneder af 2009 skal stigningen i antallet af elever på ungdomsuddannelsen naturligvistages med i vurderingen. Klagenævnet har i 2008 og til og med 31. maj 2009 afsluttet 44 ungdomssager.

KlagesagerOversigt over antal klagesager og antal afsluttede klagesager i 2008 og 2009Antal modtagne klagerAfsluttede sagerRealitetsbehandledeklager i Klagenævnet20084416301.01 - 31.5 2009312819I alt754422I 17 sager af de afsluttede 44 sager blev klager og kommune enighed i sagen, hvorefter klagen blevtrukket fra klagenævnet. I 5 sager af de 44 sager blev klagen afvist blandt andet som følge af, at derendnu ikke var truffet afgørelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.Klagenævnet realitetsbehandlede i 2008 og 2009 (pr. 31. maj 2009) som nævnt 22 sager vedrørende lovom ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I 12 af de 22 sager blev kommunens afgørelseændret. I de resterende 10 sager blev kommunens afgørelse opretholdt.Oversigt over konklusioner i de afsluttede 44 sager i 2008 og indtil 31.5.2009Sager, hvor klager og kommune opnåede enighed i sagen, hvoreftersagen blev trukket fra klagenævnetSager, der er afvist blandt andet som følge af, at der endnu ikke var truffet afgørelseefter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behovSager, hvor kommunens afgørelse er ændretSager, hvor kommunens afgørelse er opretholdtAfsluttede sager i alt

12 af de 22 sager, som klagenævnet har realitetsbehandlet, var klager over afslag på ungdomsuddannelseefter § 12, stk. 2, 1. pkt., i lov vedrørende lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.10 af de 22 sager var klager over kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannel-sen efter § 12, stk. 2, 2. pkt., i lov vedrørende lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige be-hov.”Oversigt over afgørelser i de 22 realitetsbehandlede sager i klagenævnetKommunensafgørelseændretSager, der vedrører klager over afslag på ungdomsud-dannelsen (§ 12, stk. 2, 1.pkt.)128Sager, der vedrører klager over indholdet i uddannel-sen (§ 12, stk. 2, 2. pkt.)104

Baggrunden for klager over kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen ertypisk, at kommunen har tilbudt det 1. år af ungdomsuddannelsen på en bestemt undervisningsinstitu-tion, men at den unge ønsker et andet tilbud, eventuelt uden for kommunen. Klagenævnet har i sådan-ne sager taget stilling til, hvorvidt kommunens tilbud i tilstrækkelig grad tilgodeser den unges særligeforudsætninger og behov.En del af klagesagerne har endvidere omhandlet konkrete procedurespørgsmål, blandt andet hvorvidtet eventuelt afklaringsforløb kan finde sted på et centralt sted i kommunen, og hvornår den foreløbigeuddannelsesplan skal foreligge.Generelt kan det konstateres, at der har været en vis usikkerhed om selve proceduren i sager vedrøren-de ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Således har den unge og forældrene ikke altid væ-ret informeret om, at indstillingen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke i sig selv er en garantifor, at den unge tilbydes en ungdomsuddannelse, eller for hvilket tilbud der tilbydes efter lov om ung-domsuddannelse for unge med særlige behov. Herudover har der været tvivl om, hvorvidt der altid skalgennemføres et afklaringsforløb, før det endelige indhold af uddannelsen kan foreligge.Nogle få klagesager har omhandlet overgangsbestemmelsen i lovens § 16, stk. 2, hvor den unge harklaget over, at kommunen har afkortet uddannelsen under henvisning til, at den unge på tidspunktet forlovens ikrafttræden deltog i et uafsluttet ungdomsuddannelsesforløb.Ingen af de 10 realitetsbehandlede sager om klager over indholdet af ungdomsuddannelsen har om-handlet spørgsmål vedrørende praktik i virksomheder og institutioner.Oplysninger om Klagenævnet for vidtgående specialundervisnings behandling af klagesager kan desu-den findes i klagenævnets årlige rapporter, som findes på klagenævnets hjemmesidewww.klagenaevnet.dk

Opfølgningen på redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løben-de evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov – 2007/2008.Undervisningsministeriet har i opfølgningen på redegørelsen i september 2008 til Folketingets Uddan-nelsesudvalg udsendt et vejledningsmateriale, der kan støtte kommunerne og Ungdommens Uddannel-sesvejledning i arbejdet med ungdomsuddannelsen. Vejledningsmaterialet findes på Undervisningsmini-steriets hjemmeside.Undervisningsministeriet har endvidere oprettet et nyhedsbrev, der udsendes jævnligt med forskelligeoplysninger til brug i arbejdet med ungdomsuddannelsen. Nyhedsbrevet findes også på Undervis-ningsministeriets hjemmeside.

Det fremadrettede arbejdeOpsamling af de gode uddannelsesplanerUndervisningsministeriet tager initiativ til i samarbejde med brugerorganisationerne at indsamle godeeksempler på uddannelsesplaner under ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som bl.a. vi-ser, hvorledes praktikken understøtter målene i uddannelsesplanen og giver den unge erfaringer, derøger de personlige og beskæftigelsesmæssige kompetencer.Endvidere beskrives med eksempler, hvorledes uddannelsesplanerne kan sammensættes af forskelligeaktiviteter tilpasset den enkelte deltagers forudsætninger og ønsker. Beskrivelserne vil omfatte ordinærundervisning, forlagt undervisning og værkstedsundervisning, forskellige former for støttet praktik ogtræning samt selvstændige praktikforløb.Fortsættelse af nyhedsbrev og informationsarbejdeUndervisningsministeriet vil fortsætte med at udsende nyhedsbreve med nyheder og informationer, derskal støtte arbejdet med uddannelsesplanerne i kommunerne samt lægge eksempler på gode uddannel-sesplaner på Undervisningsministeriets hjemmeside.Udarbejdelse af en vejledning til lov og bekendtgørelse.Det planlægges at udarbejde en vejledning til loven og bekendtgørelsen om ungdomsuddannelse forunge med særlige behov i løbet af skoleåret 2009/2010. I denne vejledning beskrives uddannelsensrummelighed med henblik på fleksibel uddannelsestilrettelæggelse, hvor praktik indgår i de samledeprogressive uddannelsesplaner.Den løbende evaluering fortsættesDen løbende evaluering fortsættes i skoleåret 2009/2010 med fokus på indholdet i uddannelsesplanerog forsørgelsesgrundlaget m.m.Seminarer efter undervisningsministerens redegørelseDer vil i efteråret 2009 blive afholdt 2 seminarer, hvor der følges op på denne redegørelse med dialogog oplæg fra de kommunale medarbejdere omkring ungdomsuddannelsen, herunder især UngdommensUddannelsesvejledning.På Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk findes uddybende oplysninger om ungdoms-uddannelse for unge med særlige behov, herunder nyhedsbrev, spørgsmål/svar samt vejledende ret-ningslinjer. Oplysningerne findes via følgende link:Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov