Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 358
Offentligt
896309_0001.png
896309_0002.png
Kære Lars og Tina.Jeg er desværre nødt til, at meddele Jer, at jeg nok ikke bliver folkeskolelærer alligevel.Det var ellers min drøm. Jeg har læst til lærer før, men måtte pg.a. privatlivs-krise holde påmit daværende studie. Nu er jeg så tilbage, 32 år gammel, stærkere og klogere, og efternogle fag på VUC, som studie-opstart, blevet een af de der super-studenter, som I vildtgerne vil have skal læse til lærer. Mit gennemsnit er "slet ikke dårligt".Jeg har, siden jeg var 13 vidst, at jeg skulle være lærer. Eller det troede jeg. Jeg har væretengageret i frivilligt ungdomsarbejde, er selv i mellemtiden blevet mor til en knægt, med"visse udfordringer" og været vikar. Og jeg er god. Min drøm er, at arbejde med de derdrenge som ingen kan lide. Dem med omvendte kasketter, hængerøvsbukser og lidt formørkt hår. Jeg synes de er skønne. Da jeg i sin tid boede i Odense og havde fastevikartimer på Risingskolen, der aftog en del Vollsmose børnene, var det de børn der varfantastiske. For de var en udfordring, de var hårde, og jeg levede for de der øjeblikke hvorjeg kunne se gnisten tændes i deres øjne, også selvom det indimellem var kortvarigt.Jeg drømte om, at blive lærer. Men jeg har skiftet mening. Jeg ønsker ikke, at vælge enuddannelse, hvor det arbejde jeg udfører i dén grad bliver ringeagtet af min regering. Italer om faglig stolthed, mens I kalder mine fremtidige kolleger for reaktionære. Jegskammer mig over Jer, når I udsender et papir fredag og forventer det underskrevetallerede mandag. Ikke engang et hus-køb forventes gennemført så hurtigt, så hvordan Ikan forvente dette omkring vores børn, uden viljen til at forhandle om prisen, undrer mig.Jeg bliver ked af det, når I gang på gang piller ved folkeskole-loven og igen og igen laderdet runge; "enten er I med os - eller også er I imod os"...og jeg vender faget ryggen, nårman kræver mere for færre penge, og dertil nedgør faget.Det er helt ok, hvis I ikke er enige med mig i, hvad det I foretager Jer har af konsekvenser.Men I bør vide, at folk med gode karakterer også har andre muligheder end, at vælgenetop folkeskolen som arbejdsplads. Og så længe I ikke er med til, at støtte folkeskolen,dem på gulvet - de der er de rigtige eksperter - så er det med stor sandsynlighed ikke dérman vil lægge sin energi. Vi er nogle, dumt eller ej, der simpelthen er for stolte til frivilligt,at hoppe ind i ilden og lade os riste sagte i den ideologiske kamp der lige nu udkæmpes.Vi vil da ikke arbejde inden for et fag, hvor det eneste vi får at vide er, at vi ikke gør detgodt nok?! Vi vil (sgu) da ikke vælge et liv, hvor det der for rigtig mange af os er en DEL afvores identitet, nemlig vores arbejde, bliver hånet og svinet til igen og igen ovenfra?! Sådum er ingen...Jeg forstår Jer ikke. Jeg forstår ikke, hvorfor I ikke kan se det...når I ikke går i dialog med"os på gulvet"... så kan jeg ikke længere respektere det arbejde jeg en dag skal udføre.For det er udformet af ideloger, som ikke kender til virkeligheden. Som måler folkeskolenpå tal og ikke på det enkelte barns evne til at tænke abstrakt, få ideer og skabe. Det kangodt være at der stilles krav om, at man skalvære bedre tidligere- det er da prisværdigt,men lad os nu lige starte med atvære gode til tiden.Det er med sorg, at jeg skriver dette brev. Og jeg ved jeg skriver det på manges vegne.Men I er den direkte årsag til, at mange af os, der om lidt skal vælge uddannelse, og kanvælge frit, ikke vælger at blive folkeskolelærere. Det handler ikke om ungerne og deresforældre, hvor besværlige de end måtte være. Nej. Det handler om Jer og den disrespekt Ihar formået at skabe. Og ja jeg holder Jer personligt ansvarlige. Gode karakterer eller ej.Mvh Maya Ryom
ps.Dette brev sendes åbent til uddannelsesudvalget i Folketinget, til statsminister Lars LøkkeRasmussen, undervisningsminister Tina Nedergaard og Folkeskolen.dk .