Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 357
Offentligt
902399_0001.png
902399_0002.png
902399_0003.png
902399_0004.png
902399_0005.png
902399_0006.png
902399_0007.png
902399_0008.png
902399_0009.png
902399_0010.png
902399_0011.png
902399_0012.png
Skolerigsdag 2011
Folkeskolen – liv og læring13.-14. januar 2011 i Aalborg Kongres & Kultur Center
Skolerigsdag 2011
Folkeskolen – liv og læringKL har hermed fornøjelsen at invitere til Skolerigsdag 2011: Folkeskolen – liv og læring.Liv er på spil i skolen. Uden liv, ingen læring. Skolen er fuld af glade og nysgerrige elever, der sammen og hver for sigerobrer nye indsigter.Engagerede lærere, ledere og forældre støtter elevernes opdagelsesrejse ud – og ind – i livet. Undervejs mod ungdoms-uddannelserne får eleverne en solid ballast af faglige, sociale og personlige kompetencer. Skoletiden med positive læ-ringsoplevelser er en afgørende og uerstattelig del af livet.Skolerigsdag 2011 undersøger og diskuterer, hvordan alle parter omkring folkeskolen sammen skaber liv og læring i sko-len. Kom og vær med!
Torsdag den 13. januar 20118.00AnkomstKaffe/te, rundstykker og frugtBesøg standene.
10.00Åbning af Skolerigsdag 2011VelkomstFormand for KL’s Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl10.15Hvordan får vi mere liv og læring i folkeskolen?Formand for KL Jan TrøjborgUndervisningsminister Tina NedergaardPolitisk redaktør på TV 2 Henrik Qvortrup kickstarter og styrer debatten.11.00Er Danmark på rette vej i uddannelsespolitikken?Uddannelsessystemerne i verden er forbavsende ens. Aktuelt har alle lande fokus på faglighed og test. Men ivirkeligheden er der stor usikkerhed om, hvilke kompetencer der er brug for i fremtiden. Det er helt nødvendigt atnytænke uddannelsessystemerne. Der er behov for bredere læreplaner, kreativitet og nye evalueringsformer.Direktør professor Pasi Sahlberg, CIMO (Centre for International Mobility and Cooperation), FinlandOplægget foregår på engelsk.11.30Data peger på behov for nye vejeI Danmark modtager næsten hver femte elev specialundervisning, og tæt på hver fjerde falder fra ungdomsuddan-nelserne. Danmark placerer sig på et jævnt niveau i EU’s og OECD’s undersøgelser om elevernes faglige resulta-ter. Det er ikke tilfredsstillende, og andre lande formår at give unge en bedre start på livet. Nye veje skal til for at nåbedre resultater samtidig med, at vi sikrer det specielt danske i vores uddannelsessystem: Ligheden.Tidl. kontorchef Anders Hingel, EU’s analysekontor for uddannelse12.00FrokostBesøg standene.
13.30TemamøderTemamøderne præsenterer vigtige temaer for elevernes læring og resultater. Temamøde 1 og 2 strækker sig overhele eftermiddagen. De øvrige temamøder varer en times tid.Skolerigsdagens deltagere vælger enten ét langt temamøde eller to korte. Vælg mellem:• temamøde 1 eller• temamøde 2 eller• temamøde 3, 4 eller 5 ogtemamøde 6, 7, 8 eller 9Temamøde 1Inklusionmed læringTemamøde 2Mere liv oglæring i over-bygningenTemamøde 3Danmarks udfor-dringer i interna-tionalt perspektivTemamøde 4 Spil forældre-kortet og øgelevernes læringTemamøde 5Liv og læring i skolen– og i skolepolitikken
13.30-14.40
Kun forkommunapolitik l-ere
14.40-15.15Temamøde 6At lede liv oglæringTemamøde 7Viden i spil
PauseTemamøde 8Skolestrukturpå dagsordenenTemamøde 9Færre bøger– mere it
15.15-16.15
16.15PauseBesøg standene.16.30Skoleøkonomi og fornyelseDen økonomiske ramme vil ikke blive større, snarere tværtimod. Elevernes læring bør stå i centrum for økonomiskeprioriteringer. Udgifterne til specialundervisning udhuler budgettet til almenundervisningen. Det er nødvendigt atkende folkeskoleøkonomien for at kunne skabe de bedste vilkår for børns læring. Kender du dit folkeskolebudget?Kender du de incitamenter, der kan understøtte dine politiske mål for børns læring i folkeskolen?Cheføkonom Jan Olsen, KL17.00Pause19.30Spise, snakke, danseVelkommen til en lidt anderledes skolerigsdagsfest. Vi byder på buffet, netværksbar, sofahjørner og 80’er diskotek.Brug muligheden for at netværke med dem, du kender – og med dem, du ikke kender!01.00Festen slutter
Temamøde kl. 13.30-16.15Temamøde 1Inklusion med læringKan vi inkludere flere elever i almenundervisningen samti-dig med, at alle elever lærer mere?13.30Hvad siger forskning om inklusion med læring?Læring fra specialundervisningenHvilke erfaringer fra specialpædagogikken kan vimed fordel inddrage, når vi skal udvikle en mere in-kluderende almenundervisning? Forskning pegerpå, at fx konkret konsulentbistand og it integrereti undervisningen understøtter udviklingen af inklu-derende læringsmiljøer.Lektor Susan Tetler, DPUDen sociale læring ved inklusionHvad er gevinsten, når børn med særlige behovinkluderes? Nogle af de børn, der får specialtil-bud, har et potentiale for social udvikling, somikke bliver udfoldet i de specialpædagogiske mil-jøer. Børns sociale læring i samværet med andrebørn er umådelig vigtig.Post.doc. Tine Basse Fisker, DPU14.25 Hvad er det mest interessante i oplæggene?Refleksion i mindre grupper.14.50 Pause15.15Hvordan kan folkeskolens parter arbejde med at udvikle almenundervisningen,så den bliver mere inkluderende?Dialog med afsæt i korte oplæg fra:KL v/ medlem af KL’s Børne- og Kulturudvalg Anne-Dorte KrogDLF v/ formand for Skole- og Uddannelsespolitisk Udvalg Dorte LangeDanske Handicaporganisationer v/ næstformand Morten CarlssonMødeleder: Medlem af KL’s Børne- og Kulturudvalg Anne-Dorthe Krog
Temamøde kl. 13.30-16.15Temamøde 2Mere liv og læring i overbygningenKan folkeskolen udvikle en ny overbygning, hvor flere elever trives, lærer og får lyst og kompetencer til mere uddannelse?13.30Hvad siger forskning og erfaring om de ældste elevers læring og parathed til at vælge ungdomsuddan-nelse?Folkeskolen som væksthus for læringslystHvad kendetegner en overbygning, hvor eleverne er parate til fortsat liv og læring efter folkeskolen? I dag manglermange udskolingselever engagement og læringslyst. En fjerdedel af de unge oplever det som stressende elleruoverskueligt at skulle vælge uddannelse efter grundskolen.Leder af Center for Ungdomsforskning, forskningsleder og lektor Noemi Katznelson, DPULæring og trivsel i KunskapsskolanHvordan lærer og trives eleverne i en skoledag med skiftende faglige fællesskaber og fokus på individuelle mål?Kunskapsskolan er en svensk skole for 6.-9. klassetrin. Undervisningen er it-baseret og foregår ofte med delta-gelse af elever fra forskellige årgange. Alle elever har en opfølgningssamtale hver uge med en lærer.Skoleleder Joakim Andersson, Kunskapsskolan, Helsingborg14.25 Hvad er det mest interessante i oplæggene?Refleksion i mindre grupper.14.50 Pause15.15Hvordan kan folkeskolens parter arbejde med at udvikle overbygningen?Dialog med afsæt i korte oplæg fra:KL v/ medlem af KL’s Børne- og Kulturudvalg Henrik ChristensenSkolens Rejsehold v/ direktør for CPH West Eva Hofman-BangDanske Skoleelever v/ formand Troels Boldt RømerMødeleder: Medlem af KL’s Børne- og Kulturudvalg Henrik Christensen
Temamøder kl. 13.30-14.40Temamøde 3Danmarks udfordringer i internationalt perspektivHvad er udfordringer og muligheder i Danmark set i lysetaf den globale diskussion om uddannelse og andre landesuddannelsesstrategier? Gå i dialog med formiddagensoplægsholdere om, hvordan den danske folkeskole møderfremtidens krav.Direktør professor Pasi Sahlberg, CIMO, FinlandTidl. kontorchef Anders Hingel, EU’s analysekontor for ud-dannelseMødeleder: Medlem af KL’s Børne- og Kulturudvalg TatianaHjorth SørensenTemamødet foregår på engelsk.Temamøde 4Spil forældrekortet og øg elevernes læringHvad skal der til i et moderne skole-hjemsamarbejde?Forskning viser, at cirka 25% af forskellen mellem skolerselevresultater kan forklares af forældrenes holdninger ogaktiviteter i forhold til deres barns skolegang! Der er mas-ser af gratis ressourcer at trække på, hvis skolen går påopdagelsesrejse i skole-hjemsamarbejdet.Souschef ph.d. Beatrice Schindler-Rangvid, AKFPædagogisk leder Jacob Due, Seden Skole, OdenseFormand Benedikte Ask Skotte, Skole & ForældreMødeleder: Medlem af KL’s Børne- og Kulturudvalg MaleneCarmelTemamøde 5Liv og læring i skolen – og i skolepolitikkenHvad brænder du for at forbedre på skoleområdet i din kommune? Hvordan kan du som politiker forandreskolens liv og læring?Politisk redaktør på TV 2 Henrik Qvortrup giver energi til debatten om god, fremtidsorienteret, kommunalskolepolitik. Velfærdsdirektør i Slagelse Kommune Lisbeth Mogensen har mange års erfaring som direktørfor den kommunale folkeskole og ved, hvordan politiske ideer kan ændre virkeligheden.Mødeleder: Formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl
Kun forkommunal-politikere
Temamøder kl. 15.15-16.15Temamøde 6At lede liv og læringHvad skal skoleledere måles på – og hvordan? Den danske folkeskole er kendt for sit demokratiideal og sine pædagogiskeværdier og resultater. Imidlertid har diskussionen om det faglige niveau ført til krav om forandringer i skolen. Skolelederneskal agere med passende balance i forhold til de mange krav. Kommunalpolitikerne og forvaltningen skal sikre, at skolele-delsen professionelt leder liv og læring.Leder af Center for skoleledelse Camilla Sløk, CBSBørne- og ungedirektør Jan Præstholm, Svendborg KommuneMødeleder: Medlem af KL’s Børne- og Kulturudvalg Kaare GraversenTemamøde 7Viden i spilHvordan kommer viden i spil? Forskning skal udnyttes mere systematisk i skolens arbejde. En lang række parter omkringfolkeskolen har dannet ”Formidlingskonsortium – viden i spil”. Professionshøjskoler, forskningsinstitutioner og kommuner/skoler har forpligtet sig til at samarbejde om at bringe viden fra forskning ind i skolens hverdag.Rektor Laust Joen Jakobsen, formand for rektorforsamlingen for professionshøjskolerneDirektør Mette Wier, AKFFormand Klaus Majgaard, Børne- og KulturchefforeningenMødeleder: Næstformand for KL’s Børne- og Kulturudvalg Lars KrarupTemamøde 8Skolestruktur på dagsordenenEr skolestrukturen i din kommune med til at skabe gode betingelser for liv og læring? Ændringer i skolestrukturen giver oftedebat. I 2010 har Rejseholdet bidraget til debatten med en anbefaling om, at alle skoler bør være tresporede. Temamødetser på målene for ændringer i skolestrukturen og på, hvad der skal til for at gennemføre en større forandring i praksis.Direktør for SFI og formand for Rejseholdet og Skolerådet Jørgen SøndergaardUndervisningschef Martin Østergaard Christensen, Hjørring KommuneMødeleder: Medlem af KL’s Børne- og Kulturudvalg Anne VangTemamøde 9Færre bøger – mere itHvordan kan folkeskolen sætte turbo på at udnytte den teknologiske udvikling til at fremme elevernes læring? De ungetænder på interaktive læringsmuligheder. Redskaberne er bærbare pc’er, smartphones, iPods mv. Temamødet tegner ogdiskuterer et billede af folkeskolen version 2.0.Lektor og ph.d. Karin Levinsen, DPUNæstformand Puk Rasmussen, Danske SkoleeleverMødeleder: Medlem af KL’s Børne- og Kulturudvalg Laura Hay
Fredag den 14. januar 20119.00Godmorgen og morgensangEleverne er klar til meget mere liv og læring i folkeskolen. Elevernes formand har et bud.Formand Troels Boldt Rømer, Danske SkoleeleverDigital eksplosion og folkeskolenNye teknologier står foran deres gennembrud i de kommende 3-5 år. De kommer til at præge vores hverdag bådeprivat og i arbejdssammenhænge. Folkeskolen skal op i gear. Digitale læringsmidler giver elever og lærere adgangtil at vælge mellem flere faglige niveauer, læringsstrategier og læringstempo. Se hvordan folkeskolen kan udnyttede revolutionerende muligheder.It-ekspert og forfatter Tim Frank Andersen
9.15
10.00Vi skal vide – ikke bare synesMan skulle tro, at elevernes læring og lærernes arbejde med at forbedre undervisningen var skolens allervigtigsteopgave og i centrum for skolens virke. Men ny forskning viser, at sådan forholder det sig ikke. Hvis elevernes læringskal i centrum, kræver det et bevidst arbejde med kulturen for at få viden i spil i skolens praksis.Forskningschef Lise Tingleff Nielsen, UCC10.45 PauseKaffe/te og småkagerBesøg standene.11.15Den talentfulde skoleTalent er noget særligt, men det er ikke forbeholdt de særlige. Det er muligt at skabe uddannelsesmiljøer, hvortalent er noget, der løftes frem hos de mange, ikke blot hos de få. Skolen skal inspirere og motivere hvert enkeltbarn til at finde sit eget talent og lære at udvikle det kreativt.Forfatter og ph.d. Claus Buhl12.00Frokost og afrejseFrokostsandwich kan nydes på stedet eller tages med.
Praktiske oplysningerSted StartSlut Deltagerpris Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 AalborgTorsdag den 13. januar 2011 kl. 10.00. Kaffe/te, rundstykker og frugt kl. 8.00Fredag den 14. januar 2011 kl. 12.00. Frokostsandwich kan nydes på stedet eller tages med.3.195 kr. og 500 kr. for fest + moms for hele konferencen uden overnatning.Tilmelding er bindende svarende til 100% af konferencegebyret efter tilmeldingsfristen.På www.kl.dk/skolerigsdag2011 senest 19. november 2010. Deltagerne vil blive optaget i denrækkefølge, tilmeldingerne modtages. Der bliver udsendt bekræftelser fra uge 49.Der kan vælges mellem følgende kategorier:Kategori A enkelt kr. 955-1.250 dobbelt kr. 1.155-1.450 Kategori B enkelt kr. 840-945 dobbelt kr. 940-1.145Kategori Cenkelt kr. 625-655dobbelt kr. 800-870Tjek ind fra kl. 14.00. Værelserne reserveres efter først til mølle princippet.Flybilletter skal bestilles via formular på www.kl.dk/skolerigsdag2011Følgende flyafgange er til rådighed:København/Aalborg, den 13. januar 2011 kl.07.05Aalborg/København, den 14. januar 2011 kl.13.30Pris pr. billet t/r inkl. pt. kendte skatter og afgifter er kr. 2.264 kr.Der er arrangeret fælles bustransport, der passer med ovenstående flyafgange.Informationom programHenvendelse til KL, chefkonsulent Dorthe Møller tlf. 3370 3165,chefsekretær Lone Hesberg Kristensen tlf. 3370 3872 ellerassistent Dorte Schrøder tlf. 3370 3127Henvendelse til VisitAalborg på tlf. 9931 7520 og fax 9931 7519Produktion: Kommuneforlaget A/S. Foto: Claus Ørsted. Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri
Tilmelding Hotel
Transport
Informationom tilmeldingog hotel mv.