København den 23.9.10.Til Folketingest Uddannelsesudvalg.Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet medmangler, at man aldrig har evalueret realskolen, at lærerne i dag ikke er skolet i at undervisei basisviden og at man har svært ved at få de fagligt svage elever med.Jeg blev selv lærer i 1963 og har således været både elev og lærer i realskolen og senerelærer i den skole, der fulgte efter.Da den nye pædagogik kom frem i 70-erne, anså jeg den fra begyndelsen som værendeutilstrækkelig. Jeg har gennem årene forsøgt at sammenholde realskolen og den senere skoleog herudfra udforme undervisningen.Som pensionist har jeg gennem de sidste år for min egen skyld nedskrevet nogle af mineskoleerfaringer.Foranlediget af den aktuelle evaluering af skolen, har jeg samlet det væsentligste af detskrevne i 3 mindre bøger, som jeg i disse dage har ladet udgive.I mine bøger er der nogle afsnit, som måske har størst relevans i den aktuelle politiskereformsituation.I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.I bog nr.2 tænker jeg på afsnittet om resume-mapper og arbejdsprøver.Der er tre afsnit om basismaterialer til flere år. Her vil du som politiker måske isærhave interesse i afsnittet om det politiske skolemagasin.Endelig vil jeg pege på afsnittet om faglig kvalificering af lærere og resten af bogen, hvorjeg har skrevet et oplæg til en ny pædagogik, som andre så efter ønske kan tage stilling til ogeventuelt brygge videre på.I bog nr. 3 vil jeg pege på afsnittet om ændringerne efter 1968 og resten af bogen. - Så fårdu lige med i købet en af løsningerne på landets økonomiske problemer.Med venlig hilsenThorkild Lyster NielsenPS:Du kan sætte dig i besiddelse af anmelder-eksemplarer ved at gå ind på en hjemmeside, derhedder:www.bod.dk/anmeldereksemplar.Forfatternavnet er T. Lyster Nielsen og, de tre bøger hedder:Reform Skolen 1ISBN 97888771141252Reform Skolen 2ISBN 9788771140361Reform Skolen 3ISBN 9788771141214

REFORM SKOLEN 1, 2 OG 3 - OVERBLIKBøgerne er skrevet på en sådan måde, så de ikke blot kan tjene et formål aktuelt, men ogsåsenere kan anvendes af lærerstuderende og nyuddannede lærere.BOG NR. 1handler om indskolingen.Det første kapitel – Skrive før læse - side 8handler om dansk i l. klasse. Eleverne skriver primært, gør det med blokbogstaver og lærersom noget efterfølgende at læse. Metoden er enkel og direkte. Børnene bliver undervist iden såkaldte læsekode.Andet kapitel – Almen viden og almen begrebsdannelse – side 26Fra begyndelsen af første klasse laves et fag i danskfaget, man kunne kalde "almen viden ogalmen begrebsdannelse". Man rydder op og sætter på plads i børnenes viden. Man opsporermangel på viden, misforståelser osv. Man opbygger et fælles univers i klassen,Eleverne inviteres til at komme med spørgsmål, og man laver små undervisningsforløb medforklaring. Man kobler skolefagenes stof på, hvor det passer. Man tilstræber en bred almenviden og forståelse. Den skal tjene som ståsted ved senere faglig læring. Formålet er læring,der videre frem virker autentisk og opleves som opleves vedkommende.BOG NR. 2Her skrives om reformforslag på mellemtrin og overbygning, om lærernes fagligkvalificering for lærere og til slut om et oplæg til en ny pædagogik.Første kapitel – Sproglig dansk – side 14viser den reducerede tid til undervisningen gennem de sidste årtier. Der gives eksempler på,hvordan man med dette som baggrund kan undervise i sproglig dansk.I dag er det sådan, at bøger og klassesæt kommer og går, og stof fra tidligere skoleår går let iglemmebogen. I de følgende 4 kapitler adresseres dette problem på forskellig måde.I andet kapitel – Resume-mapper og arbejdsprøver – side 25vises, hvordan man på mellemtrinnet og i overbygningen kan arbejde med elevmapper ogfærdighedsprøver på en måde, så man kan trække gammelt stof med sig, genopfriske ogudvide det. Det gælder også stof fra tidligere skoleår.I tredie, fjerde og femte kapitel - Basismaterialer til flere årgives tre reformforslag, der viser, hvordan man kan understøtte undervisningen ved hjælp afmaterialer, som eleverne har til rådighed over flere år. Det drejer sig om en skolehåndbogfra 4. skoleår (side 43), historiske tidslinie-oversigter fra 1. klasse (side 48) og endelig om etpolitisk skolemagasin (side 56), som eleverne løbende tænkes at få udleveret fra 6.klassetrin med 1-2 måneders mellemrum.I sjette kapitel – Musikudøvelse m.m. - side 62omtales den positive indvirkning, som musikudøvelse har på læringsevnen og på person.

Side 66 vises et overblik over de reformforslag, som berører undervisningen direkte.I syvende kapitel – Psykologi og filisofi – side 64foreslås et fag med livsfilosofi og psykologi.Her skal eleverne kunne modtage læring om eksistencielle emner, de oplevervedkommende. Faget kan f.eks. tillægges 2 månedlige timer og være knyttet til et af fagenedansk, historie eller religion.Side 66 findes en oversigt over de reformforslagene.I ottende kapitel – Læring, lektier og lektiehjælp – side 69videregives nogle synspunkter om læring, lektier og lektiehjælp.I niende kapitel – Faglig kvalificering af lærere – side 75beskrives et reformforslag om faglig kvalificering for lærerne ved hjælp af en net-server.I tiende kapitel – 68-pædagogikken – side 81refereres en artikel om reformpædagogikken tilblivelse og om problemer i forbindelse medden, skrevet af en af dens fædre, cand. psyk. Sten Clod Poulsen.I elfte og sidste kapitel – Oplæg til ny pædagogik – side 83BOG NR. 3De første to kapitler – Bedst læring ved fællesoplevelse – Opdragelsens mål side 14 og 17handler om perspektivering af opdragelse og undervisning, bl.a. om skoleklassen somlærested i livsduelighed.Tredie kapitel – Ændret samfund siden 68 – side 24bringer synspunkter om en del af den utilsigtede indflydelse, som 68-oprøret, indførelse afvuggestuer og børnehaver, den friere opdragelse m.m. har øvet på befolkning og på skolengennem årene frem til i dag.Fjerde kapitel – Forholdene i dag – side 41viser træk af forholdene, som de kan opfattes i dag.Femte kapitel – Reformer – side 60taler om mulige tiltag til løsning af problemer og om mulige forbedringer af det samledekompleks af problemerne hvad angår opdragelsen, skolen og samfundet. Der fokuseres påde første 5 leveår. Der refereres til erfaringer, som har mulighed for at føre til forbedringeraf menneskelige vilkår og samtidig muliggøre betydelige økonomiske besparelser forsamfundet.

SMAGSPRØVER PÅ BØGERNES INDHOLD:HISTORISKE TIDSLINIE-OVERSIGTER – fra bog nr. 2.Historisk viden er vigtig, ikke blot i faget historie. Det er ofte lettere at få børn til at forståtingene, hvis de får at vide, hvordan de er opstået fra begyndelsen.Det er svært for børn at danne sig historisk overblik, se samtidighed ogårsagssammenhænge osv. Som større børn mister de let interessen for faget, og dermedsvækkes også deres mulighed for at forstå den tid, de lever i. Blandt voksne ses ofte medalderen en stigende interesse for historie.Hvis folkeskolen skal ændres, vil jeg som et af tiltagene på alle landets skoler et egnet stedpå gangarealets vægge lade anbringe et sæt historiske tidslinie-oversigter.Jeg ville lade disse tidslinie-oversigter begynde fra året 1790. Den endelige udformning afdampmaskinen blev udviklet først i 1790-erne. Dette medførte ændringer på stort set allesamfundets områder. Fra det tidspunkt begyndte man at gå fra et samfund med hestevogne,vandmøller og dampskibe og efterhånden tage skridtene frem mod de samfund, vi lever iidag.Den første oversigt skulle kun vise måske de 4-5 vigtigste begivenheder i perioden.Et par meter til højre for den første oversigt ville jeg anbringe en tilsvarende oversigt, menmed ca. dobbelt så mange oplysninger. Og endelig ville jeg igen til højre for dem sætte entredje og sidste, som viste de oplysninger, man gerne skal kende ved udgangen af 9. klasse.Man må på lignende måde fremstille mindst et til, f. eks. et der viser de sidste 10.000 årshistorie. Men det ovenfor beskrevne ville blive det mest anvendte.De to først omtalte tidslinie-oversigter med henholdsvis 4-5 og 8-10 oplysninger skulle tjenetil at trinvis hjælpe eleverne til at tilegne sig en overordnet forståelse. Springer man disse toførste led over, vil det hele ikke fører til ret meget.Det omdiskuterede spørgsmål om, hvor meget vægt man skal lægge på at lære børnenekongerækken, ville finde sit naturlige svar. Kongernes regeingsperioder ville indtage deresnaturlige plads på oversigterne.Til dette tidslinie-sæt ville jeg få fremstillet lærebøger til eleverne.Eleverne ville have disse skemaer at se på, fra de begyndte i l. klasse og have god tid til atdanne sig et indre billede af dem.Jeg ville tillægge dette stof betydning og ville f. eks. kræve, at eleverne afleverede et antalopgaver om stoffet i løbet af skoleforløbet, især i de sidste skoleår. Og jeg ville medtage detved folkeskolens afgangsprøve. Man kunne lade det høre til pensum i dansk, historie ogsamfundsfag - eller i alle fag, og/eller man kan lave en selvstændig prøve i stoffet.Det ville være en mulighed for lærerne sammen med deres klasser selv at opbyggetilsvarende skemaer, hvor de så også kunne medtage ting, som klassen arbejdede med, mensom måske ikke fandtes på de fælles oversigter på skolens gange. Her ville det væreformålstjenligt at anbringe vandrette bølgelinier, der omtrentligt angav, hvornår henholdsvis

forældrene, bedsteforældrene og oldeforældrene var født. Det ville støtte børnene i atrelatere det historiske forløb til deres egen families historie.På ungdomsuddannelserne f.eks. gymnasiet ville man, hvor det var relevant, have mulighedfor at opbygge tilsvarende materialer, som byggede videre på det beskrevne. Dette skulleman gøre kendt blandt folkeskolens elever. Det ville øge deres motivation for tilegnelse sigstoffet.Jeg ville som noget vigtigt også lade udarbejde lærermaterialer indeholdende videregåendestof. Dette stof ville jeg lade niveaudele fra det mere elementære til liniefagsniveauet.Dette ville støtte lærerne fagligt. Oversigterne og de tilhørende lærermaterialer ville ikkemindst være til støtte i vikarsituationer og for undervisere uden læreruddannelse.Oversigterne og dette lærermateriale ville jeg gøre til obligatorisk eksamensstof pålærerudddannelsen. Formålet skulle være dels at styrke de nyuddannede læreres faglighedog almene forståelse og dels at modvirke, at de kunne blive sat til vægs af eleverne, når dekom ud i folkeskolen.Hvis disse oversigter blev indført, ville de lærerstuderende efter nogle år også kende demfra deres egen skoletid.

ET POLITISK SKOLEMAGASIN – fra bog nr. 2.Det nævnes med mellemrum i medierne, at de unge udviser stadig ringere kendskab til oginteresse for politik, og det beskrives som et så alvorligt problem, at det kan blive en trusselfor demokratiet. Samtidig tales der om, at eleverne skal orienteres mere i retning af detinternationale og globale. Det kan man opnå ved indførelse af dette materiale i skolen.Hvis man skal have rigtig fat i forståelsen af en givet emneverden, er det nødvendigt, at manen vis tid beskæftiger sig med det mere indgående og systematisk. - Det, medierne bringeraf nyheder og politiske emner, udgør i virkeligheden et ret omfattende stof, som det selv foren voksen tager en del tid at komme ind i.Man kan sige, at her er tale om en "uddannelse" til at kunne følge med i politik i mediernesdaglige nyhedsstrøm og til at kunne deltage i de politiske valg – være medlevende idemokratiet.Hele resten af deres liv vil eleverne dagen igennem i medierne blive konfronteret medpolitisk nyhedsstof.Magasinet kunne udleveres til eleverne fra 6. klassetrin, så de når at få 4 årgange.Det kunne udkomme f. eks. med 6 ugers mellemrum. Det enkelte nummer kunne indeholde4-5 artikler og måske et lignende antal korte notitser. Det er nødvendigt, at indholdet i detenkelte nummer af magasinet ikke er for omfattende. Der er tale om, at eleverne fra bundenaf skal tilegne sig et omfattende stof. Det er derfor vigtigt, at indholdet er begrænset iomfang og overskueligt. Eleverne kunne anbringe dem i årgangsmapper.En stor del af stoffet i et sådant magasin ville lappe over i forhold til de andre fag.På de ældste klassetrin kunne man afkræve eleverne et antal opgaver, og mappernes indholdskulle høre med til eksamensstoffet.

De elever, som skulle i gymnasiet, handelsgymnasiet o.l. skulle bringe deres mapper medfra folkeskolen.På ungdomsuddannelserne skulle man have lignende magasiner. I gymnasiet ville man vedudgangen af 3. g således have 7 årgange tilbage i tiden at arbejde med.Sideløbende skulle udkomme et magasin for lærerne indeholdende videregående oguddybende stof samt evt. ideoplæg til elevopgaver.Oversigt over reformforslag findes i bog nr. 2 side 66.ad bliver det for en skole?Når eleverne har lagt indskolingen og mellemtrinnet bag sig kommer de op ioverbygningen. Her vil de efterhånden have en politisk, historisk og almen viden. Den kande have tilegnet sig ved let adgang til de 3 materialer, som de har rådighed over flere ellermange år. Det vil virke stimulerende, hvis de og lærerne fra mellemtrinnet ved, at stoffethører med til pensum ved folkeskolens afsluttende eksamen.De vil have en baggrundsviden og forståelse, som hjælper dem, når de skal tilegne sig nytstof. De vil lettere kunne rumme, indplacere og perspektivere det. Ligeledes vil denpolitiske, historiske og almene viden udgøre et grundlag for eleverne, når de selv skalformulere sig mundtligt eller ved skriftlige opgaver.

USA-TILTAG MED STORE BESPARELSER – fra bog nr 3.Amerikanske forsøg har på det senere vist, at intensiv indsats blandt helt små børn kan løftesocial arv, ligesom fortsat tilsvarende indsats op gennem de første 5 år giver så storeresultater, at

samfundet senere sparer 13 gange så meget som indsatsen overfor de 1-6

årige børn koster.

Dette er naturligvis målt på amerikanske forhold. Det drejer sig om atstille betingelser op for børnene, som fremmer fuld udvikling af hjernen og personligheden.Det reducerer eller fjerner behov for offentlig indsats eller sanktion i forhold til borgernesenere frem gennem deres liv.Det behøver man sådan set ikke nogen større undersøgelse for at få at vide. Det kan enhverse blandt de børnefamilier, man måtte kende.De amerikanske tiltag viser også, at

disse børn indlærer betydelig hurtigere og mere

effektivt

end andre.Endvidere viser undersøgelserne, at

de tiltag, man senere kan gøre overfor børn og unge,

i sammenligning kun har ringe effekt.

Dette har været fremme i medierne flere gange, men er forblevet upåagtet. Det ovenståendebygger på en udvalgt radioudsendelse. (1)I Norge har man gjort erfaringer med de samme metoder, - med en succesrate på 80%.Man kan således sige, at hos os håndterer vi børnene i førskolealderen på en såuhensigtsmæssig måde, at de efterfølgende udgifter bliver i størrelsesordenen af 10 gange såhøje, som de burde være.Selv om man forestillede sig, at man ændrede på tingene, så måtte man dog en årrækkeregne med at skulle bruge en del af de sparede penge på information og vejledning af isærsmåbørns-forældre, idet børneopdragelsen i henhold til, hvad jeg skrev i den foregåendeartikel efter min oplevelse i et vist omfang er gledet af sporet og har gjort det over fleregenerationer.