Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 340
Offentligt
890570_0001.png
890570_0002.png
Synspunkt
Når ord og handling peger hver sin vej

Af Centerrådet for VEU-center Aalborg/Himmerland:

Søren Elsberg, afdelingsformand i 3F Aalborg, Kurt TinusNielsen, tidl. formand for Dansk Metal Aalborg, Ivan Ziegler, formand for HK Nordjylland, professor Palle Rasmussen,Aalborg Universitet, Poul Hedemann, formand for bestyrelsen på SOSU Nord, Karsten Nielsen, formand for Dansk MetalLøgstør, samt gårdejer Hans Jørgen Boel. VEU-center Aalborg/Himmerland består af AMU Nordjylland, Tech CollegeAalborg, Aalborg Handelsskole, VUC Nordjylland, SOSU Nord, Erhvervsskolerne Aars og Nordjyllands Landbrugsskole.
I 50-året for AMU-systemets oprettelse udgav Undervisningsministeriet i maj 2010 publikationen”Strategiske fokusområder”, der er udarbejdet af VEU-rådet (Rådet for Voksen- ogEfteruddannelse). I publikationen kommer VEU-rådet med en række fremsynede anbefalinger til dekommende års strategiske fokusområder inden for arbejdsmarkedsrettet kompetenceudvikling.VEU-rådet blev etableret sidste år som et organ, der skal rådgive undervisningsministeren påvoksen- og efteruddannelsesområdet. Rådet tæller 33 repræsentanter fra arbejdsgiver- ogarbejdstagerorganisationer, uddannelsesinstitutioner, Forsknings- og Innovationsstyrelsen,Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Detsbrede sammensætning afspejler, at målet med rådet er at se uddannelsespolitikken isammenhæng med beskæftigelsespolitikken og arbejdsmarkedspolitikken.Et jobnært og omstillingsdygtigt uddannelsessystem er en forudsætning for, at Danmark kanpositionere sig på det globale marked, hvor innovation, kvalitet, produktivitet og fleksibilitet er devæsentligste konkurrenceparametre. Denne indlysende kendsgerning er omdrejningspunktet forVEU-rådets anbefalinger, ligesom den er baggrunden for, at regeringen og forligspartierne siden2006 har vist vilje til at opprioritere voksen- og efteruddannelsesområdet ved at tilføre AMU-systemet ekstra ressourcer til opgradering af arbejdsstyrkens kompetencer.Oprettelsen af de 13 VEU-centre landet over er et andet udtryk for, at der fra politisk hold harværet ønske om at styrke indsatsen for livslang læring blandt såvel ufaglærte som faglærte. VEU-centrene skal optimere samarbejdet mellem de lokale uddannelsesinstitutioner og forstærke denopsøgende indsats, så virksomhedernes brug af voksen- og efteruddannelser øges, oguddannelsesinstitutionerne får øget indsigten i det lokale arbejdsmarkeds behov for uddannelse.I VEU-center Aalborg/Himmerland har vi brugt mange kræfter på at etablere samarbejdsformer,der efterlever regeringens målsætning om en markant styrkelse af voksen- ogefteruddannelsesindsatsen. Men hvad sker der så? Tryksværten i VEU-rådets publikation er knap
1
nok tør, før regeringen fremlægger en spareplan, der fjerner hele grundlaget for den forstærkedekompetenceudvikling.I finanslovsforslaget for 2011 opereres med en reduktion af bevillingsniveauet på 500 mio. kr. – fra1,5 til 1 mia. kr. En så voldsom reduktion vil i sagens natur få uoverskuelige konsekvenser forufaglærte og faglærtes mulighed for efteruddannelse. Planen opererer ikke alene medtakstnedsættelser, øget brugerbetaling og beskæring af taksterne til kost, logi og transport. Derlægges også op til, at satserne for VEU-godtgørelse (godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste)nedsættes med hele 20 procent fra 2012.Hvor en virksomhed i dag kan få op til 3760 kr. i godtgørelse om ugen pr. medarbejder underuddannelse, vil den fra 2012 få refunderet 752 kr. mindre om ugen pr. medarbejder – samtidigmed, at brugerbetalingen øges på en række uddannelser – og samtidig med, at medarbejdere medvideregående uddannelser ikke længere kan få statstilskud til AMU-uddannelserne, men skalerlægge fuld deltagerbetaling. Det siger sig selv, at disse drastiske ændringer vil nedsætteaktiviteten på VEU-området dramatisk.Det er utopi at tro, at virksomheder, der er presset af finanskrise og generel øget konkurrence, vilkunne sende medarbejdere på uddannelse i lige så stor udstrækning som i dag. Det er endnumere utopisk at tro, at brugen af voksen- og efteruddannelsessystemet vil kunneøges– som alleparter ellers er så enige om, at der er behov for. Så sent som i forrige uge påpegede statsministerLars Løkke Rasmussen som optakt til Vækstforums møde, at nogle af Danmarks store aktuelleudfordringer er et uddannelsesniveau, der sakker bagefter de bedste lande, og en produktivitet,der står i stampe.Det er utroligt kortsigtet at gennemføre dramatiske besparelser på uddannelsesområdet medbaggrund i den aktuelle krise. Undersøgelser viser, at der om 10 år vil være ca. 90.000 ufaglærte i”overskud” på arbejdsmarkedet, fordi tusindvis af industriarbejdspladser flytter til udlandet.Samtidig vil arbejdsmarkedet mangle ca. 45.000 faglærte og andre 45.000 med forskelligevideregående uddannelser.Hvis sammenhængskraften i samfundet skal sikres, er det tvingende nødvendigt, at vi fortsætterad den kurs, der blev fastlagt med globaliseringsaftalen, velfærdsforliget og trepartsaftalerne i2006-2007. Vi skal have opkvalificeret de mange, der desværre nu er ledige, så de kan bestride denye jobs, der dukker op, når finanskrisen klinger af. Vi skal sikre virksomhederne vilkår, som gørdet muligt for dem at sikre medarbejderne den nødvendige, kontinuerlige efteruddannelse.AMU-systemet har i 50 år været anerkendt verden over som et unikt og fleksibeltuddannelsessystem. AMU har sin store del af æren for, at de danske virksomheder har kunnetmarkere sig internationalt med innovation, effektivitet og kvalitet. Derfor er det trist, at systemet idets jubilæumsår skal sættes under så voldsomt pres, at man kan frygte for dets overlevelse. Hvispolitikerne mener det alvorligt med læring for livet, giver det ingen mening, at ord og handlingerpeger hver sin vej. Så må der sættes handling bag ordene!
2