UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 335: Henvendelse af 1/7-10 fra Censorformandskabet for læreruddannelsen, vedr. læreruddannelsens kvalitet i forhold til forskning, forsøgs- og udviklingsarbejder

Læreruddannelsens censorkorps består af1.227 ministerielt beskikkedecensorer. 689 censorer er ansatte ved læreruddannelserne, mens de 538censorer kommer fra aftagerområdet. Censorerne fra aftagerområdet skalleve op til de samme kvalifikationskrav som lektorer ved læreruddannelserne,dvs. et uddannelsesmæssigt niveau på mindst kandidatniveau. Langthovedparten af aftagercensorerne er beskæftigede inden forgrundskoleområdet som fx lærere, skoleledere, konsulenter eller ikommunale forvaltninger, ligesom der er censorer fra universiteter ogforskningsmiljøer.

Censorindberetninger om uddannelsens indhold og forskningsbaseringCensorerne udarbejder en indberetning efter hver gennemførteksamensforløb. I indberetningen vurderes uddannelsens kvalitet på en rækkepunkter, som censorformandskabet udvælger. I indeværende prøvetermin –maj - juni 2010 – er censorerne blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål:I år ønsker formandskabet særlig indsigt i, hvordan prøverne afspejleruddannelsens intention om i videst muligt omfang at inddrage resultater afnationale og internationale forsknings, forsøgs og udviklingsarbejder, der errelevante for lærerprofessionen og egnede til at udvikle og anvende nyprofessionel viden jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 17.Vurder fx ud fra redegørelsen for eksamensgrundlaget, de studerendesopgaver, indsats og selve eksaminationen følgende forhold:•Litteraturen alder og aktualitet

Overvejende positive tilbagemeldingerMaterialet fra årets censorindberetninger viser, at censorerne overvejendevurderer, at uddannelsens faglige indhold er relevant for uddannelsen, og atdet har en faglig lødig kvalitet. Ud af 478 besvarelser giver 378 censorersåledes udtryk for positive vurderinger af uddannelsens indhold.En censor siger fx følgende i sin indberetning, der er typisk for flere afindberetningernes udsagn:”Den anvendte litteraturs art, faglige niveau og alder var tilfredsstillende. Ogmed hensyn til aktualitet og "inddragelse af resultater af nationale oginternationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde", skal det fremhævesat der var inddraget - og flittigt brugt - den nyeste litteratur som inddragerdette aspekt.”Indberetninger fra 185 censorer – svarende til 40 % af de afgivneindberetninger - forholder sig positivt til uddannelsens inddragelse afresultater af forsknings, forsøgs- og udviklingsarbejder. Undervisningen ilæreruddannelsen baseres i vid udstrækning på litteratur, der enten referererrelevant forskning eller er egentlige forskningsrapporter eller undersøgelser afsåvel national som international karakter.Der kan ses forskel fra fag til fag. Det fremgår af censorernes indberetninger, atder er stor forskel på kvaliteten af tilgængelige forskningsresultater. Der ersåledes fag i uddannelsen, der har et ringe grundlag for at vælge etforskningsbaseret indhold, fordi der ikke er udført faglig pædagogisk ogdidaktisk forskning inden for fagområdet af relevans for lærerprofessionen. Encensor formulerer problemet på følgende måde:”Relevant litteratur inddraget. Forskning og udviklingsarbejde i det sparsommeomfang det forefindes på dansk og relevant udenlandsk.”

afslutter deres tredje studieår i indeværende eksamenstermin. Der er såledesikke dimitteret professionsbachelorer fra den ny læreruddannelse endnu.Det er vigtigt, for det er især i den ny uddannelse, at resultater af forsknings,forsøgs- og udviklingsarbejde er blevet et indholdsmæssigt krav tiluddannelsen. På samme måde er kravet om, at professionsbacheloren selv skalkunne gennemføre undersøgelser og udviklingsarbejder på grundlag af bevidstvalgte videnskabelige metoder først blevet et krav med den nye uddannelse.Dette krav afspejles i særdeleshed i uddannelsens professionsbachelorprojekt,som altså endnu ikke kan dokumenteres.Censorernes indberetninger kan derfor tages som et udtryk for, atuddannelsen i høj grad er på vej mod de nye krav, der stilles til forsknings- ogudviklingsbaseret undervisning. Censorernes indberetninger kan tages tiludtryk for, at der er høj kvalitet i uddannelsens indhold og at der foregår enløbende udvikling af uddannelsens undervisning, der afspejler de ændredekrav til uddannelsen.

Censorberetningerne og rejseholdets anbefalingerAktuelt diskuteres uddannelsens kvalitet i lyset af Rejseholdets anbefalingerom læreruddannelsen (anbefaling 1)1. Rejseholdet anbefaler, at uddannelsenforskningsbaseres, og at den i højere grad funderes på dokumenteret viden.Det bemærkes, at Rejseholdet bl.a. bygger sin analyse på en mindreundersøgelse gennemført i vinteren 2010 af DPU2. Heri undersøgesuddannelsens indhold gennem analyser af litteratur fra udvalgtelæreruddannelsesinstitutioner. Undersøgelsens forfattere tager selv forbeholdfor reliabilitet, dvs. sikring af undersøgelsens resultat ved gentagelse.Censorernes indberetninger kan dermed rejse berettiget tvivl om en del afgrundlaget for Rejseholdets anbefaling. Censorernes vurderinger ogsammenskrivninger er dog ikke et udtryk for en forskningsvalid viden. Der ertale om vurderinger, men omfanget af materialet peger på, at der er behov forat kvalificere grundlaget for Rejseholdets anbefalinger vedrørende

Rapport B: Baggrundsrapport til Fremtidens folkeskole - én af verdens bedste.Anbefalinger fra Skolens rejsehold.Udgivet af Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen(Skolestyrelsen) forSkolens rejsehold, juni 2010.2Komparativt studium af indholdet i læreruddannelser i Canada, Danmark, Finland ogSingapore – Rapport til Regeringens Rejsehold, Danmarks PædagogiskeUniversitetsskole, Aarhus Universitet, april 2010, Jens Rasmussen, Martin Bayer ogMarianne Brodersen.