UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 30: Høringliste, høringsbrev og lovforslag om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på Undervisningsministeriets område for det danske mindretal i Sydslesvig, fra undervisningsministeren

Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på Undervis-ningsministeriets område for det danske mindretal i SydslesvigKapitel 1Lovens formål§ 1.Lovens formål er at støtte aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig.§ 2.Aktiviteter i Sydslesvig efter § 1 omfatter1) daginstitutions- og skolevirksomhed,2) biblioteks- og arkivvirksomhed,3) udgivelse af aviser, tidsskrifter og lignende på dansk,4) kulturel og folkeoplysende virksomhed, herunder om det danske sprog,5) mindretallets foreningsmæssige organisering,6) varetagelse af faglige opgaver, der tjener landbruget, og7) anden virksomhed til gavn for mindretallet.Stk. 2.Med henblik på at skabe forståelse for mindretallets særlige vilkår omfatter aktiviteter efter§ 1 endvidere1) folkeoplysende virksomhed i Danmark om mindretallet,2) samarbejde mellem mindretallets foreninger og foreninger i Danmark og3) mindretallets foreningers deltagelse i nordisk og europæisk samarbejde.Kapitel 2Sydslesvigudvalget§ 3.Undervisningsministeren nedsætter et udvalg, Sydslesvigudvalget, som består af fem med-lemmer. Folketinget vælger udvalgets medlemmer efter forholdstal blandt sine medlemmer, jf. reg-lerne herom i Folketingets forretningsorden. Undervisningsministeren udpeger udvalgets formandblandt de valgte medlemmer.Stk. 2.Sydslesvigudvalgets funktionsperiode følger Folketingets valgperiode, dog således at valgtil udvalget først bortfalder, når nyvalg efter stk. 1, 2. pkt., har fundet sted.Stk. 3.Udtræder et medlem af Sydslesvigudvalget af Folketinget, ophører den pågældende med atvære medlem af udvalget. Der vælges i så fald et nyt medlem af udvalget for den resterende del affunktionsperioden, jf. reglerne om valg efter forholdstal i Folketingets forretningsorden. Det sammegælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder af udvalget.Stk. 4.Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionen for Sydslesvigudvalget.§ 4.Sydslesvigudvalget virker som bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folke-tinget.

§ 5.Sydslesvigudvalget træffer efter ansøgning afgørelse om tilskud og lån, jf. kapitel 3, inden forde på de årlige finanslove afsatte bevillinger til aktiviteter nævnt i § 2. Udvalget indgår efter ansøg-ning resultataftaler efter § 12.Stk. 2.Inden Sydslesvigudvalget træffer afgørelse om ydelse af tilskud eller lån og indgår resultat-aftaler, skal udvalget indhente en udtalelse fra undervisningsministeren om den påtænkte afgørelseeller resultataftale.Stk. 3.Sydslesvigudvalgets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.Stk. 4.Sydslesvigudvalget kan efter høring af undervisningsministeren fastsætte nærmere reglerom ansøgningsfrister, krav til ansøgningers indhold og krav om brug af særlige ansøgningsblanket-ter, herunder anvendelse af digitale ansøgningsblanketter.§ 6.Sydslesvigudvalget fører tilsyn med anvendelse af tilskud og lån hos tilskudsmodtagerne, jf. §11.§ 7.Sydslesvigudvalget kan rådgive undervisningsministeren om forhold af betydning for detdanske mindretal i Sydslesvig inden for Undervisningsministeriets ressortområde. Udvalget kanendvidere rådgive andre ministre om ordninger på deres ressortområder for det danske mindretal iSydslesvig, herunder om tildeling af tilskud.§ 8.Formanden indkalder til og leder Sydslesvigudvalgets møder.Stk. 2.Sydslesvigudvalget er beslutningsdygtigt, når fire medlemmer er til stede. Beslutningertræffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgiven-de.Stk. 3.Sydslesvigudvalget fastsætter en forretningsorden for sit virke.§ 9.Sydslesvigudvalget udarbejder en årlig beretning om sin virksomhed, herunder om fordelin-gen af de på finansloven afsatte bevillinger og modtagne ansøgninger om tilskud.Stk. 2.Sydslesvigudvalget sender for hvert finansår inden den 1. maj et årsregnskab, der under-skrives af alle medlemmer af udvalget, til Undervisningsministeriet og Rigsrevisionen. Regnskabetrevideres af Rigsrevisionen i henhold til § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om revisionen af statens regnskaberm.m.§ 10.Sydslesvigudvalget offentliggør på sin hjemmeside på internettet den årlige beretning om sinvirksomhed og årsregnskabet, jf. § 9, forretningsordenen, jf. § 8, stk. 3, indgåede resultataftaler, jf.§ 12, og tilskudspolitikken, jf. § 15, stk. 2.Kapitel 3Tilskud og lån m.v.Tilskudsmodtagere§ 11.Tilskud og lån kan ydes til foreninger, organisationer m.v. hjemmehørende i Sydslesvig, jf.dog stk. 4,1) der har til formål at udøve aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig, jf. § 2,2) hvis vedtægter sikrer gennemsigtighed og åbenhed vedrørende deres virksomhed, samt at in-formationer på dansk om deres ledelse og virksomhed, herunder regnskaber, på en lettilgænge-lig måde er oplyst på deres hjemmesider på internettet,3) der ikke driver erhvervsmæssig virksomhed, og hvis midler, herunder ved nedlæggelse, ifølgevedtægten alene må anvendes til aktiviteter efter § 2, og

§ 12.Sydslesvigudvalget kan yde driftstilskud til tilskudsmodtagere, jf. § 11, der har indgået enresultataftale med udvalget.Stk. 2.Resultataftaler skal som minimum fastsætte1) aftalens varighed,2) de aktiviteter, aftalen omfatter,3) mål for de i nr. 2 nævnte aktiviteter,4) krav til tilskudsmodtagerens faglige afrapportering til Sydslesvigudvalget og Undervisningsmi-nisteriet,5) rammer for tilskuddenes størrelse, jf. stk. 3 og § 13,6) udbetalingstidspunkter for tilskuddene,7) krav til tilskudsmodtagerens dokumentation forud de enkelte tilskudsudbetalinger, jf. nr. 6,8) vilkår om, at taxametertilskud efter § 13 skal tilbagebetales, hvis grundlaget for tilskudsbereg-ningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig, herunder om at for meget udbetalttilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger, og9) krav til tilskudsmodtageren om indberetning til Sydslesvigudvalget og Undervisningsministerietaf opståede ændringer i modtagerens virke.Stk. 3.Der fastsættes i resultataftalen et loft for størrelsen af de samlede taxametertilskud, der kanydes til en eller flere aktiviteter, der er omfattet af aftalen.§ 13.Driftstilskud efter en resultataftale til formål omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, ydes som et ellerflere grundtilskud, der er fastsat i aftalen, og taxametertilskud, der ydes ud fra objektive kriterierfastsat i aftalen.Stk. 2.Driftstilskud efter en resultataftale til formål omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-7, ydes som et el-ler flere grundtilskud, der er fastsat i aftalen eller taxametertilskud, der ydes ud fra objektive kriteri-er fastsat i aftalen, eller en kombination heraf.Tilskud og lån til bygge- og anlægsprojekter

§ 18.Tilskudsmodtagere, der modtager driftstilskud efter § 12, stk. 1, skal for hele deres virksom-hed udarbejde en årsrapport, herunder et årsregnskab.Stk. 2.Tilskudsmodtagere, der modtager tilskud eller lån efter § 14, stk. 1, skal aflægge en sær-skilt rapport, herunder et regnskab, for det pågældende bygge- og anlægsprojekt.Stk. 3.Tilskudsmodtagere, der modtager projekttilskud efter § 15, stk. 1, skal aflægge en særskiltrapport, herunder et regnskab, for anvendelsen af det modtagne projekttilskud.Stk. 4.Årsrapporter efter stk. 1 og rapporter efter stk. 2 og 3 skal underskrives af tilskudsmodtage-rens bestyrelse og sendes til Sydslesvigudvalget og Undervisningsministeriet.Stk. 5.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indhold og opstilling af årsrapporternævnt i stk. 1 og rapporter nævnt i stk. 2 og 3, om udførelse af revision af regnskaberne, herunderkrav til revisorer og tilskudsmodtagers underretning af Undervisningsministeriet om udpegede revi-sorer, om frister for fremsendelse af årsrapporter og rapporter, om elektronisk fremsendelse af års-rapporter og rapporter, herunder om fremsendelsens format, og om kontrol af udbetalte tilskud. Derkan fastsættes forskellige krav til årsrapporter og rapporter og revision begrundet i størrelsen af til-skud eller lån.Opfølgning

§ 19.Undervisningsministeren afgiver årligt en opfølgningsrapport til Sydslesvigudvalget om demodtagne årsrapporter, rapporter og regnskaber med en vurdering af, om de i det forudgående fi-nansår udbetalte tilskud og lån er anvendt i overensstemmelse med afgørelserne herom.§ 20.Sydslesvigudvalget kan træffe afgørelse om udstedelse af et påbud til en tilskudsmodtager,jf. § 11, hvis tilskudsmodtagerens virksomhed ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne idenne lov, regler fastsat i medfør af § 18, stk. 5, resultataftaler efter § 12 eller vilkår i afgørelsen omtilskud eller lån.Stk. 2.Sydslesvigudvalget kan træffe afgørelse om, at tilskud og lån helt eller delvist tilbagehol-des, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, hvis1) virksomheden hos en tilskudsmodtager, jf. § 11, ikke er i overensstemmelse med bestemmel-serne i denne lov, regler fastsat i medfør af § 18, stk. 5, resultataftaler efter § 12, vilkår i afgø-relsen om tilskud eller lån eller udvalgets påbud efter stk. 1, eller2) en tilskudsmodtager, jf. § 11, begæres erklæret konkurs, standser sine betalinger eller der i øv-rigt er fare for, at tilskudsmodtagerens virksomhed må indstilles.Stk. 3.Undervisningsministeren kan i tilfælde som nævnt i stk. 2, nr. 2, tilbageholde udbetalingenaf tilskud og lån, indtil Sydslesvigudvalget har truffet afgørelse om tilskuddet eller lånet.Oplysningsforpligtelse

Stk. 2.Undervisningsministeren kan til brug for gennemgang af årsrapporter, rapporter og regn-skaber og udarbejdelse af statistik indhente oplysninger fra tilskudsmodtagerne om de aktiviteter,hvortil Sydslesvigudvalget har truffet afgørelse om ydelse af tilskud eller lån.Stk. 3.Sydslesvigudvalget kan bestemme, at de i stk. 1 nævnte oplysninger skal leveres i elektro-nisk form, herunder om fremsendelsens format, samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforan-staltninger.Stk. 4.Undervisningsministeren kan bestemme, at de i stk. 2 nævnte oplysninger skal leveres ielektronisk form, herunder om fremsendelsens format, samt fastsætte krav til kontrol og sikkerheds-foranstaltninger.Kapitel 4Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser§ 22.Loven træder i kraft den 1. april 2010.Stk. 2.Sydslesvigudvalget nedsættes efter førstkommende nyvalg til Folketinget. Indtil udvalgeter nedsat, varetages dets funktioner af Udvalget for Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig.Stk. 3.Lovens kapitel 3 om tilskud og lån m.v. finder først anvendelse på ydelse af tilskud og lån,der udbetales fra og med finansåret 2011. For aflæggelse af regnskab vedrørende tilskud og lån, derer udbetalt i henhold til finansloven for 2010, gælder bekendtgørelse nr. 978 af 2. december 2002om regnskab og revision for sydslesvigske foreninger og institutioner, der modtager støtte fra Un-dervisningsministeriet.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indholdsfortegnelse2. Indledning2.1. Historisk baggrund3. Lovforslagets indhold3.1. Lovens formål3.1.1. Gældende ret3.1.2. Den foreslåede ordning3.2. Det tilskudsydende udvalg3.2.1. Gældende ret3.2.2. Den foreslåede ordning3.3. Tilskudsmodtagere3.3.1. Gældende ret3.3.2. Den foreslåede ordning3.4. Tilskud og lån3.4.1. Gældende ret3.4.2. Den foreslåede ordning3.5. Opfølgning, regnskab og revision3.5.1. Gældende ret3.5.2. Den foreslåede ordning4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner5. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet7. Miljømæssige konsekvenser8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Forholdet til EU-retten10. Høring11. Lovovervågning12. Sammenfattende skema2. IndledningDanmark har siden 1920 ydet tilskud til det danske mindretal i Sydslesvig, og i 2009 beløber det samledetilskud sig til over 500 mio. kr. Størstedelen af tilskuddene ydes gennem Undervisningsministeriet til pæda-gogisk og kulturel virksomhed i Sydslesvig. I 2009 ydes 431,5 mio. kr. til dette formål. Forvaltningen aftilskuddene til pædagogisk og kulturel virksomhed er delt mellem Undervisningsministeriet og Udvalgetvedrørende Danske Kulturelle Anliggende i Sydslesvig, Seksmandsudvalget, hvor udvalget fordeler og ad-ministrerer tilskuddet, mens Undervisningsministeriet primært varetager sekretariatsbetjening af udvalgetsamt godkender tilskudsmodtagernes regnskaber.Rigsrevisionen har i beretning fra februar 2009 om »Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet tilSydslesvig« undersøgt forvaltningen af det tilskud, der ydes til pædagogisk og kulturel virksomhed i Sydsle-svig. Statsrevisorerne har på baggrund af Rigsrevisionens beretning peget på, at en så omfattende tilskuds-

ordning bør have hjemmel i lov, og at der skal være klarere rammer for ansøgning om og tildeling af tilskudsamt opfølgning.Med lovforslaget foreslås på den baggrund en lovfæstelse af tilskudsordningerne for det danske mindretal iSydslesvig på Undervisningsministeriets ressortområde.Lovforslaget indeholder bestemmelser om formålet med tilskudsordningerne for det danske mindretal iSydslesvig, bestemmelser om Sydslesvigudvalget, herunder nedsættelse, valg af medlemmer, funktionsperi-ode, udpegning af formand, opgaver, fastsættelse af forretningsorden samt årlig beretning. Derudover inde-holder lovforslaget bestemmelser om tilskud og lån, herunder om tilskudsmodtagerne, indgåelse af resultat-aftaler, ydelse af tilskud og lån til bygge- og anlægsvirksomhed, ydelse af projekttilskud fordelt på baggrundaf udvalgets tilskudspolitik, og om regnskab og revision. Der foreslås endvidere bestemmelser for undervis-ningsministerens opfølgning, herunder om ministerens årlige rapport med vurdering af regnskaberne og op-fyldelsen af formål med de tildelte tilskud. Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om Sydslesvi-gudvalgets adgang til at iværksætte tilskudsmæssige sanktioner og om indhentelse af oplysninger hos til-skudsmodtagerne.2.1. Historisk baggrundI 1920 blev en del af det tidligere hertugdømme Slesvig delt mellem Tyskland og Danmark på baggrund afto folkeafstemninger med henblik på en grænsedragning i overensstemmelse med befolkningens selvbe-stemmelsesret. Den 10. februar 1920 afholdtes afstemning i 1. zone (Nordslesvig), hvor et flertal af befolk-ningen stemte for at overgå til Danmark. Den 14. marts 1920 blev der på tilsvarende vis foretaget en afstem-ning i 2. zone (Mellemslesvig), hvor flertallet stemte for at forblive tysk. Efter afstemningerne og grænse-dragningen ved genforeningen i 1920 blev Nordslesvig ved genforeningen en del af Danmark, mens Sydsle-svig forblev tysk. Der opstod et tysk mindretal nord for grænsen og et dansk mindretal syd for grænsen. Da-værende statsminister Niels Neergaard erklærede ved genforeningsfesten den 11. juli 1920 på Dybbøl til detdanske mindretal syd for grænsen: »Det vil jeg sige på regeringens, ja, jeg tør sige på hele det danske folksvegne: De skal ikke blive glemt!«.Siden 1920 har Danmark støttet det danske mindretals foreninger i Sydslesvig økonomisk. I 1920 bevilge-de Finansudvalget 100.000 kr. til fremme af dansk sprog og kultur i udlandet. Denne bevilling, som blevetgivet til Statsministeriet, blev anvendt til at støtte det kulturelle arbejde i Sydslesvig. Den 4. maj 1921 ned-satte Statsministeriet Udvalget til Fremme af Dansk Sprog og Kultur i Udlandet med landstingsformandHans Jefsen Christensen som formand. Derudover bestod udvalget af repræsentanter for de fire store rigs-dagspartier. Udvalgets opgave bestod i at bistå Statsministeriet ved fordeling af bevillingen til fremme afdansk sprog og kultur i udlandet, herunder særligt i det tidligere slesvigske afstemningsområdes 2. zone. I1923 overførtes bevillingen til Undervisningsministeriet, hvortil udvalget også blev knyttet. Midlerne gik iSydslesvig til drift af skoler og børnehaver, støtte til ungdomsarbejde, herunder til unge slesvigeres opholdpå skoler i Danmark samt til visse faste bevillinger til kulturelle formål.I de første år efter afslutningen på 2. verdenskrig voksede tilslutningen til det danske mindretal kraftigt ogaktualiserede derved spørgsmålet om en grænseflytning. Den danske regering havde dog allerede den 9. maj1945 erklæret, at grænsen lå fast. Efter nogle år med uro om mindretallenes vilkår i grænselandet blev dendanske og (vest)tyske regering i 1955 enige om København-Bonn-erklæringerne, som sikrede stabile tilstan-de for mindretallene.Der findes hverken i København-Bonn erklæringerne fra 1955 eller i Europarådets rammekonvention ombeskyttelse af nationale mindretal fra 1995 en definition af, hvornår en gruppering kan betegnes som et nati-onalt mindretal. I København-Bonn erklæringerne fra 1955 om mindretallenes rettigheder i det dansk-tyskegrænseland fremgår om det danske mindretal, at det består af tyske statsborgere med bopæl i Tyskland. Detfremgår videre, at bekendelsen til dansk nationalitet og dansk kultur er fri og ikke af myndighederne må be-strides eller efterprøves.Efter 1945 blev den statslige støtte til det danske mindretal i Sydslesvig udvidet, og udover Undervis-ningsministeriets bevilling bevilgede Statsministeriet, Indenrigsministeriet, Kirkeministeriet, Socialministe-riet samt Handelsministeriet også midler til mindretallet. Dette ledte til oprettelsen af Det Sønderjyske Ud-

valg i 1950 med bl.a. repræsentation fra de ministerier, der uddelte støtte til det danske mindretal i Sydsle-svig.I 1956 blev Udvalget til Fremme af Dansk Sprog og Kultur i Udlandet omorganiseret og fik navnet Udval-get vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig. Udvalget kom til at bestå af 4 sagkyndige med-lemmer udpeget af undervisningsministeren efter samråd med Det Sønderjyske Udvalg. Udvalget vedrørendeDanske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig rådgav Undervisningsministeriet i sager vedrørende Sydslesvigog var et bindeled mellem foreningerne i Sydslesvig og de administrative og politiske myndigheder i Dan-mark. I 1966/1967 flyttede man Statsministeriets bevillinger til Sydslesvig til Undervisningsministeriets res-sortområde. På foranledning af Det Sønderjyske Udvalg blev i 1967 føjet til udvalgets opgaver at rådgiveandre ministerier om bevillingsønsker vedrørende skolen, kirken, sundhedstjenesten og de organisationer,der støttes gennem Grænseforeningen.I 1974 bortfaldt Det Sønderjyske Udvalgs ret til at indstille medlemmer af Udvalget vedrørende DanskeKulturelle Anliggender i Sydslesvig til undervisningsministeren. Det Sønderjyske Udvalg blev nedlagt isommeren 1984. Efterfølgende har undervisningsministeren udpeget medlemmerne af Udvalget vedrørendeDanske Kulturelle Anliggende i Sydslesvig.I 1995 fik Undervisningsministeriets tilskudsordning for mindretallet i Sydslesvig hjemmel i en tekstan-mærkning på de årlige finanslove; senest tekstanmærkning nr. 104 til § 20.84.01 på finansloven for 2009.I 1999 fulgte daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen på de sydslesvigske årsmøder tidligerestatsminister Neergaards løfte i 1920 op med ordene: »Så længe I holder fast i os, holder vi fast i jer!«. Da-værende statsminister Anders Fogh Rasmussen gav på årsmøderne i 2002 sin fulde opbakning til ordene fra1999.3. Lovforslagets indhold3.1. Lovens formål3.1.1. Gældende retAf stk. 1 i tekstanmærkning nr. 104 til § 20.84.01 på finansloven for 2009 fremgår:»Undervisningsministeren yder tilskud til pædagogisk og kulturel virksomhed i Sydslesvig.«Formålet med den gældende ordning er at yde støtte til pædagogisk og kulturel virksomhed i Sydslesvigsom opfølgning på de tidligere statsministres tilkendegivelser over for mindretallet, som beskrevet i afsnit2.1.3.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at den gældende tilskudsordnings omfang og formål bevares, men præciseres og tydeliggøres.Det foreslås, at aktiviteter omfattet af loven skal omfatte daginstitutions- og skolevirksomhed, biblioteks- ogarkivvirksomhed, udgivelse af aviser, tidsskrifter og lignende på dansk, kulturel og folkeoplysende virksom-hed, herunder om det danske sprog, mindretallets foreningsmæssige organisering, varetagelse af faglige op-gaver, der tjener landbruget. Det foreslås endvidere, at anden virksomhed til gavn for mindretallet kan støt-tes.Efter lovforslaget kan der med henblik på at skabe forståelse for mindretallets særlige vilkår også ydesstøtte til aktiviteter, der omfatter folkeoplysende virksomhed i Danmark om mindretallet, samarbejde mellemmindretallets foreninger og foreninger i Danmark og mindretallets foreningers deltagelse i nordisk og euro-pæisk samarbejde. Den folkeoplysende virksomhed kan tage udgangspunkt i det folkelige engagement imindretallets forhold. Støtten kan både ske til gennemførelsen af aktiviteterne og til den nødvendige organi-sering til at understøtte aktiviteterne, herunder særligt formidlings- og informationsvirksomhed både i Syd-slesvig og i Danmark.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede §§ 1 og 2.

3.2. Det tilskudsydende udvalg3.2.1. Gældende retAf stk. 1 og 2 i tekstanmærkning nr. 104 til § 20.84.01 på finansloven for 2009 fremgår:»Undervisningsministeren yder tilskud til pædagogisk og kulturel virksomhed i Sydslesvig.Stk. 2.Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig forestår fordelingen og admini-strationen af tilskuddet. Udvalget kan fastlægge rammer og vilkår for anvendelsen.«Af anmærkningerne til tekstanmærkningens stk. 2 fremgår:»Bestemmelsen sigter mod opretholdelse af hidtidig praksis, hvor Udvalget vedrørende Danske KulturelleAnliggender i Sydslesvig har forestået fordelingen og administrationen af bevillingen. Udvalget, der er etregeringsudvalg, har til opgave som mellemled mellem de danske organisationer i Sydslesvig og den danskestat at formidle statsstøtten til det kulturelle arbejde i Sydslesvig. Udvalget virker tillige som rådgivendeinstans med hensyn til bevillingsønsker fra de danske organisationer i Sydslesvig.«Efter sædvane har partier med mindst ti mandater i Folketinget indstillet medlemmer til Udvalget vedrø-rende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig, som herefter er blevet beskikket af undervisningsministe-ren. Der er ikke krav om, at udvalgets medlemmer skal være folketingsmedlemmer.Som formand for udvalget er gennem de senere år blevet udpeget udvalgsmedlemmet, som har været ind-stillet af det parti, som har statsministerposten.Udvalgets funktionsperiode har fulgt Folketingets funktionsperiode. Der har ikke været udpeget stedfor-trædere for udvalgets medlemmer.3.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig erstattes af Sydslesvig-udvalget. Sydslesvigudvalget vil som det hidtidige udvalg være bindeled mellem Folketinget og det danskemindretal i Sydslesvig. Under hensyn hertil foreslås i lovforslaget, at medlemmerne af udvalget vælges afFolketinget blandt dets medlemmer.Sydslesvigudvalget vil efter forslaget være en del af den offentlige forvaltning, selvom det består af folke-tingsmedlemmer. Baggrunden herfor er, at udvalget i overvejende grad udøver administrative funktioner.Udvalget vil, som en del af den offentlige forvaltning, være omfattet af forvaltningsloven, offentlighedslovenog ombudsmandsloven.Valget af de fem medlemmer skal ske efter forholdstal i overensstemmelse med grundlovens § 52 og reg-lerne herom i Folketingets forretningsorden. Der skal ikke udpeges stedfortrædere for medlemmerne.Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren blandt de valgte medlemmer til Sydslesvigudvalget ud-peger en formand for udvalget.Det foreslås, at Sydslesvigudvalgets funktionsperiode under hensyn til udvalgets sammensætning følgerFolketingets valgperiode for at sikre kontinuitet i udvalgets arbejde. Udvalget vil dog skulle fungere, indtil etnyt udvalg er nedsat.Efter lovforslaget vælges udvalgsmedlemmerne for hele funktionsperioden, hvorfor eventuelle forskydnin-ger i partigrupper i en funktionsperiode ikke medfører ændringer i Sydslesvigudvalgets sammensætning.Udtræder et medlem af Folketinget, kan vedkommende dog ikke længere være medlem af udvalget, og Fol-ketinget må vælge et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden, jf. reglerne om valg efter for-holdstal i Folketingets forretningsorden. Det samme gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder af udvalget.Det foreslås, at Undervisningsministeriet fortsat skal varetage udvalgets sekretariatsfunktion. Udvalget harinstruktionsbeføjelsen og dermed ansvaret for sekretariatets virksomhed.Det foreslås lovfæstet, at Sydslesvigudvalget er bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Fol-ketinget.Udvalget foreslås tillagt kompetence til at yde tilskud og lån inden for de på finansloven fastsatte bevillin-ger og til at indgå resultataftaler. Efter lovforslaget sendes ansøgninger om tilskud og lån og resultataftaler tilSydslesvigudvalget, som hører undervisningsministeren over de påtænkte afgørelser. Undervisningsministe-ren skal udtale sig om de påtænkte afgørelser i forhold til tilskudsbetingelserne og tilskudsordningens formål

samt eventuel tidligere regnskabsmæssig opfølgning over for den pågældende ansøger. Tilskud til forenin-ger, organisationer, virksomheder m.v. må ikke udgøre statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 87 nævntebetydning, jf. dog afsnit 3.3.2. I forbindelse med undervisningsministerens udtalelse til Sydslesvigudvalgetom påtænkte afgørelser om ydelse af tilskud og lån samt indgåelse af resultataftaler skal undervisningsmini-steren vurdere dette, og det skal fremgå af udtalelsen, hvorvidt ydelse af tilskud og lån samt indgåelse afresultataftaler kan anses for at være i overensstemmelse med statsstøttereglerne.På baggrund af ministerens udtalelse træffer udvalget afgørelse om tilskudsfordeling og indgåelse af resul-tataftaler. Undervisningsministerens udtalelse vil ikke være bindende for udvalgets afgørelse.Sydslesvigudvalget vil endvidere have beføjelse til at udstede påbud og træffe afgørelser om tilskudsmæs-sige sanktioner, jf. afsnit 3.5.2.Det foreslås endvidere, at udvalgets afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Dervil således ikke kunne klages til undervisningsministeren over afslag på en ansøgning om tilskud, udstedelseaf påbud eller iværksættelse af tilskudsmæssige sanktioner.Det foreslås, at Sydslesvigudvalget efter høring af undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmereregler om ansøgningsfrister, krav til indhold samt brug af ansøgningsblanketter, herunder digitale blanketter.Sydslesvigudvalget foreslås tillagt en tilsynsbeføjelse med tilskudsmodtagernes anvendelse af tilskud oglån. Det er udvalget, som indgår resultataftaler og træffer afgørelse om ydelse af tilskud og lån, hvorfor vur-deringen af, hvorvidt en tilskudsmodtagers anvendelse af tilskud og lån er i overensstemmelse med forud-sætningerne for ydelse heraf, bør være hos udvalget.Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig har hidtil kunnet rådgive om foreninger-nes bevillingsønsker, jf. anmærkningerne til tekstanmærkningens stk. 2. Som noget nyt foreslås det, atSydslesvigudvalget vil kunne rådgive undervisningsministeren generelt om spørgsmål, der vedrører det dan-ske mindretal i Sydslesvig inden for Undervisningsministeriets ressortområde. Det kan for eksempel væreom medlemmer af det danske mindretals adgang til uddannelser i Danmark.Udvalget vil efter lovforslaget endvidere kunne rådgive andre ministre om ordninger for det danske min-dretal i Sydslesvig, herunder om tildeling af tilskud.Efter lovforslaget skal formanden indkalde til og lede møderne i Sydslesvigudvalget. Udvalget vil være be-slutningsdygtigt, hvis fire udvalgsmedlemmer er til stede. Udvalget træffer beslutninger ved stemmeflerhed,og formandens stemme er udslagsgivende ved stemmelighed.Det foreslås, at Sydslesvigudvalget selv fastsætter sin forretningsorden, der vil skulle indeholde de nærme-re retningslinjer for udvalgets virke, herunder eksempelvis retningslinjer for mødeindkaldelse, fastlæggelseaf en tilskudspolitik og behandling af ansøgninger.Det foreslås, at Sydslesvigudvalget skal udarbejde en årlig beretning om sin virksomhed, herunder om for-delingen af bevillingen. Udvalget skal endvidere udarbejde et årsregnskab for brugen af de afsatte bevillin-ger, herunder til udvalgets udgifter og udbetaling af tilskud og lån.Det foreslås, at udvalget skal offentliggøre den årlige beretning om sin virksomhed, forretningsorden, ind-gåede resultataftaler og en tilskudspolitik på sin hjemmeside på internettet.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede §§ 3-10.3.3. Tilskudsmodtagere3.3.1. Gældende retEfter sædvane har tilskudsmodtagerne været foreninger, organisationer m.v., der er hjemmehørende i Syd-slesvig, og som virker til gavn for det danske mindretal.Der ydes i 2009 tilskud til Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Fe-deral Union of European Nationalities (FUEN), Flensborg Avis, Fælleslandboforeningen for Sydslesvig,Nordisk Informationskontor i Sønderjylland, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Sydslesvigsk For-ening, Sydslesvigsk Kultursamfund og Sydslesvigsk Vælgerforening.

3.3.2. Den foreslåede ordningEfter lovforslaget kan foreninger, organisationer m.v., der er hjemmehørende i Sydslesvig, og som opfyl-der lovens krav om formål, gennemsigtighed og åbenhed, ikke-erhvervsdrivende virksomhed samt krav tilydelse af løn og vederlag, efter ansøgning modtage tilskud og lån til aktiviteter til gavn for det danske min-dretal.Det foreslås, at der kan ydes tilskud til udgivelse af aviser, tidsskrifter og lignende på dansk, selvom til-skudsmodtageren driver erhvervsmæssig virksomhed, hvis tilskudsmodtageren modtog tilskud eller lån i2009 og vedvarende herefter. Der tænkes herved på den hidtidige støtte til Flensborg Avis, som har væretydet forud for Danmarks indtræden i De Europæiske Fællesskaber i 1973, og som derfor må betragtes someksisterende støtte, som er forenelig med EF-traktatens statsstøtteregler.Desuden foreslås det, at krav til ydelse af løn og vederlag ikke skal gælde for dagsinstitutions- og skole-virksomhed, hvortil der i 2009 blev ydet tilskudsmodtageren tilskud eller lån.Lovforslaget indebærer, at der også af bevillingen, som noget nyt, vil kunne ydes tilskud til foreninger, or-ganisationer m.v., der ikke er hjemmehørende i Sydslesvig eller til aktiviteter uden for Sydslesvig.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 11.3.4. Tilskud og lån m.v.3.4.1. Gældende retSom det fremgår under pkt. 3.2.1., så følger det af stk. 2 i tekstanmærkning nr. 104 til § 20.84.01 på finans-loven for 2009, at Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig forestår fordelingen ogadministrationen af tilskuddet. Af stk. 6 fremgår endvidere:»Stk.6.Staten yder gennem Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig tilskud tilanlæg, som sikres ved pant. De sikrede midler henstår rente- og afdragsfrit, så længe der formål, hvortil til-skuddet er ydet, eksisterer, og kan ved forfald genanvendes til tilsvarende formål.«3.4.2. Den foreslåede ordningEn tilfredsstillende tilskudsforvaltning indebærer efter Rigsrevisionens opfattelse, at tilskuddene skal ad-ministreres, så det er klart, hvad tilskuddene gives til, og om tilskuddene har den ønskede effekt.Det foreslås, at tilskud og lån til det danske mindretals foreninger m.v. ydes som driftstilskud på baggrundaf resultataftaler i form af grundtilskud og eventuelt taxametertilskud, ydet på baggrund af objektive kriterierinden for et fastsat loft, som tilskud og lån til bygge- og anlægsvirksomhed og som projekttilskud til mindreprojekter og lignende. Tilskuddene ydes således ikke som refusionstilskud baseret på afholdte udgifter, meninden for den ramme, der er fastsat på de årlige finanslove, og i henhold til Sydslesvigudvalgets afgørelse omfordelingen af den årlige bevilling.Der foreslås fastlagt en række betingelser til indholdet af resultataftaler, herunder skal der fastsættes be-stemmelser om aftalens varighed, tilskuddenes størrelse, de omfattede aktiviteter samt mål m.v.Det foreslås, at Sydslesvigudvalget fastlægger en tilskudspolitik vedrørende fordelingen af projekttilskud,herunder med angivelse af særlige fokusområder. Tilskudspolitikken forudsættes løbende revideret af udval-get.Det foreslås, at undervisningsministeren varetager driftsfunktionen forbundet med udbetalingen af de til-skud og lån, som Sydslesvigudvalget træffer afgørelse om. Udvalget kan træffe afgørelse om, at tilskud kanudbetales forskudsvis.Tilskuddene m.v. til aktiviteter i Sydslesvig vil normalt blive udbetalt i euro, der er møntenheden i områ-det. Bevillingen af tilskuddene m.v. kan også ske i euro.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede §§ 12-17.

3.5. Regnskab, revision og opfølgning3.5.1. Gældende retFølgende fremgår blandt andet af tekstanmærkning nr. 104 til § 20.84.01 på finansloven for 2009:»Stk.3.Tilskudsmodtagende foreninger m.fl. kan inden for deres formål og i overensstemmelse med de afudvalget stillede vilkår m.m., jf. stk. 2, frit disponere over tilskuddet. De aflægger regnskab over for udvalgetfor tilskuddets anvendelse. Undervisningsministeriet har den endelige godkendelseskompetence i forhold tilregnskabet.Stk. 4.Undervisningsministeren bemyndiges til at fastlægge nærmere regler om opstilling og revision afregnskaber for tilskuddet.Stk. 5.Undervisningsministeren kan lade tilskud bortfalde eller eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, hvisvilkårene for tilskuddene ikke overholdes.«Bemyndigelsen i tekstanmærkningens stk. 4 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 978 af 2. december 2002 omregnskab og revision for sydslesvigske foreninger og institutioner, der modtager støtte fra Undervisningsmi-nisteriet.3.5.2. Den foreslåede ordningGennemgang af årsrapporter, rapporter og regnskaber foreslås fortsat at skulle foretages af Undervis-ningsministeriet.Der foreslås fastsat bestemmelser om tilskudsmodtagernes udarbejdelse af årsrapporter efter modtagelse afdriftstilskud og særskilte rapporter og regnskaber efter modtagelsen af tilskud eller lån til bygge- og anlægs-virksomhed og projekttilskud. Årsrapporter, rapporter og regnskaber skal underskrives af tilskudsmodtager-nes bestyrelser og sendes til Sydslesvigudvalget og Undervisningsministeriet. Ministeren bemyndiges til atfastsætte nærmere regler om indhold af årsrapporter, rapporter og regnskaber, frister for fremsendelse, ud-pegning af revisor m.v.Undervisningsministeriet gennemgår tilskudsmodtagernes regnskaber og udarbejder en årlig rapport medgennemgang af tilskudsmodtagernes regnskaber og en vurdering af, om tilskuddene er anvendt i overens-stemmelse med afgørelserne om tilskud og lån. Opfølgningsrapporten afgives til Sydslesvigudvalget til brugfor vurdering af ansøgninger om tilskud og lån og resultataftaler for det kommende år.Lovforslaget indebærer, at udvalget - og ikke som i dag Undervisningsministeriet - kan tilbageholde udbe-talingen af tilskud og lån, lade tilskud bortfalde eller kræve tilskud tilbagebetalt, hvis tilskudsmodtagerenikke har overholdt loven, regler udstedt i medfør af loven om regnskab og revision m.v., resultataftaler ellervilkår i afgørelsen om tilskud eller lån eller er i økonomiske vanskeligheder. Det foreslås endvidere, at ud-valget forud for anvendelse af disse sanktioner kan udstede et påbud til tilskudsmodtagere, hvis virksomhedikke er i overensstemmelse med loven, regler udstedt i medfør af loven om regnskab og revision m.v., resul-tataftaler eller vilkår i afgørelsen om tilskud eller lån.Undervisningsministeren kan tilbageholde udbetalingen af tilskud og lån, hvis en tilskudsmodtager er iøkonomiske vanskeligheder, idet øjemedet med tilbageholdelsen ellers ville forspildes. I tilfælde, hvor entilskudsmodtager er i økonomiske vanskeligheder, kan det være nødvendigt med en hurtig reaktion, hvis detskal undgås, at der udbetales tilskudsmidler til eksempelvis et konkursbo. Undervisningsministerens tilbage-holdelse kan alene ske, indtil Sydslesvigudvalget har truffet afgørelse om de pågældende tilskud eller lån.Det foreslås, at Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra tilskudsmod-tagerne om de aktiviteter, som udvalget har ydet støtte til. Oplysningerne kan anvendes til henholdsvis gen-nemførelse af tilsyn og gennemgang af årsrapporter og regnskaber og udarbejdelse af statistik.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede §§ 18-21.4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regionerDe årlige bevillinger til det danske mindretal i Sydslesvig vil som hidtil skulle fastlægges på de årlige fi-nanslove. Der vil efter lovforslaget kunne ydes tilskud og lån i samme omfang og til de samme aktivitetersom hidtil. Udvidelsen af tilskudsordningen, således at der kan ydes tilskud til foreninger, organisationer

m.v., der er hjemmehørende i Danmark, hvis aktiviteter har til formål at skabe forståelse for mindretalletssærlige vilkår, skal finansieres inden for den nuværende bevilling.Bevillingen på finansloven for 2009 til danske kulturelle anliggender i Sydslesvig udgjorde 431,5 mio. kr.(2009-prisniveau). I forslag til finansloven for 2010 foreslås en bevilling på 435,4 mio. kr. (2010-prisniveau).Tilskuddene m.v. til aktiviteter i Sydslesvig er hidtil udbetalt i euro, der er møntenheden i området. Bevil-lingen af tilskuddene m.v. kan også ske i euro. Regulering som følge af kursudsving er hidtil optaget på for-slag til lov om tillægsbevilling. Et eventuelt merforbrug eller mindreforbrug som følge af kursudsving erfinansieret inden for Undervisningsministeriets ramme.Lovforslaget indebærer, at Undervisningsministeriet skal udvide sekretariatsbetjeningen af Sydslesvigud-valget i forhold til betjeningen af det eksisterende Udvalg vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Syd-slesvig. Undervisningsministeren skal endvidere afgive udtalelser vedrørende afgørelser om ydelse af tilskudog lån og indgåelse af resultataftaler samt foretage en større opfølgning på de ydede tilskud end hidtil. Detskønnes, at de samlede udgifter til den udvidede sekretariatsbetjening og de nye opgaver i Undervisningsmi-nisteriet udgør 2,4 mio. kr. årligt. Af de 2,4 mio. kr. udgør 1,8 mio. kr. lønsum svarende til 3½ årsværk. Deresterende 0,6 mio. kr. afsættes til øvrig drift, herunder løbende drift, rejseaktiviteter, ekspertbistand samtgenerel overhead m.v. Den samlede merudgift på 2,4 mio. kr. afholdes inden for den eksisterende tilskuds-bevilling § 20.84.01. Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig. Den samlede merudgift kan maksimaltsvare til den faktiske udgift.Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.5. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerLovforslaget indebærer øgede opgaver for Undervisningsministeriet med hensyn til sekretariatsbetjeningenaf Sydslesvigudvalget i forhold til betjeningen af det eksisterende Udvalg vedrørende Danske KulturelleAnliggender i Sydslesvig og med hensyn til afgivelse af udtalelser vedrørende udvalgets påtænkte afgørelserom ydelse af tilskud og lån og indgåelse af resultataftaler samt udarbejdelse af en opfølgningsrapport. Opga-verne vurderes at have et omfang svarende til 3½ årsværk.Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for kommuner og regioner.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.9. Forholdet til EU-rettenIdet der, bortset fra til Flensborg Avis, ikke kan ydes støtte til erhvervsmæssige aktiviteter, og fordi støttentil Flensborg Avis er en fortsættelse af en forenelig, eksisterende støtteordning vurderes det, at tilskudsord-ningerne ikke indebærer anmeldelsespligtig statsstøtte.10. HøringLovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Kirke i Sydslesvig, DanskSkoleforening for Sydslesvig (Skoleforeningen), Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig, Dansk UngdomsFællesråd, Datatilsynet, Det Sydslesvigske Samråd, Federal Union of European Nationalities (FUEN),Flensborg Avis, Fælleslandboforeningen for Sydslesvig, Grænseforeningen, Mikkelberg – Center for nordiskkunst og cricket, Nordisk Informationskontor i Sønderjylland, Rigsrevisionen, Sydslesvigs danske Ungdoms-foreninger, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigsk Kultursamfund og Sydslesvigsk Vælgerforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Den foreslåede bestemmelse indeholder en overordnet beskrivelse af lovens formål, som er at støtte aktivi-teter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig. Ved Sydslesvig forstås det område af det gamle Hertug-dømme Slesvig, der ikke blev dansk ved grænsedragningen i 1920.Ved det danske mindretal forstås personer bosiddende i Sydslesvig, der er tyske statsborgere, og som be-kender sig til dansk nationalitet og dansk kultur, jf. i øvrigt Bonn-erklæringen af 29. marts 1955. Om detdanske mindretal i Sydslesvig henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.Det bemærkes, at det frisiske mindretal ikke betragtes som værende en del af det danske mindretal i Syd-slesvig. Det forhindrer dog ikke, at det danske mindretal opretholder de hidtidige samarbejdsrelationer meddet frisiske mindretal.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.Til § 2Bestemmelsen fastsætter, hvilke aktiviteter der kan støttes efter loven.

Efter den foreslåede stk. 1, nr. 1, vil der kunne ydes støtte til at drive daginstitutions- og skolevirksomhedfor mindretallet. Daginstitutionsvirksomhed omfatter blandt andet børnehaver, mens skolevirksomhed omfat-ter grundskoler, herunder grundskoler med gymnasial overbygning, folkehøjskolevirksomhed og voksenun-dervisning. Støttefunktioner for daginstitutions- og skolevirksomhed vil være omfattet, herunder eksempelvisdrift af Center for Undervisningsmidler, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skolebiblioteker. Detilskudsberettigede aktiviteter vil også kunne omfatte drift af kollegievirksomhed for uddannelsessøgende påskolerne, lejrskoler og feriekolonier for børn og unge på daginstitutionerne eller skolerne samt skolefritids-ordninger.Det fremgår af Bonn-erklæringen af 29. marts 1955, at »I landet Slesvig-Holsten kan der af det danskemindretal oprettes almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver i overensstem-melse med lovene. I skoler med dansk undervisningssprog skal der gives tilstrækkelig undervisning i tysk.Forældre og værger kan frit afgøre, om deres børn skal, besøge skoler med dansk undervisningssprog.« Denskolevirksomhed, der støttes efter den foreslåede stk. 1, nr. 1, må forudsættes at være med dansk som under-visningssprog inden for rammerne i Bonn-erklæringen.Den foreslåede stk. 1, nr. 2, indebærer, at der kan ydes støtte til at drive biblioteks- og arkivvirksomhed formindretallet. Karakteren af biblioteksvirksomhed må forestås i overensstemmelse med den danske biblio-tekslovgivning, men virksomheden skal være indrettet, så den tager udgangspunkt i de særlige behov, sommindretallet har for adgang til dansksproget materiale, herunder materiale, der er elektronisk tilgængeligt.Ved arkivvirksomhed forstås aktiviteter med henblik på at indsamle, registrere og bevare arkivalier m.v.,herunder elektronisk bevaring, hidrørende fra personer, foreninger, institutioner og virksomheder med til-knytning til det danske mindretal i Sydslesvig samt at stille materialet til rådighed for offentligheden efterlignende principper for tilgængelighed, som gælder for tilsvarende materiale i Danmark i det omfang, det erforeneligt med lovgivningen i Sydslesvig. Som led i arkivvirksomhed kan også drives forsknings- og formid-lingsvirksomhed om dansk-slesvigske emner, herunder støtte til udgivelser af videnskabelige og folkeligeværker herom. Formidlingsvirksomheden kan også tage sigte på at oplyse den tyske befolkning om mindre-tallets historie m.v. på tysk.Den foreslåede stk. 1, nr. 3, tager sigte på, at der kan ydes støtte til sikring af, at der er en dansksprogetpresse i Sydslesvig, herunder ved udgivelse af netbaserede nyheder. Om forholdet til statsstøttereglerne hen-vises til bemærkningerne til den foreslåede § 11, stk. 2.Kulturel og folkeoplysende virksomhed, jf. den foreslåede stk. 1, nr. 4, omfatter aktiviteter i form af kultur-formidling og gennemførelse af koncerter, teaterforestillinger og foredrag, folkeoplysende voksenundervis-ning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for såvel børn og unge som voksne, herunder for eksempelidrætsaktiviteter og ældreklubber, samt drift af forsamlingshuse og lignende til brug for mindretallets aktivi-teter. Som led i den folkeoplysende virksomhed kan også gennemføres kurser m.v., der tager sigte på at øgekendskabet til mindretallet, dets historie og dets danske sprog og kultur for mindretallets tyske medborgere.Mindretallets foreningsmæssige organisering, jf. den foreslåede stk. 1, nr. 5, omfatter blandt andet støtte tilorganer, der har til formål at sikre samarbejdet mellem mindretallets organisationer, samt støtte til mindretal-lets politiske organisering.Den foreslåede stk. 1, nr. 6, indebærer, at der kan ydes støtte til varetagelse af faglige opgaver, der tjenerlandbruget. Der har historisk set været ydet tilskud til mindretallets landbrugsorganisation.Den foreslåede stk. 1, nr. 7, giver mulighed for, at der kan ydes støtte til andre formål end de, der er nævnti stk. 1, nr. 1-6. Det kan eksempelvis være museumsvirksomhed. Ved behandling af ansøgninger om tilskudefter den foreslåede stk. 1, nr. 7, må Sydslesvigudvalget forudsættes at inddrage i vurderingen, hvorvidt derer tale om aktiviteter, hvortil der i Danmark ydes offentlige tilskud.Den foreslåede stk. 2 indebærer som noget nyt, at der kan ydes tilskud til foreninger, organisationer m.v.,der er hjemmehørende i Danmark, hvis aktiviteter har til formål at skabe forståelse for mindretallets særligevilkår.Efter foreslåede stk. 2, nr. 1, kan der ydes støtte til folkeoplysende virksomhed i Danmark om mindretallet.Den folkeoplysende virksomhed kan tage udgangspunkt i det folkelige engagement i mindretallets forhold.

Efter den foreslåede stk. 2, nr. 2, kan der ydes støtte til samarbejde mellem mindretallets foreninger og for-eninger i Danmark, mens den foreslåede stk. 2, nr. 3, indebærer, at der kan ydes støtte til aktiviteter som led inordisk og europæisk samarbejde, hvor mindretallets foreninger deltager. Støtten kan både ske til gennemfø-relsen af aktiviteterne og den nødvendige organisering til at understøtte aktiviteterne, herunder særligt for-midlings- og informationsvirksomhed både i Sydslesvig og i Danmark. Det foreslåede stk. 2, nr. 3, begræn-ser ikke aktiviteternes geografiske lokalisering til Danmark eller Sydslesvig, men der skal være en tydeligforbindelse til det danske mindretal i Sydslesvig.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.Til § 3Det foreslås i stk. 1, at undervisningsministeren nedsætter Sydslesvigudvalget, der vil være en selvstændigforvaltningsmyndighed. Udvalget skal dels være bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Fol-ketinget, dels træffe afgørelser om tilskud og lån til aktiviteter til gavn for mindretallet, jf. bemærkningernetil de foreslåede §§ 4 og 5.Udvalgets fem medlemmer vælges af Folketinget blandt folketingsmedlemmerne. Der vælges ikke stedfor-trædere for udvalgets medlemmer. Valget sker i henhold til grundlovens § 52 efter forholdstal. Beregningensker efter reglerne i § 36, stk. 1, i Folketingets forretningsorden. Udvalgets medlemmer vælges for hele funk-tionsperioden, jf. det foreslåede stk. 2, hvorfor sammensætningen ikke ændres i funktionsperioden ved æn-dringer i partigruppers størrelse eller sammensætning.Det foreslås, at undervisningsministeren udpeger Sydslesvigudvalgets formand blandt de fem medlemmer,som Folketinget har valgt.Det foreslås, at Sydslesvigudvalgets medlemmer ydes vederlag efter cirkulære om særskilt vederlag mv.Udvalgsmedlemmernes rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med hvervet dækkes efter reglerne omgodtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i staten.Det foreslås i stk. 2, at Sydslesvigudvalgets funktionsperiode følger Folketingets valgperiode. Udvalget vildog skulle fungere, indtil et nyt udvalg er nedsat.Det foreslåede stk. 3 indebærer, at et medlem, der udtræder af Folketinget, ikke længere kan være medlemaf udvalget, og at der må vælges et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden, jf. reglerne omvalg efter forholdstal i Folketingets forretningsorden. Det samme gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder afudvalget. Der henvises herved til Folketingets forretningsordens § 36, stk. 3 og 4. I tidsrummet mellem med-lemmets udtræden og Folketingets valg for den resterende del af funktionsperioden vil pladsen i udvalgetvære ubesat.Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionen for Sydslesvigudvalget, jf. det foreslåede stk. 4.Instruktionsbeføjelsen og dermed ansvaret for sekretariatets virksomhed vil være hos udvalget. Sekretariatetvil skulle bidrage til forberedelsen af udvalgets møder m.v., herunder blandt andet ved udarbejdelse af oplægom fordeling af tilskud efter lovens bestemmelser og om den tilskudspolitik, som udvalget skal fastsætte, jf.den foreslåede § 15, stk. 2.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2.Til § 4Sydslesvigudvalget skal være bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget. Sidengenforeningen i 1920 har repræsentanter for rigsdagspartierne og fra 1953 folketingspartierne været inddra-get i administrationen af bevillingen til det danske mindretal i Sydslesvig. Dette har sikret en gensidig forstå-else og kontakt mellem mindretallets organisationer og Folketinget. Forbindelsen har været central for for-ståelsen i Danmark for mindretallets særlige vilkår. Det foreslås derfor lovfæstet, at udvalget har denne op-gave.

Til § 5Det foreslås i stk. 1, at Sydslesvigudvalget får til opgave at behandle ansøgninger om tilskud og lån, her-under om indgåelse af resultataftaler, jf. den foreslåede § 12.Udvalget skal således træffe afgørelse om, hvorvidt de indkomne ansøgninger om tilskud og lån og resul-tataftaler skal imødekommes eller afvises. Undervisningsministerens årlige rapport efter den foreslåede § 19forudsættes at indgå i Sydslesvigudvalgets behandling af de indkomne ansøgninger om tilskud og lån ogresultataftaler.Udvalget træffer endvidere afgørelse om udstedelse af påbud eller iværksættelse af tilskudsmæssige sank-tioner, herunder i tilfælde, hvor en tilskudsmodtager ikke overholder forudsætningerne for bevilling af til-skud eller lån, jf. den foreslåede § 20 og bemærkninger hertil.Det foreslås i stk. 2, at udvalget, inden det træffer afgørelse om ydelse af tilskud eller lån og indgåelse afresultataftaler skal indhente en udtalelse fra undervisningsministeren om den påtænkte afgørelse. Ministerenskal ikke udtale sig om udvalgets påtænkte afgørelser om afslag på ydelse af tilskud eller lån. Ligeledes skalministeren ikke udtale sig om udtale sig om udvalgets afgørelser om udstedelse af påbud eller iværksættelseaf tilskudsmæssige sanktioner.Undervisningsministerens udtalelse skal vedrøre den påtænkte afgørelses forhold til tilskudsbetingelserne,formål og tidligere regnskabsmæssige opfølgning overfor ansøgeren. Ministeriet skal endvidere i udtalelsenvurdere, hvorvidt ydelse af det ansøgte tilskud eller lån vil udgøre statsstøtte, som defineret i EF-traktatensartikel 87. Da det er ministeriet og ikke udvalgets sekretariat, der afgiver udtalelsen, vil der være aktindsigt ikorrespondancen mellem udvalget og ministeriet efter offentlighedslovens bestemmelser og for den pågæl-dende ansøger endvidere efter forvaltningslovens bestemmelser om partsaktindsigt.På baggrund af undervisningsministerens udtalelse træffer Sydslesvigudvalget afgørelse om ydelse af til-skud eller lån og indgåelse af resultataftaler. Ministerens udtalelse er ikke bindende for udvalget ved afgørel-sen.Størrelsen af den bevilling, som udvalget har til de årlige tilskud, fastlægges på de årlige finanslove. Omtilskudsordningens administration og udformning henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets kapi-tel 3 (§§ 11-21).Det foreslås i stk. 3, at det fastsættes i loven, at Sydslesvigudvalgets afgørelser ikke kan påklages til andenadministrativ myndighed. Udvalgets afgørelse om afslag på ydelse af tilskud eller lån kan således ikke på-klages til undervisningsministeren. Dette er begrundet i udvalgets sammensætning bestående af folketings-medlemmer.Det foreslås i stk. 4, at Sydslesvigudvalget efter høring af undervisningsministeren kan fastsætte nærmereregler om ansøgningsprocessen med hensyn til frister for indgivelse af ansøgning, krav til ansøgningens ind-hold og brug af særlige blanketter, herunder brug af digitale ansøgningsblanketter eksempelvis via internet-tet.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2.Til § 6Det foreslås, at Sydslesvigudvalget fører tilsyn med anvendelse af tilskud og lån hos tilskudsmodtagerne.Det er udvalget, som indgår resultataftaler og træffer afgørelse om ydelse af tilskud og lån, hvorfor vurderin-gen af, hvorvidt en tilskudsmodtagers anvendelse af tilskud og lån er i overensstemmelse med forudsætnin-gerne for ydelse heraf, bør være hos udvalget.Tilsynet vedrører alene anvendelsen af tilskud og lån hos tilskudsmodtagerne og altså ikke et tilsyn medtilskudsmodtagernes virksomhed i øvrigt eller en adgang for udvalget til at behandle klager fra deltagere i deaktiviteter, hvortil der er ydet tilskud eller lån. Udvalgets tilsynsbeføjelse indebærer ikke en adgang for ud-valget til at aflægge uanmeldte tilsynsbesøg,Kontrollen med tilskudsmodtagernes anvendelse af midlerne vil primært ske på baggrund af tilskudsmod-tagernes årsrapporter, rapporter og regnskaber, jf. den foreslåede § 18, men hvis udvalget eksempelvis gen-

nem henvendelser fra borgere eller Undervisningsministeriet, gennem omtale i pressen eller på anden mådebliver opmærksomt på forhold, som udvalget vurderer kræver en undersøgelse, kan udvalget indhente oplys-ninger til brug for vurderingen heraf efter den foreslåede § 21, stk. 1. Det vil være op til udvalget at fastlæg-ge, hvornår udvalget finder anledning til at tage en sag op.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2.Til § 7Det foreslås, at udvalget kan rådgive undervisningsministeren om andre forhold af betydning for det dan-ske mindretal i Sydslesvig inden for Undervisningsministeriets ressort.Det foreslås endvidere, at udvalget kan rådgive andre ministre om ordninger på deres ressortområder fordet danske mindretal i Sydslesvig, herunder om tildeling af tilskud.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2.Til § 8Det foreslåede stk. 1 indebærer, at formanden indkalder til og leder møderne i Sydslesvigudvalget. Vedformandens forfald eller udtræden af udvalget, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 3, vælger de delta-gende medlemmer af udvalget en mødeleder.Det foreslåede stk. 2 fastlægger kravene til udvalgets beslutningsdygtighed, hvor det foreslås, at der skalvære fire af de fem udvalgsmedlemmer tilstede for, at der kan træffes afgørelser. Det foreslås videre, at ud-valgets afgørelser træffes ved stemmeflerhed, og at formandens stemme er udslagsgivende ved stemmelig-hed. I tilfælde af formandens forfald, vil den af udvalget valgte mødeleder skulle udøve formandens funktio-ner på mødet og vil herunder have den udslagsgivende stemme ved stemmelighed.Det foreslås i stk. 3, at Sydslesvigudvalget selv fastsætter en forretningsorden for sit virke. Forretningsor-denen kan blandt andet indeholde de nærmere retningslinjer for mødeindkaldelse, udarbejdelse af dagsorde-nen til møderne, afholdelsen af møderne, herunder som telefonmøder, fastlæggelse af en tilskudspolitik ogbehandling af ansøgninger.Til § 9Det foreslås, at Sydslesvigudvalget skal udarbejde en årlig beretning om sin virksomhed. Der skal i beret-ningen blandt andet redegøres for fordelingen af de på finansloven afsatte bevillinger og modtagne ansøg-ninger om tilskud og lån og resultataftaler. Beretningen kan herudover blandt andet indeholde oplysningerom Sydslesvigudvalgets udgifter til medlemmernes vederlag m.v., herunder rejseudgifter, og udvalgets akti-viteter i det forløbne år, herunder behandling af indkomne ansøgninger, opfølgning på ydede tilskud og ind-gåede resultataftaler.Udvalget foreslås endvidere at skulle aflægge et regnskab for det forudgående finansår inden den 1. majdet følgende år. Udvalgets stillingtagen til regnskabet er den endelige godkendelse af dette, og regnskabetskal ikke foreligges andre til godkendelse. Udvalgets regnskab revideres af Rigsrevisionen.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2.Til § 10Det foreslås, at Sydslesvigudvalget på sin hjemmeside på internettet offentliggør den årlige beretning omsin virksomhed, årsregnskabet for sin virksomhed, forretningsordenen, indgående resultataftaler og tilskuds-politikken. Udvalget kan beslutte at offentliggøre yderligere oplysninger på hjemmesiden.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2.

Til § 11Der foreslås i stk. 1 opstillet en række krav til tilskudsmodtagere for at kunne modtage tilskud efter loven.Foreninger, organisationer m.v. kan være tilskudsmodtagere, hvorimod der ikke kan ydes støtte til enkeltper-soner efter loven.En tilskudsmodtager skal ifølge sin vedtægt have til formål at drive virksomhed til gavn for det danskemindretal i Sydslesvig, jf. den foreslåede stk. 1, nr. 1.Efter den foreslåede stk. 1, nr. 2, skal tilskudsmodtagerens vedtægt sikre gennemsigtighed og åbenhed ved-rørende dennes virksomhed. Det er endvidere et krav, at der på tilskudsmodtagerens hjemmeside er informa-tioner på dansk om dennes ledelse og virksomhed, herunder regnskaber. Da formålet for foreninger, organi-sationer m.v. skal være virksomhed til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig, må brug af dansk sprogsåvel i tilskudsmodtagerens interne virke som i den udadvendte virksomhed forventes.Det foreslåede stk. 1, nr. 3, indebærer, at tilskudsmodtagende foreninger eller organisationer ikke må driveerhvervsmæssig virksomhed, jf. dog nedenfor om stk. 2. Foreningerne og organisationernes midler skal iføl-ge vedtægten anvendes til formål til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig, herunder ved deres nedlæg-gelse.Det foreslåede stk. 1, nr. 4, indebærer, at tilskudsmodtagerens ledelse eller personale ikke må vederlæggeseller aflønnes ud over det normale i Sydslesvig for tilsvarende hverv eller beskæftigelse, jf. dog det foreslåe-de stk. 3.Hvis en tilskudsmodtager, der har indgået en resultataftale med Sydslesvigudvalget, ændrer sin virksom-hed, så den ikke længere er i overensstemmelse med det foreslåede stk. 1, vil den pågældende tilskudsmod-tager skulle indberette dette til udvalget og Undervisningsministeriet, jf. den foreslåede § 12, stk. 2, nr. 9.I finansåret 2009 har følgende foreninger m.v. modtaget tilskud: Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig,Dansk Skoleforening for Sydslesvig (Skoleforeningen), Federal Union of European Nationalities (FUEN),Flensborg Avis, Fælleslandboforeningen for Sydslesvig, Nordisk Informationskontor i Sønderjylland, Syd-slesvigs danske Ungdomsforeninger, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigsk Kultursamfund og SydslesvigskVælgerforening.I stk. 2 fastsættes, at der også kan ydes tilskud til tilskudsmodtagere, der driver erhvervsmæssige virksom-hed, hvortil der i 2009 blev ydet tilskud eller lån af den danske stat til udgivelse af aviser, tidsskrifter og lig-nende for mindretallet. Det er en betingelse for at være omfattet af undtagelsen, at den udgivelse, hvortil derydes tilskud, bestod i 2009 og ikke siden er ophørt. Hvis tilskudsmodtageren ophører med den aktivitet,hvortil der blev ydet tilskud i 2009, men efterfølgende genoptager aktiviteten, omfattes den genoptagne akti-vitet ikke af undtagelsen. Tilsvarende gælder tilskudsmodtagerens nye aktiviteter.Der har vedvarende fra forud for Danmarks indtræden i De Europæiske Fællesskaber i 1973 været ydet til-skud til Flensborg Avis til udgivelse af aviser, tidsskrifter og lignende for mindretallet. For eventuelle nyetilskudsmodtageres aktiviteter med udgivelse af aviser, tidsskrifter finder undtagelsen ikke anvendelse.I stk. 3 foreslås, at der også kan ydes en tilskudsmodtager tilskud eller lån til daginstitutions- og skolevirk-somhed, hvortil der i 2009 blev ydet modtageren tilskud eller lån af den danske stat, uanset at lønninger ogvederlag i forbindelse hermed overstiger det normale niveau i Sydslesvig for tilsvarende hverv eller beskæf-tigelse. Det er en betingelse for at være omfattet af undtagelsen, at den daginstitutions- og skolevirksomhed,hvortil der ydes tilskud, bestod i 2009 og ikke siden er ophørt. Hvis tilskudsmodtageren ophører med denaktivitet, hvortil der blev ydet tilskud i 2009, men efterfølgende genoptager aktiviteten, omfattes den genop-tagne aktivitet ikke af undtagelsen. Tilsvarende gælder tilskudsmodtagerens nye aktiviteter.Der blev i 2009 ydet tilskud til Dansk Skoleforening for Sydslesvig (Skoleforeningen) til visse aktiviteterinden for til daginstitutions- og skolevirksomhed. Bestemmelsen foreslås indsat under hensyn til, at Skole-foreningen aflønner visse grupper af ansatte svarende til lønningerne efter danske overenskomster. For nyetilskudsmodtageres aktiviteter med dagsinstitutions- og skolevirksomhed finder undtagelsen ikke anvendelse.

I stk. 4, foreslås, at der også kan ydes tilskud til foreninger hjemmehørende i Danmark i det omfang, støt-ten ydes til folkeoplysende virksomhed i Danmark om mindretallet eller samarbejde mellem mindretalletsforeninger og foreninger i Danmark.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.2.Til § 12Driftstilskud ydes til tilskudsmodtagere, jf. § 11, der har indgået en resultataftale med Sydslesvigudvalget.Driftstilskud skal dække udgifter til den løbende drift, herunder afholdelse af aktiviteter og bygningsvedlige-holdelse, men ikke nyanlæg og lignende, hvortil der må søges tilskud eller lån til det pågældende bygge- oganlægsprojekt, jf. den foreslåede § 14.Der er ingen foreninger, organisationer m.v., som har krav på at indgå en resultataftale med udvalget, jf.den foreslåede § 5, stk. 1, om ansøgning.I stk. 2 angives minimumsindholdet af resultataftalerne. Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at resultataftalen skalangive aftalens varighed. En resultataftale forventes normalt at have en varighed på mindst to finansår ogmaksimalt fire finansår afhængigt af aktiviteter og de opstillede mål. Det vil dog bero på finansloven, hvor-vidt der er bevillingsmæssig adgang til indgåelse af resultataftaler med udgiftsvirkning i senere finansår.Det foreslås i stk. 2, nr. 2 og 3, at der i resultataftalen skal være en beskrivelse af aktiviteterne omfattet afaftalen og være opstillet mål for aktiviteterne, herunder eventuelle milepæle for aktiviteterne i aftalens løbe-tid og mindstemål for den pågældende aktivitets faglige niveau eksempelvis i form af uddannelseskrav til deansatte.I det omfang, en tilskudsmodtager gennemfører aktiviteterne ved at yde tilskud til andre foreninger, orga-nisationer m.v., forudsættes det, at der er fastsat vilkår herfor i resultataftalen. Sådan videregivelse af drifts-tilskud kan eventuelt ske via en fordelingspolitik, som Sydslesvigudvalget skal godkende.Efter den foreslåede stk. 2, nr. 4, skal resultataftalen indeholde krav til den faglige afrapportering. Denneafrapportering skal tage udgangspunkt i de mål, der er opstillet for aktiviteterne, jf. det foreslåede stk. 2, nr.3.Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at der i resultataftalen skal være rammer for tilskuddenes størrelse under forud-sætning af finanslovens vedtagelse. Resultataftalen skal dels indeholde en beskrivelse af den tilskudsmodel,som skal bruges, jf. den foreslåede § 13 med tilhørende bemærkninger, dels et loft for de samlede taxameter-tilskud, der kan ydes i henhold til aftalen. I resultataftalen skal der således være fastlagt størrelsen af grund-tilskud og takster og aktivitetsgrundlag samt lofter for størrelsen af de samlede taxametertilskud.Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at udbetalingstidspunkter for tilskuddene skal fremgå af resultataftalen. Der vilefter den foreslåede § 17 kunne ske forskudsvis udbetaling af tilskuddene, dvs. før aktiviteten er gennemført.I disse tilfælde forudsættes det, at det i aftalen, jf. den foreslåede stk. 2, nr. 8, er reguleret, hvorledes eventu-elle taxametertilskud efterfølgende skal reguleres, hvis der er udbetalt større taxametertilskud, end den fak-tisk gennemførte aktivitet udløser.Det foreslås i stk. 2, nr. 7, at resultataftalen skal indeholde en regulering af tilskudsmodtagerens dokumen-tation forud de enkelte tilskudsudbetalinger, dvs. krav til indholdet heraf og frister for indsendelsen. For re-sultataftaler, hvorefter der ydes taxametertilskud, skal aktivitetsoplysninger indberettes, mens der for grund-tilskud eksempelvis skal indsendes dokumentation for igangværende aktivitet.Efter den foreslåede stk. 2, nr. 8, skal en resultataftale, hvorefter tilskuddene udbetales som taxametertil-skud, indeholde vilkår om, at taxametertilskud skal tilbagebetales, hvis grundlaget for tilskudsberegningeneller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. En regulering vil kunne ske ved modregning i kom-mende tilskudsudbetalinger efter loven. Der beregnes ikke renter ved en eventuel regulering af tilskuddenesom følge af fejlagtig tilskudsberegning eller udbetaling. Der henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmel-se i § 20.Efter den foreslåede stk. 2, nr. 9, skal resultataftalen indeholde krav om tilskudsmodtagerens indberetningaf opståede ændringer i modtagerens virke. Det vil blandt andet indebære en pligt til øjeblikkeligt at under-

rette Sydslesvigudvalget og Undervisningsministeriet om tilskudsmodtagerens betalingsstandsning, indgivel-se af konkursbegæring mod tilskudsmodtageren, eller når der i øvrigt er fare for, at en tilskudsmodtagersvirksomhed må indstilles, jf. i øvrigt den foreslåede § 20, stk. 2, nr. 2.Det foreslås i stk. 3, at der i alle resultataftaler, hvori der indgår taxametertilskud, skal være fastsat et loftfor størrelsen af de samlede tilskud, der kan ydes som taxametertilskud. For aktivitet ud over loftet udløsesintet taxametertilskud. Loftet kan være fastsat for de enkelte aktiviteter, hvortil der ydes taxametertilskud,eller for alle aktiviteter omfattet af resultataftalen under ét. I det omfang loftet for taxametertilskud ikke nås,vil de midler, som derved ikke bruges i det pågældende finansår af Sydslesvigudvalget, kunne ydes til andreformål, herunder især projekttilskud. I det omfang finansloven muliggør det, vil overskydende tilskud kunneoverføres til det efterfølgende finansår.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.2.Til § 13Det foreslås i stk. 1, at driftstilskud til daginstitutions- og skolevirksomhed skal ydes i form af et eller fleregrundtilskud, der fastsættes i resultataftalen, og taxametertilskud, der ydes ud fra objektive kriterier fastsat iresultataftalen. De nærmere rammer for disse tilskud skal fremgå af den enkelte resultataftale, men der vil foreksempel kunne ydes et grundtilskud pr. undervisningssted eller pasningssted af en vis størrelse eller til vare-tagelse af en bestemt aktivitet, og et taxametertilskud pr. barn, der passes, eller elev, der undervises. Der vilkunne fastsættes flere taxametertilskud i resultataftalen ud fra eksempelvis elevernes klassetrin eller lignen-de.Efter den foreslåede stk. 2 kan driftstilskud til biblioteks- og arkivvirksomhed, udgivelse af aviser, tids-skrifter og lignende på dansk, kulturel og folkeoplysende virksomhed, herunder om dansk sprog, mindretal-lets foreningsmæssige organisering, varetagelse af faglige opgaver, der tjener landbruget, og anden virksom-hed til gavn for mindretallet ydes som enten grundtilskud eller taxametertilskud eller en kombination heraffastlagt i resultataftalen.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.2.Til § 14I stk. 1 fastsættes, at Sydslesvigudvalget kan yde tilskud eller lån til bygge- og anlægsprojekter i Sydsle-svig. Tilskud eller lån ydes med det formål at tilvejebringe fysiske rammer for mindretallets foreninger ogorganisationers virksomhed.Tilskud eller lån til bygge- og anlægsprojekter ydes til et konkret projekt, og uforbrugte midler skal tilba-gebetales, hvis bygge- og anlægsprojektet afsluttes uden, at hele den ydede støtte er forbrugt til projektet.I stk. 2 fastsættes, at de nærmere vilkår for ydelse af lån fastsættes på de årlige finanslove. Det er hensigtenat videreføre den hidtidige ordning efter tekstanmærkning nr. 104, stk. 6, til § 20.84.01 på finansloven for2009, hvorefter støtte ydet som lån sikres ved pant efter den i Sydslesvig gældende lovgivning. Lånemodta-geren afholder eventuelle omkostninger ved pantsætning. Undervisningsministeren kan efter forhandlingmed finansministeren som hidtil bemyndige Økonomistyrelsen til at varetage administrationen af lån.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.2.Til § 15Det foreslås, at der ud over driftstilskud kan ydes projekttilskud, der er tilskud til enkeltstående projekterog lignende af kortere varighed og maksimalt løber over tre finansår. Foreninger og organisationer, der mod-tager driftstilskud efter en resultataftale, kan også modtage projekttilskud efter ansøgning, jf. den foreslåede§ 5, stk. 1.Tilskud til projekter ydes til et konkret projekt, og uforbrugte midler skal tilbagebetales, hvis projektet af-sluttes uden, at hele den ydede støtte er forbrugt til projektet.I stk. 2 er foreslået, at Sydslesvigudvalget fastsætter en tilskudspolitik. Det forudsættes, at et nytiltrådt ud-valg skal fastsætte en tilskudspolitik, der kan revideres efter behov. En tilskudspolitik kan for eksempel in-

deholde angivelse af særlige fokusområder, som kan variere fra år til år, og retningslinjer for prioriteringer afbevillingen.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.2.Til § 16Det foreslås i stk. 1, at undervisningsministeren varetager driftsfunktionen med hensyn til udbetaling af til-skud og lån til tilskudsmodtagerne. Når Sydslesvigudvalget efter den foreslåede § 5, stk. 1, har truffet afgø-relse om ydelse af tilskud eller lån, skal undervisningsministeren foretage udbetalingen i overensstemmelsemed den resultataftale, der er indgået om driftstilskud, eller vilkårene i bevillingsbrevet om tilskud eller låntil bygge- og anlægsprojekter eller projekttilskud.Opfølgningen på, hvorvidt en tilskudsmodtager overholder vilkårene for ydelse af tilskud og lån, er hosundervisningsministeren, jf. bemærkningerne til de foreslåede §§ 19 og 20, men således, at det er Sydslesvi-gudvalget, der træffer afgørelse om eventuelle påbud eller tilskudsmæssige sanktioner.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.2.Til § 17Det foreslås, at der fastsættes hjemmel til, at Sydslesvigudvalget kan træffe afgørelse om, at tilskud udbeta-les forskudsvis. Det indebærer bl.a., at grundtilskud efter en resultataftale kan udbetales for et helt finansår istarten af året, hvis det er fastlagt i resultataftalen, jf. den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 6.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.2.Til § 18I stk. 1 foreslås, at modtagere af driftstilskud på baggrund af en resultataftale indgået med Sydslesvigud-valget, jf. den foreslåede § 12, skal udarbejde en årsrapport, der blandt andet skal indeholde et årsregnskab.Årsrapporten skal omfatte hele tilskudsmodtagerens virksomhed, dvs. også andre indtægter, herunder tilskudfra den tyske stat. I det omfang tilskudsmodtageren har modtaget tilskud eller lån efter § 14, stk. 1, til bygge-og anlægsprojekter eller projekttilskud efter § 15, stk. 1, skal der aflægges særskilte regnskaber herfor, jf. omstk. 2 og 3 nedenfor, men de pågældende tilskud vil også skulle fremgå af årsregnskabet.I den foreslåede stk. 2 fastsættes, at modtagere af tilskud eller lån efter § 14, stk. 1, til bygge- og anlægs-projekter skal aflægge en særskilt rapport, herunder et regnskab for det pågældende bygge- og anlægsprojekt.I den foreslåede stk. 3 fastsættes, at modtagere af projekttilskud efter § 15, stk. 1, skal aflægge en særskiltrapport, herunder et regnskab for anvendelsen af de modtagne projekttilskud.Det foreslås i stk. 4, at årsrapporter og rapporter skal underskrives af tilskudsmodtagerens bestyrelse ogsendes til Sydslesvigudvalget og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet gennemgår materialetmed henblik på udarbejdelsen af undervisningsministerens årlige rapport til Sydslesvigudvalget, jf. den fore-slåede § 19. Bliver ministeriet opmærksomt på problemer i tilskudsmodtagernes virke i forbindelse med gen-nemgang af årsrapporter og rapporter, rettes henvendelse til Sydslesvigudvalget herom. Underretningen bør isådanne tilfælde ikke afvente den senere fremsendelse af opfølgningsrapporten, jf. § 19.Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 giver undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmereregler om årsrapporternes og rapporternes indhold og opstilling.Det er hensigten, at en årsrapport som minimum skal omfatte en årsberetning, ledelsespåtegning, revisi-onspåtegning, beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, en resultatopgørelse, balance og noter. Der vil kunnefastsættes krav om, at årsrapporten indeholder nøgletal, herunder for eksempel enhedsomkostninger, for ak-tiviteterne.Det påtænkes, at rapporter for tilskud og lån til bygge- og anlægsprojekter og projekttilskud dels skal inde-holde en beretning om anvendelsen af tilskudsmidlerne, hvoraf det skal fremgå, hvordan og i hvilken gradformålet med tilskuddet eller lånet er blevet opfyldt, dels et regnskab over bevillingen og de med projektetforbudne udgifter, herunder hvorvidt alle de ydede midler er brugt til projektet, eller om der er uforbrugtemidler, der skal tilbagebetales, jf. bemærkningerne til §§ 14 og 15.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om udførelsen af revisionen af regnskaberne.Der kan fastsættes regler om, at revisor skal have adgang til alle oplysninger, som må anses af betydningfor bedømmelsen af regnskabet samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resul-tater.Der kan også opstilles krav til revisors uddannelse, herunder at regnskabet skal revideres af en revisor, somkan sidestilles med en revisor omfattet af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorlo-ven). For mindre tilskudsbeløb til projekttilskud kan det fastsættes, at regnskaberne ikke revideres eller kangennemgås af en regnskabskyndig person, som ikke behøver at være revisoruddannet. Der påregnes endvide-re stillet krav om, at tilskudsmodtageren underretter Undervisningsministeriet om den udpegede revisor,herunder om skift af revisor.Der vil endvidere kunne fastsættes regler om frist for fremsendelse til Sydslesvigudvalget og Undervis-ningsministeriet af årsrapporter og rapporter. Det forventes, at fristen for fremsendelse af årsrapporter bliverden 1. maj i året efter regnskabsåret, dog således, at der kan fastsættes en særregel for senere fremsendelse afårsrapporter for foreninger m.v., der er omfattet af den tyske partilovgivning, og som følge heraf ikke harmulighed for at fremsende årsrapporten inden den 1. maj. Der kan endvidere fastsættes regler om elektroniskfremsendelse af årsrapporter og rapporter, herunder som supplement til fremsendelse af en almindelig papir-version.Fremsendelse til udvalget og ministeriet af rapporter for anvendelse af tilskud og lån til bygge- og anlægs-projekter og projekttilskud vil altid skulle ske efter projektets afslutning, men der vil også kunne kræves enafrapportering under projektet.Der kan endvidere efter bemyndigelsen i stk. 5 fastsættes nærmere regler om revisors kontrol af tilskuds-modtagerens oplysninger til brug ved beregning af tilskuddene.Reglerne kan indeholde forskellige krav til regnskab og revisionen begrundet i tilskuddets eller lånets stør-relse, dvs. jo større tilskud, jo flere krav.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.2.Til § 19Det foreslås, at undervisningsministeren skal afgive årlig opfølgningsrapport til Sydslesvigudvalget om demodtagne årsrapporter og rapporter med en vurdering af, om tilskuddene er anvendt i overensstemmelse medafgørelserne om tilskud og lån.Den årlige rapport forudsættes at indgå i Sydslesvigudvalgets kommende behandling af de indkomne an-søgninger om tilskud og lån efter den foreslåede § 5. Tidspunktet for afgivelsen til udvalget af opfølgnings-rapporten forventes på den baggrund at være inden 1. oktober med henblik på, at udvalget kan inddrage rap-porten i beslutninger om tilskud m.v. for det kommende år.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.2.Til § 20Efter den foreslåede stk. 1 har Sydslesvigudvalget hjemmel til at udstede påbud til en tilskudsmodtager,hvis modtagerens virksomhed ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i loven eller regler fastsat imedfør heraf om afgivelse af årsrapporter eller rapporter efter § 18, stk. 5, resultataftaler, jf. § 12, eller vilkåri afgørelsen om tilskud eller lån. Påbudsadgangen er beregnet på mindre grove tilfælde, hvor en tilskuds-mæssig sanktion efter den foreslåede stk. 2 ikke straks bør bringes i anvendelse. Der vil i forbindelse med etpåbud kunne gives en frist til at rette op på det pågældende forhold.Efter den foreslåede stk. 2, nr. 1, kan Sydslesvigudvalget træffe afgørelse om, at tilskud og lån helt ellerdelvist tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt fra en tilskudsmodtager, hvis tilskudsmodtagerensvirksomhed ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i loven, regler fastsat i medfør heraf om afgi-velse af årsrapporter og rapporter, resultataftaler, vilkår i afgørelsen om tilskud eller lån eller udvalgets på-bud.

Tilbageholdelsen af tilskud og lån kan ske indtil loven, regler, resultataftalen, påbud eller vilkår i afgørel-sen om tilskud eller lån følges. Vedrører et ulovligt forhold kun en del af tilskudsmodtagerens virksomhed,kan tilbageholdelsen af tilskud begrænses til kun at vedrøre denne del af virksomheden.Tilbageholdelse kan eksempelvis ske ved manglende dokumentation forud for en tilskudsudbetaling ogmanglende faglig afrapportering som fastlagt i en resultataftale, jf. den foreslåede § 12, stk. 2, nr. 4 og 7,undladelse af indberetning af opståede ændring i tilskudsmodtagerens virke som fastlagt i en resultataftale,jf. den foreslåede § 12, stk. 2, nr. 9, manglende fremsendelse af årsrapporter og rapporter, jf. den foreslåede §18, og undladelse af at give oplysninger efter anmodning efter den foreslåede § 21. For modtagere af drifts-tilskud efter en resultataftale kan manglende indsendelse af særskilte rapporter for bygge- og anlægsprojektereller projekttilskud også medføre tilbageholdelse af driftstilskuddene.Hvis der er tale om grove eller gentagne tilfælde, kan der blive tale om, at tilskud bortfalder helt eller del-vis. Genoptagelse af udbetaling af tilskud vil da kunne finde sted, når tilskudsmodtageren klart har dokumen-teret, at alle forhold er bragt i orden på betryggende vis. For driftstilskud omfattet af en resultataftale, kantilskud eksempelvis bortfalde for en periode, hvor tilskudsmodtageren ikke har overholdt krav til aktivitetensfaglige niveau efter resultataftalen, jf. bemærkningerne til § 12, stk. 2, nr. 3. I en sådan situation vil tilskud-dene for den periode, hvor kravene ikke var opfyldt, kunne bortfalde. Når kravene igen opfyldes, kan udbeta-lingen genoptages i henhold til resultataftalen.Krav om tilbagebetaling af tilskud og lån vil altid ske for tilskud og lån, der er oppebåret eller anvendt u-retmæssigt. Dette kan for eksempel være tilfælde, hvor projekttilskud er anvendt til andre formål end angiveti ansøgningen og bevillingstilsagnet.Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, giver endvidere Sydslesvigudvalget adgang til helt eller delvist at tilbageholdetilskud til en tilskudsmodtager, lade tilskud og lån bortfalde eller kræve tilskud og lån tilbagebetalt, hvis derer indgivet konkursbegæring mod modtageren, hvis tilskudsmodtageren går i betalingsstandsning, eller nårder i øvrigt er fare for, at tilskudsmodtagerens virksomhed må indstilles. Afgørelsen herom vil for driftstil-skud efter en resultataftale normalt ske på baggrund af tilskudsmodtagerens indberetning af opståede æn-dringer i sit virke, jf. den foreslåede § 12, stk. 2, nr. 9.Det foreslås i stk. 3, at undervisningsministeren kan tilbageholde udbetalingen af tilskud og lån, hvis en til-skudsmodtager er i økonomiske vanskeligheder, idet øjemedet med tilbageholdelsen ellers ville forspildes.Undervisningsministerens tilbageholdelse kan alene ske, indtil Sydslesvigudvalget har truffet afgørelse omde pågældende tilskud og lån.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.2.Til § 21Bestemmelsen i det foreslåede stk. 1 giver hjemmel til, at Sydslesvigudvalget kan indhente alle nødvendigeoplysninger til brug for gennemførelse af tilsyn.Den foreslåede stk. 2 giver hjemmel til, at undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplys-ninger til brug for gennemgang af årsrapporter, rapporter og regnskaber og udarbejdelse af statistik.Det vil efter stk. 1 og 2 være oplysninger, der vedrører tilskudsmodtagernes forhold, som for eksempel op-lysninger om uddannelsesaktivitet, personaleforhold og tilskudsmodtagerens økonomi. Der kan herunderindhentes oplysninger fra tilskudsmodtagere, jf. § 11. Behandling af oplysninger vil ske under iagttagelse afpersondataloven, og der vil ikke blive indhentet flere oplysninger end nødvendigt.Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren kan efter de foreslåede stk. 3 og 4 træffe bestemmelse om,at oplysningerne skal leveres i elektronisk form, herunder bestemme formatet. Der kan fastsættes krav tilkontrol og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med den elektroniske kommunikation af oplysningerne.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.2.Til § 22Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft 1. april 2010.

Det foreslås i stk. 2, at Sydslesvigudvalget først nedsættes efter førstkommende nyvalg til Folketinget, ogudvalgets funktioner efter loven indtil da varetages af Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender iSydslesvig.I stk. 3 foreslås, at lovens bestemmelser om tilskud og lån først finder anvendelse på tilskud, der ydes fraog med finansåret 2011. Der skal blandt andet i løbet af 2010 indgås resultataftaler med modtagerne af drifts-tilskud, jf. lovens §§ 12 og 13.Det foreslås endvidere, at for aflæggelse af regnskab vedrørende tilskud og lån, der er blevet udbetalt i fi-nansåret 2010, gælder de hidtidige regler herom i bekendtgørelse nr. 978 af 2. december 2002 om regnskabog revision for sydslesvigske foreninger og institutioner, der modtager støtte fra Undervisningsministeriet.Tilskud og lån i finansåret 2010 udbetales i henhold til bestemmelser på finansloven.Lån til bygge- og anlægsprojekter, der er ydet i finansåret 2010 eller tidligere, henstår rente- og afdragsfriti henhold til vilkårene i de hidtil gældende bestemmelser. Når lån forfalder, vil det bero på finansloven, hvor-vidt de kan genanvendes til tilsvarende formål efter den foreslåede § 14 om tilskud og lån til bygge- og an-lægsprojekter.