UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 297: Invitation til møde mellem KL's Børne- og Kulturudvalg og Folketingets Uddannelsesudvalg vedr. KL's folkeskoleudspil "Nysyn på folkeskolen"

Nysyn på folkeskolen� KL, maj 20101. udgave, 1. oplag 2010Publikationen er udarbejdet af KLForlagsredaktion: Lone Kjær KnudsenDesign: KontrapunktFoto: ColourboxSats: Kommuneforlaget A/STryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/SProduktion: Kommuneforlaget A/SProduktionsnr. 816746Produktionsnr. 816746-pdfISBN 978-87-92460-63-9ISBN 978-87-92460-65-3-pdfKLWeidekampsgade 102300 København STlf. 33 70 33 70[email protected]www.kl.dk

Nysyn på folkeskolenMed dette udspil prioriterer KL de tre vigtigste mål for folkeskolen i dekommende 5-10 år:• 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddan-nelse,• den danske folkeskole skal være blandt de fem bedste i verden,• langt færre elever skal fremover skilles ud til specialundervisning.Det er tre ambitiøse mål, som kun kan nås, hvis alle skolens parter prio-riterer og bidrager til at nå målene.KL foreslår et nationalt partnerskab mellem kommunerne, staten ogskolens øvrige parter om at løse opgaven. Parterne skal arbejde sam-men om at forandre folkeskolen, så alle elever får et større udbytte afderes skolegang.Danmark har én af verdens dyreste folkeskoler, men det afspejles ikke iresultaterne af børnenes læring. Dansk økonomi er under pres, og detdanske velfærdssamfund står over for store udfordringer, som kalderpå reformer og forandringer. Det gælder også folkeskolen. Det er af-gørende, at der er fokus på innovation, forskning og nytænkning, nårfremtidens folkeskole skal skabes.Statsministeren har igangsat et 360 graders eftersyn af folkeskolen, oghar bedt regeringens Vækstforum komme med forslag til, hvordan folke-skolen kan bringes op blandt de fem bedste i verden.

Folkeskolen er et kommunalt ansvar. Som skolens ejere ønsker kommu-nerne at bidrage til at øge kvaliteten i folkeskolen og sikre, at børnenelærer mere.Med dette udspil ønsker KL at lægge op til nationalt samarbejde omnytænkning, innovation og en mere effektiv folkeskole. Der er behov forgennemgribende forandringer. Kommunerne er klar til at tage politiskmedansvar sammen med både landspolitikere og folkeskolens parter.København, maj 2010

Danmark skal være et videbegærligt land, der når høje resultater. Ele-vernes læring skal derfor stå i centrum for enhver politisk, faglig ogøkonomisk diskussion og beslutning. Det betyder, at:• politiske mål, økonomiske prioriteringer samt faglige og ledelses-mæssige beslutninger sætter elevernes læring i centrum og gavnerelevernes læring• politikere, ledere, medarbejdere og forældre tager aktivt ansvar forog følger op på alle elevers fremskridt. Hvad er et fælles ansvar, oghvad gør parterne hver for sig?• læring bliver den dominerende drivkraft i skolen.Status201080% af en ungdomsårgang gennem-fører en ungdomsuddannelseFolkeskolen er i top 20 i PISA25% af eleverne har en sag i PPR(Pædagogisk psykologisk rådgivning)95% af en ungdomsårgang gennem-fører en ungdomsuddannelse(2015)Folkeskolen er i top fem i PISA(2020)Max 5% af eleverne har en sag i PPR(pædagogisk psykologisk rådgivning)(2020)Mål

Der kan samlet set ikke forventes flere midler til folkeskolen frem mod2015. Tværtimod taler et faldende elevtal frem til 2026 isoleret set foren nedadgående tilpasning af udgifterne, så pengene kan bruges påandre områder, hvor der kommer flere brugere.De ambitiøse mål for folkeskolen skal derfor nås uden at bruge flerepenge pr. elev, og eleverne skal oven i købet lære mere for de sammepenge. Der skal nemlig også skabes plads til investeringer blandt andeti it, kompetenceudvikling mv.Der skal både effektiviseres og tænkes nyt i forhold til, hvordan de sam-lede midler på skoleområdet kan anvendes bedre, så der kan skaffeset øget råderum til fremadrettede investeringer. Der bliver blandt andetbrug for at omlægge ressourcer fra specialundervisningen til almenom-rådet.Folkeskolen skal udvikle fagligt dygtige elever. De skal være rigtig godetil at læse, til matematik, engelsk, naturfag og it. Det er desuden tilsva-rende vigtigt, at folkeskolen lærer eleverne at arbejde innovativt, indgå isociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemer.Det er færdigheder og kompetencer, fremtidens unge har brug for i ud-dannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.Men der er også brug for brud med vante forestillinger og handlinger.Børnenes læring skal være den dominerende drivkraft i skolen. Derforskal der anlægges et nysyn på skolens faglige mål, organisering, struk-tur, økonomi og samarbejdsformer. Skolens traditionelle fag, prøver,skemaer, klasser, sted, tid og rum er på spil. Alle skolens aktører, fraledere til elever, må i skolens hverdag træde ind i nye læringsrum.

Partnerskabet skal positivt arbejde sammen om en række afgørendetemaer og iværksætte konkrete initiativer fx på tværs af kommuner. Derskal sættes ambitiøse mål for initiativerne og systematisk følges opover en årrække, så den interne læring på tværs af skoler og kommunerstimuleres.Mange kommuner har allerede taget imod opfordringen til at udvikle ogeffektivisere folkeskolen ved at udfordre de nuværende love og be-kendtgørelser. Partnerskabet skal gå længere og sammen igangsætteinitiativer, som hver part ikke kan gennemføre alene. Det skal være mu-ligt at tænke folkeskolen forfra og dermed også inden for aftalte ram-mer bryde med den nuværende lovgivning. Det kan være initiativer, derbryder med fagrækken, med reglerne om minimumstimetal til bestemtefag på bestemte årgange eller med reglerne om, hvordan skoler kanledes.Der er også brug for at stå sammen om nye, innovative undervisnings-former, fx via it. Det kræver investeringer i it-baserede undervisnings-materialer, forskningsbaseret viden om børns læring og kompetenceud-vikling af lærerne.KL foreslår, at omdrejningspunktet for partnerskabet er initiativer, deromhandler:• En helt ny overbygning fra 6. til 9. klasse• Hyppige elevsamtaler om læringsmål og læringsstrategi• En styrket læring for elever med særlige behov• Lærere, der er på skolen og støtter elevernes læring• Skolelederne måles på elevernes resultater, lærernes og elevernestrivsel samt forældrenes tilfredshed• Færre bøger og mere it• Lærere anvender viden fra forskning i skolens praksis• Ungdomsuddannelserne begynder i folkeskolens overbygning

Konkret kunne partnerskabet igangsætte projekter, hvor kommuner ogskoler arbejder med alle eller nogle af områderne i laboratorier, og hvoralle regler, der kan spænde ben for at realisere visionerne, er sat ud afkraft. Samtidig skal der måles systematisk på, om den nytænkning, derafprøves, har den forventede gunstige effekt på elevernes læring.

Folkeskolens elever bør møde en helt ny overbygning. Enhedsskolendanner fortsat ramme, men eleverne i 6.-9. klasse skal fleksibelt kunnejustere deres mål. I overbygningen skal eleverne fortsat være en del affællesskabet i klassen, men det har konsekvenser for undervisningen,at elevernes læring entydigt står i centrum. Udgangspunktet er den en-kelte elev og dennes individuelle læringsmål og læringsstrategier.

Behov for at genstarte læringsmotivationenfor de ældste eleverErfaringen fra en række kommuner er, at mange elever i folkeskolensældste klasser har mistet motivationen til at gå i skole og til at lære nyt.Samtidig er forældre ofte mindre på banen i forhold til skolen end i deyngste klasser.Erfaringer fra Sverige viser, at en organisering af overbygningen, derbygger på elevernes kompetencer til i stigende omfang selv at tilrette-lægge en meningsfuld skoledag ud fra egne mål og læringsstrategier,fører til høj motivation, mere læring og bedre trivsel. Det gælder forbåde svage og stærke elever.

• eleverne kan afslutte folkeskolen på det faglige niveau, de harvalgt i faget,• undervisningens indhold på alle faglige trin er it-baserede ien undervisningsportal. Folkeskolens trinmål er i undervis-ningsportalen transformeret til læringsmål for eleverne,• eleverne har fleksible skemaer, som de sammensætter medderes lærere, så det passer til deres læringsmål og lærings-strategier,• skoledagen indledes og afsluttes i klasserne. I dagens løborganiseres undervisningen som forelæsninger, værksteder,kurser og projekter. Efter vejledning fra lærerne vælger ele-verne undervisningsform afhængig af deres læringsmål oglæringsstrategi,• lærerne underviser, står til rådighed og fører personlige sam-taler med eleverne. De er på skolen, når eleverne kommer, ogde er der, når den sidste elev er gået hjem sidst på eftermid-dagen,• forældrene opfordres til at være aktivt medansvarlige for de-res børns læring.

Folkeskolen skal give eleverne de basisfærdigheder, der skal til, for atlivslang læring efter folkeskolen kan blive en reel mulighed for alle. Denenkelte elev skal kunne tilegne sig basisfærdigheder i læsning, matema-tik, engelsk og it på den måde og i det tempo, der giver optimal læringfor ham eller hende. Det kræver, at:• elever, lærere og forældre løbende afklarer, hvilken undervisning ogtræning eleven har behov for, aftaler mål for, hvad eleven skal opnå,og hele tiden følger tæt op på elevens mål og resultater,• undervisningens indhold og form løbende varieres, så den passer tilelevernes skiftende og forskellige behov,• forældrene ved, hvordan de kan støtte deres barns læring.

Dialog om læringsmål giver resultaterDe seneste undersøgelser viser, at der har været en markant læsefrem-gang på de yngste klassetrin. Men der er fortsat for mange elever på deældste klassetrin, der ikke læser godt nok. Det giver dem problemer imange fag.I dag skrives elevplanerne først og fremmest af lærerne. Mange elevpla-ner indeholder ingen overvejelser om slutmålet for eleven i de enkelte fag.Forskning viser, at tydelige forventninger, målrettet undervisning, kon-sekvent opfølgning af elevfremskridt og aktiv elevinvolvering fremmerlæring.

Erfaringer fra Sverige bekræfter, at alle elever når længere, når de sam-men med deres lærere og forældre er med til at fastsætte mål for, hvorlangt de skal nå i de enkelte fag og drøfte, hvordan de skal nå målene.Fx kan en elev sætte sig som mål at opnå middelkarakter i matematik.Undervejs kan målet justeres op eller ned. Det er stærkt motiverendefor eleverne med en hyppig dialog om mål og indsats.Ud over at yde konkret støtte til at eleven når sine læringsmål, kan for-ældrene også bidrage på anden vis. Det er veldokumenteret, at eleversresultater forbedres betydeligt, når forældrene involverer sig og forstårderes rolle som hjælp og støtte for barnets læring.

KL foreslår, at• alle elever har hyppige samtaler med en fast lærer. Undersamtalen evalueres elevens mål og læringsstrategi, og dersættes nye mål og aftales læringsstrategi,• alle elever to gange om året har en uddannelsessamtale meden fast lærer og sine forældre. Her sættes konkrete mål fordet næste halve år, og elever, lærer og forældre påtager sig etmedansvar for, at målene realiseres,• alle elever får et læseløfte fra 0.-9. klasse i form af intensivlæseindlæring i indskolingen og opfølgende fokus på fagliglæsning i alle fag i resten af skoletiden,• skolen prioriterer dialog med forældrene om deres betydningfor børnenes læring og understøtter ressourcerne hos denenkelte familie.

Giv almenundervisningen powerRessourcerne til specialundervisning udhuler i alle kommuner budget-tet til almenundervisningen. Kommunernes udgifter til specialundervis-ning steg med 18% fra 2007 til 2009 i faste priser.Det svækker almenundervisningens muligheder for at øge alle ele-vers læring, at så mange elever ekskluderes fra almenundervisningensfællesskab. Erfaringer viser, at elever, der bevarer tilknytningen til enalmenklasse frem for at blive henvist til fx en specialklasse, har størremulighed for at gennemføre en erhvervs- eller ungdomsuddannelse.At 25% af eleverne i dag får oprettet en sag i PPR er alt for meget.Tallet må sættes ned til max 5%. PPR skal i stedet anvende flere res-sourcer til at støtte og vejlede underviserne i den almene undervisning.På den måde kan almenundervisningen opkvalificeres til at møde langtflere børns behov.Almenundervisningen skal kunne mestre mangfoldighed. Det kræver,at ressourcepersoner, fx læsevejledere og AKT-lærere, der har særligekompetencer til at støtte elevernes adfærd, kontakt og trivsel, brugesstrategisk og effektivt i skolens almenundervisning. Øget inklusion af

KL foreslår, at• specialundervisning fremover kun skal gives til børn, der harbrug for så megen støtte, at det kræver et tilbud i specialsko-ler,• der omprioriteres økonomisk fra special- til almenområdet,• de omprioriterede midler bruges i almenundervisningen til tætopfølgning på den enkelte elevs læring og udvidede elevpla-ner,• PPR aktivt bidrager til, at langt flere elever inkluderes i denalmene undervisning.

Konkret samspil mellem lærere og elevergiver læring og trivselForskning viser, at lærerne er den mest betydningsfulde faktor i skolenfor elevernes læring.Samvær med eleverne er desuden afgørende for lærernes trivsel ogmotivation. Det er dokumenteret, at samvær med eleverne er dét, dergiver lærerne størst arbejdsglæde.Det faldende udbud af lærere og presset på kommunernes økonomigør det nødvendigt, at lærerne effektivt koncentrerer sig om skolenskerneopgave: elevernes læring. Mange opgaver vil skulle løses på nyemåder. Lærerne kan ikke pålægges nye opgaver, hvis man ikke samtidigafvikler andre.De forandringer, som er beskrevet i udspillet, kan håndteres inden forden nugældende arbejdstidsaftale for lærere i folkeskolen 2008.

KL foreslår, at• kommunerne effektivt skal bruge mulighederne i lærernes nyearbejdstidsaftale. Der er fx ikke længere regler, der hindrer, atlærerne er til stede på skolen og er sammen med eleverne istørstedelen af arbejdstiden,• kommunerne skal ændre mødekulturen i folkeskolen. Møderskal være effektive, så der frigøres tid til undervisning oglæring. Møder, som eleverne ikke deltager i, fx lange planlæg-nings- og evalueringsmøder, skal så vidt muligt gennemføresi elevernes ferie,• lærerne skal frigøres for opgaver, der ikke bidrager direkte tilelevernes læring – fx tilsynsopgaver – og skal aflastes, så dekan koncentrere sig hundrede procent om elevernes læring,fx ved brug af undervisningsassistenter.

Kompetent skoleledelse er afgørende for elevernes læring. Ledelse affolkeskolen er en kommunal opgave på flere niveauer.Kommunalbestyrelsen skal sætte ambitiøse mål og følge op.Forvaltningsledelsen skal sørge for, at de politiske mål omsættes til kon-kret handling i hele skolevæsenet ved at udfordre og støtte skolerne tilsammen og hver for sig at nå så gode resultater som overhovedet muligt.Skolelederne skal sikre, at lærerne understøtter elevernes læring mak-simalt og følge op på læringsresultater og anden dokumentation omskolens virke, herunder undersøgelser om trivsel og tilfredshed.

Ledelsen skal være bundet af mål,men ellers være fri til at ledeUndersøgelser peger på fællestræk ved skoleledelse, hvor elevernepræsterer højt. Det har stor betydning, at ledelsens mål og beslutnin-ger er tydelige for alle på skolen, og at der konsekvent bliver fulgt op pådem. Skolens ledelse skal have høje forventninger til elevernes resul-tater og til lærernes praksis. Endelig skal ledelsen være i dialog medlærerne om deres praksis og om elevernes resultater.I dag er der lovgivningsmæssige barrierer for, hvordan ledelsesopgavenkan organiseres. Fx kan en kommune ikke frit beslutte, at der skal værefælles ledelse af flere skoler eller fælles ledelse af skole og dagtilbud.

KL foreslår, at• den enkelte skoleleder skal måles på elevernes resultater,trivslen hos elever og lærere og tilfredsheden hos forældrene,• forvaltningen skal bringe elevresultater og resultater fra triv-selsundersøgelser blandt elever og lærere og tilfredshedsun-dersøgelser blandt forældre i spil i skolelederkredsen i kom-munen og på tværs af kommuner,• den enkelte skoleledelse skal analysere elev- og undersøgel-sesresultater fra sin egen skole og gå i dialog med forvaltnin-gen og andre skoleledere om forklaringer og forbedringsmu-ligheder,• kommunerne skal have frihed til at organisere ledelsen af fol-keskolen på den måde, de finder mest hensigtsmæssigt i for-hold til at understøtte elevernes læring. Skolernes organisato-riske kvalitet skal bygge på mål for effektivitet og nytænkning.

På forkant med itBogen er på vej ud som det vigtigste redskab for læring i skolen. It erpå vej til at indtage posten. Det er svært at fatte rækkevidden af, hvadit kan, og mulighederne er stadig ukendte. Et er sikkert, it er både etmotiverende informations- og læringsredskab samt et stærkt analyse-og styringsredskab. Undervisningsmaterialer, testdata, elevmål mv. kanstyres af it i en moderne skole.Der er fortsat et stort uudnyttet potentiale i forhold til brug af it i fol-keskolen. Folkeskolen skal være på forkant med at udvikle elevernesit-kunnen ved at bruge værktøjer som bærbare pc’ere, mobiltelefoner,iPods mv. Skolen skal udnytte motivationskraften og læringspotentialet iit. Eleverne er vant til at chatte med andre børn/unge på kryds og tværsaf landegrænser. De søger viden på nettet, de træner, leger og spillerpå nettet, og fantasien arbejder for fuld skrue.

KL foreslår, at• der udvikles it-løsninger og arbejdes målbevidst på at sti-mulere en undervisningskultur, hvor it anvendes til at fremmeelevernes læring,• it-baserede undervisningsmateriale/træningsprogrammerudvikles og formidles,• der udvikles ideer til, hvordan it kan effektivisere undervisnin-gen, så lærerne i nogle situationer kan undervise flere eleverad gangen end i dag,• at lærernes kompetenceudvikling og nytænkning i arbejdsfor-mer kobles med de teknologiske muligheder, så fx en ma-tematiklærer i nogle situationer underviser alle elever på enårgang, eller at alle elever løser relevante opgaver på egnepc’ere på én gang, mens læreren vejleder.

Lærerne skal have kompetencer til at understøtte forskellige eleverslæring maksimalt. De skal være rigtig gode til at undervise på mangemåder, og de skal kunne coache og vejlede elever om læringsmål oglæringsstrategier. I et moderne vidensamfund kræver det, at lærernesundervisning og øvrige praksis er it-baseret, og at lærerne kan analy-sere resultater, reflektere over viden og erfaringer og bringe dem i spil ipraksis.

Fem lærerkompetencer giver bedre læringhos eleverneEn gennemgang af forskningsresultater viser, at tre lærerkompetencer isærlig grad bidrager til elevers læring. Det er1) kompetence til at indgå i en social relation med de enkelte elever,2) klasseledelseskompetence og3) (fag)didaktisk kompetence – også kaldet undervisningslære.Andre forskere peger på analysekompetence som en fjerde kompe-tence, der fremmer lærernes mulighed for at fremme elevernes læring.Konkret skal lærerne kunne analysere sammenhængen mellem elever-nes resultater og deres egen praksis. Og de skal kunne reflektere over,hvordan resultater fra undersøgelser og forskning kan anvendes til atforbedre deres egen praksis.Kompetence til at arbejde it-baseret er en femte kompetence, som ercentral for den moderne lærer.

Ændringen af læreruddannelsen i 2007 betød en nødvendig oppriorite-ring af fagligheden og en styrkelse af uddannelsens didaktiske grundlag.Det skete blandt andet gennem reduktionen af linjefag fra fire til to/tre.Der mangler fortsat en målrettet indsats for at forbedre lærernes analy-sekompetence og deres kompetence til at arbejde it-baseret.Som opfølgning på samarbejdsprojektet ”Fælles viden – fælles hand-ling” mellem en række af skolens parter, samarbejder KL og skolensøvrige parter nu sammen med DPU, en række professionshøjskoler,sektorforskningsinstitutioner og EVA om at udvikle modeller for, hvor-dan viden fra forskning kan bringes ind i skolens praksis.

KL foreslår, at• der igangsættes drøftelser af, hvordan uddannelse og efter-uddannelse af lærere fremmer udvikling af følgende nødven-dige kompetencer:• Relationskompetence• Klasseledelseskompetence• (Fag)didaktisk kompetence• Analyse- og refleksionskompetence• Kompetence til at arbejde it-baseret,• der igangsættes efteruddannelse af lærere i form af udvik-lingsprojekter på skoler, der bygger på viden fra forskningog undersøgelser. Professionshøjskolerne skal have en aktivrolle med at understøtte aktionslæring.

Folkeskoler, UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning) ogungdomsuddannelser skal samarbejde meget mere konkret og målret-tet om de elever, som er i risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse.Der skal være en vej til uddannelse og job for alle unge, også unge medfaglige, sociale eller personlige problemer. En uddannelse er den bed-ste forsikring mod ledighed og social marginalisering.

I dag skal de unge selv skabe mening i overgangenTo ud af fem unge uden uddannelse står uden for arbejdsmarkedet. Detsamme gælder kun for én ud af seks med en ungdomsuddannelse.95% af alle unge vælger med støtte fra deres lærer og UU-vejleder enungdomsuddannelse. Men mange falder fra igen. Det største problemer frafaldet fra erhvervsuddannelserne, især de tekniske skoler, som lig-ger på omkring 50%.Viden om fag og undervisningsformer på ungdomsuddannelserneindgår ikke i folkeskolelærernes grund- og efteruddannelse. Omvendthar lærerne på erhvervsuddannelserne ikke nødvendigvis et opdateretkendskab til, hvordan lærere og elever arbejder i folkeskolen i dag.En undersøgelse peger på, at erhvervsskoler med et lavt frafald priori-terer pædagogiske og socialt inkluderende tiltag. Det kan fx være stabilklassetilknytning med få skift og stabile og gode elev-lærerrelationer ogelev-elevrelationer. Man følger en overordnet plan for indsatsen i et tætsamarbejde med det omgivende samfund, hvor UU, kommunens for-

KL foreslår, at• elever, der har behov for det, får en personlig mentor, der kanstille krav til og støtte den unge i udskolingen og ind i ung-domsuddannelsen. Gerne personificeret ved én og kun énperson,• der etableres konkrete samarbejder mellem folkeskoler ogungdomsuddannelser i form af fælles undervisningsforløb iudvalgte fagområder, ”job-swop”- og praktikordninger lærereimellem, fælles efteruddannelsesforløb, fx i form af udviklings-projekter, der bygger på viden fra forskning og undersøgelser,• der iværksættes 360 graders eftersyn af ungdomsuddannel-serne.

• Mads Hermansen, CBS & NHV, Læringsledelse. Løft til læring iskolen,• DLF (Danmarks Lærerforening) 2009, Lærernes arbejdsglæde,• KL 2010, Strategi for Arbejdskraft,• Mehlbye og Ringmose, AKF, 2004, Elementer i god skolepraksis.De gode eksempler,• Nordenbo m.fl., 2008, Dansk Clearinghouse, Lærerkompetencer ogelevers læring i førskole og skole,• Lise Tingleff Nielsen, DPU, 2010, Cirkulation af viden – fra omsæt-ning og ”nedsivning” til nye former for samspil, partnerskaber oganvendt forskning,• AKF (Anvendt KommunalForskning) 2009, Unges frafald på er-hvervsskolerne,• Charles Desforges, The University of Exeter, UK, 2003, The Impactof Parents on the Learning Results of their Children.

Danske skoleelever skal blive dygtigere. Lappeløsninger og eftersyn slår ikkelængere til. Der er behov for gennemgribende forandringer i folkeskolen. KL in-viterer derfor til et bredt samarbejde med alle skolens parter om at nytænkefolkeskolen.Forskning viser, at motivation, selvværd og deltagelse i fællesskabet er forudsæt-ninger for, at elever lærer. KL præsenterer et skoleudspil, der bygger på denneviden.KL foreslår en ny overbygning fra 6. til 9. klasse. Elever sætter mål for dereslæring sammen med lærere og forældre, og elevernes fremskridt bliver fulgt opgennem hyppige samtaler. Skolelederne måles på elevernes resultater, lærernesog elevernes trivsel samt forældrenes tilfredshed. Elevernes læring understøttesaf en it-portal, der rummer både læringsmål og materialer, og ungdomsuddan-nelserne begynder allerede i folkeskolens overbygning. Dette er hovedelemen-terne i KL’s forslag til en folkeskole, der for alvor sætter hver eneste elevs læringi centrum.