UDU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 293: Henvendelse af 9/8-10 fra Martin Lindved og John Christensen, Skansevejens Skole, Fredericia, vedr. rapport om alfabettastatur i forbindelse med brugen af IT i indskolingen

Chriba.dk og Børnehaveklasseleder.dk indgik i 2009 et samarbejde, hvor vi villeundersøge, hvilken funktion Alfabet-tastaturet har i en almindelig danskfolkeskole.Dette er konklusionen på projektet fra Skansevejen Skole i Fredericia, skoleåret2009/2010Læs hele projektbeskrivelsen på Børnehaveklasseleder.dk her-se også under links i rapporten (1)I projektet ønskede vi, med det overordnede mål, at undersøge følgende:Kan det bevises, at Alfabet-tastaturet har en gavnlig effekt på børns indlæringaf bogstaver og gør det læring og brugen af pc’en mere effektiv?Udarbejdet og skrevet af Martin LindvedBørnehaveklasseleder & administrator på Børnehaveklasseleder.dkSe traileren til forsøget her

Beskrivelsen og resultatet af forsøgetSeptember 2009 startede forsøget op på Skansevejens skole. Jeg startede med atpræsentere projektet på vores teammøde i indskolingen. Her viste det sig at ﬂerehavde hørt om Alfabet tastaturet og mine kollegaer kunne kun se fordele ved at fåtastaturet ud på alle pc’er i indskolingen.Jeg ﬁk mærkaterne fra Chriba.dk og gik i gang med at ændre samtlige 40bærbare pc’er til pc’er med Alfabet tastaturet. Flere af mine kollegaer varnysgerrige og spurgte selvfølgelig ind til det jeg lavede.En af kollegaerne grinede og sagde at der ikke ville gå mere end et par uger, såvar de mærkater pillet af igen af eleverne. En påstand jeg selvfølgelig ikke kunneafvise.

Langt de ﬂeste af mine kollegaer kunne godt se ideen med Alfabet tastaturet, men dervar dog en udbredt skepsis at spore.Senere kom tre drenge forbi fra 3. klasserne: Hvad laver du spurgte de og jegforklarede at det var det nye Alfabet tastatur, som de skulle til at arbejde med. Fedtudbryder de i kor, hvorefter den ene siger:Håber I ikke også at vi skal arbejde med computere i morgen?Jo svarer de to andre i kor og løb ud til frikvarter.Det var tydeligt, hvordan børnene var langt mere åbne for nye tiltag, end os voksne. Dedage, hvor jeg ændrede tastaturerne til Alfabet tastaturet, var det forældre og kollegaerder var skeptiske, mens børnene kun havde positive tilkendegivelser.I løbet af forsøget har der heller ikke været én eneste af eleverne, der har været træt afdet nye tastatur. Det kunne man måske have forventet, da 3. klasserne altid har væretvant til det almindelige tastatur.Den første undervisningEt par uger efter Alfabet tastaturet var sat op på vores pc’er blev jeg stoppet af enkollega på gangen: ”Martin det er da underligt med det tastatur, før kunne ﬂere afeleverne i 2. klasse ikke logge ind med deres brugernavn, nu er det som om det er denmest naturlige ting i verden”.

BørnehaveklassenI børnehaveklassen var udfordringen den største. De ﬂeste børn, der starter i skolei dag, har fået en fornemmelse af bogstaver og tal. De kan skrive deres eget navn,måske nogle familiemedlemmers og kender diverse alfabet sange.Bogstaverne er dog stadig kun symboler for børnene. De har ikke nogen mening, somfor os voksne. Et a kunne lige så godt være en trekant eller et billede af en bold.Når børnene efter endt juleferie, kommer tilbage i børnehaveklassen, er de blevet merebeviste om at bogstaver har forskellige størrelser og lyde og at det samme bogstav kanskrives forskelligt. Ikke ret mange elever starter i børnehaveklassen med denneerfaring!

Det første forsøg i børnehaveklassen blev derfor også en opgave, hvor eleverne skulleﬁnde de enkelte bogstaver/symboler i alfabetet.Vi brugte et internet spil fra EMU.dk; Alfabetspillet som ﬁndes her-se også under links i rapporten (2)40 elever løste opgaven. Både med det almindelige tastatur og Alfabet tastaturet.Nogen med Alfabet tastaturet først og andre med det almindelige først.Opgaven kan hurtigt løses, hvis man kan alfabet remsen. Selvom de ﬂeste elever kunnedenne remse, skulle de alle forestille sig bogstavets form og derefter ﬁnde det påtastaturet.Her er der ingen tvivl om, at den indre billedforestilling varierer fra elev til elev.Deres erfaring med bogstaver i deres 6 årige liv er baseret på, hvad de har set ihverdagen.”96 procent af det skrevne sprog er små bogstaver”forklarer John Christensen.

Med det i tankerne vil elevernes visuelle erfaring med bogstaverne de ﬂeste gange væredet lille bogstav, hvilket derfor må være det symbol, eleverne leder efter på tastaturet.Resultatet bekræftede teorien.Eleverne var sammenlagt 30 % hurtigere på Alfabet tastaturet og i nogle tilfældedobbelt så hurtige. Det var spændende at følge elevernes forskellige strategier til atløse opgaverne. En af strategierne som eleverne benyttede sig af, var pegeﬁngeren dersystematisk kørte over alle tasterne i de tre bogstav rækker.På det almindelige tastatur blev pegeﬁngeren kørt over alle tasterne og mange gangeforsøgte eleverne sig med tallene som løsning.Denne strategi viste sig at gå igen ved ﬂere elever både i 1. 2. og 3. klasserne – hvilketbakker op omkring den teoretiske erkendelsesramme for projektet der bygger på Visuellæring som grundlag.Med denne strategi, hjælper farvernepå Alfabet tastaturet, med atafgrænse området til kunbogstaverne, dette havde selvfølgeligogså stor betydning for, hvor hurtigteleverne kunne løse opgaven.

I børnehaveklassen lærer vi eleverne bogstaverne gennem alle sanserne.Vores kompetencer er forskellige og dette gør sig også gældende i forhold til læring.Vi lærer alle forskelligt. Nogen skal have bogstaver i hænderne og røre ved dem. Andreskal løbe rundt og bruge hele kroppen ved at hoppe og danse. Nogen lærer bedst vedat høre og tale om bogstaverne, andre vil gerne have billeder af bogstaverne for at læreog genkende deres betydning i en sammenhæng med skriftsproget.De efterfølgende forsøg i børnehaveklassen blev lavet ud fra at eleverne ﬁk mulighedfor at bruge disse ﬁre forskellige læringsstile. Nogen gange hver for sig, men som regeli kombination med hinanden.

Når vi har arbejdet med pc’er i timerne, har vi forsøgt at integrere dem med denundervisning eleverne kender i forvejen og forsøgt at tilgodese de forskelligelæringsstile. I en opgave skulle eleverne i børnehaveklassen hente skumbogstaver,efterfølgende lægge dem på et alfabet tæppe, og til sidst skrive bogstavet på pc’en.Vi har også lavet Tarzan baner på gangen, hvor eleverne skulle skrive enkelte ord oggennemføre banen to og to. For enden af banen lå bogstavtæppet og her skulleeleverne hoppe ordet de lige havde skrevet på pc’en.Jeg har lavet banen ﬂere gange med forskellige variationer og resultatet var hver gangdet samme. Hver gang gruppen med alfabettastaturet hopper og skriver 5-6 ord, nårgruppen med det almindelige tastatur 3-4 ord.

Vi har også givet pc’erne udfordringen at blive en del af vores idrætsundervisning. Herlavede vi en kæmpe Tarzan bane i idrætshallen og stillede tre pc’er op som enforhindring. Forhindringen var her at tage en seddel, med en af deresklassekammeraters navne på og skrive navnet på pc’en.Fælles for alle forsøg, ud over at eleverne gennemførte opgaverne hurtigere medAlfabet tastaturet og bevægede sig i processen, var også måden de skrev ordene på.På pc’erne med de almindelige tastaturer, dannede der sig hver gang et billede af, ateleverne ikke kunne ﬁnde de rigtige bogstaver, der hvor det store og lille bogstav visueltvar meget forskelligt.Eleverne forvekslede ofte b med 8, tastede i, istedet for L, U i stedet for v osv. Elevernegik ud fra, at deres synssans alene kunne løse opgaven og når det ikke lykkes, gæt-tede de sig frem, eller brugte den viden de efterhånden havde tilegnet sig i løbet afskoleåret.Der blev brugt mindre kræfter på at ﬁnde resultatet og løse opgaven med Alfabettastaturet end ved hjælp af det almindelige tastaturEfter 10 uger, hvor eleverne havde brugt og arbejdet med alfabet tastaturet, gennemgikjeg alle vores bærbare pc’er for at se om eleverne pillede mærkaterne af, eller de selvfaldt af. Jeg skal ærlig indrømme at jeg havde forventet der ville mangle enkeltemærkater på nogle af pc’erne. Til min store overraskelse manglede der kun to mærka-ter et h og et g. på en enkelt pc. Min kollega der havde grinet af mærkaterne i starten,havde også i mellemtiden været ved mig og fortalt at mærkaterne var en rigtig god ideog at eleverne godt kunne lade dem sidde på i timerne.En af hovedårsagerne til, vi ikkebruger pc’erne meget ibørnehaveklassen og første klasse,er tiden der bruges på at logge indpå netværket.Alle pc’er i folkeskolerne erselvfølgelig beskyttet af personligekoder af mange forskellige årsager.

Opgaven var for eleverne at logge ind på pc’en via et brugernavn og kodeord der stodpå tavlen. Derefter skulle de åbne internettet, gå ind på Google.dk og søge efter Car-toon network. Skulle det lykkes for eleverne at komme så langt i løbet af de 45. min,måtte de spille på siden, eller se tegneﬁlm.Kort beskrivelse af forløbet:Eleverne kom ind fra frikvarteret, her gik de første 10 min af timen. Herefter gik vi 100meter ned af gangen for at hente de 26 pc’er. Da vi igen var tilbage i klassen forklaredejeg opgaven, hvorefter eleverne gik i gang.Resultatet blev at alle ﬁk logget ind på pc’en og åbnet internettet. 9 elever kom hele ve-jen til Cartoon network, mens 6 elever ﬁk åbnet for Google. Jeg havde 3 elever der sadmed det almindelige tastatur og selv med min guidende hjælp undervejs nåede kun 1 afde tre at logge ind på pc’en og åbne for internettet.Alfabet tastaturet har uden tvivl vist sig at have en meget stor betydning for effek-tiviteten af min undervisning. Eleverne springer over unødvendige forhindringer og vikan hurtigere komme i gang med undervisningens formål. Jeg kan bruge pc’en som etredskab til læring og ikke kun som undervisning i brugen af pc’en.Det er de små forhindringer, der skaber ventetid blandt eleverne. Alfabet tastaturet harvist sig at kunne bruges til at mindske denne ventetid kraftigt.

” Det er netop de små bogstaver der er de vigtige. Når vi lærer eleverne bogstaver, såer det nemlig de små bogstaver vi arbejder med, og når de så skal til at arbejde vedcomputeren, så skal de hele tiden afkode de store bogstaver. Her gør alfabet tastaturetdet bedre for eleverne, ved at vise de små bogstaver””Når eleverne skal til at læse i bøgerne, er det de små bogstaver de skal kunne. Alfabettastaturet støtter op omkring denne læring og skaber en rød tråd i min undervisning.Jeg oplever derfor, at Alfabet tastaturet giver en læring som det almindelige tastaturikke kan”I 1. klasse lavede jeg som i børnehaveklassen en lille forhindringsbane og forenden varder en pc med Alfabet tastaturet og et med det almindelige. Eleverne blev delt i 2 holdog de skulle skrive forskellige ord.Du kan hente og se ordene her-se også under links i rapporten (3)Ordene blev lagt i samme rækkefølge så eleverne ﬁk de samme ord.Jeg iagttog her, at eleverne havde lært, hvilke store og små bogstavssymboler derpasser sammen. Dette gjorde hurtigheden betydelig bedre ved det almindelige tasta-tur. Ud af de 6 omgange jeg afprøvede opgaven, var det dog stadig Alfabet tastaturetder gang på gang ﬁk eleverne til at genskrive alle ordene rigtigt og skrive ﬂere ord endmed det almindelige tastatur. De enkelte hold prøvede både forhindringsbanen med detalmindelige tastatur og alfabettastaturet.

Som resultatet også viser, er der nogle grupper der klarer opgaven næsten lige godtmed begge tastaturer. Men når jeg kikkede på de ord, de havde skrevet, var der fejl ihver tredje ord med det almindelige tastatur.Eleverne er presset til at gennemføre opgaven hurtigt, når kammeraterne står og hep-per på dem og det er her, jeg kunne se at de efter et visuelt valg ofte valgte det fork-erte bogstav på det almindelige tastatur.

I gennemsnit skrev eleverne 4 ud af 10 ord rigtigt med det almindelige tastatur.På Alfabet tastaturet skrev eleverne 9 ud af 10 ord rigtigt.Der er ingen tvivl om at eleverne i 1. klasse efterhånden har afkodet bogstav symbol-erne og derfor sagtes kan bruge det almindelige tastatur. Alfabet tastaturet viste sigdog at styrke eleverne på deres hurtighed i opgaverne fordi de mere sikkert navigerederundt på Alfabet tastaturet end på det almindelige tastatur.Anden og trejde klasserneDansk lærer i 2. klasse.” I 2. klasse arbejder vi meget med faglig skrivning. Der er ikke noget med at de ikkekan ﬁnde et a eller i mere, det kører bare med Alfabet tastaturet”Det sidste klasse trin i indskolingen der har arbejdet med Alfabet tastaturet var trejdeklasserne. Her bliver pc’en brugt i den daglige undervisning og eleverne har helt styr påde digitale muligheder i hverdagen som mp3, mobiltelefon, computerspil, internet, pc’erog meget andet.Jeg lavede samme forsøg som med 1. klasserne og resultatet er her:

Resultatet viser at eleverne er blevet hurtigere på en computer i trejde klasse. Det over-raskende er at Alfabet tastaturet i slutningen af 3. klassetrin stadig har en stor betyd-ning for, hvor godt eleverne klarer opgaverne på pc’en.Selvom udsvinget er reduceret i forhold til 1. klassernes forsøg, har eleverne i 3. klassestadig svært ved at ramme de rigtige taster med det almindelige tastatur, hvorimod demed Alfabet tastaturet næsten fejlfrit får skrevet ordrerne.

Jeg sendte et spørgeskema ud for at undersøge, hvilket tastatur eleverne syntes bedstom og her svarede 40 % at de bedst kunne lide Alfabet tastaturet, mens 60 % svarededet almindelige tastatur. Forklaringen på, hvorfor de 60 % bedst kunne lide at arbejdemed det almindelige tastatur, bygger på mange forskellige svar, men samlet handler detom to ting.Eleverne svarede at de er vant til det almindelige og at det forvirrede dem med alle debogstaver og farver.Halvdelen af de adspurgte elever føler, at de visuelt bliver forvirret selvom resultatetviste at de klarede sig bedre med Alfabet tastaturet. Blandt de 60 % blev der dog ogsåsvaret at de kunne lige godt med begge tastaturer.Du kan se ﬂere af elevernes begrundelser her-se også under links i rapporten (4)På lærerværelset havde jeg også installeret Alfabet tastaturet på 4 af vores arbejdspc’er. Her var det også tydeligt, at vi visuelt bliver forvirret, når noget vi er vant til atbruge og se på, bliver skiftet ud med noget nyt.Mine kollegaer reagerede præcis på samme måde som jeg selv, da jeg afprøvede Al-fabet tastaturet. Flere kunne ikke ﬁnde ro ved det nye tastatur og efter 2 dage var detalmindelige tastatur tilbage på plads ved alle ﬁre computere.En af vores sekretærer på Skansevejens Skole, som kan 10 ﬁnger systemet tilhudløshed, ville også gerne afprøve tastaturet. Hun var også lidt forvirret over Alfabettastaturet den første dag, men efterfølgende ligger hun ikke længere mærke til forskel-len.

I vores autisme afdeling på skolen var der store diskussioner omkring Alfabet tastaturet,fordi det var en alt for stor omvæltning, fra det eleverne her, var vant til.Vi har som mennesker svært ved at bryde vaner, også selvom vi ved at det er godt foros at gøre det. Vi har altid været vant til tastaturet, som det ser ud i dag, og det er der-for meget svært for os at omstille os til noget nyt.Alfabet tastaturet virker, det har jeg set gang på gang gennem testen i løbet afskoleåret 2009/2010. Specielt i børnehaveklassen og første klasse har jeg set en megetstor effekt.

Da jeg spurgte en af eleverne fra børnehaveklassen om han bedst kunne arbejde medAlfabet tastaturet eller det almindelige svarede han; ”Alfabet tastaturet - Jeg har ikkeprøvet det almindelige…..”Svaret rummer mere end først antaget da det beviser at Alfabet tastaturets brugbarhedkun handler om vilje og lyst til forandring. Først da kan Alfabet tastaturet bliveintegreret på alle landets skoler.Resultatet er ikke til at tage fejl af. Alfabet tastaturet er til stor hjælp og gavn for bådeelever og lærere i hele indskolingen.AfslutningI undersøgelsen og forsøget har vi bevist, at Alfabet tastaturet er et uundværligt red-skab, når det gælder brugen af IT i indskolingen. Denne simple opﬁndelse åbner op forhelt nye muligheder at arbejde med skolernes digitale verden på.Vi kan nu overføre den digitaliserede verden, eleverne kender hjemmefra, og udnytteden store mængde viden de har med sig allerede fra skolestart.Vi har bevist at den visuelle læring skal vægtes højt i hele indskolingen og må derforkonstatere at Alfabet tastaturet uden sammenligning er et redskab der skal gøres brugaf.Alfabet tastaturet gør det langt nemmere for eleverne og os lærere at arbejde medfællesmål for 2009 omkring brugen af It i folkeskolen.Alfabet tastaturet lader ikke de små forhindringer, som brugernavn og koder, stå i vejenfor brugen af computere i undervisningen.Med alle de forsøg og den måde jeg har set eleverne arbejde med Alfabet tastaturetpå, er jeg overbevist om at vi her har et redskab, der vil hjælpe og styrke mange ﬂereelever med at blive bedre til at læse og skrive i fremtiden.En visuel læring, de almindelige taster vi kender fra vores pc’er i dag, ikke giver elever-ne i de danske folkeskoler.Alfabet tastaturet har åbnet et helt nyt vindue til den digitaliserede verden i folkeskolenog derfor er Alfabet tastaturet intet mindre end en genial opﬁndelse!Alfabet tastaturet er beviset på at det som regel, er de små ting i livet der gør den storeforskel…

Fra Skrivekuglen til Alfabet tastaturet!Danskeren Rasmus Malling-Hansen varopﬁnder af verdens allerførste kommercieltproducerede skrivemaskine, densåkaldte skrivekugle fra 1865.Denne opﬁndelse var med til at sættestandarden for de store bogstaver vi kenderfra tastaturet i dag.140 år senere er John Christensen på vej til atrevolutionere skriftsproget igen.Denne gang med Alfabet tastaturet...Læs mere...Sk i k l fSkrivekuglen fra 1865