VEDR. ET PROJEKT TIL BELYSNING AF UNGE MED SÆRLIGE BEHOVOG DERES FORSØRGELSE, NÅR DE FREKVENTERER UNGDOMSUDDANNELSE FORUNGE MED SÆRLIGE BEHOV.Baggrund:På et møde med undervisningsminister Bertel Haarder d. 10. sept. 2009, opfordrede ministeren Ligeværd tilat indsende en ansøgning til et udredningsprojekt, der kan medvirke til klargøre ulemper ved det nuværendeforsørgelsesgrundlag, når en ung fra målgruppen deltager i et ungdomsuddannelsesforløb under LOV 564 af06.06.07. Ligeledes skal projektet klargøre fordele ved et forsørgelsesgrundlag, der kan ligestilles med detandre unge i mere ligestillede ungdomsuddannelser får. På mødet var det fremme, at projektet med fordelvil kunne finansieres via satspuljen, da målgruppen er nogle af de svagest stillede i samfundet, og atinitiativet kan medvirke til at bedre ”ungeindsatsen”, og samtidig bedre målet med at nå, at 95 % af de ungefår en ungdomsuddannelse.De første år med ungdomsuddannelsen har vist, at kommunerne generelt ikke var klar til den nye opgavemed at sikre målgruppen det forsørgelsesgrundlag, der er nødvendigt, for at den enkelte unge vil have enreel mulighed for at gennemføre uddannelsen. Dette i relation til at de unge og deres familier eller værgeroplever stor usikkerhed ved, at den retssikkerhed, de har opnået i forbindelse med den individuelleuddannelse, ikke følges op af et gennemskueligt, genkendeligt og retssikret forsørgelsesgrundlag.Vi oplever, at problemerne i høj grad skyldes, at flere primære kommunale sektorer skal samarbejde omvisitation, gennemførelse, tildeling af ressourcer til den enkelte unge og dennes plan, samt at hver sektormener, at det er deres afgørelse, der er gældende. Vanskelighederne skyldes primært, at den lovgivning,det er muligt at bevilge forsørgelse efter, ikke i sit udgangspunkt er tænkt anvendt til forsørgelse underuddannelse, som eksempler kan nævnes børnebestemmelserne i serviceloven og kontanthjælp efter Las ogLab lovene. Lovgivninger, som det i dag er nødvendigt at anvende for at kunne sikre de unge etforsørgelsesgrundlag.Vi er derudover af den opfattelse, at en forenkling og en større gennemskuelighed for visitation og tildelingaf ressourcer, vil være en stor fordel for de unge og deres forældre - så ved de hvad de går ind til! Vi findersamtidigt, at en forenkling også vil medføre store administrative og ressourcemæssige besparelser forkommuner og stat.Det er særdeles vigtigt, at målgruppen har status som uddannelsessøgende og ikke i denne forbindelsebetragtes som sociale klienter. Et sådant fokuspunkt vil også harmonere godt med artiklerne i FN’shandicapkonvention herunder artikel 24 om uddannelse.Danmark har netop underskrevet denne konvention!KL har ved flere lejligheder påpeget et stort ønske om en forenkling af forsørgelsesgrundlaget for de unge påungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og har givet tilsagn om at bistå med relevante oplysningerved et udredningsprojekt som ansøgt.Projektet vil tage udgangspunkt i de betragtninger, vi har beskrevet i bilag 1. ”Notat vedr. forsørgelse.”

Målgruppe:Unge med særlige behover en ret uhomogen ungdomsgruppe, der ikke har eller har haft mulighedfor at gennemføre en ungdomsuddannelse i det etablerede uddannelsessystem. Målgruppen er dengruppe af unge, som Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov henvender sig til.Fælles for alle er, at de ikke har kunnet profitere at det traditionelle uddannelsessystem. Det drejersig bl.a. om bogligt svage, socialt utilpassede unge, fysisk- og psykisk udviklingshæmmede, unge medADHD, samt unge af anden etnisk herkomst end dansk med tilsvarende problemer.De unge, der skal deltage i det ansøgte projektet, er unge, som vi har kendskab til i Projekt HUG,Helhedstænkning i uddannelsesgarantien. Vi forventer at have en referencegruppe på ca. 100 ungemed i udredningsprojektet.

Projektbeskrivelse:Ved en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse at dokumentere, hvordan målgruppens unge opnår etligeværdigt og retssikret forsørgelsesgrundlag under uddannelsen. Undersøgelsen skal ligeledes bidrage til,at de kommunale grundsætninger om ligebehandling af borgerne kan føres ud i livet.[Når man f.eks. harfået bevilget pension og fleksjob, kan man tage bevillingen med, og flytte hvor hen man ønsker. Den form forretsgarantier findes ikke for denne målgruppe bl.a. pga. bestemmelserne om folkeregisteradresse i Lov564.]Mulighederne i de arbejdsmarkeds- og sociale lovgivningskomplekser, der pt. skal samarbejdes med irelation til lov. 564 af 06.06.07.og koblingen til de unges forsørgelse, vil indgå i udredningen. Samtidigundersøges lovgivningsmæssige samspilsvanskeligheder med forslag til løsninger, herunder muligheder forat sikre et ensartet visitationsforløb.Undersøgelserne foretages af eksterne, videnskabsrelaterede konsulenter, der dels foretager interviews afunge, forældre, vejledere og medarbejdere, der deltager i visitationsprocessen i relation til den enkelteunges individuelle uddannelse, og dels foretager en kvantitativ undersøgelse i forhold til økonomiske vilkår.Undersøgelsen vil være forankret i Foreningsfællesskabet Ligeværd og HUG- projektet.

Struktur for styring og administration af projektet tilrettelægges med forankring i ForeningsfællesskabetLigeværds sekretariat.De eksterne konsulenter udvælges ud fra indsendte tilbud, der indeholder udarbejdelse af manualer for detkonkrete udredningsarbejde og ressourceforbrug. Vi vil indbyde Ålborg og Århus universiteter, CABI, CBSm.fl. til at give tilbud.Fase 2: Præsentation af projektet for deltagergrupper.Ved et informationsmøde etableres der kontakt til de ni lokalområder, der deltager i HUG-projektet. Herfremlægges formål med udredningsarbejdet, manualen præsenteres og hvert lokalområde udpeger enperson, der får til opgave at være ansvarlig for kontakten og koordinationen mellem de eksterne konsulenterog de unge og deres familier / værger.Fase 3: Første møde med de unge og første undersøgelsesrunde.Konsulenterne besøger lokalområderne og der formidles kontakt til de unge, der har indvilliget i at deltage iudredningsprojektet. Ved en første kontakt foretages et kvalitativt interview, der skal belyse den enkelteskontekst, nuværende situation, uddannelsesplan mm. spec. i relation til forsørgelse og bolig.Fase 4: Præsentation af de første resultater bl.a. med deltagelse af Følgegruppen.Nedsættelse af en følgegruppe med deltagere fra KL, UVM, UU lederforsamlingen og ForeningsfællesskabetLigeværd. Gruppen afholder to møder i projektforløbet og dets kommissorium vil være at give kommentarertil resultaterne og fremkomme med nye ideer til de fortsatte undersøgelser.De første indsamlede resultater præsenteres ved et fællesmøde mellem deltagere, styregruppen ogrepræsentanter fra kommuner og UVM.Fase 5: Anden undersøgelsesrunde.Der foretages en kvantitativ undersøgelse i forhold til de unges forsørgelse, bolig og økonomiske mulighederved deltagelse i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Lokale forhold vil også blive belyst. Disseundersøgelser afsluttes med efterfølgende kvalitative interviews til dybdegående belysninger af spørgsmål,der relaterer sig til resultater af de kvantitative undersøgelser.Fase 6 Opfølgning, evaluering og formidling.Resultaterne sammenskrives, uddybes og afleveres i rapportform til berørte ministerier og organisationerved en minikonference i København. Udviklingen vil løbende kunne følgesWWW.Ligevaerd/projekter/HUGTidsplan:Fase 1.Fase 2.Fase 3.Fase 4.Fase 5.Fase 6.Primo 2010Feb. / marts 2010Marts / april 2010Ultimo maj 2010August /september 2010December 2010 (/ primo 2011)

Vedr. målgruppen ”unge med særlige behov” og deres forsørgelse,når de er elever i et individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelsesforløbefter lov 564. Af 06.06.07.Med dette notat ønsker vi at sætte fokus på reelle muligheder for ”unge med særlige behov” ogdenne målgruppes ligeværdige muligheder for at opnå et forsørgelsesgrundlag, der er relateredeandre ungdomsgrupper og ikke mindst de unge, der har handicaps i forhold til at gennemføre etindividuelt uddannelsesforløb.Målgruppe: ”Ungemed særlige behov”Er en ret uhomogen ungdomsgruppe, der ikke har eller har haft mulighed for at gennemføre enungdomsuddannelse i det etablerede uddannelsessystem. Målgruppen er den gruppe af unge, som Lov omungdomsuddannelse for unge med særlige behov henvender sig til.Fælles for alle er, at de ikke har kunnet profitere at det traditionelle uddannelsessystem. Det drejer sig bl.a.om bogligt svage, socialt utilpassede unge, fysisk- og psykisk udviklingshæmmede, unge med ADHD, samtunge af anden etnisk herkomst end dansk med tilsvarende problemer.Det er således Foreningsfællesskabet Ligeværds opfattelse, at alle unge, der ikke er i stand til at gennemføreen ungdomsuddannelse med den nødvendige støtte, er omfattet af loven. Det er således Ligeværds opgaveat bakke de unge op i at få opfyldt det retskrav, de har på at få en ungdomsuddannelse af mindst 3 årsvarighed.Vore undersøgelser finder, at målgruppen Potentielt udgør ca. 7000 personer.

Generelt om Unge med særlige behov og Lov 564. Af 06.06.07.Vore erfaringer ved mange års arbejde med målgruppen er, at den sociale og pædagogiske kontekst eraltafgørende for at kunne modtage den optimale læring. Disse unge ”lukker af” i læringssituationen og vilikke kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis ikke der tænkes helhedsorienteret i det tilbud, denenkelte unge modtager.Ligeværd arbejder med helhedsorienteret indsats ud fra en forståelse af begrebet hvor uddannelse, arbejde,bo-træning, fritid og udvikling af sociale og personlige kompetencer sammentænkes i en relevantudviklingsplan for den enkelte unge. Konsekvensen for ikke at gennemføre et relevant uddannelsestilbud,viser sig gang på gang at være, at disse unge ender på permanent passiv forsørgelse, hvis der ikke tageshensyn til deres særlige behov.

at der bør udvikles en reel og LIGEVÆRDIG model for finansiering af individuelle uddannelser efterLOV 564 inkl. de unges forsørgelseat moduler fra alle statslige finansierede ungdomsuddannelser bør være til rådighed og i dennesammenhæng blive fritaget for kommunal betaling via ”betalingscirkulæret”!Tidligere Forslag:Forsørgelsesgrundlag for den enkelte bør være SU-finansieret med handicaptillæg som førsteprioritet – det vil gøre hele visitationsprocessen smidigere og sikre en Ligeværdig tilgang tilforsørgelse under ungdomsuddannelse. Uddannelsesmoduler vil herefter væretaxameterfinansierede.Målgruppen vil derudover også have ret til dækning af de handicapbetingede hjælpemidler, der ernødvendige for gennemførelse af den individuelle uddannelse (Serviceloven).

Det er Ligeværds vurdering at mulighederne for at få gennemført vort ønske om SU til unge påungdomsuddannelse for unge med særlige behov på politisk niveau, ikke er realistisk pt., og at derer en bredere politisk og administrativ forståelse for at finde en løsning, der relaterer tilSkoleydelsen (uddannelsesydelsen) for elever på EGU og produktionsskoler. Det er vigtigt atpåpege, at flere af de unge kan have behov for mere støtte til specielle hjælpemidler, bolig,personlig støtte mm. Disse ydelser vil prim. skulle ydes efter Servicelovens bestemmelser og iforhold til den enkeltes behov. I visse situationer dog efter LAB-loven.Ligeværd finder det altafgørende for en god og ligeværdig løsning på forsørgelsesproblematikkenfor målgruppen,

at udgangspunktet og fokus er, at disse unge er UDDANNELSESSØGENDE

ogdermed også bør have et forsørgelsesgrundlag, der kan ligestilles med andre ungeuddannelsessøgende.Hvilket basisbehov har unge med særlige behov, når de frekventerer en ”ungdomsuddannelse forunge særlige behov”:I HUG-projektet har vi undersøgt, hvilke minimumsydelser en ung med særlige behov vil have brugfor. Nedenstående beløb er gennemsnitlige beløb baseret på 6 forskellige forespørgsler bl.a. har vispurgt unge, der bor i bofællesskab, unge på institutioner, unge specialpædagogiske opholdsstederog unge på Ligeværds uddannelsessteder: (beløb pr. md.)-Kost=2.000 kr.-Merudgifter – tøj, hygiejne, etc.=2.000 Kr.-Lommepengeover / under 18 år=1.500 / 2.500 Kr.--Værelse / boligsoc. pædagogisk, Støtte ca.======1.500 / 3.500 kr.7.000 kr.5.177 kr.12.539 kr.7.616 kr.6.124 kr.6

Forslag:Målgruppen og dennes generelle muligheder taget i betragtning foreslås flg. minimumstakster:Unge under 18 år Skoleydelse=2.500 kr.=6.200 kr.En basis skoleydelse (der reguleres hvert år)Her ud over vil der være tale om individuelt betingede sociale og handicapbetingede ydelser f.eks. iform af hjælpemidler. Støtte til bolig kan med fordel gives efter servicelovens § 85 eller § 107.Ovennævnte forslag er udelukkende udarbejdet i relation til de unges forsørgelse og almeneleveomkostninger.Udgifter til uddannelsesmoduler, vejledning, praktik, transport, studierejser mm. er ikke indeholdt iforslaget, men det kunne være betimeligt, om der kunne udvikles nogle takstrammer forøkonomien i disse områder, således at ressourcerne til gennemførelsen af de individuelleuddannelsesplaner kan tilskrives efter disse rammebeløb bl.a. med relationer til indhold og tid.Dette vil forenkle den bureaukratiske proces betydeligt, og de frigjorte administrative ressourcer vilmed stor fordel kunne bruges i støtten til den enkelte unge.De unge i målgruppen, der er visiteret til pension eller som pga. handicap vil være berettiget tilpension, er ikke medtænkt i ovenstående forslag.Det er vigtigt at have for øje, at ungdomsuddannelsen ikke kan stå alene, da den ikke i sig selv afklarer denunges fremtidige forsørgelsesgrundlag eller den unges muligheder på arbejdsmarkedet. Det er derfor ogsåLigeværds opfattelse, at kommunerne skal fastholdes på deres forpligtelse til at udvikle de unges evnersåledes, som det klart fremgår af udmeldinger fra både Folketinget og Regeringen med ”fokus påUngeindsatsen” [Unge under 30 år på offentlig forsørgelse er en udsat gruppe, når ledigheden stiger. Det gælder især ungeog KL. med deres udsendte fokusoplæg i marts 2009 ” Børn og unge med særlige behov – etkommunalpolitisk ansvar”. Det er derfor centralt, at bestemmelserne i LAS og LAB om arbejdsevne udviklingog afklaring sammentænkes med STU loven.arbejdsmarkedet]uden uddannelse, som har større risiko for at ryge ud i langvarig ledighed og dermed få et voksenliv på kanten af