Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 27
Offentligt
1
Den 19. oktober 2009Oplæg til mødet den 10. november mellem forretningsudvalget i Danske Undervi-serorganisationers Samråd (DUS) og Folketingets uddannelsespolitiske udvalg
Frafald og fastholdelse i ungdomsuddannelserneAlt for mange unge fuldfører aldrig en ungdomsuddannelse. Nye tal viser, at andelen af unge, dertager en ungdomsuddannelse, er faldet fra 83 procent i 2001 til godt 79 procent i 2008. Det er et tab.Ikke mindst for den enkelte unge, der - som forskningen viser - i et ufaglært livsforløb tjener min-dre, bor dårligere og dør tidligere end resten af befolkningen. Men det er også et tab for velfærds-samfundet, der bygger på en veluddannet arbejdskraft, som kan sikre en stærk international konkur-renceevne med plads i økonomien til at fastholde og udbygge velfærden.DUS ser med stor bekymring på, at det ikke er lykkedes at få flere unge til at gennemføre en ung-domsuddannelse. Derfor præsenterer vi en række bud på tiltag, som skal være med til at ind-fri regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannel-se senest i 2015.Når det gælder regeringens målsætning om, at 50 procent af en årgang skal gennemføre en videre-gående uddannelse, er de generelle betragtninger og målsætninger i dette oplæg også relevante.Men de specifikke forhold i relation til reduktion af frafald på de videregående uddannelser er ikkebehandlet i dette oplæg, men må analyseres konkret inden for de videregående uddannelsers områ-de.Det er i sig selv ikke tilstrækkeligt, at efterleve regeringens politiske målsætninger. De skal følgesop af en gennemgribende samlet analyse af, hvad der er årsagerne til frafald i de enkelte ungdoms-uddannelser. Desuden er der et stort behov for at udvikle et idekatalog med eksempler på virksom-me tiltag, der bidrager til at fastholde de unge i uddannelse.For DUS er det vigtigt at understrege, at vi ikke vil gå på kompromis med kvaliteten i uddannelser-ne for at sikre, at vi når målsætningen om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse og 50procent en videregående uddannelse.Generelt for alle uddannelserFor at lykkes med at fastholde flere unge i uddannelse er det nødvendigt at sætte ind med en rækketiltag, som er så generelle, at de omfatter alle uddannelser.Derfor anbefaler DUS:At politikerne afsætter yderligere midler til at bekæmpe frafald. Fx i tilskud til skoler medsærligt mange elever/studerende fra ikke-uddannelsesvante miljøer. Tilskuddet udbetalesførst, når skolen sætter aktiviteter i værk, som målrettet går på at bekæmpe frafald.At udvikle den pædagogiske rummelighed i uddannelserne. Klassen og klasselæreren skalvære den unges omdrejningspunkt for personlig støtte og vejledning. Klasselæreren skal
2
have mulighed for at henvise den unge til socialrådgivere, psykologer, mentorer eller andretilsvarende støttepersoner, hvis der opstår problemer for den unge, som er uden for klasse-lærerens kompetenceområde.At udvikle og udbyde efteruddannelsestilbud til lærere, så de opnår bedre handlemulighederud fraa) viden om elevernes forudsætningerb) større indsigt i elevernes forskellige sociale baggrunde, så de kan bruge denne indsigt iudviklingen af undervisningenc) indsigt i at bruge lærerteamet til kollegial sparring, bearbejdning af sociale forhold iklassen mm.At iværksætte forsøgs- og udviklingsprojekter, der målrettet sigter på at forbedre frafalds-truede elevers muligheder for at gennemføre en uddannelse.
GrundskolenI dag optages 95 procent af eleverne på en ungdomsuddannelse – efter 9. og 10. klasse. Ofte er denenkeltes valg af ungdomsuddannelse ikke foretaget ud fra en reel viden om - eller overblik over -det samlede ungdomsuddannelsessystem. Valget baserer sig på kammeraters og forældres syns-punkter og holdninger. Det kan i nogle tilfælde vise sig fornuftigt, men for mange resulterer det ifejlvalg og øget risiko for frafald.Set i det lys bør vejledningen i grundskolen styrkes.DUS anbefaler:
At det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering styrkes isåvel undervisningen som i samarbejdet med forældrene. Samarbejdet mellem skolen, for-ældrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning skal sikre, at forældrene er opdateret omdet danske uddannelsessystems opbygning og de unges muligheder for at vælge ungdoms-uddannelse efter grundskolen.At den unges valg af ungdomsuddannelse bør foretages så realistisk som muligt, hvorfor enegentlig målrettet uddannelsesplan med henblik på valg af ungdomsuddannelse ikke børudarbejdes før 9. klasse.At 10. klasse er et tilbud til alle elever, der har behov for det. I denne sammenhæng vil detvære af stor betydning at målrette de midler, som i dag anvendes til 10. klasses brobygningmod de elever, som rent faktisk har brug for en afklaring af deres fremtidige uddannelses-forløb. Langt hovedparten af 10. klasses elever ved godt, hvilken ungdomsuddannelse devil begynde på, så her er der midler til de svageste.
ErhvervsuddannelsernePå erhvervsskolerne kan alle komme ind. Umiddelbart signalerer det til mange unge, at en erhvervs-skole er en valgmulighed, hvis man ikke kan komme andre steder. Erhvervsskolernes image og pre-stige skal derfor løftes.
3
DUS anbefaler:At den kommunale uddannelsesgaranti udfoldes i forlængelse af grundskolen således, at deunge tilbydes et afklaringsforløb, der øger deres muligheder for at gennemføre en ungdoms-uddannelse. Kommunerne og skolerne har et fælles ansvar for at minimere et eventuelt fra-fald. Har den unge svært ved at erkende egne manglende kompetencer, bør UU tilbyde etpraktisk kompetenceafklaringsforløb på en erhvervsskole, hvor den unge får mulighed for atafprøve, om vedkommende er fagligt, socialt og personligt parat til at kunne påbegynde oggennemføre en erhvervsuddannelse.At de, der ikke er parate til at starte på en erhvervsuddannelse, skal have tilbudt et afkla-ringsforløb og/eller et opkvalificeringsforløb, som kompenserer for manglende færdigheder.Konkret er et afklaringsforløb sammensat af forskellige uddannelseselementer med ud-gangspunkt i eksisterende uddannelser.At det er vigtigt, at der ikke – p.g.a. den omfattende fusionering af uddannelsesinstitutioner -opstår geografiske barrierer for en landsdækkende rekruttering til ungdomsuddannelserne.Dette vil i givet fald særligt ramme elever fra udkantsområderne på både erhvervsuddannel-serne og det erhvervsgymnasiale område. Det bør derfor sikres, at landet fortsat er dækketaf et relativt finmasket net af erhvervsskoler.
Optag to gange årligtFor at kunne bevare klassestrukturen, ro og faste rammer for den unge, anbefaler DUS:
At afskaffe det løbende optag på grundforløbene. I stedet erstattes det løbende optag medfaste optag to gange årligt. Det løbende optag gør grundforløbene fragmenterede for deunge, som derved mister tilhørsforholdet til klassen og således udsættes for større risiko forat falde fra erhvervsuddannelsen.
UddannelsesgarantiSkolepraktik er et vigtigt redskab i uddannelsesgarantien på erhvervsuddannelserne. Der er behovfor at udvikle kvaliteten i skolepraktikken både pædagogisk og didaktisk. Vi skal væk fra opfattel-sen af skolepraktikken som ”et nødvendigt onde”.DUS anbefaler:
At der sikres en reel garanti for gennemførelse af hele erhvervsuddannelsen. Praktikplads-kompenserende tilbud skal kvalitetsforbedres og vekseluddannelsen skal sikres ved bedreudnyttelse af praktikpladspotentialet.At de anbefalinger - der fremgår af det kommende afsnit om de gymnasiale uddannelser –vedr. fremme af undervisning i mindre grupper også kommer til at gælde for det merkantileEUD. Disse anbefalinger skyldes et ønske om at styrke de gymnasiefremmede elevers mu-ligheder. Den samme begrundelse gælder i lige så høj grad eleverne på det merkantilegrundforløb – HG. Man kan heroverfor indvende, at EUD ifølge bekendtgørelser og lov-
4
grundlag allerede rummer muligheden for holddeling og dobbeltlærerdækning. Men medklasse/holdstørrelser, der stort set matcher stx/hhx - og tilmed et skrabet taxameter - er detteikke en reel mulighed for eleverne.De gymnasiale uddannelserI de gymnasiale uddannelser er elevernes kulturelle og sociale baggrund mere sammensat end tidli-gere. Knap 60 procent af en ungdomsårgang vælger i dag at begynde på en af de fire gymnasialeuddannelser, hhx, htx, hf og stx.Godt 40 procent af eleverne (2005) kommer fra hjem, hvor forældrene ikke selv har gået i gymnasi-et. Det betyder noget for frafaldet. Det økonomiske Råds formandskab har således beregnet, at enelev, hvis forældre har en videregående uddannelse, har 4 til 5 procentpoint større sandsynlighed forat gennemføre en gymnasial uddannelse end en elev, hvis forældre er ufaglærte.Forskningsprojektet ” Social arv i de gymnasiale uddannelser” (2005 – 2008), viser, at gymnasie-fremmede elever vanskeligt forstår det akademiske sprog i selve undervisningen og i de opgaver,eleverne skal arbejde med. Samme mønster med at forstå det akademiske sprog går igen, når ele-verne skal tilegne sig de tilbagemeldinger, de får for deres skriftlige opgaver. Det kan fx være denfaglige brug af begreber som ”at analysere og perspektivere” og ”at skrive i en mere varieret ogflydende form med større grammatisk sikkerhed”.Afstanden mellem det sprog, de gymnasiefremmede elever møder i gymnasiet, og det de er vant til ideres dagligdag og fra folkeskolen, er for stor.For at styrke gymnasiefremmede elevers muligheder for at fuldføre en gymnasial uddannelse anbe-faler DUS:At indføre et ”læse- og skrivetaxameter” for alle gymnasiale uddannelser. Taxameteret ud-løses i det omfang skolen opretter hold i læsning og stavning ud fra en screening af elever-ne. Herved rammer man målgruppen direkte, og det sikres, at skolen gør en ekstra indsatsfor at hjælpe elever, som har problemer med fx læsehastighed, -forståelse, stave og sprog-organiseringsfærdigheder. Pengene hentes i regeringens globaliseringspulje øremærket be-kæmpelse af frafald i ungdomsuddannelserne.At fremme undervisning i mindre grupper (holddelinger) eller med flere lærere (dobbeltlæ-rerdækning), så dialogen med eleverne bliver tættere. Det forbedrer lærernes mulighederfor at give klare og tydelige (konkrete og eksemplariske) tilbagemeldinger til elever, der ikkeer vant til at tale et gymnasialt - abstrakt - sprog hjemme.At gymnasierne gives mulighed for at indgå driftsoverenskomst, så de kan udbyde FV, og atFVU-ordningen udvides, så den rummer målgruppen ned til 16 år.
Supplerende aktivitet – andre vejeDer er behov for at udvikle uddannelser for unge, der ikke finder sig til rette i de eksisterende ung-domsuddannelser.
5
DUS anbefaler:At styrke og kvalitetsudvikle fx erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og uddannelsen for ungemed særlige behov (USB).At udvikle og etablere en fleksibel ungdomsuddannels.
Afslutningsvis er det vigtigt at understrege, at kvaliteten i uddannelserne er en central faktor forreduktion af frafaldet. Uddannelsernes kvalitet er helt afhængig af, at lærerne er fagligt og pædago-gisk kvalificerede. Da lærerne spiller en central rolle for de unges oplevelse af undervisningen, skalde sikres gode betingelser for at udvikle sig fagligt, pædagogisk og didaktisk. Det forudsætter at-traktive arbejdspladser (både hvad angår de fysiske rammer og de generelle arbejdsvilkår) og enattraktiv lærerprofession. Kvalitet og attraktivitet spiller en afgørende rolle for opfyldelse af mål-sætningerne om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse og 50 procent en vide-regående uddannelse.
