Uddannelsesmuligheder til alle unge – en langsigtet løsning

For at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skalgennemføre en ungdomsuddannelse er det afgørende, at der skabes en hen-sigtsmæssig regional uddannelsesdækning – også i yderområder.De unge skal sikres attraktive valgmuligheder, så deres uddannelsesmulig-heder ikke begrænses grundet deres bopæl.Ligegyldigt hvor i Danmark de unge efterfølgende kommer til at bo og ar-bejde, vil det være en gevinst, hvis de har gennemført en ungdomsuddan-nelse.Derfor bør de erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser og grundforløbenetil erhvervsuddannelser have en bedre geografisk dækning end i dag. For dealmene gymnasier bør udbuddet ikke forringes.Den nuværende regionale koordinering viser, at det er muligt at fastholde etbredt geografisk udbud af de almengymnasiale uddannelser, samtidig medat eleverne får opfyldt deres ønsker. 98 procent af de unge får opfyldt deres1. eller 2. prioritet.

Behov for et bredt geografisk udbud

Der er i dag stor forskel på de unges uddannelsesmuligheder afhængig afbopæl:- I hver 4. kommune har de unge i dag begrænsede valgmuligheder, dader enten ikke er et udbud eller kun er et udbud af en ungdomsuddan-nelse.- I under halvdelen af landets kommuner udbydes alle de gymnasialeungdomsuddannelser samt en eller flere erhvervsuddannelser.

Det begrænsede udbud har konsekvenser, idet der er en tendens til lavereuddannelsessøgning for de unge i kommuner med ingen eller få uddannel-sesmuligheder. Der er samtidig en tendens til, at frafaldet er højere for ele-ver, der går på en ungdomsuddannelse uden for deres bopælskommune.De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges ad-færd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.Region Midtjylland har udarbejdet en analyse, som viser, at de mindregymnasier rekrutterer 80 procent af deres elever fra nærområdet, mens 20procent kommer fra optageområder, der deles med større gymnasier.Hvis disse 20 procent vælger at søge mod større nabogymnasier, kan detfjerne grundlaget for at opretholde de mindre, der så må lukke. Dette vil gåud over de 80 procent af eleverne, der foretrækker et gymnasium i nærom-rådet.

Forslag: En langsigtet og holdbar løsning – også i yderområder

For at sikre større nærhed og tilgængelighed til ungdomsuddannelserne, såde unge har adgang til de grundlæggende ungdomsuddannelser inden forrimelig transportafstand, er der behov for følgende værktøjer:1. Regionale og lokale elevtalsprognoser er grundlaget2. Effektiv, gennemskuelig og fremtidssikret regional kapacitetsstyring3. Elevfordeling med klare kriterier og IT-værktøjer4. Bæredygtige faglige miljøer og bedre geografisk dækning5. Udkantstilskud nødvendigt, men ikke til at sikre frit valg på alle hylder

1. Regionale og lokale elevtalsprognoser er grundlaget

Regionale elevtalsprognoser skal udgøre grundlaget for en hensigtsmæssigregional uddannelsesdækning. Elevtalsprognoserne udarbejdes af regionenog kan udarbejdes for alle de lokale optageområder i regionen på 10 årssigt. Hermed tages langsigtede beslutninger vedrørende kapacitet, ved ek-sempelvis forventninger om vedvarende stigende eller faldende elevtal, pået fælles oplyst grundlag.Prognoserne udgør endvidere grundlaget for kapacitetsstyringen, samt etbeslutningsgrundlag for uddannelsesinstitutionernes bestyrelser. Regionenskal sikre, at materialet drøftes med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, såparterne i fællesskab drøfter mulighederne for at tilpasse uddannelsesud-buddet og institutionsstrukturen, herunder også i dialog med Undervis-ningsministeriet.

2. Effektiv, gennemskuelig og fremtidssikret regional kapacitetsstyring

For at uddanne flere unge og hermed bidrage til 95-procent-målsætningen,foreslås det, at der i regionerne oprettes et fælles kapacitets- og fordelings-udvalg med repræsentanter fra både Regionsrådet og uddannelsesinstitutio-nerne. Formålet er at sikre balancen mellem en fornuftig kapacietsstyringog fordeling, samtidig med at eleverne får opfyldt deres ønsker.Skolernes kapacitet udgør grundlaget for elevfordelingen. Derfor skal derogså fremover foregå en koordinering i regi af regionen, så der sker en sam-let afvejning af de unges uddannelsesønsker og kapacitetsudnyttelsen. Selv-følgelig under hensyntagen til lokale og regionale demografiske forandrin-ger på sigt.Kapacitetsstyringen skal sikre, at der er uddannelsesmuligheder for de ungei deres lokalområde. Der er følgende hensyn:1. At flest mulige unge får opfyldt deres uddannelsesønsker.2. At de få unges fravalg af en uddannelsesinstitution i nærområdet ik-ke betyder, at uddannelsestilbuddet for det resterende flertal mistes.3. At der på sigt sikres balance i forholdet mellem udbuddet og beho-vet inden for et geografisk område.

3. Elevfordeling med klare kriterier og IT- værktøjer

Elevfordelingen skal understøtte elevernes frie skolevalg, så elevernes øn-sker om skolevalg og studieretninger kombineres med mulighederne indenfor rimelig transportafstand. Der skal være fuld åbenhed og offentlighed omelevfordelingen, der alene skal tage udgangspunkt i elevernes ønsker. Detskal så vidt muligt sikres, at eleverne kan optages i deres lokale optageom-råde.En fremtidig IT-understøttelse skal sikre, at en betydelig del af fordelings-opgaven varetages automatisk. Nemlig i alle de tilfælde, hvor alle 1. priori-tetsansøgere kan optages på en ønsket uddannelsesinstitution. De øvrige an-søgere skal så fordeles efter entydige og objektive fordelingskriterier, hvorder tages hensyn til ønsket skole, studieretning og transportafstand. Medobjektive kriterier optages elever efter egne ønsker og fordeles ikke i for-hold til eksempelvis karakterniveau.Det regionale sekretariat bør fremadrettet udarbejde forslag til fordelingen.Med mere klare kriterier forventes samtidig endnu færre klager fremover.

4. Bæredygtige faglige miljøer og bedre geografisk dækning

For at sikre en bredere geografisk dækning er der behov for en mere aktivindsats fra Regionsrådet. Med udgangspunkt i de regionale elevtalsprogno-ser er det muligt at udpege de geografiske områder, hvor der er behov foretablering af nye uddannelsesudbud. Formålet er at sikre bedre uddannel-sesmuligheder for de unge, samt undgå sorte pletter på uddannelseslandkor-tet.Regionsrådets eventuelle anbefalinger om nye udbud skal drøftes med deuddannelsesinstitutioner, der har udbud af ungdomsuddannelser i det på-gældende geografiske område. Dette vil også sikre et tættere samarbejde ogen mere forpligtende dialog mellem region og uddannelsesinstitutioner omuddannelsesdækningen.Mulighederne og betingelserne for at etablere nye udbud er forskellige af-hængige af elevgrundlag. I de geografiske optageområder, hvor elevgrund-laget ikke kan bære udbud af hver af de gymnasiale uddannelser, samtgrundforløb til erhvervsuddannelserne, skal der etableres et samarbejdemellem uddannelsesområderne. Alt efter uddannelsestype, deres volumenog sammenhæng til andre uddannelser, kan gymnasiale uddannelser og er-hvervsuddannelser samles i campus. Også forlagt undervisning fra andreinstitutioner skal kunne indgå for at sikre et lokalt geografisk udbud.Regionsrådet bør endvidere fremover have høringsret ved planer om ned-læggelse af et uddannelsesudbud – både i forhold til et geografisk udbuds-sted og i forhold til en konkret ungdomsuddannelse. Denne høring skal sik-re, at der regionalt tages stilling til mulighederne for at fortsætte udbuddetpå en anden ungdomsuddannelsesinstitution, og regionerne kan sikre dialo-gen mellem de involverede uddannelsesinstitutioner.

5. Udkantstilskud nødvendigt, men ikke til at sikre frit valg på alle hylder

Kapacitetsstyringen, elevfordelingen og skolesamarbejderne bidrager alletil at sikre et bredt geografisk udbud og hermed en stærk uddannelsesmæs-sig infrastruktur. Men der vil fortsat være behov for at understøtte driften afde mindre uddannelsesinstitutioner i udkantsområderne, så de har mulighedfor at tilbyde eleverne et bredere fagudbud og hermed flere valgmuligheder.Derfor er der fortsat behov for et særligt udkantstilskud som et ekstragrundtilskud til udbud i udkantsområder.Uden en hensigtsmæssig kapacitetsstyring og elevfordeling, vil udgifternetil at sikre uddannelsesmuligheder i udkantsområderne stige, da uddannel-

sesinstitutionerne så skal understøttes med et højere udkantstilskud, ellerbetaling for ”skyggeelever”. Dette betyder, at der betales for elever, der ik-ke findes. Eller med andre ord; at der vil blive brugt ekstra offentlige mid-ler, man ikke får undervisning ud af, for at sikre få unge frit valg på allehylder.

Den regionale koordineringsopgave i dag

I forhold til regionens nuværende fordelingsopgave vedrørende de almenegymnasier viser de faktiske tal, at det er muligt at sikre både en fornuftigkapacitetsstyring og fordeling samtidig med at eleverne får opfyldt deresønsker.•Regionerne har samlet i 2009 kun indstillet om et midlertidigt kapaci-tetsloft for i alt 5 gymnasier på landsplan.•98 procent af de unge får opfyldt deres 1. eller 2. prioritet.Data vedrørende elevfordelingsopgaven (2009):RegionAntal Opfyldt Opfyldt Ikke op-elever 1. prio- 1. eller fyldt ønskeritet2. priori- om gym-tetnasiumNordjylland 3.322 99 pct. 99.5 pct 0,5 pct.Midtjylland 8.000 95 pct. 99 pct.1 pct.Syddanmark 6.122Sjælland4.256 98 pct. 99 pct.1 pct.Hovedstaden 10.521 92 pct. 97 pct.3 pct.