Disposition1. Indledning2. Spm. C: Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren ser på udviklingen i special-undervisningen i kommunerne set i relation til folkeskolelovens krav2.1. Flere og flere elever modtager specialundervisning2.2. Kommunerne bruger flere og flere ressourcer2.3. Klagenævnet omgør relativt få kommunale beslutninger2.4. Sammenfatning3. Spm. D: Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at specialundervis-ningen i grundskolen sker efter folkeskolelovens bestemmelser, så børn får det de harkrav på, og ikke efter den enkelte kommunes økonomiske dispositioner3.1. Afvisning af præmissen for spørgsmålet3.2. Udfordringen: Stigningen i antallet af elever i specialundervisningen3.3. Regeringens initiativer:3.3.1. Styrkelse af almenundervisningen3.3.2. Analyse af specialundervisningen - herunder afgrænsningen af specialundervisningog ressourcetildelingsmodeller m.v.4. Spm. E: Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det hvert år er Danmarks Lærerforeningog ikke f. eks. Undervisningsministeriet, der sikrer adgang til informationer om udviklin-gen på specialundervisningsområdet4.1. Tilbagevisning af DLF’s undersøgelse4.2. Resultatet af KREVI’s undersøgelse4.3. M’s beslutningsgrundlag5. Spm. F: Hvordan vil ministeren sikre, at børn med brug for specialundervisning ellervidtgående specialundervisning får tilbuddet med det samme, så de ikke skal vente i må-nedsvis med at kunne starte i skole, som det bl. a. fremgår af artikel i Politiken 13/10: ”Ar-thur vil gerne starte i skole og lære noget”?5.1. Ventetider og deres årsag5.2. Henvisning til lovgivning om visitation og klageadgang5.3. Klager løses ofte gennem dialog6. Spm. G: Kommunalreformen betød, at mange vidtgående specialtilbud blev fjernet fra detidligere amter og trukket tilbage til kommunerne. Hvilke konsekvenser har regeringenspolitik på dette område haft for elevernes mulighed for at få det fornødne specialtilbud,når de har brug for det?6.1. Serviceniveauet er generelt fastholdt6.2. Undersøgelse af udviklingen af på kommunikationsområdet

1. IndledningUdvalget har stillet mig fem spørgsmål:Spm. C: Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren ser på udviklingeni specialundervisningen i kommunerne set i relation til folkeskolelovens kravSpm. D: Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at speci-alundervisningen i grundskolen sker efter folkeskolelovens bestemmelser, såbørn får det de har krav på, og ikke efter den enkelte kommunes økonomiskedispositionerSpm. E: Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det hvert år er Danmarks Læ-rerforening og ikke f. eks. Undervisningsministeriet, der sikrer adgang til in-formationer om udviklingen på specialundervisningsområdetSpm. F: Hvordan vil ministeren sikre, at børn med brug for specialundervis-ning eller vidtgående specialundervisning får tilbuddet med det samme, så deikke skal vente i månedsvis med at kunne starte i skole, som det bl.a. fremgåraf artikel i Politiken 13/10: ”Arthur vil gerne starte i skole og lære noget”?Spm. G: Kommunalreformen betød, at mange vidtgående specialtilbud blevfjernet fra de tidligere amter og trukket tilbage til kommunerne. Hvilke konse-kvenser har regeringens politik på dette område haft for elevernes mulighed forat få det fornødne specialtilbud, når de har brug for det?2. Svar på spørgsmål CMinisteren bedes redegøre for, hvordan ministeren ser på udviklingen ispecialundervisningen i kommunerne set i relation til folkeskolelovens krav.

Det er tal, der indikerer, at den stigning, vi så i antallet af elever i den vidtgå-ende specialundervisningførkommunalreformen, er fortsatefterreformen.Den udvikling,jegser, viser også, at udgifterne til specialundervisning af børnhenvist til specialskoler, stiger voldsomt. Både regnskabs- og budgettal viserto-cifrede procentstigninger fra 2000 til 2008/2009:Regnskabstallenefra kommunerne – altså det faktiske ressourceforbrug – viserfx en stigning fra 2,9 mia. kr. i 2000 til 4,7 mia. kr. i 2008. Med andre ord enstigning på 62 % i 2010 priserAlene fra 2007 til 2008 er der tale om en stigning i det faktiske forbrug på 14,6% - fra 4,1 mia. kr. til 4,7 mia. kr.Både elevtal og udgifter stiger altså.---Jeg ved godt, at der er en række enkeltsager – belyst i medierne – der kan givenæring til at tro, at kommunerneikkeopfylder deres forpligtelser over for ele-ver med særlige behov.Men når jeg ser pådet overordnede billede– i form af antallet af klager i for-hold til antallet af klageberettigede, og på indholdet af afgørelserne i Klage-nævnet for den vidtgående specialundervisning - så må jeg komme til den kon-klusion, at billedet ikke er helt så sort:I 2008 modtog Klagenævnet i alt 478 klager over specialundervisningen i fol-keskolen. Af de klager, der blev realitetsbehandlet i 2008, omgjorde Klage-nævnet kommunernes afgørelse i 43 % af sagerne. Året før var andelen af om-gjorte afgørelser 67 %.Det tyder på, at kommunerne faktisk er blevetbedretil at give eleverne et rele-vant tilbud.43 % svarer til 70 omgjorte sager. 17 af disse sager blev sendt tilbage til forny-et behandling på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl. Tilbage er kun 53sager, hvor man med sikkerhed kan sige, at eleverne ikke fik det tilbud, de bur-de have haft.Sætter vi det i forhold til antallet af klageberettigede forældre i specialunder-visningen, er tallet forsvindende lille: 53 ud af ca. 25.000 elever.Jeg har set, at der er kommet nye tal frem. De skulle efter sigende vise, at an-tallet af klager er eksploderet i år: 20 % flere klager end i 2008.4

Jeg har undersøgt sagen og kan fortælle, at sammenlignet med perioden 1. ja-nuar til 30. september sidste år er antallet af klager over specialundervisningeni folkeskolen steget med 2 %.Jeg har forstået, at Journalisten, der bragte nyheden, nu vil berigtige sin artikel.Hver sag er en sag for meget. Ingen tvivl om det. Men udviklingen giver

ikke

grundlag for at konkludere, at kommunerne ser stort på folkeskoleloven. Alletal viser, at kommunerne i meget vidt omfang løser deres opgaver i overens-stemmelse med folkeskoleloven.Det betyder selvfølgelig ikke, at vi kan folde hænderne og læne os tilbage. Jegfølger løbende udviklingen - via kommunernes indberetning af budget- ogregnskabstal, via Klagenævnets årsrapport, via UNI-C’ statistikker, via evalue-ringer gennemført af blandt andre EVA og via De regionale udviklingsråds re-degørelser.De viser, at dererudfordringer: EVA har peget på, at der kan forekomme ven-tetider. Det vender jeg tilbage til i mit svar på spørgsmål F. Og de regionaleudviklingsråd har peget på problemer med specialiseringen på kommunikati-onsområdet. Det vender jeg tilbage til i mit svar på spørgsmål G.Men det samlede billede giver som sagt ikke basis for at sige, at kommunernetilsidesætter folkeskoleloven. Derimod tyder alle oplysninger på, at der sker enudbygning af kommunernes specialundervisning. Især i form af specialklasserog specialskoler.

Som jeg fortalte før, var der kun 70 sager i 2008, hvor Klagenævnet måtte om-gøre kommunernes afgørelse. Og det faktiske ressourceforbrug på specialsko-lerne steg med 14,6 % fra 2007 til 2008.Begge dele modsiger efter min bedste overbevisning, at kommunerne sætterøkonomiske hensyn over elevernes ret til specialundervisning.Hovedproblemet– som jeg ser det - og det vi især skal koncentrere vores ind-sats om, er

det stigende antal elever,

der henvises til specialundervisning.Det skal selvfølgelig ikke forstås sådan, at elever med særlige behov ikke skaltilbydes specialundervisning.Dethar de et lovkrav på. Så selvfølgelig skal videt.Men vi bliver nødt til at se på, hvad der ligger bag det stigende antal elever, derhenvises.Hvis vi ser på, hvor stigningen i henvisningerne sker, springer især elever medadfærdsproblemer og psykiske vanskeligheder i øjnene.Udfordringen er at forebygge, at disse elever udvikler så store vanskeligheder,at de skal henvises til specialundervisning. Altså: Hvad kan vi gøre for at styr-ke almenundervisningen? Hvordan kan vi med en tidlig indsats forhindre, atproblemerne vokser sig store?Regeringen har allerede gennemført en lang række initiativer, der skal sikre, atelever, der er i risiko for at komme bagud med det faglige, bliver samlet op, in-den problemerne udvikler sig: Tidlig sprogvurdering, flere timer og de kom-mende obligatoriske test er bare tre eksempler.Dertil kommer de mange forsøg med undervisningsassistenter. Undervisnings-assistenterne kan være med til at holde ro i klassen. Men de kan også være enstøtte for elever, der har svært ved at hænge på i klassens faglige og socialefællesskab, eller bare har svært ved at holde fokus i timerne.Foreløbig har 28 kommuner fået tilskud til 29 projekter med undervisningsas-sistenter.Lad mig som et sidste eksempel nævne de tilskud, vi giver til at udvikle inten-sive læseforløb (turbolæsning) for elever, der ikke fik lært at læse på de yngsteklassetrin.---

Hvis vi skal forstå stigningen i elevtallet, er der også grund til at diskutere af-grænsningen af specialundervisningen:Er der rent faktisk tale om en voldsom stigning i andelen af børn med særligebehov? Eller er der noget helt andet på færde?Samtidig vil en klar afgrænsning vil gøre det nemmere for kommunerne atplanlægge og styre området.Derfor er afgrænsningen af specialundervisningen et vigtigt tema i den analyseaf specialundervisningen, som vi blev enige med KL om at gennemføre iKommuneaftalen for 2009.Et andet vigtigt tema, som også indgår i analysen af specialundervisningen, erressourcetildelingsmodellerne. Analysen, der er færdig i foråret 2010, vil for-søge at bestemme fordele og ulemper ved forskellige tildelingsmodeller, hvormidlerne til specialundervisning i forskellig grad decentraliseres til skolerne.---Jeg er altså ikke enig i præmissen for spørgsmålet: At kommunerne sætterøkonomien over elevernes ret til specialundervisning.Men jeg anerkender, at dererudfordringer: Jeg kommer tilbage til ventetiderog den manglende specialisering i kommunikationsundervisningen. Men vi harogså en udfordring i at få almen- og specialundervisningen til at spille bedresammen og finde metoder til at udnytte de samlede ressourcer i folkeskolenbedst muligt.Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke ser noget odiøst i, at kommunerne er bekym-rede for de stigende udgifter. Det skal de være.Jeg vil også gerne slå fast, at det ikke er spor ulovligt at inddrage økonomien,når kommunerne skal vælge, hvilket tilbud de vil give – vel at mærke så længedet tilbud, der vælges til det enkelte barn, er fagligt i orden og relevant.Det er fuldt ud legitimt at stille spørgsmålene: Kan vi spare på administratio-nen af specialområdet? Hvordan bruger vi ressourcerne, så flest mulige får til-strækkeligt udbytte af almenundervisningen, og de øvrige får den specialun-dervisning, de har krav på?4. Spørgsmål E lyder

Jeg går ud fra, at spørgerne refererer til den undersøgelse af den kommunalebudgetlægning for 2010, Danmarks Lærerforening har gennemført, og som fornylig er omtalt i medierne under overskrifter som ”Spareplaner i strid med fol-keskoleloven” o.l.Der er efterhånden tradition for, at Danmarks Lærerforening hvert år på dennetid offentliggør en analyse af kommunernes budgetter. Men lad mig slå fast –også i år:Der har ikke været tale om besparelser hidtil – hverken i år eller tidligere år, oghverken, når vi ser på budgettal, eller på regnskabstal.

Her viser en dugfrisk undersøgelse, at 88 % af forvaltningscheferne taler ombesparelser i de kommunale budgetter. Men kigger man efter, viser det sig, atdet, forvaltningscheferne kalder ’besparelser’, sjældent er reelle besparelser:Det drejer sig om reduktioner i forhold til de indledende budgetudkast.I 75 % af de endelige kommunale budgetter er der tale om et uændret ellerendda højere serviceniveau.Undersøgelsen er lavet af KREVI, der er et uafhængigt analyseinstitut, somskal fremme kvalitetsudvikling og bedre ressourceanvendelse i den offentligesektor.Jeg ved godt, at den er møntet på det generelle serviceniveau i kommunerne ogikke specielt på specialundervisningsområdet. Jeg ved også godt, at et uændreteller højere samlet serviceniveau, kan betyde omprioriteringer inden for densamlede ramme.Men pointen holder: ’Besparelser’ er ikke altid, hvad de giver sig ud for at væ-re.Det, jeg forholder mig til og bygger mine initiativer på, er de budgetter og deregnskabstal, de kommunale forvaltninger hvert år indberetter. Jeg følger ogsåudviklingen i form af Klagenævnets årsrapport. Og så følger jeg udviklingen8

5. Spørgsmål F lyderHvordan vil ministeren sikre, at børn med brug for specialundervisning ellervidtgående specialundervisning får tilbuddet med det samme, så de ikke skalvente i månedsvis med at kunne starte i skole, som det bl.a. fremgår af artikel iPolitiken 13/10-09: "Arthur vil gerne snart i skole og lære noget"?Jeg medgiver, at der kan opstå ventetider, især i en tid hvor elevtallet stigervoldsomt, og hvor kapaciteten hele tiden skal øges.Der kan gå tid fra indstilling af et barn til undersøgelse og udredning hos PPR,og til der foreligger forslag til, hvordan barnet skal støttes. Her har Folketingetgivet mulighed for, at der kan gives specialundervisning i enkelte fagudenatafvente en udredning hos PPR – hvis skolen og forældrene er enige om det.Der kan også opstå ventetid fra skolen har indstillet barnet, til kommunalbesty-relsen beslutter, hvilken støtte barnet skal have.I en undersøgelse af visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning –skriver EVA, at det varierer fra kommune til kommune, hvor tit visitationen tilspecialundervisning finder sted. Nogle kommuner visiterer løbende til special-undervisning, mens andre kommuner følger et årshjul og lader eleverne ventemed at begynde i nye undervisningstilbud til skoleårets start.Det giver en forskel på ventetiden kommunerne imellem.Endelig kan der opstå ventetid, hvis der ikke er plads i det pågældende tilbud.Vi ser her, at selvom kommunerne bygger ud, har de svært ved at holde tritmed udviklingen i elevtallet: Det tager tid at etablere nye klasser med kvalifi-ceret personale.Men lovgivningen er fuldstændig klar: Alle børn har ret til nødvendig special-undervisning, også selv om en specialskole eller specialklasser er fyldt op.Og specialundervisning skal gives uden unødig forsinkelse. Hvis der ikke erplads i det relevante undervisningstilbud, skal kommunalbestyrelsen sikre en9

undervisning i venteperioden, så barnet løbende får et fyldestgørende tilbud.Er der ikke andre muligheder, kan kommunen iværksætte enkeltmandsunder-visning,Her gælder, at kommunen uden ophør skal finde et egnet tilbud, så enkelt-mandsundervisningen bliver så kortvarig som muligt.Er forældrene ikke tilfredse med tilbuddet, kan de klage til Klagenævnet forden vidtgående specialundervisning. Og mener de, kommunen ikke har handleti overensstemmelse med lovgivningen, kan de klage til Statsforvaltningen.---Visittation til specialundervisning er et forløb, hvor både forældre, skole, PPR,kommunalbestyrelse og det nye tilbud skal falde på plads. Så helt undgå vente-tid, kan man nok ikke.Samtidig vil jeg gerne understrege, at processen forudsætter en tæt dialog mel-lem alle parter – skolen, forældrene, rådgiverne og dem, der tager beslutningen.Og nogle af de sager, der har været fremme i medierne, tyder på, at det ikke erøkonomien, men dialogen, der halter.Vi ser da også, at ca. 30 % af klagesagerne løses, når Klagenævnet sender sa-gen til udtalelse i kommunerne. Det sætter gang i dialogen.Derfor overvejer jeg, om der er behov for at ændre reglerne for behandling afklagesager, så kommunerne tidligere bliver gjort opmærksom på, at forældrenevil klage.Jeg vil også understrege retten til et relevant undervisningstilbud uden unødigventetid, når vi næste gang skal have revideret vejledningen på området.6. Spørgsmål G lyder:Kommunalreformen betød, at mange vidtgående specialtilbud blev fjernet fra detidligere amter og trukket tilbage til kommunerne. Hvilke konsekvenser harregeringens politik på dette område haft for elevernes mulighed for at få detfornødne specialtilbud, når de har brug for det?

I min redegørelse om udviklingen på specialundervisningsområdet efter kom-munalreformen til Folketinget i maj vurderede jeg, at serviceniveauet for folke-skolens specialundervisning er fastholdt:Redegørelserne fra De regionale udviklingsråd viser fx, at der etableres flerelokale tilbud forankret på kommunernes egne folkeskoler. Redegørelserne vi-ser også, at mellem en femtedel og en tredjedel af kommunerne har hjemtagetelever fra andre kommuners eller regionsrådets specialundervisningstilbud.Baggrunden for hjemtagelserne er blandt andet forældrenes ønske om et merelokalt tilbud. Hjemtagelserne begrundes også med, at de involverede eleversbehov kan varetages fagligt tilfredsstillende i et lokalt tilbud.De regionale udviklingsråd gjorde dog også opmærksom på, at de er usikre påudviklingen, når det gælder de højt specialiserede tilbud i kommunikationsun-dervisningen, der omfatter tale-, høre- og synsområdet.Flere kommunikationscentre og regionsråd oplever faldende efterspørgsel efterderes ydelser, og at kommunerne i højere grad selv løser opgaverne. Derfor erder kommunikationscentre, som har måttet nedsætte kapaciteten. Der er be-kymring over, at især mindre kommuner tager specialiserede opgaver hjem, ogover at den faglige ekspertise derved risikerer at forsvinde.Derfor har Undervisningsministeriet sammen med Indenrigs- og socialministe-riet taget initiativ til en undersøgelse af kommunikationsundervisningen efterkommunalreformen. Vi har bedt om en kvantitativ og kvalitativ vurdering af denuværende tilbud, - både i og uden for kommunikationscentrene, - så vi kanfinde ud af, om der er behov for initiativer.Vurderingen skal blandt andet bygge på en analyse af visitationen til kommu-nikationscentrene. Vi skal fx have belyst, om kommunerne inddrager fagligevurderinger som grundlag for henvisning. Det skal også undersøges, om bru-gerne får andre, kvalificerede tilbud, hvis de ikke henvises til kommunikati-onscentrene, men modtager undervisning og støtte i kommunerne.Endelig vil vi også se på, om rammeaftalerne mellem regionsrådene og kom-munerne fungerer tilfredsstillende: Er de fleksible nok til også at opfylde akutopståede, eller nye behov?Undersøgelsen gennemføres som en del af den nationale Videns- og special-rådgivningsorganisation, VISO’s, virksomhed. En gruppe med repræsentanterfor handicapområdet, Danske Regioner og KL følger undersøgelsen, og vi reg-ner med, at arbejdet er færdigt inden årets udgang.---11