Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 258
Offentligt
TALEPAPIRDET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
Åbent samrådUDU samrådsspørgsmål BG-BIFolketingets UddannelsesudvalgFolketingets UddannelsesudvalgCa. 8-10 minutter8. juni 2010, kl. 14.00
1
1. IndledningDette samråd handler strengt taget om noget, der slet ikke hører under mit ar-bejdsområde, nemlig lærernes arbejdsmiljø, idet to ud af de tre spørgsmål reelthenhører under henholdsvis kommunerne som arbejdsgivere og Beskæftigel-sesministeriet som ansvarligt for Arbejdstilsynet. Jeg vil derfor primært besva-re dem i det omfang, de påvirker Undervisningsministeriets område.Det tredje af spørgsmålene handler derimod om afbureaukratisering på skole-området, dvs. Undervisningsministeriets område.2. Spørgsmål BGMinisteren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at bremsestigningen i antallet af sygemeldte lærere og lærere på førtidspension.Undervisningsministeriet indsamler ikke oplysninger om sygefravær og før-tidspensionering og fører ikke kontrol med disse forhold, fordi folkeskolen eret kommunalt anliggende. Folkeskoleloven indeholder heller ikke regler her-om.Det er derfor op til den enkelte kommune at følge udviklingen i lærernes syge-fravær. Det samme gælder udviklingen i antallet af lærere, der overgår til før-tidspension.Jeg kan dog generelt om arbejdsmiljøet sige, at lærere og undervisere ligesomalle andre arbejdstagere har krav på, at arbejdsforholdene er fuldt forsvarligesikkerheds- og sundhedsmæssigt set.Det er arbejdsgiverens – altså her kommunernes – ansvar at sørge for, at der eret godt arbejdsmiljø på kommunens skoler.I lovgivningen om arbejdsmiljø - som hører under beskæftigelsesministeren -er der en lang række regler, som skal sikre et godt arbejdsmiljø. Der er fx reg-ler om, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en arbejdspladsvur-dering (i daglig tale ofte forkortet APV) af forholdene på arbejdspladsen. IAPV’en skal det undersøges, om der er problemer med arbejdsmiljøet, og detskal i givet fald angives i APV’en, hvordan de kan løses.
2
Desuden besøger Arbejdstilsynet frem til 2011 alle landets virksomheder –bl.a. skoler - og screener deres arbejdsmiljø. Efter 2011 aflægger Arbejdstilsy-net besøg mindst hver tredje år på alle virksomheder.Hvis arbejdsmiljøet ikke er i orden, får virksomheden et påbud om at bringedet i orden. Hvis problemerne er særligt alvorlige eller komplekse, får virk-somheden et rådgivningspåbud, dvs. pligt til at søge hjælp hos en autoriseretarbejdsmiljørådgiver.I forbindelse med påbuddene får virksomhederne – altså skolerne – en gul ellerrød smiley.Men ikke alene kommunerne, men også den enkelte skoleleder har et ansvarfor at sikre et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø kan også betyde megetfor sygefraværet i den udstrækning, dette skyldes dårligt arbejdsmiljø, fx stress.At dette ikke bare er tomme ord, viser en analyse, som Personalestyrelsen of-fentliggjorde i 2008. Undersøgelsen viste bl.a., at sygefraværet falder, hvismedarbejderne er tilfredse med deres job som helhed, har spændende arbejds-opgaver, et godt arbejdsmiljø og gode samarbejdsrelationer.Personalestyrelsens undersøgelse er selvfølgelig godt nok foretaget for staten,men det skulle da være sært, om ikke det samme gør sig gældende på detkommunale område – fx på folkeskolerne.Og så vil jeg da også være helt ærlig og sige, at jeg også tror, at arbejdskultu-ren på skolerne spiller ind, hvis det har hold på sig, at lærernes sygefravær erhøjt i forhold til andre grupper af arbejdstagere. En del af et dårligt arbejdsmil-jø kan også være en kultur, hvor ledelsen ikke tager ansvar for at reducere fra-været.3. Spørgsmål BHMinisteren bedes redegøre for ministerens vurdering af indsatsen over forregelforenkling og fjernelse af unødigt bureaukrati på skoleområdet, så lærerne ihøjere grad får rum til at koncentrere sig om kerneydelsen: Undervisning.Jeg – og regeringen i øvrigt – er helt enige i den præmis, der ligger bagspørgsmålet, nemlig at det offentliges ressourcer skal bruges på kerneydelsernesom fx undervisning og ikke på administration. Regeringen gør også ganskemeget for at fjerne unødigt bureaukrati.Et nærliggende eksempel er deændringer af folkeskoleloven,som jeg lige harfået vedtaget den 6. maj 2010, og som alle stemte for. Ændringerne havde til
3
formål at afbureaukratisere folkeskolen og give kommunerne større frihedsgra-der.Fx får kommunerne nu frihed til at placere de obligatoriske fag på det klasse-trin, der lokalt vurderes at være det rigtige, uanset om det er højere eller lavereend det, der er udgangspunktet i folkeskoleloven.Kommunerne får også frihed til at udvide skoledagen for de mindste elever optil syv timers undervisning, hvis der lokalt vurderes at være behov for det, fx afintegrationsmæssige hensyn.Ogsåudfordringsrettener et godt eksempel på regeringens indsats mod unø-digt bureaukrati.Regeringen, KL og Danske Regioner etablerede i december 2008 forsøg meden udfordringsret, der giver folkeskoler mulighed for at søge om dispensationfra de gældende regler og afprøve nye måder at gøre tingene på.Meningen med udfordringsretten er at give skolerne frihed til at prøve nye må-der at gøre tingene på, som passer til de lokale behov. Det er et stort skridt i ar-bejdet med at afbureaukratisere skolerne.Udfordringsretten gælder hele folkeskoleområdet. Kommunerne kan lave for-søg med for eksempel elevplaner, holddannelse og kvalitetsrapporter, altsåmed mange af de ting, der berører lærernes hverdag.Som forligskredsen løbende er blevet orienteret om, har rigtig mange søgt omforsøgstilladelse efter udfordringsretten, og ansøgningerne er stort set allesammen blevet imødekommet.Desuden har regeringen i oktober 2009 fremlagt sin handlingsplan”Mere tid tilvelfærd”,hvor hovedtanken populært sagt var, at pengene skal bruges til devarme hænder og ikke til de kolde.Et af initiativerne i handlingsplan er forenkling af bekendtgørelser og vejled-ninger på folkeskoleområdet. Folkeskolen er reguleret af en lang række be-kendtgørelser og vejledninger, som det kan være svært for fx lærerne at finderundt i.Undervisningsministeriet har derfor i samarbejde med Finansministeriet og KLiværksat et udredningsarbejde for at finde ud af, hvor der er muligheder for atforenkle reglerne.Udredningen forventes at være færdig i løbet af efteråret 2010. Det er min for-ventning, at vi herefter kan have forenklede regler klar til det følgende skoleår,altså skoleåret 2011/12.
4
Regeringen vil desuden i 2011 fremlægge en ny afbureaukratiseringsplan ”Me-re tid til velfærd II”, som skal forenkle statslige regler og dokumentationskrav.Planen er en del af regeringens arbejdsprogram.Her fremgår det også, at regeringen vil ændre den måde, man styrer folkesko-len på. Der skal være mere frihed til skolerne. Til gengæld skal de holdes fastpå, at de leverer gode resultater.Regeringen vil også gennemføre en ”væk med bøvlet”-plan. Det er en omfat-tende bruger- og borgerorienteret screening af alle de områder, hvor borgerenmøder ”systemet”. Vi vil gøre alt for at lytte til borgernes ønsker om, hvor vikan afskaffe utidssvarende eller unødigt bebyrdende regler. Mennesket bør al-tid komme før systemet.Men jeg kan som minister kun fjerne den del af det administrative bøvl, derfølger af ministeriets bekendtgørelser og vejledninger. Jeg kan oven i købetkun gøre det med folkeskoleforligskredsens samtykke i det omfang, reglerne ibekendtgørelserne og vejledningerne følger af folkeskoleloven.Og ikke al det administrative bøvl skyldes nødvendigvis reglerne på folkesko-leområdet. Noget af bøvlet kan også skyldes den konkrete tilrettelæggelse afarbejdet i den enkelte kommune og/eller på den enkelte skole. Det kan såledesvære, at en mere enkel og mindre bureaukratisk planlægning i kommunen ellerpå skolen kan afhjælpe noget af problemet.
4. Spørgsmål BIMinisteren bedes redegøre for ministerens vurdering af konsekvenserne forlærernes efteruddannelsesmuligheder af en anstrengt kommunal økonomi.De kommunale folkeskolebudgetter er steget konstant de seneste mange år, ogdet gælder også udgifterne pr. elev. De budgetterede udgifter pr. elev er såledessteget fra ca. 60.000 kr. i 2000 til ca. 65.000 kr. i 2010 (begge beløb i 2010-prisniveau).Med en forventet udgift i 2010 på omkring 65.000 kr. pr. er elev er den danskefolkeskole præget af et historisk højt udgiftsniveau.Vi har ikke umiddelbart tal for, hvor meget kommunerne bruger på efterud-dannelse af lærere, da udgifter hertil ikke figurerer som en særskilt udgiftsposti de kommunale regnskaber.
5
Det er vigtigt, at folkeskolen indrettes og organiseres på en mere hensigtsmæs-sig måde, så der kan opnås det økonomiske råderum også for den ønskede ef-teruddannelse.Den demografiske udvikling indebærer fremover et faldende elevtal. Et vigtigtmiddel til at skabe økonomisk råderum er, at der sker en gradvis tilpasning, sådet hele tiden er muligt at optimere klassedannelser i takt med det faldendeelevtal.Ved uændrede eller endog svagt faldende budgetter vil der således blive flerepenge pr. elev ved denne udvikling. Ved en optimal tilpasning af skolestrukturog klassedannelser vil der som følge af det faldende elevtal kunne frigøres,hvad der svarer til årligt 2,0 mia. kr. i 2020.Som jeg var inde på under spørgsmål BG, er det også vigtigt, at administratio-nen begrænses, så der kan frigøres midler til de borgerrettede opgaver. Det skalogså komme folkeskolen til gode.Det er flere gange blevet nævnt, at der er betydelig forskel mellem kommuner-ne, hvad angår anvendelsen af lærernes arbejdstid til undervisning.Jeg kan også nævne specialundervisningsområdet som et særligt indsatsområ-de.I dag anvendes samlet cirka 13 milliarder kroner om året på specialundervis-ningsområdet, svarende knap 30 procent af de samlede udgifter til folkeskolen.Udviklingen inden for specialundervisning kræver både nytænkning og hand-ling. I landene omkring os udskilles langt færre elever til specialundervisning.Vores folkeskole skal være inkluderende og ikke ekskluderende.I den forbindelse vil jeg i øvrigt gerne understrege, at der ikke foreligger nogenforskningsbaserede undersøgelser, der viser, at flere udgifter på undervisnings-området skulle give bedre resultater.Problemer løses ikke ved blot at forøge bevillingerne, men det handler om atanvende de afsatte ressourcer på en mere hensigtsmæssig måde – først ogfremmest ved at tilpasse skolestruktur og klassedannelser til det faldende elev-tal, men også ved at undgå unødigt bureaukrati og ved at forsøge at begrænseadministrative og institutionsmæssige udgifter mest muligt.Det er på denne måde, man inden for den samme udgiftsramme også kan få rådtil andre væsentlige satsninger som fx efteruddannelse af lærerne.Vi må som politikere blive meget mere bevidste om ikke altid at søge alle pro-blemer løst ved øgede bevillinger.6
7
