Vedr. SOPHIA’s notater om metodefrihed i folkeskolen.

Det er en velskrevet analyse, Tænketanken Sophia har lavet om vigtighedenaf, at lærerne – som den vigtigste enkeltfaktor for undervisningens kvalitet –har en udstrakt frihed til at tilrettelægge undervisningen, herunder vælgemetoder, materialer mv.Tak for det!Præmisserne for analysen er imidlertid forkert, når der står, at de danskeskoleledere ønsker at ’styre og kontrollere’ lærernes arbejde, og at vi fore-slår, at ’metodefriheden afskaffes’.Det er misforstået, og det ville have klædt Sophia’s skribenter at have refe-reret til og citeret direkte fra Skolelederforeningens skolepolitiske udspil ’Le-delsen sikrer kerneydelsen’ frem for at henvise til medieudtalelser, der erbragt i forskellige sammenhænge.Folkeskolen i dag fungerer ikke som et lukket system. Både de enkelte skolerog skolevæsnet som helhed har i højeste grad omverdenens, offentlighedens,mediernes og politikernes opmærksomhed. Det er derfor vigtigt, at vi på alleniveauer i skolen kan kommunikere overbevisende om, hvad vi foretager os,hvorfor og om hvilke mål og resultater, vi stræber efter at nå.Folkeskolen bygger på samarbejde og teamwork og på en kultur med pæda-gogiske, didaktiske og faglige drøftelser – i åbenhed, hvor tingene læggesfrem. Det kan ikke nytte, at vi fastholder, at undervisning og læring er etlukket rum, og at lærerne kan forbeholde sig retten til at vælge metode ogtilgang uden at ville stå frem og motivere sine valg – og blive udfordret pådisse valg.Metodefrihed kan ikke og har aldrig været et tag-selv-bord for den enkeltelærer, men skal udøves og efterleves i teamsamarbejdet og med opbakningog udfordring af faglige vejledere. Der skal mere fokus på resultater – bør-nenes læring - og på opfølgning, hvis ikke de nås. Og bl.a. derfor skal dertættere ledelse ind over.Folkeskoleloven har siden 1993 fastslået, at skolelederen har ansvaret forbåde den administrative og pædagogiske ledelse af skolen, er ansvarlig for

skolens virksomhed overfor kommunalbestyrelsen, er ansvarlig for den pæ-dagogiske udvikling og har ansvaret for undervisningens organisering ogkvalitet. Derudover er det beskrevet, at skolelederen har pligt til at have ind-sigt i, hvad der sker på skolen, bl.a. ved at tage del i lærernes undervisning.Det er denne virkelighed, vi i Skolelederforeningen forholder os til, når vifremsætter vore forslag til styrkelse af ledelsesopgaven.Det er klart, at der kan være vanskeligheder forbundet med at skabe en kul-tur i skolen med større åbenhed om metodevalg, undervisningens kvalitet ogresultater – og en stærkere opfølgning kan, selv om det er arbejdsmæssigtrelateret, opleves som en indgriben af etisk-menneskelig art, der påvirkermedarbejderes motivation og selvværd – og føre til dårligere resultater.Overfor står dette, at lærerne efterspørger daglig, nærværende pædagogiskledelse, som det blev formuleret på DLF’s kongres i 2009.Det er den enkelte lærers autonomi, som Sophia kredser om, og det er Sko-lelederforeningen og skolelederne også meget opmærksom på. Det er vigtigt,at en mere organiseret opfølgning tilrettelægges i åbenhed og samarbejde. Viskal under ingen omstændigheder have fjernstyring – men det skal være le-gitimt at kunne drøfte, vejlede, evaluere og følge op på undervisningen ogdens resultater og også fra ledelsens side beslutte at rette op og gribe ind,når det er nødvendigt.I øvrigt mener vi, at tydelig, synlig, udfordrende, rammesættende og om-sorgsfuld ledelse, som kan skabe den fornødne gennemsigtighed, som kansikre fornøden og relevant dokumentation og som formår at udvikle et stimu-lerende og værdifuldt fællesskab i skolens dagligdag, er det væsentligste ogstærkeste modspil til yderligere ekstern kontrol og mistillid til skolen.Til orientering vedlægger jeg det udspil, som jeg afleverede til statsministe-ren på Marienborgmødet d. 27. maj 2010.